Lone Bilde, Senior Projektleder

De konomiske rammer for patientinddragelse

Kvalitetsdagen, 1. november 2012, Hotel Trinity Fredericia

Dagsorden Den konomiske udfordring

Den konomiske udfordring og styringsmuligheder

get patientinddragelse udgiftsdriver eller styringsmulighed?

Den konomiske udfordring i sundhedsvsenet

Den konomiske udfordring (demografi)

The ageing population

20102030

Flere ldre Tungere forsrgerbyrde Frre skatteindtgter

Sundhedsudgifter, % BNP, i 22 vestlige lande, 1970 - 2010

20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0%
AUS AUT BEL CAN DEN FIN FRA GER GRE ICE IRE ITA JAP NET NZE NOR POR SPA SWE SWI UK AV1 USA

TEH % GDP

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

Kilde: OECD Health Data 2010

Danske sundhedsudgifter er vokset meget de sidste 10-15 r!

Pct. af BNP fra 1970-2009
12

1%pt af BNP 17 mia kr

Men det var da flot!

10

12% 11% 10% 9% 8%

Tre hovedtendenser i 00erne

Fokus p nedbringelse af dansk merddelighed (krft og hjertekaromrdet) Paradigmeskifte fra udbudsstyring til (delvis) eftersprgselsstyring BNP vkst aftaget (nvner bliver mindre)
Og hvad sker der i 2010 til 2020?
Efterkrigstidsgenerationen (68erne) bliver gamle og de fik ikke2000 s mange brn 1975 1980 1985 1990 1995 2005

0 1970

200.000 flere 65+ rige 150.000 frre 15-64 rige

2010

Og de er nidkre sundhedsforbrugere

Datakilder: OECD Health Data 2012, 2011 og 2010

40% aktivitetsvkst siden 2002 (5,8% per r)

Figur 2: Udvikling i kontakter pr. patient, udvikling i produktionsvrdi pr. kontakt, udvikling i unikke patienter (akkumuleret), 2002-2008
Procent 45%
40%

Produktionsvrdi pr. kontakt

Kontakt pr. patient

Unikke patienter 45%

40%

40% af vksten er nye patienter 27% af vksten er flere kontakter pr. patient 32% af vksten er dyrere kontakter

35% 30% 25% 20% 15% 10% 5%

0% 2002

35% 30% 25% 20% 15% 10% 5%

0%

2003

2004

2005

2006

2007

2008

Kilde: Sundhedsstyrelsen Note: Der er ikke korrigeret for loftet over stigning i produktionsvrdi pr. kontakt p 1,5 pct. pr. r.

SUM gammel analyse

Healthy Ageing

Det konomiske Rd 2010:

demografisk faktor (alder) ikke s vigtig for vksten i sundhedsudgifter som ikke-demografiske faktorer afstanden til dd afgr gede patientrettigheder som har vret understttet politisk de sidste 10 r = udgr en fare for finanspolitisk holdbarhed

En sundhedspolitik br fremme healthy ageing = get brugerinddragelse?

Dias 8

Den konomiske udfordring

Demografisk udvikling
Flere syge - frre skattebetalere Patienten som forbruger nske om konomisk 0-vkst i den offentlige sektor (Finanspolitisk holdbarhed) nske om forbedret kvalitet i sundhedsvsenet og bedre ressourceudnyttelse

10

Den konomiske udfordring og styringsmuligheder

Styringsmuligheder
Eftersprgselssiden Sygdom i befolkningen Befolkningens indikationsgrnse Brugerinddragelse? Udbudssiden Ressourcer Produktivitet Prioritering

Klassisk styringsparadigme: economic man Pga. vidensassymetri er den sundhedsfaglige agent for patienten. = rationalet bag de fleste (offentlige) sundhedsvsener.

Styringsredskaber der pvirker konomien (eksempler)

Eftersprgselssiden
Patientrettigheder

Udbudssiden
Rammestyring

Ventelister /garantier
Frit sygehusvalg Brugerbetaling

Takststyring
Stok (reduktion i budget for manglende mlopfyldelse Gulerod (belnning for aktivitet eller kvalitet) (Kvalitets)standarder

Styring af adgang
Forebyggelse Brugerindragelse?

get patientindragelse i konomisk perspektiv

Udgiftsdriver eller styringsmulighed?

get brugerinddragelse i konomisk perspektiv

Fordrer et opgr med styringsparadigme
Der findes ikke megen evidens for de konomiske konsekvenser ved patient and public involvement (Mockford et al. Int Jour QiHC 2012)

Man ved hvad det koster at stte interventioner i drift, men kender ikke de langsigtede konomiske konsekvenser

(svrt at mle effekten)

15

get brugerinddragelse - udgiftsdriver eller alternativ styringsmulighed

Forbedret patientsikkerhed hvis patienten er aktiv aktr i egen sundhedsydelse behandling af utilsigtede hndelser koster
Mere helhed og sammenhng i patientforlbene hvis patienten og de prrende hres inddrages som aktrer i sundhedspolitiske beslutninger evt. bedre outcome af behandling/diagnostik og mindre spild Bedre patient- og prrende oplevet kvalitet kan vre en konomisk fordel for den enkelte sundhedsorganisation. - skuevrdi (Schein) konomiske incitamenter

16

get brugerinddragelse - udgiftsdriver eller alternativ styringsmulighed

Fra objekt til subjekt nr man er en aktiv aktr handler man s mere socialt (konomisk) ansvarligt?
Lring: patient bliver bedre til at forst og formidle symptomer /egen sygdom/forebyggelsesmuligheder osv. kan mindske undigt forbrug af sundhedsydelser Kan get brugerinddragelse fre til get eftersprgsel /get brug af sundhedsvsenet? P kort sigt modvirker de konomiske incitamenter i systemet formentlig systematisk brugerinddragelse

Ule

17

Patientinddragelse som konomisk styringsredskab

Studier af empowerment fra industrien viser muligheder for get produktivitet
Derfor kunne get patientinddragelse have en bedre effekt p nogle af sundhedsvsenets ml
- Kvalitet af sundhedsydelser bde klinisk, proces og medarbejder- og patienttilfredshed
- Social responsibility (economic) - Sundhedstilstand i befolkningen - healthy ageing osv. - De konomiske konsekvenser er svre at mle - Fordrer ndret styringsparadigme og konomiske incitamenter i gennem hele patient-rejsen.

Dias 18