Nikolaj Bangsgaard 3.

y - Fysik 1 / 11 2016

Fysikaflevering 4

Opgave 1:
I et forsøgsanlæg har det opvarmede område under glastaget arealet 4,7 · 104 m2og højden 1,85
m:

a) For at vurdere massen af luften i det solopvarmede områ de, antages det, at luftens
densitet er 1,293 kg /m3(databog, 0 0C). Hermed kan massen af luften bestemmes ved
følgende formel:

m kg
ρ= → m=ρ·A·h=1,293 3 · 4,7 ·10 4 m2 ·1,85 m=8,7· 104 m 3=1,1 · 105 kg
V m

b) En januar dag er den indstrå lede solintensitet 300 W /m2. Temperaturen af luften, der
strømmer op gennem tårnet er 13 0C højere end temperaturen af luften i omgivelserne.
Ved denne temperaturstigning strømmer der 22,5 ·10 3 kg luft op gennem tårnet hvert
minut. For at vurdere nyttevirkningen ved omdannelsen af strå lingsenergi fra solen til
termisk energi i luften i det solopvarmede områ de, nå r temperaturstigningen er 13 0C,
beregnes den tilførte energimængde i løbet af et minut:

Etilført
P= → E tilført =P·Δt=I·A·Δt
Δt

W
Etilført =300 2
· 4,7· 104 m 2 ·60 s=8,5· 108 J
m

Nu kan tilvæksten i termisk energi beregnes ud fra den specifikke varmekapacitet for
3 J
luft, der slå s op i databogen til 1,00 ·10 , hvorefter formlen for specifik
kg·K
varmekapacitet anvendes:

J
Δ E luft=m·c·ΔT =22,5· 103 kg· 1,00· 103 · 13 K =2,9 ·108 J
kg·K

Nu kan nyttevirkningen bestemmes ved at dividere den nyttiggjorte energi med den
tilførte energi:

Δ E luft 2,9 ·10 8 J

η= ( )
Etilført
100 %= (
8,5 ·10 8 J )
· 100 %=35 %

1 af 10
Nikolaj Bangsgaard 3.y - Fysik 1 / 11 2016

Opgave 2:

a) Reaktionsskemaet for henfaldet af 113Xe ser ud så ledes:

133
Xe → 133 0 ´
54 55 Sb + −1e+ V e

b) Ved produktionen af en kilde er aktiviteten af 113Xe i kilden 740 MBq. For at bestemme
massen af den resterende mængde 113Xe i kilden 10 dage efter produktionen, beregnes
først aktiviteten efter 10 døgn. Her slå s halveringstiden op i databogen til 5,25 døgn.

t 10,0 døgn
1 1
A ( t )= A0 · ()
2
T 1/2
→ A ( 10,0 døgn ) =740 MBq· ()
2
5,25 døgn
=197 MBq

Denne fundne aktivitet bruges nu til at bestemme antallet af kerner, der gøres ved
følgende formel:

(T 1/ 2 · A)
A=k·N → N =
ln ⁡(2)

5,25 ·24 ·60 · 60 s· 197 MBq

N= =1,3 · 1014 kerner
ln ⁡(2)

Nu ganges antallet af kerner med massen at et 113Xe-atom, hvis masse slå s op til
132,905888u i databogen:

m efter 10 dage=N·m Xe−atom =1,3 ·10 14 · 132,905888· 1,66054 ·10−27 kg

m efter 10 dage=2,9 ·10−11 kg

Dvs, at massen af den resterende mængde af 113Xe efter 10 dage er lig med
2,9 ·10−11 kg

2 af 10
Nikolaj Bangsgaard 3.y - Fysik 1 / 11 2016

Opgave 3:
I et kredsløb er strømstyrken gennem zenerdioden 35 mA. For at bestemme den effekt, der
afsættes i zenerdioden, nå r strømstyrken gennem den er 35 mA, betragtes karakteristikken
for zenerdioden:

Her ses det, spændingsfaldet er lig med 5,8V, nå r strømstyrken igennem den er 35 mA.

Man kan regne med, at spændingsfaldet over zenerdioden er konstant 5,7 V, når den er i brug.
Spændingsforsyningen i kredsløbet giver et ustabilt spændingsfald mellem 5,9 V og 6,1 V, mens
at Uud er tæt på 5,7. Resistansen skal sikre, at strømstyrken gennem zenerdioden er mindre end
40 mA. For at bestemme den mindste værdi af resistansen R, der kan sikre, at strømstyrken
gennem zenerdioden er mindre end 40 mA, regnes først kredsløbets samlede modstand og
modstanden i zenerdioden vha. Ohms lov. Da det maksimale spændingsfald over

3 af 10
Nikolaj Bangsgaard 3.y - Fysik 1 / 11 2016

spændingsforsyning må give den største strømstyrke, anvendes de 6,1 V fremfor de 5,9 V i det
ustabile kredsløb.
Derfor må den samlede modstand i kredsløbet, hvis spændingsfeltet er 6,1 V og strømstyrken
er 40 mA være så ledes:

U forsyning 6,1 V 2
U forsyning=R samlet · I → R samlet = = =1,5 ·10 Ω
I −3
40· 10 A

Og modstanden i zenerdioden med samme strømstyrke må være lig med:

U zenerdiode 5,7 V 2
R zenerdiode= = =1,4 · 10 Ω
I −3
40 · 10 A

Nu kan den mindste værdi af resistansen, der kan sikre, at strømstyrken gennem zenerdioden
er mindre end 40 mA, beregnes. Denne er nemlig svarende til erstatningsresistansen, da der
er med en seriekobling at gøre. Denne beregnes så ledes:

R samlet =R zenerdiode + Rresistor → Rresistor =R samlet −R zenerdiode

Rresistor =1,5 ·10 2 Ω−1,4 ·10 2 Ω=10 Ω

Dvs, at resistansen R mindst skal være lig med 10 Ω

4 af 10
Nikolaj Bangsgaard 3.y - Fysik 1 / 11 2016

Opgave 4:
En lang elastik undersøges ved at måle samhørende værdier af elastikkens længde l og
elastikkens trækkraft F. For at vurdere elastikkens fjederkonstant ud fra tabellens oplysninger,
indsættes disse i Nspire, hvorefter der udføres lineær regression. Dette gøres, da Hookes lov
viser sammenhængen mellem trækkraften og forskydningen fra ligevægtsstillingen, der i

dette tilfælde må være lig med 10 m, da trækkraften ved denne længde er lig med 0.
Ovenfor ses, hvad der fremkommer, nå r dette gøres. I nederste graf er hældningens værdi
afrundet, mens at b-værdien er blevet fjernet, da (0,0) derved synliggøres. Da Hookes lov kan
skrives som F=k·Δx, må hældningen på grafen være lig med fjederkonstanten. Derved er
fjederkonstanten lig med:

N
k =0,68
m
b For at vise, at elastikken er 14 m lang til tiden t = 1,5 s, betragtes grafen for
faldskærmens vandrette fart v til tiden t efter, at den er sluppet. Da denne er en (t,v)-
graf må arealet under grafen være svarende til det stykke, faldskærmen har bevæget
sig til en bestemt tid. Dette areal bestemmes, ved at tælle antallet af firkanter mellem t
= 0 og t = 1,5.

5 af 10
Nikolaj Bangsgaard 3.y - Fysik 1 / 11 2016

Antallet af firkanter tælles til 21, hvoraf den længde som elastikken har ved t = 1,5 s, kan
bestemmes ved at dividere antallet af firkanter med 1,5.

21 m/ s
Længde af elastikken= =14 m
1,5 s

Dvs, at elastikken efter 1,5 sekund er 14 meter lang.

c) Faldskærmen har et cirkulært tværsnit med radius 0,37 m vinkelret på

bevægelsesretningen, og faldskærmens masse er 0,116 kg. For at bestemme størrelsen af
den samlede kraft i vandret retning på faldskærmen til t = 1,5 s, indtegnes en tangent
ud fra t = 1,5 s. Dennes hældning bestemmes ved at indtegne en trekant, som ses
herunder:

6 af 10
Nikolaj Bangsgaard 3.y - Fysik 1 / 11 2016

7 af 10
Nikolaj Bangsgaard 3.y - Fysik 1 / 11 2016

2,8 m/s

Hældning kan nu beregnes ved:

m
2,80
Δv s
|a|= = =0,93 m/s 2
Δt 3,00 s

Hvormed størrelsen af den samlede kraft via Newtons 2. lov må være givet ved:

m
F samlet =m·a=0,116 kg· 0,93 =0,11 N
s2

For at vurdere faldskærmens formfaktor, hives forskriften fra delopgave (a) frem, da denne
kan bruges til at bestemme trækkraften:

F træk =k·Δx

N
F træk vedt =1,5 s=0,68 · ( 14 m−10 m )=2,7 N
m

Lægges denne størrelse til den samlede kraft, der blev fundet tidligere i denne delopgave, må
luftens kraft fremkomme:

F luft=F samlet + Ftræk =0,11 N +2,7 N=2,8 N

Her bemærkes det, at luftmodstanden er større end trækkraften. Nu kan formfaktoren

bestemmes, efter det aflæses at hastigheden ved t = 1,5 s er lig med 2,3 m/s:

2· Fluft 2· F luft
w= 2
=w=
A· ρluft · v π· r 2 · ρluft · v 2

2· 2,8 N
w=
π· ¿ ¿

8 af 10
Nikolaj Bangsgaard 3.y - Fysik 1 / 11 2016

Her er luftens densitet slå et op i databogen.

Dvs, at formfaktoren er lig med 1,9.

Opgave 6:
En sky af 85Rb-atomer beskydes med fotoner fra lasere. Fotonerne bremser rubidiumatomerne i
deres bevægelse. Inden kølingen har hvert rubidiumatom en bevægelsesmængde med størrelsen
2,01 ·10−25 kg·m/s

a) For at bestemme rubidiumatomernes fart inden kølingen, slå s massen af et rubidium-

85-atom op i databogen. Massen slå s op til 84,911794 u. Hermed kan farten beregnes
ud fra formlen for bevægelsesmængde:

p 2,01 ·10−25 kg·m/ s

p=m·v → v= = =1,44 m/s
m 84,911794 ·1,66054 · 10−27 kg

b) Fotonerne fra laserne har bølgelængden 780 nm og absorberes af rubidiumatomerne. For

at vurdere, hvor mange fotoner, der skal ramme et rubidiumatom, for at det bremses
fuldstændig, er det nødvendigt at beregne fotonernes bevægelsesmængde. Dette gøres
ud fra følgende formel:

h 6,626076 · 10−34 J·s −28

pfoton = = =8,49 ·10 kg·m/s
λ −9
780 ·10 m

Da disse fotoner absorberes ved nedkølingen, må deres bevægelsesmængde skulle

opvejes totalt af ændringen i rubidiumatomet. Da atomet bevægelses mængde er
opgivet tidligere, kan følgende ligning opstilles:

9 af 10
Nikolaj Bangsgaard 3.y - Fysik 1 / 11 2016

m
2,01 · 10−25 kg·
P s
N fotoner = samlet = =237
P foton m
8,49 · 10 kg·
−28
s

Her er det antaget at alle fotonerne rammer rubidiumatomet fra præcis den modsatte
retning, da det ellers ville kræve flere fotoner at bremse rubidiumatomet fuldstændig.

Opgave 7:
Det antages at sugekoppens diameter lig med 0,20 m, hvoraf dens areal kan beregnes så ledes:

A=r 2 · π=( 0,20 m )2 · π=0,13 m2

En sugekop virker ved at skabe et tryk, der er lavere end omgivelserne, hvilket kaldes et
undertryk. Dette skaber en sugende effekt. Antages det at sugekoppen skaber et tryk, der er
1/2 af normal atmosfærisk luft, dvs (5,0 ·10 4 Pa ¿, kan formlen for tryk og kraft benyttes:

F N
p= → F= p·A=5,0· 104 2 · 0,13m 2=6,5 · 103 N
A m

Denne kraft må mindst skulle være lige så stor som tyngdekraften på flisen. Derved kan
følgende ligning opstilles:

F t 6,5 ·103 N 2
F t=m·g→ m= = =6,6 · 10 kg
g 9,82 m/ s 2

Dvs, at flisen maksimalt må veje 6,6 · 102 kg

10 af 10