Professional Documents
Culture Documents
Søvn Og Hvile 1 Viden Om Søvn
Søvn Og Hvile 1 Viden Om Søvn
• Normal søvn
• Faktorer som påvirker søvn og hvile
• Sovevaner og ritualer
• Sovemiljøets f.eks. indlæggelses indflydelse på søvnen
• Behandling og sygepleje ved akut og kronisk søvnløshed
Virginia Henderson:
Grundlæggende behov nr. 4:
Hjælpe patienten til at bevæge sig og bevare en ønskelig stilling.
Grundlæggende behov nr. 14:
Hjælpe patienten til søvn og hvile:
• Sygeplejersken skal fremme patienten søvn, og derfor må sygeplejersken
tilrettelægge sygeplejen under hensynstagen til patientens søvn.
• Reducere brug af sovemedicin.
• Sikre sovevilkår, der fremmer velbefindende, lejring, fred og ro.
(Virginia Henderson)
… Fra ICN i Barcelona (2017)
• UCN (Aalborg) har undersøgt
sygeplejestuderendes søvnmønster
og fandt at søvnmangel gav
dårligere eksamensresultater og
dårligere cooping af uforudsete
situationer i klinikken.
Lektion 4-6
• CL: Sygeplejeinterventioner
• Oplæg til gruppearbejde
CL-struktur: bordet rundt
Spørgsmål:
• Hvorfor har vi brug for at sove?
• Skriv i Mindmeister (se link)
Opsamling i fællesskab
Besvarelse af studiespørgsmål integreres i lektionerne
Studiespørgsmål fra planen i itslearning
Normal søvn: Sovevaner og ritualer:
• Hvorfor sover mennesker? • Hvordan kan aktivitet påvirke søvnen?
• Beskriv den normale søvn inkl. søvnstadier. • Beskriv hvilke anbefalinger du vil give i forhold
til aktivitet og søvn.
• Hvilken betydning alder har for søvnen?
www.dr.dk/viden: https://www.dr.dk/viden/webfeature/hormonerneurotransmittereogsoevn#
Skal vi se film …
Dokumentar: God nat og sov dårligt
(vært: Ane Cortzen, Sendt 24. juni 2013 på
DR2)
Medvirkende:
• Søvnforsker og dr. med Søren Berg, Scansleep (søvnlaboratorium)
• Professor og overlæge Poul Jennum, Dansk center for
søvnforstyrrelser.
• Google drev: https://
drive.google.com/file/d/1ulvdY_sKxI5BbirkvRvvjs7WgxuHHtV1/view?u
sp=sharing
(Filmen er redigeret og varer 47 min.)
• Filmen kan også ses gennem CFU (spørg Lise på biblioteket)
Søvnens mysterier (dokumentar fra DR,
2017)
Link: https://www.youtube.com/watch?v=CD5WndzzO00 (43 minutter)
Fund:
• Indlæring fremmes af søvn
• Sult/Mæthedsregulering virker dårligere ved søvnmangel
• Evnen til at træffe valg reduceres ved søvnmangel
• Drømme afslører hvem vi er og hvad der påvirker os
• Vævet i hjernen skrumper om natten og affaldsstoffer skylles væk
• Affaldsproteinet beta-amyloid fjernes fra hjernen om natten (men
ophobes ved demenssygdommen Alzheimers).
CL-struktur: Ordet rundt
• Beskriv søvnens faser og hvad der kendetegner dem
Søvncyklus
• En søvnperiode består både af 3 stadier Non-REM og REM søvn.
• En nattesøvn består oftest af 4-5 søvnperioder.
• Non-REM dominerer først på natten
• REM optræder i 4-5 perioder, først i meget kort tid og senere i over en
time af gange.
• Hvis søvnen afbrydes startes forfra med søvnstadie 1 …
Søvnstadier
Søvnstadier: Non-REM
Kaldes langsom-bølge-søvn, fordi hjernebølgerne er langsommere end
hos vågne. Opdeles i stadium 1-3, hvor søvnen bliver gradvis dybere:
1. Indsovning med skift mellem vågen og søvntilstand. Udgør ca. 5 %
af den samlede nattesøvn.
2. Udgør ca. 50 % af den samlede nattesøvn.
3. (3 og 4 er lagt sammen) ca. 20-25 % af den samlede nattesøvn.
Dannelse af lymfocytter, NK-celler (naturlige dræberceller) og
cytokiner sker under den dybe søvn. Sekretion af væksthormon
(GH) sker også her. Er den mest restituerende søvn.
Søvnstadier: REM
Søvn, der kendetegnes ved:
• Hurtige øjenbevægelser og stor hjerneaktivitet, men næsten total
muskelslaphed.
• Opnås specielt hen på morgenstunden.
• Mange drømme der kan huskes, når man vågner.
• Betydning ukendt, men mangel på REM er forbundet med sænket
stemningsleje.
• Der er fundet sammenhæng mellem indlæringsevne og REM-søvn.
• Udgør ca. 20-25 % af den samlede nattesøvn.
Døgnrytme
• Hormonproduktionen afhænger af døgntytmen: adrenalin, ACTH
(hypofysens stresshormon), kortisol, melatonin, væksthormon,
luteiniserende hormon, testosteron og prolaktin
• Diurese og nyrefunktion, Mavesyreproduktion, Mave-tarmkanal og
leveren samt Kropstemperatur styres af døgnrytmen
• Andre fysiologiske funktioner varierer med døgnrytmen: fx
pulsfrekvens, blodtryk, respirationen og antal ‘immunceller’ i blodet.
Kropstemperatur i løbet af døgnet
Væksthormon i relation til søvnstadierne
• Børn og unge har længere søvnstadie 3-4 og har større sekretion af
GH end ældre, der har korte søvnstadie 3-4 faser.
• Ved nedsat fysisk aktivitet reduceres den dybe søvn og dermed også
sekretionen af GH (giver fx langsommere opheling)
Måling af søvn
Vi kan måle søvn ved at registrere elektrisk aktivitet:
• EEG (Elektro-encefalo-grafi) måler hjernes elektriske aktivitet.
• EOG (Electro-oculo-grapi) måler spændingsvariationer ved
øjenbevægelser.
• EMG (Elektro-myo-grafi) måler spændingsvariationer ved forskellige
muskler.
Søvn og alder
• Søvnlængde og fordeling af søvnstadier ændres gennem livet.
• REM-søvnen indleder ofte søvnen hos nyfødte og udgør ca. halvdelen
af sovetiden, mens den hos voksne og ældre kun udgør ca. 20 % af
søvnen.
• Omvendt udgør Non-REM søvnen en mindre del hos små børn (ikke
nyfødte!) end hos unge voksne. Senere i livet reduceres mængden af
søvnstadie 3, derfor vågner ældre meget let.
• Den gennemsnitlige søvnlængde hos voksne er 6-9 timer og hos 60-
årige sover 2/3 mellem 5-11 timer.
Søvnbehov og alder
Alder Søvn
Nyfødte (0-3 måneder) 14-17 timer
Spædbørn (4-11 måneder) 12-15 timer
Småbørn (1-2 år) 11-14 timer
Førskolebørn (3-5 år) 10-13 timer
Skolebørn (6-13 år) 9-11 timer
Teenagere (14-17 år) 8-10 timer
Unge voksne (18-25 år) 7-9 timer
Voksne (26-64 år) 7-9 timer
Ældre (65+ år) 7-8 timer
Søvnperioden afhænger af:
• Tid siden sidste søvn
• Døgnrytme
• Eksponering for lys
• Vaner har stor indflydelse på
søvnen, derfor må vi kende til
patienternes vaner og
præferencer i forhold til søvn og
sovemiljø.
Insomni = Søvnbesvær
Typer:
• Indsovningsbesvær.
• Opvågninger eller urolig søvn.
• Tidlig opvågning.
• Svært at holde sig vågen.
Insomni = Søvnbesvær
Diagnosticering:
• Subjektiv oplevelse af søvnen.
• Træthed, manglende energi og nedsat aktivitetsniveau.
• Optræder ofte som komorbiditet dvs. sammen med anden
fysisk eller psykisk sygdom = sekundær insomni.