Organisk Kemi Merge

Forelæsningsplan 26471, E21
Week 1
30/08-2021
02/09-2021
26471 Organisk Kemi
Introduktion til organisk kemi, recap Kap 1
Kap 2
med biologiske anvendelser
06/09-2021 Funktionelle grupper, Alkaner Kap 3
Week 2
09/09-2021 Cycloalkaner, Introduktion til stereokemi Kap. 4, 5-5.2
13/09-2021 Stereokemi, reaktionsmekanismer Kap 5.3-5.10, 21.2
Week 3
16/09-2021 Kap. 6-6.6, 6.8-6.10
20/09-2021 Alkener og alkyner; stereokemi, reaktioner Kap. 7.1-7.8, 7.10
Week 4
23/09-2021 Kap. 8-8.8, 8.12-8.13, 8.15
27/09-2021 Aromatiske forbindelser; resonans, reaktioner Kap. 9
Week 5
30/09-2021
Week 6 04/10-2021 Strukturbestemmelse; MS, UV, IR Kap 10-10.3, 10.5-10.11
07/10-2021 1H-NMR Kap 11.1-11.5, 11.8-11.13
Week 7 11/10-2021 Alkylhalider, SN1, SN2, E1, E2 Kap 12.1, 12.3-12.10, 12.12-12.14,
12.16
14/10-2021
Week 8 25/10-2021 Alkoholer, phenoler, ethere Kap. 13.1-13.10, 13.12-13.13

28/10-2021 Thioler, sulfider
Week 9 01/11-2021 Aldehyder og ketoner Kap. 14.1-14.8, 14.11-14.12
04/11-2021 Carboxylsyrer og nitriller Kap. 15.1-15.2, 15.4-15.8
Week 10 08/11-2021 Carboxylsyrederivater og reaktioner. Kap. 16.1-16.7, 16.10
11/11-2021
Week 11 15/11-2021 Carbonylreaktioner Kap. 17.1-17.11
18/11-2021
Week 12 22/11-2021 Aminer og Heterocykliske forbindelser Kap. 18.1-18.4, 18.6-18.10
Kap. 21.1-21.6 (vi har allerede
25/11-2021 Nukleosider, kylhydrater, syntese
gennemgået 21.1.21.2 (Fischer
projektion)
Generelt
Angiv altid hvordan I når frem til et givent svar
• Dette vil kunne give point, selvom I ikke når frem til det rigtige
svar….
• Dette har man ikke mulighed for at vurdere, hvis der ikke er angivet
tanker/overvejelser.
Læs opgave grundigt – og svar på det der bliver spurgt om (og ikke
mere)
• Hvis I ikke bliver spurgt om mekanisme, vil I ikke få ekstra point for
at angive mekanisme
HUSK
C C
• Husk H’er
• Brug en anerkendt metode til strukturer
H H H H H H H
C C C C H C C C CH H C C C C H
H H H H
H H H H
sjusk
CH3CH2CH2CH3
H H H H CH3 CH3 CH3 CH3

H C C C C H C C C C H3C C C C C CH3
H H H H CH3 CH3 CH3 CH3
sjusk
HUSK
• Ej > 4 bindinger til carbon!
O
R Mg Br
N
O
- ikke H, OH
Generelt:
• HUSK! I får ikke ordenskarakter, så skriv/tegn læselig men
vær opmærksom på tiden
Stereokemi - udenadslære
Stereokemi
• R/S geometri
• Kunne identificere chirale centre
• Kunne afgøre om det er R eller S geometri
• Cis/Trans
• E/Z
Enantiomers
• Kulstof med 4 forskellige substituenter
 chiralt center (*)
- molekylet er ikke identisk til dets spejlbillede

- molekylet har ikke noget symmetri plan
Konfiguration
Asymmetrisk center – Optisk aktivitet
At stoffet har et asymmetrisk center er IKKE ensbetydende med
at stoffet er optisk aktivt. ‘
- stoffet er ikke optisk aktivt hvis det
(1) Er en racemisk blanding
(2) Er en meso forbindelse
- Forbindelse har et spejlplan
- Superimposed på dets spejlbillede
- Forbindelse er (R, S) eller (S, R)
H3C CH3 CH3 CH3 CH3

CH3 CH3
CH3 CH3 CH3
CH3
CH3 CH3 CH3 CH3
Optisk active? ikke optisk aktiv

ikke optisk aktiv ikke optisk aktiv ikke optisk aktiv -intet asymmetrisk
optisk aktiv optisk aktiv
-meso form -meso form -racemisk blanding center
At stoffet har et asymmetrisk center er IKKE ensbetydende med
at stoffet er optisk aktivt. ‘
- stoffet er ikke optisk aktivt hvis det
(1) Er en racemisk blanding
(2) Er en meso forbindelse
- Forbindelse har et internt spejlplan
- Superimposed på dets spejlbillede
Optisk
active?
(2) Meso forbindelse?
R R
R S
Optisk aktiv
R R
ikke optisk aktiv

-meso form
R S
• Kunne afgøre om stoffer er enantiomerer til hinanden
• To forbindelser, der er hinandens spejlbilleder – OBS: Kan have ét
eller flere stereocentre
• Identificere stoffer som er diastereomerer til hinanden

• To eller flere chirale centre (*)
- Diastereomerer er ikke spejlbilleder til hinanden
H3C CH3 H3C CH3
C C enantiomerer
C C
H3C CH3 Tegn alle stereoisomerer – H
Br OH
H H
Br OH
H
hvor manger er der? 22=4 S R Dia rer

steome R S
C C - identificer om de forskellige ter reom
H H DiastereomererDias ere
former er enantiomerer eller r Diastereomerer
Br OH diastereomerer. H3C CH3 H3C CH3
enantiomerer
C C C C
H H H H
Br OH Br OH
R R S S
Enantiomers
Opgave:
CH3 CH3
CH3 CH3
A B
• (1) Angiv om A og B er optisk active stoffer og begrund dit svar
• (2) Er A og B enantiomerer eller diastereomerer?
A (R,S) er ikke optisk aktiv, da det er en meso forbindelse.

B (R,R) er optisk aktiv, da den har et stereocentre og ikke er en meso
forbindelse.
Diastereomerer
Resonans og induktive effekter
Have kendskab til forskel på induktive effekter og resonans
effekter
• Induktive effekter
• Involverer de elektroniske effekter af atoms og funktionelle
grupper gennem mættede carbon atomer, og er afhængige af
afstand.
• Resonans effekter
• Involverer deling eller delokalisering af elektron par over mere
end to atomer og kræver conjugation.
Resonans
Pile
• Resonans pil
• Reaktions pil
• Ligevægts pil (tautomere former)

Resonans
Resonans af både neutrale kationske og anioniske
forbindelser!
Resonansformer involverer den 'imaginære bevægelse' af pi-

bundne elektroner eller af ensomme elektroner, der støder op til
(dvs. konjugeret til) pi-bindinger.
• Du kan aldrig skifte placeringen af elektroner i sigma-bindinger
- hvis du viser, at der dannes eller brydes en sigma-binding,

viser du en kemisk reaktion, der finder sted.
• Ligeledes kan atomernes positioner i molekylet ikke skifte

mellem to resonansbidragere.
Resonans
forbindelser!
• Flytter elektroner, ej atomer
• Husk! pile tegnes i retning af elektroners flytning
• Positive ladninger er et under skud af elektroner => Pile

mod positive ladninger (ALDRIG fra)
• Negative ladninger er et overskud af elektroner => Pile fra

negative ladninger (ALDRIG mod)
Resonans
Kunne angive resonans af både kationske og anioniske
forbindelser!
→ O,N, halogen: 8 e-
→ C: 6 eller 8 e-
Resonans
Kunne angive resonans af både kationske og anioniske
forbindelser!
• Samlet ladning er ALTID det samme i alle resonansformer
• Tænk jer om – det trækker ned at angive for mange (forkerte

resonansformer)….også selvom man har angivet de rigtige
• Tjek at to resonansformer ikke er ens
• Antal resonansformer vil sige noget om stabilitet af forbindelsen
(intermediatet) – og dermed også sandsynligheden for en reaktion –>
Derfor kan man nå frem til det forkerte svar ved at tage for mange
resonansformer.
• Husk:
• Stabile resonansformer: Positive ladning på elektronegativt atom
• Mindre stabile resonansformer: Positive ladning på carbon alfa til
carbonyl-carbon
Resonans og reaktivitet
Kunne forudsige base-/syre-styrke på baggrund af resonans
eller induktive effekter
• Altid ved sammenligning
Cl Cl OH OH
CH3CHCH2COOH CH3CH2CHCOOH NO2
NO2
Cl CH2CH2CH2COOH CH3CH2CH2COOH
NH2 NH2
• Kan også være knyttet til pKa-væredier

Kunne forudsige dirigerende effekt af grupper i elektrofil
aromatisk substitution
• Eks: Aflevering 3
Cl Cl
CH3CHCH2COOH CH3CH2CHCOOH
Cl CH2CH2CH2COOH CH3CH2CH2COOH
Induktiv effect fra chlor trækker electron-densitet væk fra carboxylatet => svagere NH2 NH2
base/stærkere syre. Effekten er størst, jo tættere chlor sidder på carboxylsyre gruppen.
NH2 NH3
NH3 NH2
+ H2O + OH- + H2O + OH-
NH2
NH2
6 resonans former
- elektroner på nitrogen mere delokaliseret
4 resonans former => svagere base
4 resonans former (+ en på elektronegativt oxygen) OH OH
NO2
NO2
OH O
NO2 +. H2O NO2
+. H3O+
OH O
+. H2O +. H3O+
NO2 NO2
3 resonansformer
Induktive effekter
Kunne forudsige reaktivitet (nukleofilicitet/elektrofilicitet) på
baggrund af induktive effekter
O O
H3C CH3 H3C CH2F
induktiv effekt fra

flour gør carbonyl
carbon mere
electron fattig og
mere elektrofil
F
ring er mindre nucleofil

da det electronegative
fluor atom trækker
elektroner væk fra ring
Resonans
Resonans i syntesekemi
• Husk at angive resonans i acyleringsreaktioner
• Viser at man har for ståelse for forskel mellem SN2-alkylerings-

reaktioner og acyl-substitutions reaktioner
• Elektrofil aromatisk substitution: Vis dirigerende effekt af substituent

i elektrofil aromatisk substitution
• Opskriv mekanisme for både m-produkt og p/o-produkt, incl. alle

intermediater: Hvilken har flest resonansformer?
Reaktionsmekanismer
Redegør for elektroners bevægelse med kurvede pile
• Pile skal følge elektroners bevægelse
• pH:
• Surt: positive el. neutrale intermediater
• Basisk: Negative eller neutrale intermediater
• SN2/SN1
• E1/E2
• Nucleofil addition/ nucleofil substitution til carbonyler
• Elektrofil aromatisk substitution (Kap 9-8)
• …..
Reaktionsmekanismer
Redegør for elektroners bevægelse med kurvede pile
• SN2: Ét trin, nucleofilt angreb parallelt, direkte bagfra leaving group
=> inversion af stereokemi
• SN1: plant (sp2) kation intermidiat => racemisk blanding
• E1: kation intermediat
• E2: anti-periplan reaktion => kan være afgørende for reaktivitet i

cyclohexaner (både H og leaving group skal sidde axialt)
• Nucleofil addition/ nucleofil substitution til carbonyler

• Elektrofil aromatisk substitution (Kap 9-8)
• …..
Reaktionsmekanismer
CH3 Kan substrater CH3

reagere med -
OH og lave
Br eliminations Br
H3C CH3 reaktion? H3C CH3
lav om til stolform - husk

tjekke begge ringflip
H Br
CH3 Br
H
H CH3 H H
H
H CH3 CH3
H H CH3 H
H
H CH3
H CH3
Både brom og H Brom og H vil aldrig sidde
sidder axialt (dvs axialt på samme tid (dvs
periplan geometry) ingen periplan geometry)
=> de kan godt => de kan ikke eliminere
eliminere
SN1/SN2, E1/E2
I vil til eksamen skulle kunne afgøre om det er
• SN1 eller SN2
• E1 eller E2
• Alkyl halid
Summary of reactivity:
• Primær, sekundær: SN2, E2 (stærk base)
Kap. 12-16
• Tertiær: SN1, E1 (E2 ved stærk base)
• Alkohol (tertiær) + HX: SN1, E1

SN1/SN2, E1/E2
Substrate Polar protic Polar aprotic Strong small Strong bulky
solvent solcent base base
H2O, CH3OH, Acetone, DMF -OH, -OCH3, tBuO-, tBuOK

EtOH EtO-
CH3Br SN2 SN2 SN2 SN2

methyl
Primær halid SN2 SN2 SN2 E2
Sekundær halid (SN1/E1) SN2 E2 E2
Tertiær halid SN1/E1 SN1/E1 E2 E2
Substitution:
• SN2: inversion
• SN1: R/S (racemisk blanding)
Elimination:
• Zaitsevs regel: Mest substituerede alken dannes
Syntese kemi
• Reagenser og vand
• Husk vand
• Solvent (ether, toluen, CH2Cl2) ligegyldigt
1) LiAlH4 1) NaBH4
CrO3, H3O+
2) H2O 2) H2O
1) RMgX 1) DIBAL
2) H3O+ 2) H3O+
Syntese kemi
• Angive reagenser for en syntese
DMP O CH3NH2 N CH3

CH3CH2CH2OH H3CH2C C H3CH2C C
H H
H2, Pd/C
or H
NaBH4 N CH3
H3CH2C C H
H
• Angiv produkter for en reaktion

Syntese kemi
• Lav et stof ud fra et andet stof
Opgave
Foreslå syntese af nedenstående forbindelse ud fra det angivne
udgangsstof. Flere trin er nødvendige. Alle uorganiske forbindelser
samt organiske forbindelser med 1 kulstofatom må anvendes.
Angiv reagenser og mellemprodukter.
Br
CH2OCH3
ud fra
Br MgBr
Mg
1) H CH2OH CH2O Na CH2OCH3

O
CH3I
H NaH
2) H2O
Syntese kemi
• Lav et stof ud fra et andet stof
Opgave
Foreslå syntese af nedenstående forbindelse ud fra det angivne
udgangsstof. Flere trin er nødvendige. Alle uorganiske forbindelser
samt organiske forbindelser med 1 kulstofatom må anvendes.
Angiv reagenser og mellemprodukter.
OCH3
H3CO CH3OH
C ud fra
H3CH2C CH3
OCH3
H3CO CH3OH
C ud fra
H3CH2C CH3
PBr3
CH3OH, H+ CH3CH2-Br
CN-
1) CH3MgBr
2) H2O
O
CH3CH2CCH3 CH3CH2 CN
Syntese kemi
Kunne forudsige dirigerende effekt af grupper i elektrofil
aromatisk substitution
• Eks: Aflevering 3
COOH
ud fra
Br SO3H
CH3 COOH
AlCl3,CH3Cl KMnO4
COOH COOH
SO3, H2SO4 Br2, FeBr3
SO3H Br SO3H
Syntese kemi
Husk stereokemi i reaktioner
• Nukleofil addition reaktioner
• SN1 reaktion: Racemisk blanding
• SN2 reaktion: Inversion af stereokemi
• Alken additions reaktioner (Kap 8):

• Syn/anti alken addition (kun relativ stereospecificitet): Eks
Aflevering 4
• Både cykliske og acykliske
• Markovnikov/Anti-Markovnikov addition
• Zaitsev’s regel
(1) Hg(OAc)2, H2O CH3 H CH3 H

H3C H
(2) NaBH4
C C C C C C
H3CH2C CH2CH3 Markovnikov produkt H3CH2C OH H CH2CH3 H3CH2C OH H CH2CH3
Anti stereokemi
(S)-3-methylhexan-3-ol (R)-3-methylhexan-3-ol
Syntese kemi
Husk stereokemi i reaktioner
• Alken additions reaktioner (Kap 8):
• Syn/anti alken addition: Eks Aflevering 4
• Både cykliske og acykliske
• Markovnikov/Anti-Markovnikov addition
• Zaitsev’s regel
• Mange reaktioner er ikke stereospecikke: alken additionsreaktioner

(men relativ stereospecificitet), nucleofil addition reaktioner til
carbonyler…..
Stol-konformation
• Kunne angive de to mulige stolforme
• Angive hvilken der er mest stabil
• Kunne overføre en traditionel optegning af 6-leddet ring til

stolform
• Kunne overføre det til en Fischer projektion
• Kunne angive om en sukker er a eller b form
• Kunne angive om D eller L form
op = D-form op = b-form O H
C
(ned = L-form) (ned = a-form)
HO H
CH2OH OH
O H OH
4 H OH 1 højre = D-form
H OH (venstre = L-form)
3 2 H
OH H CH2OH
Anomer konformation
Kulhydrater
• Dannelse af nyt chiralt center: anomere center
• To former: -OH kan både pege op og ned
• Definition:
• -OH på anomere center peger opad: b anomer
• -OH på anomere center peger nedad: a anomer
Anomer –> Fischer

• Bindinger peger ned i anomer form => højre i Fischer
• Bindinger peger op i anomer form => venstre i Fischer
Fischer projektion
Kulhydrater
• Carbonyl carbon placeres i eller tættest på toppen.
• Definition: Nederste stereocenter i Fischer projektion:

• OH til højre (R-configuration): D sukker
• OH til venstre (S-konfiguration): L sukker
• Bemærk: Præfiks D/L indikerer kun stereokemi af det laveste

chirale center (siger intet om øvrige centre)
Aminosyrer
• Carbonyl carbon placeres i toppen.
• Definition: Amin-gruppe i Fischer projektion:

• NH2 til højre (R-configuration): D aminosyre
• NH2 til venstre (S-konfiguration): L aminosyre
Fischer projektion
Opgave
Nedenfor er vist strukturen af aminosyren threonin
H
H3C C NH2
C O
HO C
H
OH
Threonin
• Optegn threonin som zwitterion, og angiv for begge stereocenter

hvorvidt de har (R) eller (S) configuration. Begrund dit svar.
H 4
H3C C NH3 3 (R) H 1
C O H3C C 3 NH2
HO C C (S) O
H HO 2 C 2
O 1 H4
OH
Threonin
Zwitterion
• Optegn threonin på en Fischer projection og angiv om det er en D-

eller L-aminosyre
COOH
H2N H
H OH
CH3
L-aminosyre
Analyse opgave
Løsning af struktur analyse opgave
1) Beregn graden af umættethed
2) Analyse NMR (brug IR som kontrol af struktur
1) Tjek NMR for karakteriske toppe
• Aromatisk hydrogener: 6-8 ppm
• Aldehyde, carboxylsyre: 9-10 ppm, 12 ppm
• Phenol, analine: 3-8 pp
• Udskiftelige protoner (brede toppe): COOH, OH, NH2
3) Opskriv tabel
4) Identifiser stof
OBS: Ingen kobling gennem N, O (i dette kursus)

Analyse opgave
• Aromatiske protoner,
• Hvor mange?
• Hvordan sidder substituenter?
A
5 aromatiske protoner:
- 1 dublet der integrerer til 2
- 1 triplet der integrerer til 2
- 1 triplet der integrerer til 1
A
A A
B
B
B
4 aromatiske protoner: 4 aromatiske protoner: 4 aromatiske protoner:
- 1 dublet der integrerer til 1 - 1 singlet der integrerer til 1 - 1 dublet der integrerer til 2
- 1 triplet der integrerer til 1 - 1 dublet der integrerer til 1 - 1 dublet der integrerer til 2
- 1 triplet der integrerer til 1 - 1 triplet der integrerer til 1
- 1 dublet der integrerer til 1 - 1 dublet der integrerer til 1
NMR
Opgave
C10H14O
CH3
OH
8 7 6 5 4 3 2 1 0
PPM
Position
7.51 7.22 7.19 7.05 4.72 4.41 2.31 1.81 0.89
(ppm)
Integraler 1 1 1 1 1 1 3 2 3
Multiplicitet 3 2 1• 2 1 3 1 5 3
(opslitning) (bred)
(2*10+2-14)/2 = 4 •
Supplerende noter til
26471
Organisk Kemi
Supplerende NMR data

Tabeller med karakteristiske NMR data
Chemical shift-værdier for Methyl-, Methylen- og Methin-protoner.
Methyl protoner Methylen protoner Methin protoner

type d type d type d
CH3-C 0.9 C-CH2-C 1.3 C-CH-C 1.4
CH3-C-C=C 1.1 C-CH2-C-C=C 1.4 1.6
CH3-C-O 1.4 C-CH2-C-O 1.9 C-CH-C-O 2.0
CH3-C=C 1.6 C-CH2-C=C 2.0 C-CH-C=C 2.3
CH3-Ar 2.3 C-CH2-Ar 2.7 C-CH-Ar 3.0
CH3-CO-R 2.2 C-CH2-CO-R 2.4 C-CH-CO-R 2.7
CH3-CO-Ar 2.4 C-CH2-CO-Ar 2.9 C-CH-CO-Ar 3.3
CH3-CO-O-R 2.0 C-CH2-CO-O-R 2.2
CH3-CO-O-Ar 2.4 C-CH2-CO-O-Ar 2.5
CH3-CO-N-R 2.0 C-CH2-CO-N-R 2.2
CH3-O-R 3.3 C-CH2-O-R 3.4 C-CH-O-R 3.7
CH3-OH 3.3 C-CH2-OH 3.6 C-CH-OH 3.9
CH3-O-C=C 3.8
CH3-O-Ar 3.8 C-CH2-O-Ar 4.3
CH3-O-CO-R 3.7 C-CH2-O-CO-R 4.1 C-CH-O-CO-R 4.8
CH3-N 2.3 C-CH2-N 2.5 C-CH-N 2.8
CH3-N+ 3.3
CH3-N-Ar 2.8 C-CH2-N-Ar 3.0 C-CH-N-Ar 3.6
CH3-S 2.1 C-CH2-S 2.4 C-CH-S 3.2
CH3-NO2 C-CH2-NO2 4.4 C-CH-NO2 4.7
CH3-C-NO2 1.6 C-CH2-C-NO2 2.1
CH3-C=C-CO 2.0 C-CH2-C=C-CO 2.4
C=C(CH3)-CO 1.8 C=C(CH2)-CO 2.4
CH3-Cl 3.1 C-CH2-Cl 3.6 C-CH-Cl 4.1
CH3-Br 2.7 C-CH2-Br 3.5 C-CH-Br 4.2
CH3-I 2.2 C-CH2-I 3.2 C-CH-I 4.2
CH3-CN 2.0 C-CH2-CN 2.3 C-CH-CN 2.7
CH3-N-CO-R 2.9 C-CH-N-CO-R 4.1
O
CH2 5.9
O
KOBLINGSKONSTANTER
Som det ses af tabellen, er

koblingskonstantens størrelse stærkt
afhængig af afstanden mellem protonerne,
og om der er dobbeltbindinger osv. Men
det fremgår også, at man kan få oplysning
om cis-trans-isomeri, eller om protoner
sidder geminalt ved en dobbeltbinding.
Desuden fås information om protonernes
indbyrdes position i en aromatisk ring.
I de opgaver, som vi ser på i 26471, vil
der altid optræde "typiske" værdier.
Chemical shift af H ved dobbeltbindinger Shift af H i monosubst. benzener

(i ppm fra benzen: d 7.27)
Proton d Proton d Substituent dortho dmeta dpara
R-CHO 9.4-10.0 -C=CH- 4.5-6.0 -NO2 +1.0 +0.3 +0.4
Ar-CHO 9.7-10.5 -C=CH-CO 6.0-6.5 -CHO +0.7 +0.2 +0.4
H-CO-O ca. 8 -CH=C-CO 6.5- 8 -COOH +0.6 +0.1 +0.2
H-CO-N ca. 8 -CH=C-O 4-5 -CH2Cl 0 0 0
-C º C-H 2-3 -C=CH-O 6-8 -OCH3 -0.2 -0.2 -0.2
Aroma- -CH=C-N 3.7 - 5 -OH -0.4 -0.4 -0.4
tisk H 6-8 -C=CH-N 6-8 -NH2 -0.8 -0.1 -0.4
26471 Organisk Kemi
Velkommen til organisk kemi 26471
Forelæser:
Forelæsning:
Assoc. Prof. Katrine Qvortrup
Man. 9-12, Tors. 13-16
Kemisk Biologi
Forelæsning (ca. 1,5-2 t): B208 – Aud 52
B206, R122
Grupperegning: B208 – Aud 52
kaqvo@kemi.dtu.dk
Hjælpelærer:
Erik Neesgård Stavad
(s183839@student.dtu.dk)
Louise Rømer
(s174049@student.dtu.dk
26471 Organisk Kemi
Lærebog:
McMurry: Organic Chemistry with
Biological Applications, 3. udgave
Molekylebyggesæt
Struktur kursus:
Forelæsning
Grupperegning
Aflevering: 4 obligatoriske sæt, frivillige
sæt (tidligere eksamensopgaver)
Slides er IKKE
fyldestgørende for
pensum: Husk tavle
notater fra timerne Eksamensdato: 6/12 2021
26471 Organisk Kemi
Organisk kemi er en af de vigtigste grene af kemi, der involverer undersøgelser

af kovalente bundne carbon-carbon og carbon-heteroatom-forbindelser og
deres relaterede reaktioner.
Fremskridtene inden for dagens “Grand Challenges” kræver en

forståelse af organisk kemi
Week 1
30/08-2021
02/09-2021
26471 Organisk Kemi
Kap 2
Week 2
Week 3
16/09-2021 Kap. 6-6.6, 6.8-6.10
Alkener og alkyner; stereokemi, reaktioner Kap. 7.1-7.8, 7.10
20/09-2021
Week 4 Kap. 8-8.8, 8.12-8.13, 8.15
23/09-2021

Week 5
30/09-2021
07/10-2021 1H-NMR Kap 11.1-11.5, 11.8-11.13
12.16
14/10-2021

Thioler, sulfider
28/10-2021
11/11-2021
18/11-2021
projektion)
Organisk Kemi
ç√
ç√
ç√
ç√
ç√
Periode
Gruppe
Organisk Kemi
Centrale atom: Carbon C
• Flere end 99 % af naturlige molekyler indeholder carbon!

Organisk Kemi
Atom-struktur
Atom-struktur
• Kernen
• Består af protoner (positivet ladede) og neutroner (neutrale)
=> Positivt ladet
• Små (d = 10-14 til 10-15 m)

• Indeholder næsten hele atomets masse!
• Elektron-sky
• Negativt ladede electroner i en sky omkring atomkernen
• Atom-diameteren er ca. 2 Å = 2  10-10 m (200 picometer (pm))
• Atom: Neutralt, dvs antal elektroner = antal protoner

Atom-struktur
Gruppe cas
Atom-nummer (Z) Gruppe - IUPAC
• Antal protoner i atomkernen Atom nummer
• NB: antal protoner = antal elektroner Symbol

Alle atomer af et givet element har samme atom-nummer Relativ atom
masse
Element navn
Masse-tal (A)
• Antal protoner plus neutroner i atomkernen
Isotoper
• Atomer af samme element (samme Z) som har forskellige antal
neutroner og derfor forskellig masse-tal (forskellig A)
Atom-masse (atomvægt)
• Vægtede middelmasse i atom-masse enheder (amu) af et elements
naturligt forekommende isotoper
Atom-struktur: Orbitaler
Orbital: En bølgefunktion, der beskriver den mest sandsynlige
placering af elektroner i elektronskyen
De fire mest simple elektron-orbitaler benævnes s, p, d, og f
s og p orbitaler er de vigtigste i organisk kemi
px, py,, pz dxy, dyz,, dxz , dx2-y2, dz2
• Orbitaler fordeles i forskellige lag (skaller) omkring kernen.

• Forskellige skaller indeholder forskellige antal orbitaler og
typer af elektroner
Atom-struktur: Orbitaler
Elektron-skal
p orbital: 2px, 2py, 2pz Hver orbital kan indeholde to elektroner

- forskellig fordeling i rum
d orbital:
dxy, dyz,, dxz , dx2-y2 , dz2
Atom-struktur: Elektronkonfiguration
Elektron konfiguration
[1] Aufbau princip:
Orbitaler med lavest energi fyldes først: 1s → 2s → 2p → 3s → 3p → 4s → 3d
OBS!
[2] Pauli udelukkelsesregel: Elektronens spin kan pege op  eller

ned 
• Hver orbital kan rumme to elektroner med modsat spin.
[3] Hunds regel: Hvis der er flere tomme orbitaler af samme

energi (samme skal), vil man fylde en parallel elektron i hver
orbital, inden man begynder at parre.
Kemisk binding
Alkalimetaller: 1 Ædelgasser:
electron i yderste Halogenider: 7 Meget stabile:
skal, som de gerne elektroner I yderste Har allerede 8
vil afgive: Li+, Na+, skal. Vil meget gerne elektroner I
K+ optage en electron deres yderste
og danne F-, Cl-, Br- skal
Periode
Gruppe
Kemisk binding
Atomer foretrækker ‘valens struktur’ i yderste skal
(opfyldelse af oktet-regel)
• Ionisk binding: fuldstændig overførsel af elektroner
• Kovalente binding: ”deler” elektroner
Orbitaler binder ikke direkte, de hybridiserer

Kemisk binding: bindings styrke
Bindingsstyrke: H2-binding = 436 kJ/mol

Dissociationsenergi: H2 binding = 436 kJ/mol
Vigtigt redskab til forudsige reaktivitet: Kap 6 (Tabel 6.3 s 166)

Kemisk binding: Bindinglængde
Rumlig struktur: alkan
Elektroner fordeles så de opnår den mest stabile struktur!

binding ind i plan
binding ud af plan
sp3 hybridiseret tetraede

Rumlig struktur: alken
Dobbeltbinding: Deler 2 elektron par
• 1 sigma binding + 1 pi binding
Rumlig struktur: alkyn
Trippelbinding: Deler 3 elektron par: 1 sigma binding + 2 pi binding

Kemisk struktur
Hybridisering af N, O
Kemisk binding: Molekyl-orbital
Molekyl-orbital teori (MO)
• kovalente bindinger: atomorbitaler kombineres til molekylorbitaler
• Kombination af to s orbitaler => to sigma atomorbitaler:

• s bindende MO
• s* antibindende MO
Bindende orbital er lavest i energi og danner binding

Kemisk binding: Molekyl-orbital
Molekyl-orbital teori (MO)
• kovalente bindinger: atomorbitaler kombineres til molekylorbitaler
• Kombination af to 2p orbitaler => to pi atomorbitaler:

• p bindende MO
• p* antibindende MO
Bindende orbital er lavest i energi og danner binding

Kemiske strukturer
Angivelse af kemiske strukturer
• Bruttoformel: CmHn (BrClFINOPS)

• Først C, så H, derefter alfabetisk
• Kekulé-struktur
• Skelet struktur
Week 1
30/08-2021
02/09-2021
26471 Organisk Kemi
Kap 2
Week 2
Week 3
16/09-2021 Kap. 6-6.6, 6.8-6.10
Week 4
23/09-2021 Kap. 8-8.8, 8.12-8.13, 8.15
Week 5
30/09-2021
07/10-2021 1H-NMR Kap 11.1-11.5, 11.8-11.13
12.16
14/10-2021

11/11-2021
18/11-2021
projektion)
Hvad lærte vi sidst….
C N O X
Valens 4 5 6 7
Binding 4 3 2 1
Max binding 4 4 3 2
Lone pairs 0 1 2 3
Kemisk binding
Stigende elektronegativitet
Kemisk binding
Polaritet af binding
• Grov guide
• Ikke-polær kovalent binding: forskel EN < 0,5
• polær kovalent binding: forskel EN 0,5-2
• Ionisk binding: forskel EN > 2
Polær binding:
• Nukleofil: et molekyle/ kemisk gruppe, som er i stand til at donere
et elektron par i en kemisk reaktion (elektronrigt molekyle)
• Nuklophile centre har typist en d- ladning
• Elektrofil: et molekyle/ kemisk gruppe, som er i stand til at
modtage et elektronpar (electron fattigt)
• Elektrophile centre har typist en d+ ladning
elektrofil reagerer med nukleofil

Induktiv effekt
Bindingspolaritet
• Forskydning af elektroner i en s-binding som følge af
elektronegativitet i omkringliggende atomer
• Metal-ioner så som Mg2+ og Li+ induktivt donorer elektroner til

carbon
• Oxygen, nitrogen og halogener induktivt tiltrækker elektroner
Molekylær polaritet
• Dipolmoment m:
• Molekylær ladningsforskydelse: Vektorsum af alle individuelle

bindings polariteter og lonepair bidrag i molekylet (Tabel 2.1, s 32)
Formel ladning
• En hjælp til at holde ‘bogholderi’ med elektroner i molekyle

• Forudsige sandsynlighed af struktur
• Formelle ladninger skal være så tæt på nul som muligt
• Ladning foretrækker at sidde på mest elektronegative atom

Resonansformer
• Resonansformer gælder for konjugerede systemer
• Anion placeret i konjugation til dobbeltbinding
• Kation placeret i konjugation til dobbeltbinding
• Flere dobbeltbindinger placeret i konjugation
• Lonepair placeret i konjugation til kation
• Lonepair placeret i konjugation til dobbeltbinding
• Individuelle resonans former er imaginære, dvs. ikke reelle:

Molekyl strukturen er en mellemting mellem alle resonansformer
• Resonans former adlyder de normale valens-regler (oktet reglen)
• Jo flere resonansformer, jo mere stabilt molekyle
Vigtige => vi kan forudsige sandsynlighed for reaktion med det!

, fx et stofs syrestyrke….
Resonans
forbindelser!
• Husk! pile tegnes i retning af elektroners flytning
• Positive ladninger er et under skud af elektroner => Pile

mod positive ladninger (ALDRIG fra)
• Negative ladninger er et overskud af elektroner => Pile fra

negative ladninger (ALDRIG mod)
Resonans og induktive effekter
Have kendskab til forskel på induktive effekter og resonans
effekter
• Induktive effekter
• Involverer de elektroniske effekter af atoms og funktionelle
grupper gennem mættede carbon atomer, og er afhængige af
afstand.
• Resonans effekter
• Involverer deling eller delokalisering af elektron par over mere
end to atomer og kræver conjugation.
- involverer pi-bindingler, ladninger og lonepair
- involverer ikke sigma-bindinger
Syrer og baser
Syre base definitioner

• Brønsted definitionen
• Lewis definitionen
Brønsted syre
• Forbindelse, der kan donere H+ til en base
Brønsted base
• Forbindelse, der kan modtage H+ fra en syre
Nogle forbindelser kan fungere både som syre og base!

Syre- og basestyrker
• Syrekonstanten Ka
• Stærke syrer har ligevægt
forskudt til højre => stor Ka
• Syrestyrke udtrykkes normal

ved pKa:
Stærk syre: stor Ka, lille pKa
𝑝𝐾𝑎 + 𝑝𝐾𝐵 = 14
Syrer- og basestyrker
Invers relation mellem syre styrken af en syre og base styrken af den korresponderende base
Syre-base reaktioner
• Syre-base reaktioner kan forudsiges fra pKa værdier
• En syre vil donere en proton til den konjugerede base af en
svagere syre
• Reaktionen vil gå mod det svage syre-base par!
• Husk: Jo lavere pKa, jo stærkere syre
• Jo lavere pKb, jo stærkere base
• Kan eddikesyre reagere med ammoniak?

Organiske syrer
Organiske syrer
• Har positivt polariseret H-atom, jvf elektronegativitet
• Resonans stabilisering af negativ ladning efter afgivelse af
proton.
• Organiske syrer indeholder ofte:

1. Et H-atom bundet til et O-atom (O-H, COO-H)
2. Et H-atom bundet til et C-atom, der er nabo til en C=O gruppe
(O=C-C-H)
Organiske baser
• Har et atom med et lone-pair, som kan binde H+
1. Almindelige organiske baser indeholder ofte et N-atom
Forbindelser med O-atomer kan være både syrer og baser

Syrer og baser: Lewis definition
Lewis definitionen er bredere end Brønsted-Lowry´s
Lewis syre
• Er en forbindelse, der kan modtage et elektronpar fra en base
• Alle elektrofile stoffer er Lewis syrer
Lewis base
• Er en forbindelse som kan donere et lone-pair til en syre
• Alle nukleofile stoffer er Lewis baser
Krumme pile indikerer flytning af elektroner: Elektron-par

bevæger sig fra atomet ved pilens basis til atomet ved pilens hoved
Lewis syrer
Eksempler på Lewis syrer
Mange overgangs-
metalforbindelser
Forbindelser med gruppe

3-atomer (f.eks BF3 og
AlCl3)
- tom valens d-orbital
Kan donere H+ (f.eks HF)
Lewis baser
De fleste organiske forbindelser der indeholder O eller N er
Lewis baser: De har lone-pair elektroner
Week 1
30/08-2021
02/09-2021
26471 Organisk Kemi
Kap 2
Week 2
Week 3
16/09-2021 Kap. 6-6.6, 6.8-6.10
Week 4
23/09-2021 Kap. 8-8.8, 8.12-8.13, 8.15

Week 5
30/09-2021
07/10-2021 1H-NMR Kap 11.1-11.5, 11.8-11.13
12.16
14/10-2021
11/11-2021
18/11-2021
projektion)
Week 13 29/11-2021 Aminosyrer, peptide, fedtsyrer Kap. 19-19.4, 19.7, 23.1-23.2
Hybridisering - repetition
Funktionelle Grupper
Funktionelle grupper
• Er et atom eller en gruppe af atomer som er del af et større

molekyle, og som har en karakteristisk kemisk reaktivitet
• Er en struktur hvorefter kemiske forbindelser kan grupperes
• Kemien af ethvert organisk molekyle bestemmes af hvilke

funktionelle grupper molekylet indeholder
• Alkaner (mættede kulbrinter): relativt ureaktive
Funktionelle grupper:
• Alkener og alkyner, aromater (umættede kulbrinter)
• Funktionelle grupper med C bundet til et elektronegativt atom
• Funktionelle Grupper med et C=O (carbonylgruppe)

R = alkyl, aryl
tabel 3.1, s 62 i bog

Alkaner
Kulbrinter: Indeholder kun carbon og
hydrogen (CXHY)
• Mættede: Alkaner, kun s-binding
(maximalt antal hydrogen per carbon)
• Umættede (alkener, alkyner,
aromater): Minimum en p-binding
Alkaner
• General formel: CnH2n+2 hvor n er et heltal
• Lineær, Forgrenede, Cykliske
Alkaner
Konformation af alkan
• Isomerer: Alkaner med samme kemiske formel, men forskellig
kemisk arrangement af atomers, kaldes isomerer
• Konstitutionelle isomerer
• Konformationelle isomerer
Konstitutions isomeri
• Atomer hænger sammen i forskellig rækkefølge
• Forskellige atomære arrangementer
• Konstitutionsisomerer kan have forskelligt carbon-skelet, forskellige

funktionelle grupper, eller forskellig position af de funktionelle grupper
Konformation af alkan
Alkaner: Struktur og Navngivning
Konformations isomeri
• Forskellige atomære arrangementer kaldes konformationer
• Forskellige konformationer: Konformationelle isomerer
• Konformation:
• rumlig tetraede struktur (s-struktur) om hvert carbon
• Konformationer illustreres ved Newman projektion

• Newman projection: staggered <-> eclipsed. Staggered mest stabil
Konformation af ethan
• Energi-minima findes ved staggered konformationer
• Energi-maxima findes ved eclipsed konformationer
Konformation af butan
Alkaner: Navngivning
Alkaner navngives gennem fire trin:
1. Længste kæde: stamhydrid
a) Hvis kulbrinten indeholder flere kæder af samme længde
vælges den kæde der har det største antal forgreninger
2. Nummerer atomerne i stamhydridet

a) Nummerering starter så første forgrening får lavest muligt
nummer
b) Hvis der er forgreninger lige langt fra begge ender skal anden
forgrening have lavest muligt nummer
3. Identifiser og nummerer substituenterne

a) Nummerer substituenterne i henhold til deres placering på
stamhydridet
4. Navnet skrives som et ord
• Substituener skrives i alfabetisk orden
• Hvis der er to eller flere identiske substituenter bruges prefix di-
, tri-, tetra-, etc
• Der tages ikke højde for prefix ved alfabetisering
5. En forgrenet substituent navngives analogt med en

forbindelse
• Nummerering af en forgrenet substituent starter ved det C-atom
hvor substituenten er forbundet til stamhydridet
• Alkyl-grupper navngives ved at erstatte suffix –an med suffix –yl
Stamhydrider
• General formel: CnH2n+2 hvor n er et heltal

Alkyl-grupper
• Hydrogen fjernes fra alkan
• Endelsen –an udskiftes med -yl
Ved at kombinere alkylgrupper med forskellige funktionelle grupper

genereres mange forbindelser
Alkylgrupper
• Nogle forgrenede alkyl-kæder har trivial navne, se side 76 i bog
• Trivial navne som jeg forventer i skal kunne:

Navngivning af alkaner
Ved navngivning af alkaner alfabetiseres
• Prefix iso- betragtes som en del af alkyl-gruppens navn
• Isopropyl og isobutyl alfabetiseres under i
• Perfix sec- og tert- skrives med kursiv. Disse prefix

bruges ikke ved alfabetisering
• Sec-butyl og tert-butyl alfabetiseres under b
Navngivning af alkaner
Egenskaber af alkaner
Alkaners koge- og smeltepunkter øges i henhold til deres
størrelse molvægte på grund af svage dispersionskræfter
Kogepunkt af isomerer:
• Større forgrening (mere kompakt struktur) => lavere kogepunkt
• Kogepunkt (butan) > Kogepunkt (isobutan)
Week 1
30/08-2021
02/09-2021
26471 Organisk Kemi
Kap 2
Week 2
Week 3
16/09-2021 Kap. 6-6.6, 6.8-6.10

Week 4 Kap. 8-8.8, 8.12-8.13, 8.15
23/09-2021

Week 5
30/09-2021
07/10-2021 1H-NMR Kap 11.1-11.5, 11.8-11.13
12.16
14/10-2021

11/11-2021
18/11-2021
projektion)
Dobbelt binding ækvivalens
X: halogener
Cycloalkaner
• Cycloalkaner har den generelle formel: CnH2n
Cycloalkaner: Navngivning
• Cyclo + alkannavn
• Hoved-kæde:
• Antal carbon atomer i ring = eller > antal carbon i substituent =>
ring er hovedkæde
• Antal carbon atomer i længste kæde > antal carbon i ring =>
cycloalkyl-substitueret alkan
Cycloalkaner: Navngivning
• Nummerering som ved lineær alkan
• Substituenter skal have lavest muligt nummer
• 1 substituent: Hvis der kun er én substituent er det ikke
nødvendigt at bruge ‘1’
• 2 substituenter: Hvis to substituenter potentielt kan have
samme nummer: Nummereres de efter alfabetisk orden
• 3 eller flere substituenter: Nummerer substituenter, så de
lavest mulige tal bruges. Hvis to substituenter potentielt
kan have samme nummer: Nummereres de efter
alfabetisk orden
• Forgrenede substituenter får parenteser omkring dem

• Tal adskilles fra tal med komma
• Tal adskilles fra ord med bindestreger
Cykloalkaner: Navngivning
• Hvis cykloalken eller cycloalkyn, vil dobbelt/trippel binding
tage det laveste nummer (C1, C2).
• Hvilket carbon der får C1/C2 bestemmes af øvrige substituenter (de

skal have lavest muligt nummer).
Isomeri
Isomerer er forbindelser med identiske molekylformler, men
forskellig rumlig struktur
Der findes to fundamentalt forskellige slags isomerer:

1. Konstitutions-isomerer (recape)
• Samme atomer, men de er bundet forskelligt
• Forskellige positioner af funktionelle grupper
2. Stereo-isomerer:
• I stereo-isomere forbindelser hænger atomerne sammen i
samme rækkefølge, men de har forskellig 3-dimensional
(rumlig) struktur.
Isomeri
• Isomerer er forbindelser med identiske molekylformler, men
• Diastereomerer: stereo-isomerer, der ikke er spejlbillede af

hinanden og ikke kan overlejres på hinanden. Stereo-isomerer
med to eller flere stereocentre kan være diastereomerer.
• Kulstof med 4 forskellige substituenter => chiralt center (*)
Cycloalkaner
• Cycloalkaner har to sider – en top side og en bund side
• Ikke fri drejelighed af substituenter
• Større cycloalkaner (>C25) er mere frie og behandles struktur-
mæssigt som ligekædede alkaner.
Over planet
R
R
Under planet
Cycloalkaner
• Hvis begge carbon er mono-substituerede (begge har et
hydrogen): Angives som cis/trans (stereo-isomerer)
Cycloalkaner
• Hvis begge carbon er mono-substituerede carbon (begge har et
hydrogen): Angives som cis/trans (stereo-isomerer)
• To par af ens substituenter, hvoraf to er hydrogen: absolutte

stereokemi
• Symmetri-plan og to substituenter er hydrogen: absolutte stereokemi

Cycloalkaner
• Angives som cis/trans (stereo-isomerer)
• Di-substituerede, ikke symmetriske cykloalkaner
• Relative stereokemi
• Specifik stereokemi angives ved R/S (Kap. 5, uge 3)

E/Z-Konfiguration
Z: zusammen, E: entgegen
Prioritering
Cycloalkaner
• Ved tetra-substituerede cykliske forbindelser, bruges Z/E
nomenklatur (Kap. 7)
• To par af ens substituenter: absolutte stereokemi
• Symmetri-plan: : absolutte sterepkemi

Cycloalkaner
• For asymmetriske molekyler, angives stereokemi som R/S
(Kap. 5)
Cycloalkaner
• Stability of cycloalkanes:
• Ring strain
• Torsional strain
• Sterisk strain
Cycloalkaner
• Stability of cycloalkanes:
• Ring strain
• Torsional strain
• Sterisk strain
• Ring strain
• Cyclopentan og cyclohexan:
=> tager ‘puckered’ transformationer (vinkel næsten tetraedisk)
• Cyclohexan: stol-form
Cycloalkaner
• Sterisk strain in monosubstituerede cyclohexaner
• Mønster af substituenter vil være afgørende for stabilitet

• I skal blot kunne afgøre axial versus ækvatorial
Week 1
30/08-2021
02/09-2021
26471 Organisk Kemi
Kap 2
Week 2
Week 3
16/09-2021 Kap. 6-6.6, 6.8-6.10
Week 4
23/09-2021 Kap. 8-8.8, 8.12-8.13, 8.15

Week 5
30/09-2021
07/10-2021 1H-NMR Kap 11.1-11.5, 11.8-11.13
12.16
14/10-2021
11/11-2021
18/11-2021
25/11-2021 Nukleosider, kylhydrater, syntese Kap. 21.1-21.6 (vi har allerede
projektion)
Isomeri
Isomeri
Der findes to fundamentalt forskellige slags isomerer:

1. Konstitutionsisomerer (recape)
• Samme atomer, men de er bundet forskelligt
2. Stereoisomerer:
• I stereoisomere forbindelser hænger atomerne sammen i
samme rækkefølge, men de har forskellig 3-dimensional
struktur
• Enantiomerer: én af to stereoisomerer, som er hinandens
spejlbillede
Tetrahedral stereokemi
sp3-hybridiserede atomer
• CX3Y
• molekylet er identisk til dets spejlbillede

• molekylet har symmetriplan
• CX2YZ
• molekylet er identisk til dets spejlbillede

• molekylet har symmetriplan
Enantiomers
• Kulstof med 4 forskellige substituenter
 chiralt center (*)
- molekylet er ikke identisk til dets spejlbillede

Enantiomerer
Blanding af begge enantiomerer (50:50):
Racemisk blanding
Enantiomers
Optisk drejning
Elektromagnetiske bølger med
udbredelsesretning i alle vinkler
(plan)
Sendes gennem polariser =>
kun et plan kommer igennem
Måler rotation af lys
– målt i grader
Analyserer vinklen
Når plan-polariseret lys sendes gennem en prøve med et optisk aktivt stof, vil stoffet polarisere
lyset:
(1) Med en bestemt vinkel, a
(2) Med en bestemt retning (+) højredrejning; (-) venstredrejning.’
Spejlbilleder (enantiomerer) drejer med hver sin retning!

Optisk drejning
polariseret lys stofprøve amålt (vinkel)

(konc = c)
længde = l
Specific rotation:
[(deg*cm2)/g l = 1 dm = 10 cm
c = 1 g/mL
 = 589 nm (som regel):

‘Sodium D-Line’ (natrium lamper)
• Værdier for optisk drejning angives ofte uden enhed

Optisk drejning
• Optisk aktivt
➢ Kun chirale molekyler er optisk aktive
➢ Det plan polariseret lys ([a]D ≠ 0)
➢ 2 enantiomere forbindelser med modsat fortegn (+/-)
Racemisk blanding: blanding af lige store mængder af to

enantiomerer
• For racemisk blanding er [a]D = 0, da den ene i

blandingen ophæver den anden => ej optisk aktiv
konfiguration
• Konfiguration: tre-dimensionale arrangement af
substituenterne omkring et chiralt center
• R/S-konfiguration
1) Rangerer substituenter i henhold til atomnummer

➢ Når der er flere isotoper af samme atom til stede, rangeres den
tunge isotop først
➢ Det kan være nødvendigt at gå til andet, tredje etc atom
2) Det lavest rangerede atom peger direkte væk fra dig
selv
3) Følg substituenter efter priotering (1→2→3)
➢ Med urets retning: R konfiguration
➢ Mod urets retning: S konfiguration
Konfiguration
• Cahn-Ingold-prelog regler
Konfiguration
Mod urets retning Med urets retning

Konfiguration
Enantiomerer
• Stereoisomer, der er spejlbilleder
• Modsatte stereokemi af alle chirale centre
Diastereomer
• Stereoisomer, der ikke er spejlbilleder (mindst 2 chirale centre)
• Diastereomerer som kun har et chiralt center forskelligt kaldes
epimerer
Generelt: x antal chirale centre => 2x mulige stereoisomerer
Kulhydrat: op til 9 chirale centre => 29 = 512 stereoisomerer

➢ Derfor bruges Fischer projektion til at repræsentere kulhydrater
(torsdag)
Konfiguration
Mesoform
• Stof med mindst 2 chirale centre, der er identisk med sit
spejlbillede
• Mesoformer har symmetriplan
Egenskaber af mesoform
• De er optisk inaktive
• De har (mindst) to stereocentre, som er (R,S) stereokemi
• De er diastereomerer af de tilsvarende (R,R) and (S,S)
isomerer
Enantiomers
CH3
Cl Cl Cl Cl H3C
Adskillelse af enantiomerer
Adskillelse af enantiomerer
Gælder chiralitet kun for carbon?
• Kan andre tetraediske atomer være chirale?
• Lonepair betragtes som substituent (lavest rangering)
Udveksling er hurtig og derfor i praksis ikke vigtigt!

Isomeri
Diastereomerer
• Configurational diastereomerer
• 2 tetraediske chirale centre
• Cis-trans diastereomerer
• Cis-trans isomerer
Chiralitet i naturen
• Enantiomerer har sædvanligvis forskellige biologiske egenskaber
• Forskellig lugt/smag Bananflue
Han-fluen producerer Hun-fluen producerer

(S)-olean for at (R)-olean for at
tiltrække hun-fluer tiltrække han-fluer
• Forskellig aktivitet
Alvorlig skade
på ufødte barn
Effektivt middel mod

morgen-kvalme
Week 1
30/08-2021
02/09-2021
26471 Organisk Kemi
Kap 2
Week 2
Week 3
16/09-2021 Kap. 6-6.6, 6.8-6.10
Week 4
23/09-2021 Kap. 8-8.8, 8.12-8.13, 8.15

Week 5
30/09-2021
07/10-2021 1H-NMR Kap 11.1-11.5, 11.8-11.13
12.16
14/10-2021
11/11-2021
18/11-2021
projektion)
Isomeri
Konstitutional isomeri
• Samme kemiske formel -> atomer er forbundet forskelligt
• Skelet isomerer: Forskelligt carbon skelet
• Forskellige funktionelle grupper
Stereoisomeri
• Atomer er forbundet ens -> forskellig rumlig struktur
• Enantiomerer: to molekyler som er hinandens spejlbilleder
• Hvert stereocenter i de to enantiomerer har modsat configuration
• Bortset fra retningen de drejer polariseret lys, har enantiomerer ens
fysiske og kemiske egenskaber
• Diastereomerer: stereoisomerer som ikke er hinandens spejlbilleder
• Har flere stereocentre
• Diastereomerer forskellige fysiske egenskaber
• Cis-trans isomerer er en slags diastereomerer
Fischer projektion
Fischer projektioner
• Metode til at projicere et tetraederisk carbon på en plan
• Bruges til at repræsentere kulhydrater, som har mange chirale
centre.
• Det tetraederiske carbon repræsenteres af to krydsede linier
• De horisontale linier går ud foran plan
• De vertikale linier går ind bagved plan
Fischer projektion
• Bruges til at repræsentere kulhydrater, som har mange chirale
centre.
• De horisontale linier går ud foran planen
• De vertikale linier går ind bagved planen
Regler for Fischer projektioner

• En Fischer projektion kan roteres 180° i planen, men ikke 90°
eller 270°
Tilladt operation på Fischer projektioner:

• En gruppe holdes fast og de øvrige roteres cyklisk
Fischer projektion
Tilordning af R,S nomenklatur til Fischer projektioner
• De fire substituenter prioriteres efter de stereokemiske

sekvensregler (Cahn-Ingold-Prelog rules, Kap. 5)
• Placer substituenten med lavest priotering i toppen af Fischer

projection ved brug af en af de tilladte operationer
• Såfremt omdrejningsretningen 1 2 3 er højre om (med

uret) er konfigurationen R
• Såfremt omdrejningsretningen 1 2 3 er venstre om (mod

uret) er konfigurationen S
Fischer projection: Kulhydrater
Kemiske struktur
• Polyhydroxy forbindelse med chirale centre
• Aldehyd
• Keton Mere i kapitel 21
Fischer projektion
• Carbonyl carbon placeres i top
• Chirale centre placeres oven op hinanden
H O CH2OH
C
H OH C O
H H H OH H OH H H H OH O
HO H C C C OH HO H
C C C
HO C C CHO HO C C C H OH
H OH
HO H H OH HO H H OH H H H OH
H OH
(2R,3S,4R, CH2OH CH2OH
(3S,4R,5R)-1,3,4,5,6-
5R)-2,3,4,5,6- pentahydroxyhexan-2- D-Fructose
pentahydroxyhexanal D-Glukose
one
Organisk kemiske reaktioner
• Additionsreaktioner:
• To eller flere molekyler går sammen til et større molekyle
• Eliminationsreaktioner:
• To substituenter bliver fjernet fra et molekyle
• Dannelse af dobbeltbinding
• Substitutionsreaktion:
• Et atom (eller en atomgruppe) udskiftes med et andet atom
(eller atomgruppe)
• Omlejringsreaktion
• Et molekyles kulstofskelet omlejres til at give en strukturisomer
af det originale molekyle
Der er to måder hvorpå organisk kemiske reaktioner kan
organiseres:
1. Hvilken slags reaktion?

➢ Addition Udenad lære
➢ Elimination • Besværlig gjort af
mange ‘afvigelser’
➢ Substitution
➢ Omlejring
2. Hvordan sker reaktionen? Forståelse for hvorfor kemien gør

som den gør
➢ Mekanismer • Afvigelser kommer af forståelsen
Organiske reaktioner: Mekanismer
Reaktionsmekanismer
• Beskriver i detaljer hvorledes en reaktion sker, dvs hvordan
elektroner flytter sig
• Hvilke bindinger der brydes og i hvilken rækkefølge
• Hvilke bindinger der dannes og i hvilken rækkefølge
• Den relative hastighed af hvert trin
• En fuldstændig mekanisme gør rede for alle reaktanter der

forbruges og for alle produkter der dannes
• Atom og ladning bevarelse
Vigtigt! Man bruger kurvede pile til at vise bevægelsen af elektroner

• Bevægelse af elektron-par fra enden af pil til hoved af pil
1. Homolytisk reaktion?
➢ Radikal reaktioner
➢ En bindings elektron doneres af / bliver ved hvert produkt
(de deler elektronerne)
➢ Radikal: Neutral kemisk forbindelse, som indeholder et ulige antal
elektroner.
homolytisk homolytisk
bindings dannelse bindings brud
A + B A B A + B
2. Heterolytic reaktion?
➢ Polær reaktion • Mest alm i kemi
➢ Begge bindings elektroner doneres af og biologi
/ går til den ene reaktant • Fokus i dette
kursus
heterolytisk heterolytisk
bindings dannelse bindings brud
A + B A B A+ B
Polære reaktioner
Polær reaktion
• Reaktion mellem positivt polariseret atom og negativt
polariseret atom
• Polære bindinger: polaritet af binding bestemmes af
elektronegativiteten af atomer i binding
Kurvede pile til at vise bevægelsen af elektroner

• Bevægelse af elektron-par fra enden af pil til hoved af pil
• Nukleofil: Negativt polariseret (elektron-rig)

• Elektrofil: Positivt polariseret (elektron-fattig)
Polære reaktioner
Reaktions mekanisme
[1] Elektroner bevæger sig fra en nukleofil (Nu: or Nu-) til en elektrofil
(E or E+)
[2] Den nukleofile kan være negativt ladet eller neutral
[3] Den elektrofile kan være positivt ladet eller neutral
[4] Oktet-reglen skal overholdes!
[5] Ladning skal bevares i reaktion

Polære reaktioner
Bindings dissociations energy
Bindings Bindings
dissociations dissociations
energi (D) energi (D)
B A A B B A
Bindings styrke Bindings styrke
=
B A
Stabilt produkt:
oktetregel er
opfyldt for
atomer
Frigivelse af Tilførsel af energi:

energi: DH < 0 DH > 0
• Tabel 6.3 s 166

Aktiverings energy
• Gibbs frie energi: Energi ændring under reaktion
B+ A B A
DG0 < 0: Exergon (spontan) reaktion
DG0 > 0: Endergon (ufavorabel) reaktion

Reaktion
Energi
reaktanter
DGo
produkter
Forløb af reakton
Reaktion
transition state
transition state
Energi
reaktanter
DGo
produkter
Forløb af reakton
Reaktion
transition state
Energi
reaktanter
DGo
produkter
Forløb af reakton
Reaktion
aktiverings- transition state

Energi energi
DG
reaktanter
DGo
produkter
Forløb af reakton
Reaktion
Reaktion
Gibbs fri energi ændring (∆Go)

• Energiforskellen mellem produkterne og transition state
Aktiveringsenergi (∆G‡)
• Aktiveringsenergien er bestemmende for reaktionens hastighed
• Stor aktiveringsenergi => langsom reaktion
• Lille aktiveringsenergi => hurtig reaktion
• Mange organiske reaktioner har aktiveringsenergier i intervallet 40 –

150 kJ/mol (10 – 35 kcal/mol)
• Såfremt ∆G‡ er mindre end 80 kJ/mol sker reaktionen ved
stuetemperatur
• Såfremt ∆G‡ er større end 80 kJ/mol skal der tilføres varme
Reaktion
Energi
DG (1)
DG (2) DG (3)
reaktanter
intermediat 1
intermediat 2
produkter
Forløb af reakton
Katalyse
Katalyse
• Kemisk katalysator
• Enzym
Katalysatorer:
• Andrer reaktionsmekanismen således at reaktioner går gennem en
serie af trin med lavere aktiveringsenergi
Week 1
30/08-2021
02/09-2021
26471 Organisk Kemi
Kap 2
Week 2
Week 3
16/09-2021 Kap. 6-6.6, 6.8-6.10
Week 4
23/09-2021 Kap. 8-8.8, 8.12-8.13, 8.15

Week 5
30/09-2021
07/10-2021 1H-NMR Kap 11.1-11.5, 11.8-11.13
12.16
14/10-2021
11/11-2021
18/11-2021
projektion)
Kulbrinter
Kulbrinter: CXHY
• Mættede: Alkaner, kun s-binding (maximalt antal hydrogen
per carbon)
• Umættede (alkener, alkyner, aromater): Minimum en p-
binding alkener alkyner aromater
C C C C C C
mættet Umættede
CnH2n+2 CnH2n CnH2n-2
Dobbeltbindingsindeks (umættethed)
• Antallet af ringe og/eller multiple bindinger i molekylet
DBI = (2 * #C-atomer + 2 - #H-atomer + #N-atomer - #X)/2

# = antal af pågældende atomer, X = halogenatomer (X = F, Cl, Br, I)
Navngivning af alkener
Slutter på –en (-an udskiftes med –en)
1) Navngiv stamhydridet: længste kæde med
dobbeltbinding
2) Nummerer carbon-atomerne i kæden

➢ Dobbelt-bindingens C-atomer skal have lavest mulige numre
3) Navne på substituenter
4) Opskriv det fulde navn ved brug af suffix –en

➢ Angiv nummer på dobbeltbinding før –en
➢ Har forbindelsen mere end én dobbeltbinding anføres deres placering
og som suffix bruges -dien, -trien, etc
Navngivning af cycloalkener
1) Angiv navn på stamhydrid
2) Nummerer carbon-atomerne i kæden

➢ Dobbelt-bindingens C-atomer skal have nummer C1 og C2
➢ Ikke nødvendigt at angive nummer for dobbeltbinding!
➢ Første substituent skal have lavest muligt nummer
.
1) Navne på substituenter
2) Opskriv det fulde navn ved brug af prefix cyclo- og suffix –en
➢ Har forbindelsen mere end én dobbeltbinding anføres deres
position og som suffix bruges -dien, -trien, etc
CH3
H2C C CH2 C CH2CH2CH3
CH
CH3
H3C
H3C CH3
CH3
Trivialnavne som anerkendes af IUPAC:
Substituenter:
Navngivning af alkyner
Alkyner
1) Navngives som alkener men med suffix –yn
2) Hoved C-kæden nummereres således at trippel-bindingens C-

atomer får lavest mulige numre
3) Opskriv det fulde navn ved brug af suffix –yn

➢ Angiv nummer på trippelbinding før –yn
➢ Har forbindelsen mere end én tripelbinding anføres deres placering og
som suffix bruges -diyn, -triyn, etc
4) Nummerering af enyner (indeholder bade dobbelt- og tripel-

binding)
➢ Nummerering starter fra multipelbinding (enten dobbelt eller tripel)
med lavest nummer
➢ Når der er et valg får dobbeltbinding lavest nummer (ender på –yn)
➢ OBS: Hvis substituenter, vil de bestemmer nummerering
Substituenter:
Prioriteringsliste af funktionelle grupper:

COOH (carboxylsyre) > C=O (carbonyler) > OH, NH2 > C=C, C≡C > alkyl
halogen (haliders placering (F, Cl, Br, I))
CH3
CH3CH2CH CHC CCH2CH3 CH3CH2CH CHC CCHCH3
Isomeri i alkener
Der er ikke fri drejelighed om en dobbeltbinding!
➢ Ikke ligegyldigt hvor substituenter sidder:
➢ Disubstituerede alkener: Cis-Trans isomeri
➢ Alkener med flere substituenter: Z/E isomeri
Angivelse af substituenter efter cis/trans isomeri

o Disubstituerede alkener
o Substituenter på samme side: cis
o Substituenter på hver side: trans
H B H H B H A H
C C C C C C C C
A H A B A H B H
trans-isomer cis-isomer Identiske stoffer

isomeri i alkener
Angivelse af substituenter efter Z/E isomer
o Alkener med flere substituenter
o Prioter substituenter efter atomnummer
o Evt fortsættes til anden, tredje atom etc.
o Multiple-bindinger er ækvivalent med det samme antal af
enkelt-bundede atomer
o Højere rangerede substituenter på samme side: Z (zusammen)
o Højere rangerede substituenter på forskellige side: E
(entgegen)
1) Ranger 1) Ranger
B D A D
RH RH RL RH C C C C
2) Bestem E/Z C C C C 2) Bestem E/Z A D B D
RL RL RH RL
Identiske stoffer
Z-isomer E-isomer
Konfiguration
Konfiguration
H3C CH2OH
H CH3 H3C CH3
C C
C C C C
H3CH2C C O
Br H Br H
H
Stabilitet af Alkener
• Trans-isomer er mere stabile end den cis-isomer
• Der frigøres mere energi ved hydrogenering af cis isomer end af trans
isomer
Alkener bliver mere stabile ved øget substitution
Mest stabil Mindst stabil

Reaktionstyper af alkener
Elektrofil additionsreaktioner
Dobbeltbinding: 1 s-binding og 1 p-binding
2 elektroner i p-binding
H H H H
C C Cxx C
H H H H
2 elektroner i s-binding
s-binding sidder bedre fast end p-binding (mere stabil)
p-binding kan deltage som nuclepfil!
Husk! Nukleofil angriber altid elektrofil
Reaktivitet af alkyner er meget lavere end reaktivitet af alkener!

Reaktionstyper af alkener
Elektrofil additionsreaktioner
R R R R
C C H-X C C
R R
R R H X
R = H, alkyl
Markovnikovs regel
Det mest substituerede carbon er det mest stabile
• Addition af HX til C=C sker så den mest stabile karbocation

dannes (H atom kommer på det C atom med flest H atomer/C
atom med færrest subtituenter: Anti-Robin Hood)
• Når dobbeltbinding har samme antal substituenter på begge

carbon atomer, får man en blanding
• En mere substitueret carbocation er mere stabil end end

carbocation med færre substituenter
• Additionsreaktion: det mest stabile intermediat dannes hurtigst
Markovnikovs regel
Hvilken alken ville I vælge til at fremstille 3-chlor-4-

methyl-hexan ved en additions reaktion med HCl?
Cl
HCl
? CH3CH2CHCH2CH3
CH3
Karbokation rearrangement
Karbokation stabilitet
• Struktural rearrangement til dannelse af stabil karbokation
• Hydrid skift
• Alkyl skift
• Skift sker mellem naboatomer

• Skift fra mindre stabil karbokation til mere stabil karbokation
Week 1
30/08-2021
02/09-2021
26471 Organisk Kemi
Kap 2
Week 2
Week 3
16/09-2021 Kap. 6-6.6, 6.8-6.10
Week 4
23/09-2021 Kap. 8-8.8, 8.12-8.13, 8.15
Week 5
30/09-2021
07/10-2021 1H-NMR Kap 11.1-11.5, 11.8-11.13
12.16
14/10-2021
11/11-2021
18/11-2021
projektion)
Alken reaktioner
Generelle begreber
• Regioisomer:
• Markovnikov produkt vs anti-markovnikov produkt
• Addition af hydrogen til carbon med flest hydrogener i forvejen (også selvom det
ikke involverer carbokation)
• Stereoisomer
• Anti-addition vs syn-addition
• OBS: Kun relevant for cykliske alkener, hvor der ikke er fri drejelighed omkring
den dannede C-C enkeltbinding (sigma-binding)
X-Y X-Y
Anti-addition Syn-addition
X Y X Y
Alken reaktioner
Alken additions reaktioner
• Addition af HX (X = Br, I, Cl)
• Giver halogenid (Betingelser: HBr, HCl or HI)
• Markovnikovs regel
Opsummering
kap. 7
• Addition af H2O
• Kræver syre-katalyse (Betingelser: H2O, H+)
• Syre protonerer den til kation, H2O adderer
• Markovnikov produkt
mekanismer skal kunnes

Alken additionsreaktioner
Alken additionsreaktioner
• Halogenation: Addition af X2 (Betingeser: X2)
• Giver 1,2-dihalogenider
• Anti stereochemistry (bromonium intermediat)
• Cyklisk alken: Kun trans-isomer dannes (racemisk blanding af
(1R,2R)- og (1S,2S))
• Lineær alken: Racemisk blanding
• Addition af HO-halogen
• Giver halohydrin
• Reaktion med X2 med vand som solvent (Betingelser; X2, H2O)
Alken reaktioner: Syntese af alkohol
Hydrerings reaktioner: Syntese af alkohol
• Addition af vand [Betingelser: H2O, H+]
• Kræver syre-katalyse Slide 2
• Syre protonerer den til kation, H2O adderer
Syre-sensitive substrater
• Oxymercuration-demercuration [Betingelser: (1) Hg(OAc)2, H2O (2)
NaBH4]
• Kræver ikke syre
• Anti stereokemi
• Hydroboration [Betingelser: (1) BH3, (2) H2O2, -OH]

• Kræver ikke syre
• Anti-Markovnikov produkt
• Syn stereokemi
Alken reaktioner
Alken reduktion
Reduktion (organisk kemi):
• Reaktion der øger elektron-tæthed på carbon
• Danne binding til atom med lav elektronegativitet: C-H
• Bryde binding til elektronegativt atom: C-O, C-N, C-Hal
• Addition af H2
• Giver alkan
• Kræver Pd/C eller PtO2 katalysator (Betingelser: H2, Pd/C)
• Katalysator binder H2 og splitter til 2H => derefter binder substrat
• Syn-addition: begge hydrogener adderes fra samme side
• Cyklisk alken: cis-produkt
• Kemoselektiv reduktion: keton, aldehyd, ester, syre, nitril, benzen

reduceres ikke.
Alken reaktioner
Alken oxidation
• Oxidation (organisk kemi):
• Reaktion der nedsætter elektron-tæthed på carbon
• Danne binding til elektronegativt atom: C-O, C-N, C-Hal
• Bryde binding til atom med lav elektronegativitet: C-H
• Oxidation af alkener: Epoxidering (Betingelser: RCO3H)

• Reaktion med peroxiacid (RCO3H)
• Syn-addition: begge C-O bindinger dannes på samme side
Alken reaktioner: Hydroxylering
Alken oxidation
• Hydroxylering [Betingelser: (1) RCO3H, (2) H2O, H+]
• Dannelse af 1,2-dialkohol (diol)
• Syre-katalyseret ring-åbning af epoxid (dannelse af epoxid: se slide 8)
• Anti-addition
• Cyklisk epoxid, nukleofil åbning: Dannelse af trans-1,2-diol
• Reaktion med OsO4 [Betingelser: (1) OsO4, (2) NaHSO3, H2O]

• Syn-addition:
• Cyklisk osmat, kløvning med NaHSO3: Dannelse cis-1,2-diol
Alken reaktioner: Hydroxylering
Alken oxidation (fortsat)
• Kløvning af alken til to carbonyler [Betingelser: (1) O3, (2) Zn, H2O,
H+]
• Ozon (O3)
• Dannelse af ketoner og/eller aldehyder
• Tetrasubstitueret dobbelt-binding: 2 ketoner
• Trisubstitueret dobbeltbinding: 1 keton + 1 aldehyd….osv
Alken reaktioner
Alken oxidation
Reaktion med KMnO4: Stærkt oxidationsmiddel
• pH betydning for reaktion
• Vandig base (-OH): Syn-addition [Betingelser: KMnO4, H2O, OH-]
• Cyklisk alken: Dannelse af cis-diol
• Vandig syre (H+, H2O): Fuld oxidation! [Betingelser: KMnO4, H2O,

H +]
• Kløvning til carbonylprodukter
• Sidder der et H på C’ => carboxylsyre
• Sidder der to alkyl-grupper => keton
Konjugerede alkener
H H H H H H
C C C C C H
H C C H H C C
H
H H H
ikke konjugeret konjugeret dien
H H H H
resonans
C C C C
H C CH3 H C CH3
H H
allylisk karbokation
elektrofil
• Resonans har stabiliserende virkning

• Allylisk karbokation dannes nemt
• Reaktion giver blanding af to produkter
Fremstilling af alkener
alkoholer eller
alkylhalogenider
Mere i kapitel 12!

Alkyner
• Navngivning: -yn endelse HC CH ethyn
H3CC CH propyn
H3CH2CC CH but-1-yn
• Indeholder både C=C & C≡C

H
• Enyner 5
H3C 4 C3 2
(E)-pent-3-en-1-yn
C C
CH
H 1
1
H H
H2C 2 C 4 pent-1-en-4-yn
C 3 C
CH
H 5
• Nummerering: C=C har højere prioritet end C≡C

Summary fra sidst
Reaktivitet af alkyner
• Undergår samme additions reaktioner som alkener, men er
mindre reaktive
 det er svært at styre monoaddition
Br CH2CH3 Br H
HBr HBr
H3CH2C C C CH2CH3 H3CH2CC CCH2CH3
H3CH2C H Markovnikov Br H
produkt
• Hydrogenering (addition af H2): Lindlar katalysator reducerer kun

C≡C ikke C=C
H2, Lindlar H3CH2C CH2CH3

H2, Pd/C katalysator
CH3CH2CH2CH2CH2CH3 H3CH2C C C CHCH2 H H
Reaktivitet af alkyner
• Alkyner undergår ikke hydrering direkte med H+, H2O
• Kviksølv(III)-katalyseret hydrering af alkyn (H2O, H2SO4, HgSO4)

• ‘Markovnikov-addition’ => enol produkt => isomeriserer til keton
produkt
OH
O
H2O, H+ C H
H3CH2C C CH H3C C
HgSO4 H3C CH3
H
enol
ikke stabil
Terminale alkyner: Acidity
sp3 sp2 sp
H
H
H C
H C C H C C
H H
pKa = 66 pKa = 44 pKa = 25
Syrestyrke
Terminale alkyner
180o
• Terminal proton of alkyn: pKa = 25
H3C C C H
pKa = 25
surt H 1,46Å
base 1,2Å
H3C C C H H3C C C
NaOH H2O pKa = 15,7
NH2Na NH3 pKa = 38
• Acetylide anioner er stærke nucleophile: Reagerer med

elektrofile, e.g. halider, carbonyler
Opsummering af reaktioner
• Slutning af hvert kapitel

• Fx side 261-264
Week 1
30/08-2021
02/09-2021
26471 Organisk Kemi
Kap 2
Week 2
Week 3
16/09-2021 Kap. 6-6.6, 6.8-6.10
Week 4
23/09-2021 Kap. 8-8.8, 8.12-8.13, 8.15

Week 5
30/09-2021
07/10-2021 1H-NMR Kap 11.1-11.5, 11.8-11.13
12.16
14/10-2021
11/11-2021
18/11-2021
projektion)
Aromatiske forbindelser
Tre slags pile i organisk kemi:
‘Krum pil’ = flytter elektroner (mekanisme)
• Hel pil: flytter 2 elektroner
• Halv pil: flytter 1 elektron (radikal kemi)
‘Reaktions pil’
ligevægt
‘Resonans pil’
Benzen
En af de vigtigste aromatiske H H
1
forbindelser er benzen: H
6C
C 2
C
H
resonans
H
C
1
C 2
C
H
6
• 6-ledet ring med tre H

C
C4
C3
H H
C C3
H
5 5 C4
dobbeltbindinger H H
• Hybrid mellem to resonans former

• Repræsentation af benzen:
• Mere ‘sande’ illustration:

• De 6 p-elektroner er ligeligt fordelt
over hele ringen => alle bindinger
er ens
Stabilitet af benzen
Aromaticitet
Hückel rule
• Plane, cykliske konjugerede systemer af p-orbitaler , som
indeholder 4n + 2 p-elektroner er aromatiske
• n er et helt tal
 Høj stabilitet
• 4n p-elektroner er anti-aromatiske
• Delokalisering af p-elektroner ville lede til destabilisering
• Andre forbindelser kan også være aromatiske!

• Heterocykler
• Ioner
Aromaticitet kan forklare reaktivitet!

Navngivning
Mono-substituteret benzen X
• Substituent + ‘benzen’
• Trivial navne
• X = CH3: toluene • X = CN: benzonitril
• X = OH: phenol • X = CHO: benzaldehyd
• X = NH2: aniline • X = CO2H: benzosyre
table 9.1 i jeres bog
Di-subsitueret benzen: orto / meta / para

Gælder kun med to substituenter
X
X X
• Substituenter angives i
Y alfabetisk rækkefølge
Y
Y
orto meta para
Navngivning
Cl
Br
CH2CH3
Navngivning
A
Mere end to substituenter 1
2 B
•
6
Nummerer så substituenter får mindst
3
muligt nummer 5
4
fluor
brom F
• Hvis flere muligheder: Substituent med 2
nitro
Br NO2
først kommende bogstav i alfabet vinder 1 3
laveste nummer 6 4
1-brom-2-fluor-3-nitrobenzen
• Brug af trivial navne (tabel 9.1) NH2 Skal have nummer 1

1
6
2 NO2
3
5
4
4-brom-2-nitro-anilin
Br
Navngivning
Eksempel:
Benzen som substituent
Cl
2-chlorbenzyl
phenyl benzyl orto-chlorbenzyl
Alkyl-substituerede benzene
• Navngivningen afhænger af alkyl-gruppens størrelse
• Mindre end ring (6 eller færrer carbon-atomer): alkylsubstitueret
benzen
• Større end ring (7 eller flere carbon-atomer): navngives som phenyl-
substitueret alkan
Navngivning
CH2CH2CH2CH2CH2CH2CH2CH3 CH2CH2CH2CH2CH3
Reaktioner på benzen
Benzen
• Meget mindre reaktiv end typiske alkener!
• Benzen indgår ikke i elektrofile alken additionsreaktioner
Br2 Br Br
H2C CH2 H C C H
H H
Br2 Ingen reaktion

- Br2 ikke elektrofil nok
• Elektrofil aromatisk substitution!

Elektrofil aromatisk substitution
• Aromatisitet gendannes
H E
H H H H
+ H+
+ E+
H H H H
H H
• E = halogen. E = -Br: Brominering (Br2 + FeBr3), E = -Cl: Chlorinering

(Cl2 + FeCl3)
• E = I: iodering (I2 + H2O2) or (I2 + CuCl2).
• E = -NO2: Nitrering (HNO3 + H2SO4),
• E = -SO3H: Sulfonering (H2SO4 + SO3)
• Friedel-Crafts reaktioner: E = -R: alkylering (RCl + FeCl3), E = -COR:

acylering (RC(O)Cl + FeCl3)
Hvad hvis der er en substitution i forvejen?
Elektrofil
aromatisk NO2
NO2 NO2 NO2
substitution
E E
E
6 % orto 81 % meta 3 % para
Elektrofil
aromatisk OH
OH OH OH
substitution
E E
E
Elektrofil
aromatisk CN
CN CN CN
substitution
E E
E
Elektrofil
aromatisk Cl
Cl Cl Cl
substitution
E E
E
Elektrofil
aromatisk CH3
CH3 CH3 CH3
substitution
E E
E
Dirigerende grupper
• Allerede tilstedeværende grupper dirigerer substitution!
• -OH: o/p-dirigerende
• -CH3: 3 resonanser i hver; orto- og para- har hver en tertiær carbocation

(mere stabil) => o/p-dirigerende
• -Cl: 3 i meta, 4 i orto og para (1 mere stabil) => o/p-dirigerende
• -CN: 3 resonanser i hver; orto- og –para har hver en ‘mindst stabil’ (C+
ved siden af elektrontiltrækkende –CN) => m-dirigerende
• -NO2/ -CR=O: 3 i hver (i para og orto hver to ‘mindst stabil’: C+ ved siden
af elektrontiltrækkende gruppe) => m-dirigerende
OBS: Orto-/para dirigerende giver primært para-produkt pga sterisk

hindring
Reaktivitet
• Substituenter dirigerer ikke alene position, de bestemmer
også reaktivitet!
EDG:
electron EDG
donating
• Aktiverende grupper: X = EDG group
• laver ring mere elektronrig (mere nukleofil) - Mere elektronrig,

• Stabiliserer karbokation intermediat mere nuklofil
- Stabilisering af
kation intermediat
• Deaktiverende gruppe: X = EWG:
• trækker elektroner væk fra ring, dvs mindre elektronrig (mindre
nukleofil)
• Destabiliserer karbokation intermediat EWG
EWG:
electron
withdrawing
- Mindre elektronrig,
group mindre nuklofil
- Destabilisering af
kation intermediat
Reaktivitet
• Aktiverende: Mere reaktiv end benzen
• Deaktiverende: Mindre reaktiv end benzene
Jo mere elektronrig aromat er, jo mere reaktiv
HO
Cl H OH
Reaktivitet
• Induktiv effekt (tiltrækning/donering af elektroner pga

elektronegativitet)
• Resonans effekt (tiltrækning/donering af elektroner pga p-
orbital overlap
Reaktivitet
• Substituenter dirigerer ikke alene position, de bestemmer også
reaktivitet! X X
Y
relative hastighed
af reaktion
X = -SO3R -NO2 X = CH2Cl X = -NHC(O)R X = -OR

-CO2H -+NR3 -F -alkyl -NR
-CONH2 -+PR3 -Cl -aryl
-CHO -+SR2 -Br
-COR -CF3 -I
-C N -CCl3
meta-dirigerende orto/para-dirigerende orto/para-dirigerende

med deaktivering med deaktivering med aktivering
Yderst vigtig når man skal planlægge reaktion!

Friedel-Crafts reaktion
• Alkylation: RCl + AlCl3
• Kun alkyl halide (ikke aryl halide)
• Acylering
• Begrænsning:
• Virker ikke hvis benzen er substitueret med -NO2: kraftig
deaktivering af ring
• Virker ikke hvis benzen er substitueret med amin (-NH2, -NHR, -

NR2): deaktiverer elektrofilt reagens
• Karbokation rearrangement (alkylering)
• Over-alkylering (ring aktiveres)

Nukleofil aromatisk substitution
Installation af aromatisk OH
• Arylhalider med elektron-tiltrækkende substituenter i orto-

eller para-position undergår substitution af halid med OH
ved reaktion med vandig NaOH:
Cl OH
NaOH, H2O
varme
EWG EWG
Cl OH
NaOH, H2O
varme
EWG EWG
Cl OH
NaOH, H2O
varme
EWG EWG
Oxidation
• Oxidation med vandig KMnO4 eller Na2Cr2O7
• Benzen-ring stabil til standard oxidation betingelser
• Alkyl-benzener som indeholder CH i den benzyliske position,

oxideres til den tilsvarende benzoesyre
H O
R2 KMnO4, H2O
R1 OH
R1, R2 = H, alkylchain
Reduktion
• Katalytisk hydrogenering
• Benzen-ring stabil til standard Pd/C betingelser
• Alkener reduceres
H H
H
R R
H2, Pd/C
H HH
• Reduktion af benzene-ring kan gøres med stærk Rhodium/C

katalysator
H H
H
R R
H2, Rh/C
H HH
Reduktion
• Katalytisk hydrogenering
• Benzyliske carbonyler reducers under standard Pd/C betingelser
• Ikke-benzyliske ketoner reduceres ikke

Reduktion
• Reduktion
• Aromatiske nitro-grupper reduceres med iron under sure
betingelser
NO2 Fe, H3O+ NH2
• Installation af aromatiske aminer sker ved en to trins process: (1)

installation af nitro-gruppe; (2) reduktion til amin
Eksempler
Eksempler
O CH3
?
Cl SO3H
Week 1
30/08-2021
02/09-2021
26471 Organisk Kemi
Kap 2
Week 2
Week 3
16/09-2021 Kap. 6-6.6, 6.8-6.10
Week 4
23/09-2021 Kap. 8-8.8, 8.12-8.13, 8.15
Week 5
30/09-2021
07/10-2021 1H-NMR Kap 11.1-11.5, 11.8-11.13
12.16
14/10-2021
11/11-2021
18/11-2021
projektion)
Struktur bestemmelse
Moderne teknikker til bestemmelse af strukturen af organiske
forbindelser inkluderer:
• Massespektrometri
• Giver massen af forbindelsen (eksaktmasse) +
molekyle vægt
• Infrarød spektroskopi
• Giver forbindelsens funktionelle grupper
• Ultraviolet spektroskopi
• Giver forbindelsens konjugerede p-elektron systemer
• Nuklear magnetisk resonans (NMR) spektroskopi
• Giver forbindelsens carbon-hydrogen skelet
Struktur bestemmelse
1.0079
12.011 14.0067 15.9994
Masse-spektrometri af små molekyler
Ved massespektrometri (MS) måles massen (den eksakte
masse af en isotop af stoffet)
⇒ molekylvægten (MW) kan bestemmes
• MS giver information om molekylets struktur:
• fragmenter dannet ved ionisering (labile bindinger)
Ioniserings kilde masse analysator Detektor
Analyserer Præsenterer resultater

Prøven bliver bragt på
fragmenter baseret som en bar graf iht m/z
gasform og bombarderes
på m/z på x-akse og relativ
med høj-energielektroner
(masse/ladning) intensitet på y-akse
Fragmentering
til mindre De fleste fragmenter
kationiske flyver med z = 1, dvs
radikaler
R2H m/z = massen af
e- molekylet Molekylær analyse => eksakt
RH RH masse (ikke molekylær vægt):
R3H
Organisk Kationisk masse af én isotop
molekyle radikal
R4H
Masse-spektrum
Massespektrum af propan (C3H8; MW = 44)
m/z =
29
CH3CH2CH3 (m/z = 44)

Molekylær ion, M+
e-
CH3CH2CH3 CH3CH2—CH2 CH3CH2CH2 (m/z = 43)
H
CH3CH2 (m/z = 29)
Basis ion
• Basistoppen
• Mest intense top (angives i 100%) – basis ion
• Molekyltoppen
• Er den ikke-fragmenterede kation-radikal – molekylær ion (M+)
Fortolkning af masse-spektra
Molekylvægten bestemmes af molekyltoppen
• Eksakt masse, dvs M+1: meste intense top skyldes den mest
prominente isotop, dvs i dette tilfælde propan indeholdende 12C og
1H
12
Carbon: C (98,9 %)
13C(1,1 %)
14C (<1 ‰)
mest
prominente Hydrogen: 1H (99,98 %)
isotop 2H (0,02 %)
fordeling
af øvrige
m/z = 29 isotoper
Basistoppen molekyl-top
(her fragment) (højeste masse)
Massespektrum: MW = 72
• Ingen molekyl-top: Hurtig fragmentering til mest stabile carbokation

Løsning: ‘Milde ioniserings metoder kan minimere nedbrydning
Flere stoffer kan have samme m/z

• Både C5H12 og C4H8O har MW = 72
• High-resolution MS: MW(C5H12) = 72.0939; MW(C4H8O) = 72.0575
• Mange C5H12 species?

• ‘Fingeraftryk’: Nedbrydnings-mønster kan give strukturel information
• Funktionelle grupper har karakteristiske nedbrydningsmønstre
Massespektrum of n-pentane (C5H12; MW = 72)
CH3CH2CH2CH2CH3
pentane
e-
CH3CH2CH2CH2CH3
Molecular ion, M+
m/z = 72
CH3CH2CH2CH2 CH3CH2CH2 CH3CH2

m/z = 57 m/z = 43 m/z = 29
Base peak, 100%
Karakteristiske fragmenterings mønstre
Alkoholer
• Fragmenterer på to måder
• a kløvning: Dannelse af resonans-stabiliseret oxygen-
indeholdende kation
RH2C OH Alfa kløvning OH OH

C RCH2 +
C C
• Dehydratisering: Elimination af vand (tab af 18)
H OH
Dehydrering H2O +
C C C C
Aminer
• Alifatiske aminer fragmenteres ved a kløvning
RH2C NR2 Alfa kløvning NR2 NH2

C RCH2 +
C C
• Dannelse af resonans-stabiliseret nitrogen-indeholdende kation

Carbonyler
• Ketoner og aldehyder med g-H undergår i McLafferty omlejring
• g-H: H-atom bundet til C-atomet tre atomer fra carbonyl-gruppen
• Ketoner og aldehyder undergår a-kløvning

• binding mellem carbonyl og nabo carbon-atom kløved => resonans
stabiliseret acyl kation
R O O
Alfa kløvning R +
C O C C
’R R’ R’
Spektroskopi: IR, UV, NMR
• Ikke-destruktiv analyse
metode
• Udnytter forskellige
områder af det
elektromagnetiske
stråling (forskellige
områder af
elektromagnetisk
spektrum)
• Når et organisk stof bestråles med elektromagnetisk stråling, vil det

absorbere nogle bølgelængder, men andre går igennem
• Infrarød spektoskopi
Absorbans spektrum
• UV spektroskopi
unikt for hver stof
• NMR spektroskopi (torsdag)
Spektroskopi og organiske stoffer
• Molekylære effekt ved bestråling:
• IR: Absorption af IR-lys medfører at bindinger strækker og bøjer mere

energisk
• UV: Den absorberede energi bevirker at en elektron hopper fra en

lav-energi orbital til en høj-energi orbital
• NMR: Prøven placeres i et magnetisk felt og man observerer det

lokale magnetiske felt omkring atom kernen (mere om det torsdag)
Spektroskopi: IR, UV, NMR
• Elektromagnetisk stråling: Karakteriseret ved bølgelængde (𝝀), frekvens
(n), amplitude
• Frekvens: antallet af bølger som passerer et givent punkt per tidsenhed (enhed [s-1])
• UV: 𝝀 = 400 nm, n = 7.50 × 1014 s-1

• IR: 𝝀 = 800 nm, n = 3.75 × 1014 s-1
• Lys-hastighed, c:
• Energien kommer i kvanter (portioner af energi), givet ved Planck’s ligning:
h = Planck’s constant = 6.62 × 10-34 J × s

c = 3 × 1014 𝜇m / s
Infrarød spektroskopi: IR
• IR spektrum angives ved
IR spektroskopi:
• IR område: 12500-100 cm-1
• Svingninger i organiske molekyler: 4000-600 cm-1
• Bindinger svinger som en fjeder

Infrarød spektroskopi: IR
Molekyler vibrerer, d.v.s. de strækker og bøjer sig, ved

specifikke frekvenser
• Energi absorberes hvis indsendt lys har same bølgelængde som
bevægelse i molekylet
Symmetrisk Asymmetrisk
I-plan bøj Ud-af-plan bøj
stræk stræk
IR-spektrum → giver molekylets bevægelser → giver molekylets

funktionelle grupper
Fortolkning af infrarøde spektra
Hexan
funktionelle grupper fingeraftryk

stræk 2900 cm-1
- sidder på sekundært C
stræk 2900 cm-1
H H H H H
- sidder på primært C
H3C C C C C C H
H H H H H
bøj 1460 cm-1 bøj 1380 cm-1

- sidder på 2oC - sidder på 1oC
Funktionelle grupper har karakteristiske IR absorptionsbånd
som er uafhængige af det molekyle de sidder i
Funktionelle gruppe Meget avanceret under 1500 cm-1

• Unikt for hvert molekyle
• Skal I ikke tænke på i dette kursus
Se tabel 10.1, side 334 i bog!
Bølgetal påvirkes af:

• Bindingsstyrke (stærk binding = højt bølgetal)
• Massen af atomer (jo større forskel, jo højere bølgetal)
• Svingsningtype (stræk ved højere bølgetal end bøj)
Intensitet: Jo større forskel i polaritet af 2 atomer =>

kraftigere absorption (strong, medium, weak)
Hvor absorberer hvad?

Hexan
Hex-1-en
Hex-1-yn
Hvor absorberer hvad?
• Carbonyl: 1780-1670 cm-1
1735 – ester
1730 – aldehyde
1710-1715 – keton eller carboxylsyre
1690 - amid
Conjugation af carbonyl, fordeler C=O pi-binding => IR flytter til

lavere bølgetal
OPGAVE
O O O
OH
OH OH OH
OH
Ultraviolet spektroskopi
Det ultraviolette (UV) område går fra 400 nm til 10 nm
• Absorptioner i organiske molekyler: 200-400 nm
• Energi skubber en elektron fra en p-orbital (bindende) til en højere-
liggende p-orbital (anti-bindende) i et konjugeret molekyle
Buta-1,3-diene
psi (): Molekyl orbital

Ultraviolet spektroskopi
UV-spektrum plottes absorbansen (A) vs. lysets bølgelængde
Io
A = log
I
I o = intensity of the incident light

I = intensity of light transmitted through the sample
Det UV lys, der absorberes angives ved den molære absorptivitet (e),
defineret ved ligningen
hvor A = absorbans
A
c = koncentration i mol/L  =
l = vejlængde i cm c  l
Ultraviolet spektroskopi; 4
Ultraviolet spektrum af buta-1,3-dien

Konjugation og farve
Farvede organiske forbindelser har udstrakte konjugerede
systemer
• “UV” absorptioner strækker sig ind i det synlige område
• b-Caroten har lmax = 455 nm: Absorberer blåt lys =>
resterende bølgelængder udsendes som gul-orange farve
Konjugation og farve
Ultraviolet spektrum of b-caroten
Week 1
30/08-2021
02/09-2021
26471 Organisk Kemi
Kap 2
Week 2
Week 3
16/09-2021 Kap. 6-6.6, 6.8-6.10
Week 4
23/09-2021 Kap. 8-8.8, 8.12-8.13, 8.15

Week 5
30/09-2021
07/10-2021 1H-NMR Kap 11.1-11.5, 11.8-11.13
12.16
14/10-2021
11/11-2021
18/11-2021
projektion)
Nuclear magnetic resonance
Princip:
• Kerne:
• Magnetisk: Roterer/spinner og generer magnetisk moment (B0)
• Gælder kun atomer med ulige antal neutroner i kernen

• Eks: 1H, 13C, 19F, 31P: I dette kursus kigger vi kun på 1H, 13C (med fokus på 1H)
• NMR: Prøve udsættes for magnetisk felt (MF)

=> kerner ensrettes
MF
DE = h n
Eksternt felt: B0
Ensretning med MF Ensretning mod

=> a-spin (favorable) MF => b-spin
NMR
• Påvirker med bredspektret radiosignal (kortvarigt pulssignal)
 Absorberer energi (a -> b)
 Ved tilbagefald (relaxation), b -> a, udsendes stråling med

frekvens n (= kernens resonans frekvens)
MF
radiosignal
Eksternt felt: B0 DE = h n
Ensretning med MF Ensretning mod

=> a-spin (favorabel) MF => b-spin
• n = 300 MHz bringer 1H kerne i resonans

• n = 75 MHz bringer 13C kerne i resonans
Shielding
• Elektroner danner også magnetfelt

 Afskærmer (deshield) kernen
 Afhænger af elektron-tætheden (dvs kernen + omkring-liggende miljø/
strukturen)
 Jo større elektron-tæthed, jo mere afskærmning
Beffektivt = Btilført - Blokalt
• Dvs hver kerne skal udsættes for forskelligt magnetisk felt

(forskellig frekvens) for absorption
 Hver kerne giver unikt NMR signal

NMR: Chemical shift (d)
NMR: Kemiske ækvivalente protoner
• Kemiske ækvivalente protoner har samme kemiske skift
H H
CH3 CH2 H R
H H
1H NMR: Klassiske d-værdier
God tabel i supplerende noter

over traditionelle d-værdier
Integraler: proton tælling
• Arealet under hver top er proportional til antallet af protoner
• Integraler af toppene giver forholdet mellem protonerne
Sorte linie er maskinen som

integrerer over arealet af
Areal værdier toppene (forholdsæssigt af
angives også her i de forskellige toppe)
tabelform
integratelet her
svarer til 9
integratelet her
svarer til 3
1H NMR og proton ækvivalens
• Ækvivalens mellem protoner: To muligheder:
1. Protoner er uden kemisk relation og derfor ikke-ækvivalente

 Forskellige NMR absorptioner
2. Protoner er kemisk identiske og derfor ækvivalente

 Samme NMR absorption
1H NMR og proton equivalence
Ækvivalente eller ikke-ækvivalente protoner

• bestemmes ved udskiftning af H med X
• Fire muligheder:
1. Protoner er uden kemisk relation and er derfor ikke-ækvivalente
2. Homotope protoner
H H Br H H Br
H3C CH3 H3C CH3 H3C CH3
• A og B er identiske A B
3. Enantiotope protomer. Enantiotope hydrogener er dog identiske

i NMR! Prochirale
H H Br H H Br
H3C OH H3C OH H3C OH
C D
• C og D er enatiomere
1H NMR og proton equivalence
Ækvivalente eller ikke-ækvivalente protoner

• bestemmes ved udskiftning af H med X
• Fire muligheder:
4. Diastereotope protoner. Diastereotope protoner har forskellige
NMR signaler!
Prochirale
H H H Ph Br H H Ph H Br H Ph
H3C O CH3 H3C O CH3 H3C O CH3
E F
• E og F er diastereomerer
NMR absorptioner
• NMR spektroskopi kræver mere tid (ca. 10-3 s)
• Såfremt der er flere konformerer, der hurtigt omdannes til

hinanden, vil NMR spektroskopi vil vise et “tids-midlet” spektrum
• Kan bruges til at måle reaktionshastigheder og aktiveringsenergier af

meget hurtige reaktioner
Spin-spin kobling
Signalerne giver ikke kun 1 peak
H 1 Cl
C
H3C Cl
2
• CH3 signal kommer som 2 toppe
• CH kommer som 4 toppe ?
• Spin-spin opsplitting: forårsages af vekselvirkning (kobling)
af spin på protoner bundet til nabo-atomer
• De små magnetfelter, som en kerne giver anledning til, har

virkning på magnetfelterne på nabo-kerner
Spin-spin kobling
• Multiplet: Absorptionen fra en proton kan være opsplittet i

flere toppe
Spin-spin kobling
H 1 Cl
C
H3C Cl
2
• CH3 signal kommer som 2 toppe ?
• Protoner på C-2 ‘mærker’ effekten af både det påførte felt og
det lokale felt, resulterende fra spin af C-1 proton
1. Spin af C-1 proton forstærker (går med) felt

2. Spin af C-1 proton nedsætter (går mod) felt
Spin-spin kobling
H 1 Cl
C
H3C Cl
2
• CH kommer som 4 toppe ?
• Proton på C-1 ‘mærker’ effekten af både det påførte felt og det
lokale felt, resulterende fra spin af C-2 (methyl) protoner
Spin af hver C-2 proton kan enten

1. Forstærker (gå med) felt => 4 muligheder
2. Nedsætter (går mod) felt
Spin-spin kobling
N+1 reglen:
• Signalet af en proton med N kemisk ækvivalente naboprotoner
giver N+1 toppe i NMR med koblings konstant J: Multiplicitet
• 1 nabo H => 2 toppe, 3 nabo H => 4 toppe osv
N Relative intensity
0 1 Singlet (s)
1 1:1 (= 2) Doublet (d)
2 1:2:1 (= 3) Triplet (t)
3 1:3:3:1 (= 4) Kvartet (q)
4 1:4:6:4:1 (= 5) Kvintet
5 1:5:10:10:5:1 (= 6) Sekstet
• Kemisk ækvivalente protoner kobler ikke

Spin-spin kobling
Koblingskonstant
• Er afstanden i Hz mellem toppene i en multiplet
• Betegnes J
• Måles i hertz (Hz)
• Den falder almindeligvis i området 0 til 18 Hz
• To grupper, der kobler har identiske koblingskonstanter

Opsummering
• Kemisk skift: Hvad er C bundet til
• Integralet: Forhold mellem protonerne
• Angives i hele tal!
• Koblingsmønster: Antal nabo atomer
• Hvordan splitter de
Analyse opgave
1) Beregn graden af umættethed (ud fra kemisk formel)
2) Analyse NMR (brug IR som kontrol af struktur)
1) Tjek NMR for karakteriske toppe
• Aromatisk hydrogener: 6-8 ppm
• Aldehyde, carboxylsyre: 9-10 ppm, 12 ppm
• Phenol, aniline: 3-8 pp
• Udskiftelige protoner (brede toppe): COOH, OH, NH2
3) Opskriv tabel
4) Identifiser stof
OBS: Ingen kobling gennem N, O (i dette kursus)

Di-substitueret aromatisk ring?
• Hvordan vil I forudsige position af substituenter (orto, meta, para)?
R2 R2
R1 R2
R1 R1
• Hvad skal vi forvente (kigge efter)?

Week 1
30/08-2021
02/09-2021
26471 Organisk Kemi
Kap 2
Week 2
Week 3
16/09-2021 Kap. 6-6.6, 6.8-6.10
Week 4
23/09-2021 Kap. 8-8.8, 8.12-8.13, 8.15
Week 5
30/09-2021
07/10-2021 1H-NMR Kap 11.1-11.5, 11.8-11.13
12.16
14/10-2021
11/11-2021
18/11-2021
projektion)
Alkyl-halider
Organohalider:
• Organiske forbindelser der indeholder halogen
• Findes i mange natur stoffer
X R1 R1
R C C X C C X R2 C X
R2 R3 R3
R = H, alkyl, aryl. X = halogen (F, Cl, Br, I)
Alkylhalider:
• Forbindelser med halogen-atom bundet til sp3-hybridiseret carbon-
atom H
R C X
H
sp3-
X = halogen (F), Cl, Br, I
hybridiseret
speciel (ikke fokus i dette kursus)

Alkyl-halider
Navngivning
1. Stamhydrid: Længste C-kæde (skal indeholde alkener og alkyner)
2. Nummerering så første substituent får lavest mulige nummer
• Stamhydrid med substituent lige langt fra begge ender:
1. Antallet af substituenter med lavest nummer
2. Substituent først i alfabetet får det laveste nummer
• Multiple bindinger har preference over substituenter

Cl
Cl
H3C C CH3
H3C C CH3 H
• Trivialnavne: H
isopropylchlorid
H3C Br H CH C Br H CH CHisopropylchlorid
C Br
H3C Br H3CH 2C Br H33CH22CH2C Br 3 2 2
methylbromid ethylbromid 1-brompropan Br Br
methylbromid ethylbromid 1-brompropan
cyclohexylbromid
cyclohexylbromid

COOH (carboxylsyre) > C=O (carbonyler) > OH, NH2 > C=C, C≡C > alkyl
halogen (haliders placering (F, Cl, Br, I))
Alkyl-halider
Navngivning:
Br F Br
H3C CH2 CH CH CH CH2 CH3 H3C CH2 C CH CH CH2 CH3
Cl CH2CH3 F CH2CH3
CH3Br: Methylbromid (ikke brommethan)
CH3CH2Br: Ethylbromid (ikke bromethan)
CH3CH2CH2Br: 1-Brompropan
Alkyl-halider
Alkylhalider:
• Forbindelser med halogen-atom bundet til sp3-hybridiseret carbon-
atom
H
R C X Primær alkyl halid
H
H
R = alkyl, aryl R C X Sekundær alkyl halid
R
R
R C X Tertiær alkyl halid
R
Alkyl-halider
Fremstilling:
• Fra alken: Elektrophil additions reaktion
• Reaktion med HX, X=halogen (kap. 7-6)
• Reaktion med X2, X=halogen (kap. 8-2)

• Anti addition gennem ‘halonium’ ion intermediat
Alkyl-halider
‘Summary of
reactions’ 2(a) s 433
Br
Dårlig leaving-
OH H Br SN1
gruppe
OH2 Br
CH3 Racemisk
CH3 blanding CH3
God leaving-
gruppe
‘Summary of
reactions’ 2(b),(c)
s 433
Br-
SN2 Br
PBr3 + HO P
Inversion af
OH OPBr2 stereokemi! Br Br
H
Cl-
SN2 O
SOCl2 + HO S
Inversion af
OH OSOCl stereokemi! Cl Cl
H
Nukleofil substitution
d+ d-
Nukleofil substitution: R3C X
Nu: + R3C LG R3C Nu + LG
Leavinggruppe
• Nukleofile grupper: Se tabel 12.2 s. 404
• Leaving-grupper: Se figur s. 405
I > Br > Cl
Svageste base (god til at stabilisere anion)

=> bedste leaving group
• Aryl halider og vinyl halider reagerer ikke i nukleofil substitutions reaktioner
• To typer af nukleofil substitution:

• SN2 reaktion
I skal kende forskel og kunne afgøre om et
• SN1 reaktion substrat reagerer i en SN2 eller SN1 reaction.
Nukleofil substitution: SN2
SN2
Na CN + CH3 Cl CH3 CN + Na Cl
• Reaktionshastighed er proportional med koncentrationen af både

CH3Cl (elektrofil) og NaCN (nukleofil)
SN2
Substitution bimolekylær
Nukleofil
• Stereokemi inverteres i en SN2 nukleofil substitution

• R/S stereokemi skal bestemmes igen på baggrund af de nye
substituenter
methyl primær sekundær tertiær
• Alkyl halid CH3Br > CH3CH2Br > (CH3)2CHBr > (CH3)3CBr
Reagerer ikke i SN2

• Nukleofil Tabel 12.2 s. 404
• Både neutrale og negativt ladede forbindelse nukleofile

reagense kan reagere: Skal have et uparret elektronpar
Nu: + R LG R Nu + LG:
Nu: + R LG R Nu + LG:
Aprotiske solventer:
• Nukleofilicity følger basestyrke (jo stærkere base, jo bedre
nukleofil)
• Negativt ladede forbindelser nukleofile forbindelser er oftest
mere reaktive end den tilsvarende neutrale forbindelse
• Leaving gruppe
• Stoffer der er gode til at stabilisere negative
ladning, er gode leaving grupper (dvs. svage base,
jvf kapitel 2.8)
• God leaving-gruppe: Cl-, Br-, tosylat ion
• Dårlig leaving-gruppe: F-, HO- , RO -, H2N-
• Solvent:
OR
• Protiske solventer er dårlige til SN2 reaktioner H
• Polære aprotiske solventer er gode til SN2 RO H Nu:- H OR

reaktioner O
O N S H
DMF DMSO OR
• Gode til at opløse polære anioner (nukleofile) Protiske solventer

nedsætter reaktivitet af
nukleofil (Nu)
Summary af SN2 reaktion: s. 407
Nu:
CH3 CH3
CH3
H3C C H3C C Nu + Cl
Nu: + H3C C Cl hurtig
langsom CH3 CH3
CH3
• Reaktionshastighed afhænger kun af concentration af

[(CH3)3CCl] SN1
Substitution unimolekylær
Nukleofil
• SN1 reactioner giver tab af stereokemi på reaktions center

(dannelse af racemisk blanding)
CH3
Br
Reaktivitet:
(CH3)3CBr > (CH3)2CHBr > CH3CH2Br > CH3Br
tertiær sekundær primær methyl
Reagerer ikke i SN1
• Leaving gruppe (svarer til SN2)
• Stoffer der er gode til at stabilisere negative
ladning, er gode leaving grupper (svag base,
jvf kapitel 2.8)
• God leaving-gruppe: Cl-, Br-, tosylat ion
• Dårlig leaving-gruppe: F-, HO- , RO -, H2N-
• Nukleofil: Påvirker ikke reaktivitet af SN1
• Solvent: H H
O H
• Polære solventer (aprotiske/protiske) er gode H
O H
O CH2
til SN1 reaktioner H
• Stabiliserer positivt ladede intermediat CH2CH3
H
O
O
H H H
• Summary af SN1 reaktion: s. 416-417
Alkyl-halider
Reaktioner:
• Grignard reaction
d- d+
• Alkylhalid, vinyl- eller arylhalide
R3C Mg X
• Reaktivitet: X = I, Br > Cl
basisk, nukleofilt carbon
• pKa (alkan) = 44-60 (svag syre). Carbon anion (korresponderende base) er en

stærk base.
• Alkyl lithium reagens d- d+

R3C Li
basisk, nukleofilt carbon
• Gilman reagens: (CR3)2Cu- Li+ Kap. 14

Torsdag
Nukleofil substitution (bimolekylær): SN2
• Reaktion sker i et trin
SN2
Nu + R CH2 LG R CH2 Nu + LG
Nu: nukleofil
LG: leaving group
Nu + R CH LG
SN2
R CH Nu + LG R, R’ = alkyl
R’ R’
• Reaktion afhænger af både nucleofil og elektrofil (alkyl halid)

• Stereokemi inverteres i en SN2 nukleofil substitution
• R/S stereokemi skal bestemmes igen på baggrund af de nye
substituenter
• Alkyl halid methyl primær sekundær tertiær
CH3Br > CH3CH2Br > (CH3)2CHBr > (CH3)3CBr
Reagerer ikke i SN2

• Polære aprotiske solventer er bedst til SN2
Nukleofil substitution (unimolekylær): SN1
• Reaktion sker I to trin
Nu: Nu: nukleofil
R R
R LG: leaving group
R’ C R’ C Nu + LG
Nu: + R’ C LG hurtig R, R’, R’’ = alkyl
langsom R’’ R’’
R’’
• Reaktion afhænger kun af elektrofil (alkyl halid)

• SN1 reactioner giver tab af stereokemi på reaktions center
(dannelse af racemisk blanding)
• Alkyl halid CH3
Br
(CH3)3CBr > (CH3)2CHBr > CH3CH2Br > CH3Br

tertiær sekundær primær methyl
Reagerer ikke i SN1
• Polære (protiske og aprotiske) solventer er bedst til SN1

Fremstilling af alkener
Kapitel 10
alkoholer eller
alkylhalogenider
Kapitel 12!
Elimination reaktion
Substitution:
H H
C C + C C +
Nu X HB H
X Nu
Elimination:
H
C C + B C C +
X B H
X
• Fraspaltning af HX
• Zaitsev’s regel (både E1 og E2):

• Ved elimination af HX dannes den mest substituerede dobbeltbinding
• Tre forskellige mekanisme: E1, E2, E1cB

Elimination reaction: E2
H CH3 H CH3
H C C
H C C + OH
H3C H
H3C Br
• Reaktionshastighed afhænger både af koncentration af

[CH3CH2CBr(CH3)2] og [OH-]
E2
Elimination
Bimolekylær (både halid og base indgår
i det hastighedsbestemmende trin)
• Alkyl halid: primær, sekundær, tertiær.

• Der er altid plads til at reagere
• Base: Stærk base: -OH, -OR

H CH3 H CH3
CH3 C C
H C C + OH
H3C CH3
H3C Br
• Geometri:
• Periplan: reagerende atomer (2*C, H, X) skal ligge i samme plan
• Syn periplan: H og X er på samme side af molekylet
• Anti periplan: H og X er på hver side af molekylet (foretrukket)
Husk fri rotationen om omkring lineære C-C enkeltbinding – derfor

kan reaktion altid lade sig gøre, men regel bestemmer geometri
(E/Z) af den dannede alken
OBS! Cyclohexaner: Elimination kan kun ske, hvis både H og X er

axiale
Mekanisme foregår i to trin:
H CH3 H CH3 H CH3
CH3 H2O
H C C H C C C C + Br- + H3O+
H3C Br langsom H3C CH3 hurtig H3C CH3
C-X binding brydes base-katalyseret

abstraktion af hydrid
• Carbokation intermediat
• Reaktionshastighed afhænger kun af koncentration af halid (det
langsomme trin)
E1
Elimination
unimolekylær
H CH3 H CH3 H CH3

CH3 H2O
H C C H C C C C + Br- + H3O+
H3C Br langsom H3C CH3 hurtig H3C CH3
• E1 elimination sker kun for tertiære alkyl halider => dannelse

af stabil af tertiær carbokation (jf. Markovnikovs regel)
• Geometri: E1 elimination er ikke stereospecifik
Kriterier for E1 elimination:

• Alkyl halid: tertiær (sekundær, primær reagerer ikke)
• Base: Meget svag base (stærk base giver E2)
• OBS: E1 og SN1 vil være konkurrerende (kører under samme

betingelser)
Elimination reaction: E1cB
• Carbanion intermediat
konjugerede base (conjugate base)
E1cB
Elimination
unimolekylær
• Substrat:
• dårlig leaving gruppe X (fx –OH)
• carbonyl gruppe to carbon væk fra leaving gruppe X
Opsummering af reaktivitet:
SN1, SN2, E1 og E2
SN1, SN2, E1 og E2– afsnit 12-16
Primære alkylhalogenider
• SN2 substitution sker med en god nucleofil
• E2 elimination sker med en stærk base
Sekundære alkylhalogenider
• SN2 substitution sker hvis nucleofilen er svagt basisk og solventet
er polært aprotisk
• E2 elimination dominerer hvis nucleofilen er en stærk base
• SN1 og E1 reaktionerne sker hvis nucleofilen er svagt basisk og
solventet er protisk
Tertiære alkylhalogenider
• E2 elimination sker med en basisk nucleofil
• SN1 substitution og E1 elimination sker begge under neutrale
betingelser, som i ethanol eller vand
Week 1
30/08-2021
02/09-2021
26471 Organisk Kemi
Kap 2
Week 2
Week 3
16/09-2021 Kap. 6-6.6, 6.8-6.10
Week 4
23/09-2021 Kap. 8-8.8, 8.12-8.13, 8.15
Week 5
30/09-2021
07/10-2021 1H-NMR Kap 11.1-11.5, 11.8-11.13
12.16
14/10-2021
11/11-2021
18/11-2021
projektion)
Alkoholer: Struktur
Alkoholer:
▪ Alkoholer: organiske stoffer med en hydroxyl funktionel gruppe bundet til
et carbon atom
▪ O: 6 hovedgruppe, dvs. 6 elektroner i yderste skal => danner 2 bindinger
(opfyldelse af oktet-regel)
▪ Struktur omkring O: sp3-hybridiseret med 2 lonepairs.

1
R109,5 H o
H H O
sp3
R2 C O R O R O H
R3
Tetraedisk struktur Bøjet Aryl carbon (sp2); phenol
sp3
R1, R2, R3 = H, alkyl, aryl
▪ Alkoholer klassificeres som primær, sekundær eller tertiær efter antallet

af organiske grupper (R) bundet til hydroxyl-funktionaliserede C-atom.
Alkoholer: Navngivning
Navngivning af alkoholer:
Slutter på –ol (navn på stamhydrid + ol)
▪ Navngiv stamhydridet: længste kæde med hydroxyl-gruppe
▪ Nummerer carbon-atomerne i kæden
➢ hydroxyl gruppens C-atom skal have lavest muligt nummer
▪ Navne og nummerering på substituenter

▪ Opskriv det fulde navn ved brug af suffix –ol
➢ Angiv placering af alkohol før –ol.
➢ Har forbindelsen mere end én alkohol benyttes endelsen ‘diol’, ‘triol’… og
placering af -OH anføres
▪ Alkohol som substituent: Hydroxy

▪ COOH (carboxylsyre) > C=O (andre carbonyler) > OH, NH2 > C=C,
C≡C > alkyl halogen (haliders placering (F, Cl, Br, I)
Alkoholer: Navngivning
OH Cl OH
Alkoholer: Egenskaber
Alkoholer:
▪Alkoholer har relativt høje kogepunkter (jvf vand) pga stærke
hydrogenbindingsegenskaber
▪Alkoholer er svage syrer: pKa ≈ 15

H H
H H H O
R O O R O
H
▪ Kræver stærke baser for deprotonering

▪Husk:
▪ Mindre Ka, større pKa => mindre sur
▪ Større Ka, ,mindre pKa => mere sur
Alkoholer: Fremstilling
Overblik: Figur 13.3 s 433 i bog
▪ Addition (Kap 7-6 og 7-7) / substitution (Kap 12):
▪ Hydroxylering af alkener
▪ Hydroboration-oxidation (Kap. 8-4):
▪ (1) BH3 , (2) H2O2 => syn, anti-Markovnikov produkt
▪ Oxymercuration-demercuration (Kap- 8-4):

▪ (1) Hg(OAc)2, (2) NaBH4 => Markovnikov produkt
▪ 1,2-Dialkoholer (Kap. 8-7):

▪ Hydroxylering, reduktion: (1) OsO4, (2) NaHSO3 => cis-diol (syn-stereokemi)
▪ Syre-katalyseret hydrolyse af epoxid: (1) RCO3H, (2) H2O, H+ => trans-diol (anti-
stereokemi)
Carbonyl reaktioner
▪ Nukleofil additions reaktion: Kap 14
d-
O O OH
Nu H+
d+
R R’ R R’ R R’
Nu Nu
R = H, alkyl, aryl tetraedisk
intermediat
▪ Rehybridisering af carbon
▪ Nukleofil substitutions reaktion: Kap 16
d- O
O O
Nu H+
d+ R LG
R LG Nu R Nu
LG: leaving-group tetraedisk
(e.g. OR’, Cl, Br, etc) intermediat
▪ Reduktion af carbonyl
O OH
O O H H
C NaBH4
H C R H C R + -OH
H3C R H3C
H3C
Aldehyder (R = H) og ketoner (R = alkyl, aryl) reduceres med NaBH4 og LiAlH4
▪ aldehyd (R = H) => primær alkohol

▪ Keton (R = alkyl, aryl) => sekundær alkohol
Carboxylsyrer (R = OH) og Estre (R = OR’, R’ = alkyl, aryl) reduceres med

LiAlH4, ikke NaBH4
▪ Carboxylsyrer (R = OH) og estre => primære alkoholer

▪ OBS: Alle aldehyder, ketoner reduceres også med LiAlH4
▪ Grignard reaktion
X = Cl, Br, I
▪ Grignard reagens: R = primær,
sekundær, tertiær
alkyl, aryl, vinyl
▪ Reagerer med carbonyler og giver alkoholer
▪ Reaktion med formaldehyd => primær alkohol
▪ Reaktion med aldehyd => sekundær alkohol
▪ Reaktion med keton => tertiær alkohol
▪ OBS: Reaktion med ester => tertiær alkohol, hvor TO alkyl-grupper kommer fra
Grignard reagens.
▪ Carboxylsyrer reagerer ikke med Grignard reagenser.

Alkoholer: Reaktioner
X OH H+ CH3
CH3 CH3
Substitution Elimination (E1)
Kapitel 12-3 Kapitel 12-14
▪ Substitution (Kap. 12-3): Omdannelse af alkoholer til alkyl halider

▪ Tertiære alkoholer: Reaktion med HX (SN1 mekanisme)
▪ Chloride: SN1-reaktion med HCl
▪ Bromide: SN1-reaktion med HBr
SN1 mekanisme
Angreb kan ske fra både over og

underside af plane molekyle
Cl-
H Cl +
OH OH2 Cl Cl
H3 C CH2CH3 H3C CH2CH3 H3C CH2CH3 H3C CH2CH3 H3C CH2CH3
Tertiær alkohol (R)-(2-chlor-2- (S)-(2-chlor-2-

Chiral alkohol sp2-hybridiseret carbon: methylbutyl)- methylbutyl)-
(R)-2-methyl-1- plan trigonal geometri benzen benzen
phenylbutan-2-ol Stabil tertiær carbocation
Racemisk blanding
X OH H+ CH3
CH3 CH3
▪ Substitution (Kap. 12-3): Omdannelse af alkoholer til alkyl halider

▪ Primære, sekundære alkoholer: Reaktion med SOCl2 or PBr3 (SN2
mekanisme) – reaktioner under kapitel 12
▪ Chloride: Reaktion med SOCl2
▪ Bromide: Reaktion med PBr3
God leaving gruppe
Dårlig leaving gruppe
O O Cl
S
Primær eller sekundær H S H H
alkohol OH Cl Cl O + Cl- Cl
- SO2, Cl-
Chiral alkohol H3C CH2CH3 H3C CH2CH3 H3CH2C CH3
(R)-butan-2-phenyl-2-ol
Omdannelse af alkohol til

god leaving gruppe SN2 reaktion: inversion af stereokemi
(husk bestem om det er R eller S på
baggrund af de nye substituenter
X OH H+ CH3
CH3 CH3
▪ Elimination (Kap. 12-14): Omdannelse af alkoholer til alkener

▪ Tertiære alkoholer (E1 mekanisme)
▪ Oxidation
▪ Dess-Martin Periodinane: Mildt oxidationsmiddel
▪ Oxiderer primære alkoholer til aldehyder: ingen videre oxidation!
▪ Oxiderer sekundære alkoholer til ketoner
O O
O O
I O
O
O
O
▪ CrO3: Stærk oxidations middel

▪ Oxiderer primære alkoholer til carboxylsyre (kan også tage sig af aldehyder)
H O
CrO3, H3O+
CH3-C-OH H3CC OH
H
▪ Tertiære alkoholer kan ikke oxideres

▪ Omdannelse af alkoholer til ester: Nukleofil substitutions reaktion

(kap 16)
God
Dårlig leaving
leaving H H
gruppe
gruppe O C O
O HO CH3 H H
C
LG O CH3
OH
▪ Acid chloride: SOCl2 (mere kap. 16-3)
Dårlig God
leaving leaving H H
gruppe O gruppe C O
O HO CH3 H H
SOCl2 C
OH Cl O CH3
Acylerings-reaktion: Mere i kapitel 16

Alkoholer, phenoler og ethere
Phenoler:
▪ Forbindelser med -OH bundet til aromatisk ring
▪ Navngivning: Som for aromatiske forbindelser, phenol er et trivial navn
Enoler
▪ Forbindelser med –OH bundet til sp2-hybridiseret carbon
OH R OH
C C
R R
phenoler enoler (Kap. 17)
▪ Syreegenskaber?
Phenoler:
▪ Forbindelser med -OH bundet til aromatisk ring
▪ Navngivning: Som for aromatiske forbindelser, phenol er et trivial navn
Enoler
▪ Forbindelser med –OH bundet til sp2-hybridiseret carbon

OH R OH
C C
R R
phenoler enoler (Kap. 17)
▪ Syreegenskaber: Phenoler er meget mere sure end alkoholer og

vand
▪ Syre-egenskab af phenol påvirkes af substituenter
▪ EWG-substituent => mere sur end phenol
▪ EDG-substituent => mindre sur end phenil
Phenoler:
▪ Reaktion
▪ Oxideres med kraftige oxidationsmidler (Na2Cr2O7) =>
benzoquinon OH
O
Na2Cr2O7
H2O
O
▪ Benzoquinoner: reversibel oxidation/reduktion:
O OH
Reduktion
Oxidation
▪ Naturen: O OH
▪ Vigtige komponenter i elektron-transport kæden i photosystem II
▪ Ubiquinon: Vigtig komponent i mitokondrial energi produktion
▪ Ubiquinol: Antioxidant, som reducerer reaktive radikaler
▪ Grøn energi: Lagring af sol-energi

Beskyttelses grupper
Nogle funktionelle grupper er ikke kompatible med ønsket reaktion
▪ Alkoholer er ikke kompatibel med Grignard reagens
 man må ‘skærme’ det sure hydrogen
▪ Beskyttelses grupper
▪ 3-Trin proces: (1) Indførelse af beskyttelsesgruppe; (2) Udførelse af ønsket
reaktion; (3) Fjernelse af beskyttelsesgruppe
▪ Alkohol beskyttelses gruppe: trialkylsilylether
R1 1
R O R
Si
R1
▪ Sterisk effekt af R1 bestemmer stabilitet
Beskyttelses grupper
H
H
O + MgBr
H
(1) O
H H
H CH3 HO CH3
HO “ HO “
Br MgBr
(2) H2O OH
(CH3)3SiCl, base H3O+

(1) O
H CH3
(H3C)3SiO (H3C)3SiO (H3C)3SiO CH3
Br MgBr
(2) H2O
+ HCl OH
Torsdag
Ethere:
▪ Forbindelser med -O- bundet til to alkyl-grupper
▪ Navngivning: Identificer alkyl grupper -> tilføj ether
▪ Alkylgrupper angives efter alfabet
▪ Ether som substituent: alkoxy gruppe
H3C O CH3 O
H3C O CH3
C CH3
H H H HH H
COOH
O
CH3
Ethere:
▪ Fremstilling
▪ Williamsons ether syntese

▪ Reaktion mellem alkohol og primær eller sekundær alkylhalid (SN2)
▪ OBS! Primære alkylhalider virker bedst: sterisk hindrede halider vil give
konkurrerende E2 elimination: Alkylhalid skal være ‘SN2 type ’
Na+H- H3C I
H3CH2C O H H3CH2C O Na H3CH2C O CH3
- H2 SN2
O
?
▪ Reaktioner:
▪ Ethere kan ikke oxideres (i dette kursus)
▪ Spaltning: HI, HBr kløver dem

▪ Methyl, primær eller sekundær alkyl-gruppe på etheren => SN2
▪ Angreb på mindst hindrede alkylgruppe
H
H I SN2 CH3CH-OH + CH -I
CH3CH-O-CH3 CH3CH-O-CH3 + I- 3
CH3
CH3 CH3
▪ Tertiær alkyl-gruppe på ether => SN1
H3C H3C H CH3 CH3

H I SN1
CH3C-O-CH3 CH3C-O-CH3 + I- CH3-OH + H3C C + I- CH3-OH + H3C C I
H3C H3C CH3 CH3
Cykliske ethere:
O O O
Epoxid
▪ Kløves nemt af vandig syre
▪ Reagerer i base eller nukleofil-induceret SN2 ring-åbnings reaktioner
▪ Reagerer på mindst hindrede carbon

▪ OH-, aminer (RNH2, R2NH) og Grignard reagenser (R-+MgX)
O H OH H
O H2N H
N N
Ethere: Reaktioner
Claisen rearrangement:
▪ Omlejringsreaktion: aryl allyl ethere, vinyl allyl ethere
▪ Høje temperaturer
▪ Reaktion finder sted i et enkelt trin gennem cyklisk transition state
▪ Pericyklisk mekanisme: omarrangering af elektroner
▪ Aryl Allyl ethere => orto-allylphenol

O OH
250 oC
▪ Allyl vinyl ether => g-d-umættet keton

O 250 oC O
R
R R
H H R H
Thioler og sulfider
Thioler og sulfider
▪ Thiol, R-S-H: svovl analog til alkohol
▪ SH bundet til et sp3-hybridiseret carbon-atom
▪ Sulfid, R-S-R’: svovl analog til ether
▪ Thiophenoler: svovl analog til phenol
▪ Thioler er én million gange mere sure end alkoler
▪ Thioler er mere nukleofile end alkoholer
Navngivning:
▪ Analogt til alkoholer/ethere
▪ Thioler: Endelsen –ol udskiftes med –thiol
▪ Sulfider: Ether udskiftes med sulfid
Thioler: Fremstilling og reaktioner
Fremstilling
▪ SN2-reaktion mellem alkyl halid og Na+SH-
▪ Begrænsning: Dannelse af den tilsvarende sulfid
▪ Kræver stort overskud af Na+SH-
NaSH Br CH2CH3
Br CH2CH3 HS CH2CH3 H3CH2C S CH2CH3
- NaBr - HBr
SN2 SN2
Reaktion er svær at kontrollere
▪ Reaktion med thiourea ((NH2)2C=S), efterfulgt af basisk hydrolyse.

NH2
S C
H2N NH2
NH2 NaOH, H2O
Br CH2CH3 S CH2CH3 HS CH2CH3 + O
- NaBr H2N hydrolyse NH2
SN2
Thioler: Reaktioner
Reaktioner
R SH oxidation
▪ Thioler oxideres til disulfider R S S R + H2
R SH
▪ Laboratorie: I2
▪ Vigtig i biologiske processer
▪ Folding af proteiner (3-dimensionale struktur)

NH3 O
H
▪ Beskyttelse mod farlige oxidations midler O N
N
O
H H
O O O
SH
glutathion
Sulfider: Fremstilling og reaktioner
Fremstilling
▪ SN2-alkylering:
▪ Reaktion mellem thiolat ion (RS-) og primært/sekundært alkyl-halid
▪ Svovl er mere nukleofilt end oxygen (oxygen er mere elektronegativt of

derfor er elektroner mere stærk bundet)
Reaktioner
▪ SN2-alkylering:
▪ Dialkylsulfider alkyleres med alkylhalider => sulfonium ioner (R3S+)
▪ Sulfoniumioner
▪ Nyttige alkylerings midler:
▪ Positively-charged svovl atom: god leaving group.
▪ Nukleofilt angreb på den sterisk mindst hindrede alkyl-gruppe på svovl =>
alkyl transfer via SN2.
I CH3 CH3
S S CH3CH2OH S
H3CH2C CHCH3 H3CH2C CHCH3 CH3CH2OCH3 + H3CH2C CHCH3
CH3 CH3 CH3
Sulfonium ion
Reaktioner
O
▪ Sulfider oxideres nemt S 2
R1 R
▪ H2O2 => sulfoxide
Sulfoxid
O
S S
CH3 H2O2
CH3
▪ RCO3H => sulfon

O O O
S 2 S
R1 R O
O R1 R2
O
S CH3CO3H Sulfoxid S Sulfon
CH3 CH3
Stinkdyr spray
Spektroskopi: alkoholer
IR:
▪ C-O stræk ved 1050 cm-1
▪ O-H stræk ved 3300-3600 cm-1
▪ afhænger af H-binding egenskab
▪ Ingen H-binding: skarp absorption ved 3600 cm-1
▪ H-binding: bred absorption ved 3300-3400 cm-1
▪ Ethere er svære at identificere med IR
NMR
▪ C-O i 13C-NMR: Signal ved 50-80 ppm
▪ OH i 1H-NMR: Deshielded fra elektronegative O: Signal ved 3.4-4.5
ppm
▪ Ingen spin-spin kobling mellem OH og nabosiddende CH protoner:
Hurtig udskiftning af O-H proton.
▪ Phenoler: OH ved 5-8 ppm
Spektroskopi: alkoholer
MS:
▪ a-kløvning: Dannelse af resonans-stabiliseret oxygen-indeholdende
kation
RH2C OH Alfa kløvning OH OH

C RCH2 +
C C
▪ Dehydratisering: Elimination af vand (tab af 18)
H OH
Dehydrering H2O +
C C C C
Spektroskopi af alkoholer
Spektroskopi af alkoholer
Week 1
30/08-2021
02/09-2021
26471 Organisk Kemi
Kap 2
Week 2
Week 3
16/09-2021 Kap. 6-6.6, 6.8-6.10
Week 4 Kap. 8-8.8, 8.12-8.13, 8.15
23/09-2021
Week 5
30/09-2021
07/10-2021 1H-NMR Kap 11.1-11.5, 11.8-11.13
12.16
14/10-2021
Thioler, sulfider
28/10-2021
11/11-2021
18/11-2021
Nukleosider, kylhydrater, syntese Kap. 21.1-21.6 (vi har allerede
25/11-2021
projektion)
Carbonyler
• Carbonyler O
• Egenskaber alt efter funktionelle grupper forbundet til carbonyl
O O O
H H R H R R’
methanal aldehyd keton
O O O O O O
R OH R Cl R O R’ R NHR’ R OR’
carboxylsyre syrechlorid syreanhydrid amid ester
fjernet vand
Carbonyler og reaktioner
•Aldehyder og ketoner reagerer i:

• Nukleofil additions reaktioner (kap14)
• α-Substitutions reaktioner (kap17)
• Carbonyl kondensations reaktioner (kap17)
•Carboxylsyre derivater reagerer i:

• Nukleofil acyl substitutions reaktioner (kap16)
• α-Substitutions reaktioner (kap17)
• Carbonyl kondensations reaktioner (kap17)
Carbonyl reaktioner
• Nukleofil additions reaktion: Kap 14
d-
O O O OH OH
Nu H+
d+ + +
R R’ R R’ R R’ R R’ R R’
Nu Nu Nu Nu
R = H, alkyl, aryl tetraedisk intermediat racemisk blanding
• Rehybridisering af carbon
• Nukleofil substitutions reaktion: Kap 16
d-
O O O O
Nu H+
d+ +
R LG R LG R LG R Nu
Nu Nu
LG: leaving-group
tetraedisk intermediat
(e.g. OR’, Cl, Br, etc)
Navngivning
Navngivning: Aldehyder
• Slutter på –al (navn på stamhydrid + al)
• Navngiv stamhydridet: længste kæde med –CHO gruppen
➢ CHO gruppens carbon-atom er C1
• Nummerer carbon-atomerne i kæden
➢ Aldehyd C-atom skal have lavest muligt nummer
➢ Navne og nummerering på substituenter
• Opskriv det fulde navn ved brug af suffix –al
➢ Det er ikke nødvendigt at angive placering af aldehyd (sidder altid på C1)
• Carbaldehyd suffiks bruges ved cycliske aldehyder

• Aldehyd som substituent (C indgår i længste kæde): Prefix oxo-
• Aldehyd som substituent: Formyl O
H
formyl
COOH (carboxylsyre) > C=O (andre carbonyler) > OH, NH2 > C=C,
Navngivning
Cl
H
O O O
H H OH
H3C
CH3
Navngivning
Navngivning: Ketoner
• Slutter på –on (navn på stamhydrid + on)
• Navngiv stamhydridet: længste kæde med keton gruppen
➢ keton gruppens carbon-atom skal have lavest muligt nummer
• Navne og nummerering på substituenter
• Opskriv det fulde navn ved brug af suffix –on
➢ Angiv placering af keton før –on
• Gruppen R-C=O kaldes en acyl-gruppe (endelse –yl tilføjes):

O
O O
R H3C
acyl gruppe acetyl Benzoyl

• Keton som substituent: Prefix oxo-

Navngivning
Cl O
H
H3C C C C C C CH3
H H H
CH3
O
CH3 C CH2 CH2 CH2 COOH
O
O
Trivial navne: aldehyder og ketoner
O
O
H O
H H
H3C H
benzaldehyd formaldehyd acetaldehyd
O O
O CH3
CH3 C CH3
acetone
acetophenon benzophenon
Fremstilling af aldehyder
• Oxidation (Kap. 13-5):
AcO OAc
I OAc
DMP O O
R CH2 OH
R C H
CH2Cl2 O
Primær alkohol Aldehyd
Dess-Martin
Periodinan (DMP)
• Reduktion af ester (Kap. 16-6):

O DIBAL-H, -78 oC
O
R CH2 C CO2R2
toluene R C H
ester Aldehyd
H
H3C CH2 CH2 Al CH2 CH2 CH3
Diisobutylaluminium hydrid (DIBAL-H)
Fremstilling af ketoner
Oxidation af sekundære alkoholer (Kap. 13-5)
• Dess-Martin periodinan
R2 DMP
O
R1 CH OH
CH2Cl2 R1 C R2
Sekundær alkohol Keton
• Chromtrioxid (CrO3)
• Stærkt oxidationsmiddel
• Oxiderer aldehyder til carboxylsyrer
R2 CrO3, H3O+
O
R1 CH OH
acetone R1 C R2
Sekundær alkohol Keton
Fremstilling af ketoner
Friedel-Craft acylation (Kap. 9-7)
• Aromatiske keton
O R = alkyl, aryl
O
R AlCl3 R
R Cl R
• R-gruppe dirigerer position for acylering

• Nukleofil addition af carbanion til syrechlorid
• Lithium diorganokobber reagens (Gilman reagens): Kap. 12-5
O O R = alkyl, aryl
(R2C)2Cu-Li+ + (R2C)Cu + LiCl
R Cl R CR2
• Grignard reagens: Kap. 12-4

R = alkyl, aryl
O R2C-Mg-X O
+ MgXCl
R Cl X = halogen R CR2
Nukleofil additions-reaktion
nukleofil
O d-
C d+ elektrofil
• Nukleofil addition til elektrofilt carbon

• Rehybridisering af carbon
O d
-
Nu:, H+ OH
C d+ C
Nu
Nu:
sp2 sp3
• Negativt ladet nuklefil

HO H R2C
RO N C
• Neutral nukleofil H2O ROH RNH2

Nukleofil additions-reaktioner
Reaktivitet af elektrofil
• Aldehyder er mere reaktive end ketoner
• Elektronisk effekt: Alkylgrupper er elektrondonerende
 Nedsætter elektrofilicitet af carbon
• Sterisk hindring fra alkylgrupper
• Aromatiske aldehyder/ketoner er mindre reaktive end aliphatiske

• Flere resonansformer => mere stabil => mindre reaktiv
Hydrering
• Addition af vand: Hydrering => 1,1-diol
• Position af ligevægt bestemmes af struktur af carbonyl forbindelse
• Sterisk hindring fra alkylgrupper
O OH O
+ H2O OH
C C + H2O
R R’ R C OH H H H C OH
’R H
> 99% < 1% Formaldehyde 99,9 %
0,1 %
R = Alkyl, aryl; R’ = alkyl, aryl, H
• Alfa-keto syrer
Hydrering
Langsom under neutrale betingelser:
• Katalyse med syre
• Protonering af carbonyl => bedre elektrofil
• Katalyse med base
• Deprotonering af nukleofil (H2O) => bedre nukleofil
• Generelle for mange carbonyl additions/substitutions reaktioner
• pH:
• Surt: positive el. neutrale intermediater (aldrig negative)
• Basisk: Negative eller neutrale intermediater (aldrig positive)
Addition af alkohol: Acetal dannelse
O OR
H+
C + H-OR R C OR
R R’
’R
Acetal: Stabil
• Organisk kemi: Beskyttelses gruppe for aldehyder

• Mest alm: cyklisk acetal (mere stabil)
• Acetal: Stabil til baser, reduktionsmidler, katalytisk hydrogenering
• Acetal: Kløves med syre
Reduktion: addition af H- (Kap 13-3)
O
OH
C + H-
R R’ R C H
’R
fra NaBH4 eller LiAlH4
Grignard reaktion: addition af carbon nukleofil (Kap 13)
1) O
OH
d- d+ R R + Mg-X-OH
R3C X + Mg R3C Mg X CR3
R
X = I, Br, Cl 2) H3O+ R
CR3 nucleophile:
Grignard reagens
• Formaldehyd => primær alkohol

• Aldehyd => sekundær alkohol
• Keton => tertiær alkohol
Addition af amin
• Elimination af H2O
• Primære aminer: Imin dannelse
O H R2
+ H N H+ (pH = 4-5) N + H2O
C C
R R1 R2 R R’
R, R1 = Primær amin Imin
alkyl, aryl, H R2 = alkyl, aryl
• I biologiske sammenhænge kaldes iminer ofte Schiff baser
• Sekundære aminer: Enamin dannelse

O R3 R4
R3 N
C H H+ (pH = 4-5) O
R C + H N C R2 + H H
R C
R1 R2 R4
R1
R, R1, R2 = Sekundær amin Enamin
alkyl, aryl, H R3 , R4 = alkyl,
aryl
Direkte 1,2 addition 2
O
• Addition af nukleofil direkte til carbonyl C 1
Konjugeret 1,4-addition O
b
C a C
• Addition til a,b-umættet aldehyd C
4 Od-
a,b-umættet aldehyd/keton
O
Nu- H
3 C 2 C1 C C
d+ C d+ C Nu
• Konjugeret addition af amin: b-aminketon

• Konjugeret addition af alkyl-gruppe:
• Grignard reagens (12-4) og organolithium reagens (12-5) giver 1,2-additions
produkt
• Diorganocopper (Gilman) reagens (LiR2Cu) giver 1,4-additions produkt
Spektroskopi: aldehyder, ketoner
IR:
• C-O absorption ved 1660-1770 cm-1
• Mættede aldehyder: 1730 cm-1
• Umættede aldehyder (konjugation til dobbeltbinding eller aromatisk
ring): 1715 cm-1
• Mættede ketoner:
• Umættede ketoner (konjugation til dobbeltbinding eller aromatisk
ring): 1685-1690 cm-1
Uge 6: Kap 10
Spektroskopi: aldehyder, ketoner
NMR:
•1H-NMR: Aldehyder: CH=O absorption ved 10 ppm
• Spin-spin splitting (J ≈ 3 Hz) til hydrogener på nabo carbon-atomer
• Hydrogener på a-carbon til carbonyl er deshielded => absorption ved
2,0-2,5 ppm
•13C-NMR: Carbonyl carbon (aldehyder og ketoner) absorberer ved

190-215 ppm
Uge 6: Kap 11
MS
• Ketoner og aldehyder med g-H undergår i McLafferty omlejring
• g-H: H-atom bundet til C-atomet tre atomer fra carbonyl-gruppen
• Ketoner og aldehyder undergår a-kløvning

• binding mellem carbonyl og nabo carbon-atom kløved => resonans
stabiliseret acyl kation
R O O
Alfa kløvning R +
C O C C
’R R’ R’
Uge 6: Kap 10
IR-spektroskopi
NMR-spektroskopi
Mekanisme (generelt)
Husk pH: Surt vs basisk
• Surt (H+)
• Alle organiske intermediater er enten neutrale eller positivt ladede
(kation)
• Kan IKKE have anioner!
• Basisk (RO-)
• Alle organiske intermediater er enten neutrale eller negativt ladede
(anion)
• Kan IKKE have kation!
Week 1
30/08-2021
02/09-2021
26471 Organisk Kemi
Kap 2
Week 2
Week 3
16/09-2021 Kap. 6-6.6, 6.8-6.10
Week 4 Kap. 8-8.8, 8.12-8.13, 8.15
23/09-2021
Week 5
30/09-2021
07/10-2021 1H-NMR Kap 11.1-11.5, 11.8-11.13
12.16
14/10-2021
Thioler, sulfider
28/10-2021
11/11-2021
18/11-2021
25/11-2021
projektion)
Carbonyler
• Carbonyler O
O O O
H H R H R R’
O O O O O O
fjernet vand
Navngivning
Navngivning: Carboxylsyrer
• Slutter på –syre (navn på stamhydrid + syre)
• Navngiv stamhydridet: længste kæde med –COOH gruppen
➢ COOH gruppens carbon-atom er C1

• Opskriv det fulde navn ved brug af suffix –syre
➢ Det er ikke nødvendigt at angive placering af carboxylsyre (sidder altid
på C1)
• Carboxylsyre suffiks bruges ved cycliske carboxylsyrer

• Carboxylsyre som substituent (cykliske forbindelser): Prefix carboxy-

Navngivning
Navngivning: Carboxylsyrer
• For molekyler med to carboxylsyre grupper, bruges endelsen –di syre
• For molekyler med mere end to carboxylsyrer, angives grupperne

som carboxylsyre substituenter.

Navngivning
O O
HOOC COOH
OH
O OH
O O O
HO OH OH
OH
Citronsyre H O
Navngivning
Trivial navne:
O
O O
OH
H3C OH H OH
Eddikesyre Myresyre Benzoesyre
(Eng.: formic acid) (Eng.: benzoic acid)
Aromatiske carboxylsyrer:
• Aromatiske carboxyl syrer (-COOH direkte bundet til benzen ring)
navngives ud fra stam-strukturen, benzoesyre
Angivelse af carboxylsyrer: O
R COOH
R C OH
O O
H H
R O R O
Navngivning
Navngivning: Nitriler (-C≡N) – kap 15 fordi de kan omdannes til
carboxylsyrer
• Slutter på –nitril (navn på stamhydrid + nitril)
• Navngiv stamhydridet: længste kæde med –CN gruppen
➢ C≡N gruppens carbon-atom er C1

• Opskriv det fulde navn ved brug af suffix –nitril
➢ Det er ikke nødvendigt at angive placering af nitril (sidder altid på C1)
• Carbonitril suffiks bruges ved cycliske nitriler

• Nitril som substituent: cyano (-C≡N)
N
C
Trivial navne: H3C C N
Acetonitril Benzonitril
Navngivning
CN CN
OH COOH
OH
N N
O
Egenskaber
d-
Egenskaber af carboxylsyrer O H O
H3C CH3
• Danner stærke hydrogen-bindinger O H O
➢ Har høje kogepunkter d- d+
CH3OH CH3COOH
Carboxylsyrer er sure: Kp: 78.3 oC Kp: 117.9 oC
• Lav pH: pKa = 0,23 – 4,87
• pKa alkohol: ∽16
O H2O O
O
H3O
H3C OH H3C O
H3C O
Resonans stabiliseret anion
• Surhed påvirkes af substituenter

• Induktiv effekt:
• Elektrontiltrækning fra elektronegative substituenter gennem s-binding
stabiliserer carboxylat => øget surhed
• Elektrondonerende grupper destabiliserer carboxylat => nedsat surhed
Fremstilling af carboxylsyrer
• Oxidation:
• Alkylbenzener (Kap. 9-10)
• Skal have benzylisk hydrogen
CH3 CH3
H3C H3C
C KMnO4 C
H3C H3C
H 1
R H2O
C COOH
R2
• Primære alkoholer (Kap. 13)
H H CrO3 O
C C
R OH H3O+ R OH
• Aldehyder (Kap. 14)

H CrO3 OH
C C
R O H3O+ R O
• Oxidation:
• Alken oxidation (Kap. 8)
• KMnO4, H2O, H+
H3C CH3 KMnO4, H2O, H+ H3C CH3

O + O
H CH3 HO CH3
• Hydrolyse af nitril
1) NaOH, H2O
R CN R COOH
2) H3O+
• Carboxylation af Grignard reagens

1) CO2
R MgBr R COOH
2) H3O+
Reaktioner med carboxylsyrer
• Syre-base reaktion (kap. 15-2, 15-3)
R COOH + base R COO + base-H
• Reduktion (kap. 13-3)

LiAlH4
OH
R COOH R C
H H
• Carbonyl reaktioner
• Nukleofil acyl substitution (kap. 16)
O O
R C Nu R C
X Nu
X = halogen, OR, OC(O)R, etc

• Alfa-substitution (kap. 17)
R1 H R1 E
C E+ C
R2 COOH R2 COOH
Nitriler
Fremstilling
• SN2 alkylering:
• Alkyl halid skal kunne lave SN2
NaCN +. NaBr
R X R CN
X = leaving group
• Dehydrering af primære amider

• Reaktion med thionylchloride (SOCl2)
O SOCl2,
C R C N + SO2 + 2HCl
R NH2 benzen
Nitriler
Polaritet d+ d-
R C N
Reaktion med Nukleophil
d+ d- N
Nu produkter
R C N C
R Nu
Imin intermediat
• Hydrolyse til carboxylsyre
H3O+ O H3O+ O
R C N C C + NH3
or R NH2 or R OH
NaOH, H2O NaOH, H2O
Nitriler
• Reduktion
1) LiAlH4 H H
R C N C
2) H3O+ R NH2
• Reaktion med Grignard reagens
1) R-MgBr O
R C N
2) H3O+ C
R R
Spektroskopi
IR, carboxylsyrer:
•O-H absorption ved 2500-3300 cm-1 (bred)
•C=O absorption ved 1710-1760 cm-1
• Hydrogen-bindende carbonyler: 1710 cm-1
• ‘Frie’ carbonyler: 1760 cm-1
IR, nitriler:
• Intens C≡N absorption ved 2230-2250 cm-1
• Umættede nitriler (konjugation til dobbeltbinding eller aromatisk ring):
2230 cm-1
• Mættede nitriler (ingen konjugation): 2250 cm-1
Uge 6: Kap 10
Spektroskopi
NMR, carboxylsyrer:
•1H-NMR: Carboxylsyrer: (HO-C=O) absorption ved 12 ppm
• Hurtig udskiftning af sur proton, kan resultere i at den ikke ses
•13C-NMR: Carbonyl carbon (HO-C=O) absorberer ved 165-185 ppm

• a,b-umættede syrer: 165 ppm
• Mættede syrer: 185 ppm
NMR, nitriler:
• 13C-NMR: nitril carbon (C≡N) absorberer ved 115-130 ppm
Uge 6: Kap 11
Week 1
30/08-2021
02/09-2021
26471 Organisk Kemi
Kap 2
Week 2
Week 3
16/09-2021 Kap. 6-6.6, 6.8-6.10
Week 4
23/09-2021 Kap. 8-8.8, 8.12-8.13, 8.15

Week 5
30/09-2021
07/10-2021 1H-NMR Kap 11.1-11.5, 11.8-11.13
12.16
14/10-2021
11/11-2021
18/11-2021
projektion)
Carbonyler
• Carbonyler O

O O O
H H R H R R’
O O O O O O
fjernet vand
Nukleofil substitutions reaktion Nu: Nukleofil

d-
O O O
Nu
d+
R LG R LG R Nu
Nu
tetraedisk
LG: Leaving Group intermediat
Carboxylsyre derivater
• Derivater: Afledte forbindelser af carboxylsyrer
O
R OH
carboxylsyre
O
R’ OH, H+ R’ NH2,
SOCl2 R Cl Fisher base, DCC
esterifikation
base
O O O O O
R Cl R O R’ R OR’ R NHR’
syrechlorid syreanhydrid ester
- meget reaktiv amid
fjernet vand
H2O, H2O, H+,

Katalytisk HO-, varme
H2O H2O, H+, HO-,
varme
O O O O
2 x + R’ OH + R’ OH
R OH R OH R OH R OH
carboxylsyre carboxylsyre carboxylsyre carboxylsyre
Navngivning
Navngivning: Syrechlorid
• Slutter på –oylchlorid (navn på stamhydrid + oylchlorid)
• Navngiv stamhydridet: længste kæde med –COCl gruppen
➢ COCl gruppens carbon-atom er C1
• Opskriv det fulde navn ved brug af suffix –oylchlorid

➢ Det er ikke nødvendigt at angive placering af O
syrechlorid (sidder altid på C1) C
Cl
CH2Cl
vs
Benzoylchlorid Benzylchlorid
• Som substituent: carbonyl chloride gruppe
O
Cyclohexan-
Cl carbonylchlorid
Lignende for andre syrehalogenider:
• Syrebromider: Navn på stamhydrid + oylbromid
• Syreiodider: Navn på stamhydrid + oyliodid
Navngivning
Navngivning: Anhydrider
• Symmetrisk anhydrid: Carboxylsyre navn + anhydrid
• Asymmetrisk anhydrid: Carboxylsyre navne + anhydrid. De to
carboxylsyrer angives i alfabetisk rækkefølge.
Navngivning: estre
• Først nævnes alkylgruppen fra alkoholen (bundet til –O)
• Dernæst carboxylsyren, hvor – syre erstattes med -oat
Navngivning: amider
• Usubstitueret nitrogen:
• Endelsen syre udskiftes med amid
• N-substituerede amider
• Substituenter angives som præfix med bogstavet N
Navngivning
O O O O
C C C C
H3C O CH3 CH3CH2 O CH3
CH3CH2CH2 OCH2CH3
H3C O H3C O H3C O

H3CH2C O C C C
C
HN N N
NH2 CH2CH2CH3 H3CH2C CH2CH2CH3 H3C CH3
Nukleofil substitutionsreaktion
• Nukleofil additions reaktion: Kap 14
d+ d- d+ d-
R LG Nu R Nu
R = H, C
• Nukleofil substitutions reaktion: nukleofil addition til polær C=O

binding
d-
O O O
Nu
d+
R LG R LG R Nu
Nu
tetraedisk
intermediat
• Tetraedisk intermediat
Nucleophil substitutionsreaktion
• Reaktivitet af carboxylsyre derivitater
-OH er dårlig
leaving gruppe
O O O O O O
> > > >
R Cl R O R’ R OR’ R NHR’ R OH
syrechlorid syreanhydrid ester amid carboxylsyre
- meget reaktiv
reagerer med vand
• Polarisering af C=O binding bestemmer reaktivitet
• Et mere reaktivt syrederivat kan omdannes til et mindre reaktivt

syrederivat – ikke omvendt!
Nucleophil substitutionsreaktion
• Reaktivitet af carboxylsyre derivitater
-OH er dårlig
leaving gruppe
O O O O O O
> > > >
R Cl R O R’ R OR’ R NHR’ R OH
syrechlorid syreanhydrid ester amid carboxylsyre
- meget reaktiv
• Reaktioner:
• Hydrolyse: Reaktion med H2O => Dannelse af syre
• Alkoholyse: Reaktion med alkohol => Dannelse af ester
• Aminolyse: Reaktion med amin => Dannelse af amid
• Reduktion: Reaktion med H- reduktionsmiddel => Dannelse af aldehyd eller
alkohol
• Grignard reaktion: Reaktion med Grignard reagens => dannelse af alkohol
Carboxylsyrer
• Undergår ikke direkte nukleofil substitutionsreaktion
• Hydroxylgruppe (-OH) er en dårlig leaving gruppe
• Omdannelse til syrehalogenider

• Syrebromid: Reaktion med PBr3
• Syrechlorid: Reaktion med SOCl2
O PBr3 O
C C
H3CH2C OH H3CH2C Br
O SOCl2 O
C C
H3CH2C OH H3CH2C Cl
Carboxylsyrer
• Omdannelse til syreanhydrid

• Kræver høj varme (800 oC) og tillader kun symmetriske anhydrider: Man
vil ofte reagere syrechlorid + syre
• Omdannelse til ester

• SN2 reaktion med primært alkylhalid
O NaOH O H3C I O
C C Na C + NaI
H3CH2C OH H3CH2C O SN2 H3CH2C OCH3
• Fischer esterifikation
• Reaktion med alkohol: Kræver syre katalyse
O H2SO4 O
C + HO CH3 C
H3CH2C OH H3CH2C OCH3
Carboxylsyrer
• Omdannelse til amider

• Reaktion med DCC, efterfulgt af amin
• DCC omdanner -OH til god leaving gruppe
• Nøgle reaktion i peptidsyntese (kapitel 19-7)
• Syre omdannes til anhydrid eller syrechlorid, efterfulgt af reaktion med
amin
O DCC O
C + H2N CH3 C
H3CH2C OH H3CH2C NHCH3
• Omdannelse til alkoholer

• Reduktion med LiAlH4: Kapitel 13-3
Syrechlorid
• Omdannelse til syre d-
O
• Hydrolyse: reaktion med H2O
d-
• Nukleofil substitutions reaktion R d+ Cl
• Kræver tilstedeværelse af base (neutralisering af dannet HCl)
syrechlorid
O O - meget reaktiv
H2O, base
C C + HCl-base
H3CH2C Cl H3CH2C OH
• Omdannelse til syreanhydrid

• Reaktion med carboxylsyre
• Kræver tilstedeværelse af base (dannelse af carboxylat anion)
• Tillader dannelse af både symmetriske og asymmetriske anhydrider
O O base O O
C C C C
H3CH2C OH H3C Cl H3CH2C O CH3
Syrechlorid
• Omdannelse til ester d-
O
• Reaktion med alkohol
d-
• Kræver tilstedeværelse af base: neutralisering af dannet HCl R d+ Cl
• Reaktivitet af alkohol: primær > sekundær > tertiær
syrechlorid
O O - meget reaktiv
H3C OH
CH3 + HCl
H3C Cl base H3C O
• Omdannelse til amider

• Reaktion med amin (primær eller sekundær)
• Kræver tilstedeværelse af base: Neutralisering af dannet HCl
O H3C NH2 O
CH3 + HCl
H3C Cl base H3C N
H
Syrechlorid
• Omdannelse til primær alkohol d-
O
• Reaktion med LiAlH4
d-
O LiAlH4 R d+ Cl
H2CH3C OH
H3C Cl syrechlorid
• Omdannelse til tertiær alkohol - meget reaktiv
• Reaktion med Grignard reagens, R-+MgBr
(dobbelt-addition af [R-])
O OH
CH3MgBr
CH Bemærk: to ens
H3CH2C Cl H3CH2C CH 3 substituenter
3
• Omdannelse til keton

• Reaktion med Gilman reagens (Li+R2Cu-)
• Mono-addition af R
O (CH3)2CuLi O
H3C Cl H3C CH3

Syreanhydrid
Reagerer på samme måde som syrechloride, men noget
langsommere d-
O O
• Kan ikke omdannes til syrechlorid d-
R d+ O R
• Hydrolyse: reaktion med H2O => carboxylsyre syreanhydrid
• Reaktion med alkohol => ester
• Reaktion med amin => amid

Ester
Reagerer på samme måde som syrechloride/anhydrider, men
reagerer langsommere d-
O
d- R’
• Hydrolyse: reaktion med H2O => carboxylsyre + alkohol R d+ O
• Base katalyse (aktivering af nukleofil): ester
O H2O, base O
C C + CH3OH
H3CH2C OCH3 H3CH2C OH
• Syre katalyse (aktivering af elektrofil):
O H2O, H+ O
C C + CH3OH
H3CH2C OCH3 H3CH2C OH
Ester
d-
Reagerer på samme måde som syrechloride/ O
d- R’
anhydrider, men reagerer langsommere R d+ O
ester
• Dannelse af primær alkohol: Reaktion med LiAlH4 (afsnit 13.3)
• Dannelse af aldehyd: Reaktion med DIBAL-H (afsnit 14.2)
• Dannelse af tertiær alkohol (afsnit 13.3)

• Reaktion med Grignard reagens
O CH3MgBr OH
C C CH + CH3OH
H3CH2C OCH3 H3CH2C 3
CH3
Amid
d-
Mindst reaktive syrederivat O
d- R’
R d+ N
R’’
• Hydrolyse: reaktion med H2O => carboxylsyre + amin R’, R’’ = H, alkyl, aryl
Amid
• Kræver opvarmning + syre eller base katalyse
• Base katalyse: Aktivering af nukleofil
• Syre katalyse: aktivering af elektrofil
• Dannelse af primær amin: Reduktion med LiAlH4
O LiAlH4 H H
C C
H3C NHCH2CH3 H3C NHCH2CH3
Spektroskopi
IR, carboxylsyre derivater:
• C=O absorption ved 1650-1850 cm-1
• Alifatisk syrechlorid: 1810 cm-1
• Aromatisk syrechlorid: 1770 cm-1
• Alifatisk syreanhydrid: 1820, 1760 cm-1
• Alifatisk ester: 1735 cm-1
• Aromatisk ester: 1720 cm-1
• Alifatisk amid: 1690 cm-1
• N-substitueret amid: 1680 cm-1
• N,N-disubstitueret amid: 1650 cm-1
• Aromatisk amid: 1675 cm-1
• Alifatisk aldehyd: 1730 cm-1
• Alifatisk ester: 1715 cm-1
• Alifatisk carboxylsyrer: : 1710 cm-1
Uge 6: Kap 10
Spektroskopi
NMR, carboxylsyre derivater:
• 1H-NMR:
• Alfa carbonyl hydrogen (CH3-C=O): 2 ppm

• let deschielding
• 13C-NMR:
• Aldehyde, ketoner H-C=O: 200 ppm

• Syrechloride, ester, anhydrid, amid H-C=O: 160-180 ppm
Uge 6: Kap 11
Week 1
30/08-2021
02/09-2021
26471 Organisk Kemi
Kap 2
Week 2
Week 3
16/09-2021 Kap. 6-6.6, 6.8-6.10
Week 4 Kap. 8-8.8, 8.12-8.13, 8.15
23/09-2021
Week 5
30/09-2021
07/10-2021 1H-NMR Kap 11.1-11.5, 11.8-11.13
12.16
14/10-2021
Thioler, sulfider
28/10-2021
11/11-2021
18/11-2021
25/11-2021
projektion)
Carbonyler
• Carbonyler
O
• Reaktioner:
• Nukleofil addition
Sidste uge
• Nukleofil substitution
• a-Substitution
• Carbonyl kondensation
Carbonyler
• Keto-enol tautomerisme
H
O O
a H R
R R
R R R
Keto tautomer Enol tautomer
• Hydrogen atom på a-carbon
• Resonansformer:
• Varierer KUN i position af p-bindinger og ikke-bindende elektroner
• Tautomere former
• Varierer i arrangement af atomer (fx position af hydrogen)
Carbonyler
H
O O
a H R
R R
R R R
• Position af ligevægt afhænger af struktur af stof!

H
O
• Ingen stabilisering af enol: O
CH3 CH3
H3 C H3 C
> 99 % keto tautomer H H H
99.9999 % 0.0001 %
H
O O O O
H3C CH3
• Stabilisering af enol: H3C
H H
CH3
H
24 % 76 %
• Intramolekylær hydrogen-binding H
O O
H3C H3C
• Konjugation H
H H
42 % 58 %
Carbonyler
H
O O
a H R
R R
R R R
• Den mest substituede enol er favoriseret (jvf Kap 7-5)

• Katalyseres af både syre og base
• Base katalyse => dannelse af enolat
• a-hydrogen er svagt surt: resonanstabilisering
• Syre katalyse => dannelse af enol:

• Protonering af carbonyl => kation intermediat
Enoler
Reaktivitet H
O
R
R
R
• Elektron-rig alken: Nukleofil

• Reagerer med elektrofil
• Reaktion med Elektrofil (E+):

• Enol: Dannelse af a-substituerede produkt
• Addition: Additions produkt (Kap. 7-6)

Enoler: a-subsitution
• a-Halogenation af aldehyder og ketoner
• Reaktion med Br2, I2, Cl2 in AcOH
• Syre-katalyseret enol dannelse
• Halogenation på a-position; den mest substituerede hvis to muligheder
• a-Halogenerede ketoner er vigtige intermediater til dannelse af a,b-

umættede ketoner
• a-brom ketoner kan dehydrobromineres med base (E2
elimination) => a,b-umættede ketoner
Base,
O Br2, AcOH O H O
varme
R1 R1 R1
R2 R2 R2
E2-elimination
Br
Enoler: a-subsitution
• a-Halogenation af carboxylsyrer: (1) Br2, PBr3; (2) H2O
• Hell-Volhard-Zelinskii (HVZ) reaktionen
• a-substitution af syre-bromid enol
O O
O PBr3 O OH Br2 H2O
H3C H3C
H3C H3C H3C Br OH
OH Kap. 16-3 Br tautomerisme Br
Br Br
Enoliserer ikke Kan enolisere
a-Hydrogen atomer
• Hydrogen-atomer på carbonyl a-position er sure
Li
• Kan fjernes med stærk base (LDA; pKa = 36) N
(H3C)2HC CH(CH3)2
lithium diisopropylamid (LDA)
• Aldehyder, ketoner, ester, amider og 1,3-diketoner (tabel 17.1, s. 608)
O O
Enolat ioner a H
LDA O
R R
R R R
R R R
R
Keto tautomer a-Keto Vinylisk
carbanion alkoxid
Enolat ion
E+ E+
O E
O
E R
R R
R R R
Alkylering af enolat ioner
Reaktivitet
• Alkylering: SN2-reaktion med alkyl halid (R-X)
X = Tosylate > I > Br > Cl

R X jvf. Kap. 12-8
R = Allylic ≈ Benzylic > primær > sekundær
Molonic ester syntese
• Omdannelse af alkyl halid til carboxylsyre
• Carbonkæde forlænges med 2 carbon
R-X RCH2COOH
• Alkylering af diethyl malonat anion med alkylhalid (SN2) => alkyleret
diester
(1) Na+-OEt (1) Na+-OEt O O
O O O O
(2) R-X (2) R’-X
H3CH2CO OCH2CH3 H3CH2CO OCH2CH3
H3CH2CO OCH2CH3
H R ’R R
H H
Sure protoner Sur proton
Diethyl malonat
Di-ester af malonsyre
• Enolat dannelse, alkylering

• Mono- eller di-alkylering
Molonic ester syntese
• Hydrolyse (H3O+, varme) af dialkyl malonat giver carboxylsyre
produkt
• Hydrolyse af estre => di-carboxylsyre
• Mono-decarboxylering => carboxylsyre
O O O
O O H3O+, varme H
HO OH OH
H3CH2CO OCH2CH3 Ester ’R R Decarbo- ’R R
’R R hydrolysis xylering
Cycloalkan carboxylsyre syntese

• Reaktion mellem di-halogenid alkaner og diethyl malonat
Generel
O
R Br R
Malonic OH
ester
synthesis
Acetoacetic ester syntese
• Reaktion mellem ethyl acetoacetat anion og alkylhalid => b-keto ester
(1) Na+-OEt (1) Na+-OEt O O

O O O O
(2) R-X (2) R’-X
H3CH2CO CH3 H3CH2CO CH3
H3CH2CO CH3
H R ’R R
H H
Sure protoner Sur proton
• Enolat dannelse, alkylering (SN2)

• Mono- eller di-alkylering
Keton syntese
• Hydrolyse (H3O+, varme) af b-keto estre giver tilsvarende keton
produkt
• Hydrolyse af ester => carboxylsyre
• Decarboxylering => keton
O O O
O O H3O+, varme H
HO CH3 CH3
H3CH2CO CH3
Ester ’R R Decarbo- ’R R
’R R
hydrolysis xylering
b-Keto ester
Generel
O
R Br R
Acetoacetic R’
ester
synthesis
Direkte alkylering af a-position af mono-carbonyl forbindelse
• Kræver stærk, sterisk hindret base: LDA
• Ikke protisk solvent
• Ketoner, ester og nitriler
• Aldehyder reagerer ikke
O N O
H C R H C H C R’’
C C C C O
R R R R R R’ R R’
pKa = 19 pKa = 25 pKa = 25
Sur proton
Aflevering 3
Opgave 1
• De fleste kommer frem til at V vil reagere hurtigere end W…., men
pas på argumentationen.
CH3 CF3
• Skal virke som nucleophil og jo mere elektronrig,

jo mere nukleophil. Elektronegativ CF3 trækker
V W
elektroner ud af ring og nedsætter reaktivitet.
Aflevering 3
Opgave 2
I I
• Husk resonans form via lonepair på halogen
• Vær præcise med pile – hvor kommer elektroner H C O H C O
fra… H3C H3C
CH3C O
O
AlCl3
C + AlCl4
H3C Cl O
C
H3C
Elektrofil
O O
AlCl3 Cl
C C
H3C Cl H3C Cl Al Cl
Cl
Aflevering 3
Opgave 3
• Godt styr på reaktioner/reagenser, MEN pas på rækkefølge.
• Vær opmærksom på hvordan substituenter dirigerer!
o/p
CH3
m
o/p Br NO2
ud fra
C
O CH3 m
produkt udgangsstof
Aflevering 3
Opgave 4
• HUSK stereokemi – og gik på ordentligt på opgaven ☺
Opgave 5
• HUSK hvor elektronerne kommer fra, når I tegner krumme pile
Opgave 6 + 7
• Flere har ikke besvaret disse opgave – ca 15 point ud af 100 vil være
NMR og det er derfor en stor procentdel at misse.
• Er det fordi det er svært, så spørg.
• At skrive forklaringer uden at nå frem til svar vil stadig give mange point
Torsdag
Carbonyl kondensation
Reaktion mellem to carbonyl reagenser
• Kombination af a-substitution og nukleofil addition
• Ene carbonyl forbindelse omdannes til enolat ion, som laver
nukleofilt angreb på andet carbonyl reagens
Aldol kondensations reaktion

• Base-katalyseret kondensation af to aldehyder/ketoner til
dannelse af b-hydroxy-carbonyl produkt
• Aldehyd/keton skal have a-hydrogen
• Mekanisme: Nukleofil acyl substitution af aldehyd/keton fra
enolat
O O R OH
base
H C H
R C R C C
’R R’’ R’ R’’ R’ R’’
Aldehyd, keton b-hydroxy carbonyl
R, R’, R’’ = C, H
Aldol kondensations reaction
O O R OH
a H Na+-OCH3 (kat.)
R C C H
R C C
’R R’’ R’ R’’ R’ R’’
Aldehyd, keton b-hydroxy carbonyl
R, R’, R’’ = C, H
• Kondensation er favoriseret (ligevægt mod højre): Aldehyder uden a-

substitution (R = H, R’ = alkyl, aryl, R’’ = H)
• Ligevægt forskudt mod venstre: Aldehyder med a-substituenter (R =

H, R’, R’’ = alkyl, aryl) og de fleste ketoner (R, R’, = alkyl, aryl, R’’ =
alkyl, aryl, H)
Carbonylkondensation versus a-substitution
• Begge reaktioner foregår under basiske betingelser
• a-Substitution: Fuld omdannelse til enolat under lave temperatur
O O O O
a H LDA (1 eq) R-X R
H C - 78 oC H C H C H C
H H H H H H H H
• Carbonyl kondenserings reaction: Katalytisk mængde af relativt svag

base
O O O O R OH
a H Na+-OCH3 (kat.) C H
H C H H R C C
C C
H H R’ R’’ R’ R’’
H H H H
Aldol kondensation
Reaktivitet af b-hydroxy carbonyl produkter (aldol produkter)
• Dehydrering til dannelse af a,b-umættet carbonyl
O OH O R
C R H+ eller OH- C
R C R R C R + H2O
R H R
R = H, alkyl, aryl
b-hydroxy aldehyd/keton
(aldol produkt)
• Drevet af dannelse af alken konjugeret til carbonyl

• Jf. Kap 13-4: Alkoholer er normalt svære at dehydrere med base
• Base katalyse: E1cb reaktion
• Syre katalyse: E1 eller E2 reaktion (afhængig af substrat)
Aldol kondensation
• Intermolekylær reaktion: Reaktion mellem to forskellige molekyler
• Intramolekylær reaktion: Reaktion mellem grupper i samme molekyle
Intramolekylær Aldol reaktion efterfulgt af dehydrering

• 1,4-diketoner => cyclopentenone produkter
• 1,5-diketoner => cyclohexenone produkter
O R
O R O
O R C R R
C R R R R
R H
R H Na+-OCH3 C Na+-OCH3 C
R R
R
R R R R
R
R O R
O
R
R = H, alkyl, aryl
R = H, alkyl, aryl
1,4-diketone
1,5-diketone
• Begrænsning: Asymmetriske diketoner kan give blandinger af

produkter
• Drevet mod mest stabile produkt
Claisen kondensations reaktion
• Base-katalyseret kondensation af to estre til dannelse af b-keto-ester
produkt
• Mekanisme: Nukleofil acyl substitution af ester med et ester enolat
• relateret til mekanismen for aldol kondensation.
O O O
a H Na+-OCH3
RO C C H
RO C C
R R R RR R
b-keto ester
Mixed Claisen condensation

• Begrænsning: Blanding af 4 mulige produkter
• Estre uden α-protoner som det elektrofile reagens
Claisen kondensations reaktion
Intramolekylær Claisen kondensation: Dieckman cyklisering
• 1,6-diestre => 5-leddet cyklisk β-keto ester product
O O O
OR (1) Na+-OCH3
RO (2) H3O+
OEt
O
• 1,7-diestre => 6-leddet cyklisk β-keto ester product
O O
Or OR (1) Na+-OCH3
(2) H3O+ OEt
O O
Michael Reaction
Michael Reaction: Konjugeret carbonyl addition
Konjugeret addition af nukleofil enolat ion til a,b-umættet carbonyl
R O R
(1) Na+-OCH3
R H (2) H3O+ R
R R R
O R R OR O
R
R
• a,b-Umættet carbonyl: umættet aldehyd, ester, nitril, amid

• Enolat: 1,3-dicarbonyl (b-diketon, b-keto ester, 1,3-diester), b-keto
nitril
Week 1
30/08-2021
02/09-2021
26471 Organisk Kemi
Kap 2
Week 2
Week 3
16/09-2021 Kap. 6-6.6, 6.8-6.10
Week 4
23/09-2021 Kap. 8-8.8, 8.12-8.13, 8.15
Week 5
30/09-2021
07/10-2021 1H-NMR Kap 11.1-11.5, 11.8-11.13
12.16
14/10-2021
11/11-2021
18/11-2021
25/11-2021 Nukleosider, kylhydrater, syntese Kap. 21.1-21.6 (allerede gennemgået
21.1.21.2 (Fischer projektion)
Aminer
Aminer
N R
R
R
aminer
• Vigtige komponenter i levende organismer

• Spiller stor rolle indenfor medicin
• Tetraedisk opbygning: Lone-pair tager den ene plads

• IKKE optisk aktivt: Ligger og skifter mellem R & S form
R RR R
R N N N R
R R R
Aminer
Navngivning
• Alkylaminer:
• Alkyl-substituerede aminer
• Arylaminer:
• Aryl-substituerede aminer
H R R R R
H N H N R N R N R N R
H H H R R
Ammoniak Primær Sekundær tertiær amin Kvarternært
amin amin ammonium
salt
Navngivning
Navngivning: Aminer
• Slutter på –amin
• Simple aminer: Alkylsubstituent + amin
• Symmetriske sekundære og tertiære aminer: tilføj præfix di- or tri- til
substituenten
• Asymmetriske sekundære og tertiære aminer: navngives som N-
substituerede primære aminer
• Største alkylgruppe bruges som stamhydrid
• Ellers bruges navn på stamhydrid + amin
• Amin som substituent: amino gruppe NH2

• Trivial navne:
Prioriteringsliste af funktionelle grupper: Anilin
Navngivning
CH3
H3C NH2 H3C NH2 NH2
CH3
N
N
NH2 NH
Navngivning
Navngivning: Heterocykliske aminer
• Nitrogen atom indgår som del af ring
• Navngivning ud fra respektive stamnavne
• Nitrogen har altid nummer 1
N N
N H N
H
Pyridin Pyrrol Quinolin Imidazol
N
N N N
N H
H H
Indol Pyrimidin Pyrrolidin Piperidin
Egenskaber
• Aminers danner intermolekylære hydrogen-bindinger => højt
kogepunkt (jvf vand, alkoholer)
N H
R R N H
R R N H
R R N H
R R
• Base:
• Reagerer med syrer og laver syre-base salte
R R
R N H A
R N H + A
R R
Egenskaber
• Baseegenskaber:
• Basestyrke kan udtrykkes ved basekonstanten KB (og pKB)
RNH2 + H2O RNH3+ + OH-
• Basestyrke udtrykkes oftere ved den syrestyre KA (og pKA) af

korresponderende syre: Bruges mest i organisk kemi!
RNH3+ + H2O RNH2 + H3O+

• Husk:
Egenskaber
• Baseegenskaber:
• Svag base: lille pKa
• Stærk base: stor pKa
CH3NH2 (CH3CH2)2NH (CH3CH2)3NH

pKa (amin-H) = 10.64 pKa (amin-H) = 10.98 pKa (amin-H) = 10.76
Egenskaber
• Syreegenskaber:
• Primære og sekundære aminer kan også virke som svage syrer ved
reaktion med stærk base (fx butyllithium)
NH3 + NaOH NH2- Na+ + H2O
NH3 + C4H9Li NH2- Li+ + C4H10

Egenskaber
• Baseegenskaber:
• Arylaminer er mindre basiske end alkylaminer
H
NH2 NH2
+ CH3NH3+
+ H A A
pKa = 10.64
pKa = 4.63
• Aryl aminers basestyrke afhænger af substituenter (table 18.2, s. 653)

• Elektron-donerende substituenter øger basestyrke
• Elektron-tiltrækkende substituenter mindsker basestyrke
Fremstilling
• Fremstilling af aminer:
• Fra nitriler: Reduktion (Kap. 15-7)
• Fra amider: Reduktion (Kap. 16-7)
• Fra alkylhalider: SN2 reaction

• Alkylhalid + ammoniak => primær amin
• Alkylhalid + primær amin => sekundær amin
• Alkylhalid + sekundær amin => tertiær amin
• Alkylhalid + tertiær amin => ammonium salt
Begrænsning: Risiko for overalkylering
H3C I H CH3
NH2 H3C I
H3C N N
H3C CH3 H3C CH3
Fremstilling
• Fremstilling af primær amin:
• (1) Nukleofil addition: reaktion mellem alkylhalid og azid ion =>
alkylazid
• (2) Reduktion med LiAlH4 => primær amin
(1) LiAlH4
NaN3 (2) H2O
R X R N3 R NH2
SN2 reduktion
R = alkyl,
X = halogen
Fremstilling
• Fremstilling af aminer:
• Fra aldehyder/ketoner: Reduktiv aminering
• (1) Reaktion med amin, H+: Imin dannelse (nukleofil addition reaktion,
Kap. 14-7)
• (2) Reduktion (NaBH4, NaCNBH3, Pd-C/H2)
• Aldehyd/keton + ammoniak => primær amin
• Aldehyd/keton + primær amin => sekundær amin
• Aldehyd/keton + sekundær amin => tertiær amin
H NaBH4 or
O NaCNBH3 or R’
+ N R’ R
R R R’
Pd-C/H2 CH N R’
R
R, R’ = alkyl, aryl, hydrogen
• Aldehyd/keton + tertiær amin => ammonium salt

R’ NaBH4 or
O NaCNBH3 or
+ N R’ R R’
Pd-C/H2
R R R’ CH N R’
R = alkyl, aryl, hydrogen, R R’
R’ = alkyl, aryl
Fremstilling
• Fremstilling af aromatiske aminer
• (1) Elektrofil aromatisk nitrering (HNO3, H2SO4), (2) Reduktion ((a) Fe,
H3O+ (b) OH- (Kap. 9-6))
Reaktioner
Reaktivitet
• Aminers lonepair gør dem både basiske og nucleofile
• Afgørende for deres reaktivitet
Alkylering
• SN2 reaktioner af alkyl halider (Kap. 18-6)
Acylering
• Nukleofil acyl substitution:
• Amin + syrechlorid => amid (Kap. 16-4)
• Amin + anhydrid => amid (Kap. 16-5)
• Primær eller sekundær amin
Reaktioner
Reaktivitet
• Aminers lonepair gør dem både basiske og nucleofile
• Afgørende for deres reaktivitet
Hoffman Elimination
• Net-reaktion: 1,2-elimination (jf alkoholer)
(1) CH3I (overskud)
NH2 (2) Ag2O, H2O, varme
R CH2 CH CH3 R CH2 CH CH2
Mindst substituerede alken
• Mindst substituerede alken: Anti-Zaitsev produkt

• Mekanisme: (1) Methylering af amin => kvaternært ammonium salt
(2) Elimination (E2)
Reaktioner
• Reaktion på arylaminer
Begrænsninger:
• Den stærk o/p-aktiverende effekt af amin-substituerede benzener =>
overreaktion (polysubstitution: mono-substitution er svær
• Friedel-Craft reaktioner (Kap. 9-7) virker ikke: Syre-base reaktion mellem
amin og AlCl3 katalysator
Løsning:
• Beskyttelse af amin med acetylgruppe:
O O
NH2
NO2 NH2 H3C NH H3C NH
Fe, H3O+ (CH3CO)2O CH3Cl, AlCl3 NaOH, H2O
reduktion beskyttelse Friedel-Craft afbe-

alkylering skyttelse
CH3
Stærkt deaktiveret Friedel-Craft reak- CH3
- Friedel-Craft reaktioner virker ikke
tioner virker ikke
Heterocykliske aminer
• Mættede heterocykliske aminer:
• Reaktivitet minder om åben-kædede analoger
H
N
NH
pyrrolidin
piperidin
• Umættede heterocykliske aminer:

• Egenskaber og reaktivitet afhænger af om nitrogen-lonepair er del af den
aromatiske sektet (Hückels 4n+2 regel).
N N
H H N
Pyrrol Imidazol pyridin
5-leddede heterocykliske aminer
• Pyrrol og imidazol N
N N
H H
Pyrrol Imidazol
pKa = 0,4 pKa = 6,95
Pyrrol
• Reaktivitet (svarer til benzen)
• Elektrofil aromatisk substitution: halogenation, nitrering, sulfonering,
Friedel-Craft acylering/alkylering.
• Reaktion på C2
• Mere reaktiv end benzen (elektron-ring ring => aktiveret)
3 3
E+ 2
2
N1 N1 E
H H
• Pyrrol og imidazol N
N N
H H
Pyrrol Imidazol
pKa = 0,4 pKa = 6,95
Imidazol
• Nitrogener er ens
H
N tautomerer
N
N N
H
• Reagerer ikke i Friedel-Craft reaktioner: Syre-base reaktion mellem

basisk nitrogen og AlCl3 katalysator (jf anilin)
•
• Pyridin og pyrimidin N
N N
Pyridin Pyrimidin
Fused heterocykliske aminer
N
N N N
N N
H H
Quinolin Isoquinolin Indol Purin
Spektroskopi
IR, amin derivater:
• N-H stræk ved 3300-3500 cm-1
• Skarpere og mindre intense en O-H absorption
• Primære aminer: sæt af absorptioner ved 3350 og 3450 cm-1
• Sekundær aminer: Enkel absorption ved 3350 cm-1
• Tertiære aminer: ingen absorption i dette område
NMR, amin derivater:

• 1H-NMR:
• N-H protoner: bred aboption ved 3-5,5 ppm

Uge 6: Kap 10
Spektroskopi
MS, amin derivater:
• Nitrogen regel: Forbindelse med et ulige antal nitrogen atomer:
molekyl vægt er et lige tal
• Nitrogen er trivalent og kræver derfor et ulige antal hydrogen-atomer
• Molekyl vægt er et ulige tal => 1,3,… amin-grupper
• Molekyl vægt er et lige tal (og indeholder amin) => 0 eller 2,.. amin-
grupper
• a-Kløvning: Dannelse af resonans-stabiliseret nitrogen-

indeholdende kation (jf alkoholer Kap. 13-13)
RH2C NR2 Alfa kløvning NR2 NR2

C RCH2 +
C C
Uge 6: Kap 11
Week 1
30/08-2021
02/09-2021
26471 Organisk Kemi
Kap 2
Week 2
Week 3
16/09-2021 Kap. 6-6.6, 6.8-6.10
Week 4
23/09-2021 Kap. 8-8.8, 8.12-8.13, 8.15
Week 5
30/09-2021
07/10-2021 1H-NMR Kap 11.1-11.5, 11.8-11.13
12.16
14/10-2021
11/11-2021
18/11-2021
projektion)
Biomolekyler
4 biomolekyler
• Byggeblikke som naturen har valgt
(1) Kulhydrater
Forrige uge
(2) Nukleinsyrer (DNA)
(3) Aminosyrer
I dag
(4) Lipider
Aminosyrer, peptide og proteiner
Proteiner – Amider fra aminosyrer
• Aminosyrer indeholder en basisk amin gruppe og en sur
carboxylsyre gruppe
• Sættes sammen til lange kæder via en amid-binding mellem NH2-
gruppen af én aminosyre og –COOH gruppen af næste aminosyre
Amid bindinger
O
O H R H O H R
H2N C H H
C OH N C C N C C N Kæder af >30 aminosyrer:
C N C C N C proteiner
H R H H
H R O H R O
Aminosyre
2-30 aminosyrer:
22 proteinogene peptides
Biologisk rolle
• Struktural rolle (fx cellevæg)
• Katalytisk funktion (fx. enzymer)
Aminosyrer
Struktur
• Ved neutral pH er, er COOH ioniseret og NH2 er protoneret
• Den resulterende struktur har ”+” og ”-” ladninger (en dipolar ion,
eller ”zwitterion”)
• De opfører sig som ioniske salte i opløsning
• God opløselighed i vandig opløsning
• Høje smeltepunkter
Basisk opløsning Sur opløsning

O O O
+ OH- + H3O+
H2O + H2N C H3N C H3N C + H2O
C O C O C OH
H R H R H R
Aminosyre
Neutral pH:
“Zwitterion’
‘Naturlige’ aminosyrer
• 20 aminosyrer danner amider i naturlige peptider/proteiner
• Alle er a-amino syrer
• Amin gruppen og carboxylsyre grupper er bundet til samme carbon
• De varierer ved R-gruppen (sidekæden) bundet til a-carbon
• Prolin er en sekundær amin, hvor nitrogen og a-carbon er del af en 5-
leddet ring
Aminosyre Prolin
O H O
H
H3N C N C
C O O
H
H R
Sidekæde Sekundær a-aminosyre
Pyrrolidin ring
‘Naturlige’ aminosyrer
• Aminosyrer, der findes i nogle organisme
Selenocystein Pyrrolysin
O O
H3N C H3N C
C O C O
H H
HSe Sidekæde Sidekæde
O
HN H
H CH3
H N
Forkortelser og koder
• Alanin A, Ala • Leucin L, Leu

• Arginin R, Arg • Lysin K, Lys
• Asparagin N, Asn • Methionin M, Met
• Asparaginsyre syre D, Asp • Phenylalanin F, Phe
• Eng: Aspartic acid • Prolin P, Pro
• Cystein C, Cys • Serin S, Ser
• Glutamin Q, Gln • Threonin T, Thr
• Glutamin syre E, Glu • Tryptophan W, Trp
• Eng: Glutamic Acid • Tyrosin Y, Tyr
• Glycin G, Gly • Valin V, Val
• Histidin H, His
• Isoleucin I, Ile
Forkortelser og koder
• Navnene er ikke systematiske – du lærer dem ved at bruge
dem
• Én bogstav koder:
• Hvis kun en aminosyre begynder med det bogstav, bruges det
(Cys, His, Ile, Met, Ser, Val)
• Hvis mere end én aminosyre begynder med det bogstav, bruges
bogstavet for den mest forekommende (Ala, Gly, Leu, Pro, Thr)
• For andre, nogle fonetiske (lydskrift): Fenylalanine, aRginine,
tYrosine
• Trp har en dobbelt ring, derfor W
• Amider har bogstaver fra den miderste del af alfabetet (Q –
Tænk på “Qtamin” for glutamin; asparagin -indeholder N
• “Acid” ender i D and E følger (mindst is first: aspartic aciD,
Glutamic acid E)
Neutrale hydrofobe sidekæder
• Navnene er ikke systematiske – du lærer dem ved at bruge
dem
O O O O
H
O O O O
NH3 NH3 NH3 NH3
Glycin (Gly, G) Alanin (Ala, A) isoleucin (Ile, I) Leucin (Leu, L)
O O O
O O O
NH3 NH3 NH2
Polar (nuclofile) sidekæder
• Neutrale aminosyrer
O O O
HS O HO O HO O
NH3 NH3 NH3
Cystein (Cys, C) Serin (Ser, S) Threonin (Thr, T)
O O
S
O O
NH3 NH3
HO
Tyrosin (Tyr, Y) Methionin (Met, M)
Syrer og amid sidekæder
• Sure aminosyrer
O O O
O C
C O O O
O NH3 NH3
Asparagin syre (Asp, D) Glutamin syre (Glu, E)
O O O
O C
C O H2N O
NH2 NH3 NH3
Asparagin (Asn, N) Glutamin (Gln, Q)

amin sidekæder
O O
O HN O
HN NH3 N NH3
Tryptophan (Trp, W) Histidin (His, H)
• Basiske aminosyrer
O NH O
H3N C
O H3N N O
H
NH3 NH3
Lysine (Lys, K) Arginin (Arg, R)

Typer af sidekæder
• Neutrale: Femten af de tyve naturlige aminosyrer har
neutrale sidekæder
• Asp and Glu har en ekstra COOH grupper og er sure
• Lys, Arg, His har ekstra basisk amin gruppe i sidekæden
(N atomet i tryptophan er kun meget svagt basisk)
• Cys, Ser, Tyr (OH and SH) er svage syrer, som er godt
nukleofile
Histidin
• Indeholder en imidazole ring, som er delvis protoneret ved
neutral pH (jvf Kap. 18-8)
• Kun det pyridine-lignende nitrogen i histidin er basisk.
Chiralitet af aminosyrer
• Glycin, 2-amino-eddikesyre er achiral
• Ved alle andre aminosyrer, er a carbon et chiralt center of
chirality
• Naturlige a-aminosyrer aminosyrer har L geometry i
henhold til Fischer projection (jf L-glyceraldehyd)
• Proteiner laves udelukkende fra L-amino acids
• D-aminosyrer inkorporeres nogle gange i peptid
lægemidler – øger halveringstid (beskytter dem mod
enzymatisk nedbrydning)
• Må ofte ikke være i bindings site, hvis naturligt substrat
CHO
CO2 CO2 CO2
HO H
H3N H H3N H H3N H
CH2OH
CH2OH CH3 CH2SH
L-Glyceraldehyd L-Serin L-Alanin L-Cystein
(S)-Serin (S)-Alanin (R)-Cystein
Chiralitet af aminosyrer
• L og D geometry refererer ikke til den optiske for
aminosyren:
• Glycin er ikke optisk aktiv
• Cystein (og selenocystein) er R-geometri
• Alle andre er S-geometri
CHO
CO2 CO2 CO2
HO H
H3N H H3N H H3N H
CH2OH
CH2OH CH3 CH2SH
L-Glyceraldehyd L-Serin L-Alanin L-Cystein
(S)-Serin (S)-Alanin (R)-Cystein
Essentielle aminosyrer
• Alle 20 aminosyrer er nødvendige for protein syntese
• Menneskets krop kan kun syntetisere 11 of the 20
aminosyrer
• De øvrige 9 må optages via føden
Isoelektrisk punkt
• I sur opløsning, er carboxylat og amin i deres konjugerede
syre form => amin protoneret => overordnet kationisk
• I basisk opløsning, er grupperne i deres base form => COOH
er deprotoneret => overordnet anionisk
• I neutral opløsning er både kation og anion form tilstede =>
pH hvor den overordnede ladning er 0: isoelektrisk punkt, pI
O O O
H3N C H3O+ H3N C OH- H2N C
C OH C O C O
H R H R H R
Lav pH Høj pH
(protoneret) (deprotoneret)
Henderson-Hasselbalch ligning
• Beregning af procentvis dissocieret/ikke-dissocieret syre ved
en given pH (kendt koncentration af syre) (Kap 15-3) ud fra
aminosyrens pKa1 (pKa, a-COOH)
• Beregning af procentvis protoneret/ikke-protoneret amin ved

en given pH (kendt koncentration af base) (Kap 18-5) ud fra
aminosyrens pKa2 (pKa, a-NH3+)
O O
OH + H2O O + H3O+ pKa(a-COOH) = 2,34
NH3 NH3
Alanin (Ala, A)
O O
O + H2O + H3O+
O pKa(a-NH3) = 9,96
NH3 NH2
Alanin (Ala, A)
• Herved afbilledes en titreringskurve
• Bestemmelse af isoelektrisk punkt
• Neutral aminosyre:
 pI beregnes ud fra de to pKa-værdier:
Alanin (Ala, A)
O
pKa = 2,34
OH
NH3
pKa = 9,69
• Sur aminosyre
• For at få nettoladning 0, skal der optages to protoner
 pI beregnes ved at benytte de to sure pKa-værdier
Asparagin syre (Asp, D)
O
pKa = 1,88
O
C OH
OH NH3
pKa = 3,65 pKa = 9,60
• Basisk aminosyre
• For at få nettoladning 0, skal der afgives to protoner
 pI beregnes ved at benytte de to basiske pKa-værdier
Lysine (Lys, K)
pKa = 10,53 O
pKa = 2,18
H3N
OH
NH3
pKa = 8,95
Isoelektrisk punkt
• De femten neutrale aminosyrer (thioler, alkoholer og
hydrocarbon sidekæder) har pI = 5,0-6,5 (gennemsnit af
pKa’er)
• D and E har sure sidekæder og en lavere pI
• H, R, K har basiske sidekæder og en højere pI
Elektroforese
• Proteiner har en overordnet pI, som afhænger af netto
syrestyrke/basestyrke af sidekæder
• Forskellen i pI kan anvendes til at afskille proteiner på en
fastfase under eluering med en buffer med en given pH
• Aminosyrer/proteiner migrerer med forskellig hastighed,
afhængig af deres isoelektriske punkt og pH af migrerings
buffer
• Der tilføres et elektrisk potentiale
Eluerings buffer med pH 5.97
• Positivt ladede aminosyrer/proteiner bevæger sig mod negative

electrode
• Negativt ladede aminosyrer/proteiner bevæger sig mod positive
elektrode
Syntese af amino syrer
Amidomelonat syntese
• Malonic ester syntese (Kap. 17-5)
CO2Et CO2Et
1. Na+ -OEt H
C CO2Et C CO2Et H3O+, varme C CO2
2. BrCH2CO2Et EtO2CH2C EtO2CH2C
H
HN CH3 HN CH3 NH3
C C
O O (R,S)-Asparagin syre
Diethyl acetamido- achiral
malonat
achiral
• Diethyl acetamidomalonat deprotoneres med base => enolat ion

• Alkylering med primært alkyl halid
• Hydrolysis of the amim beskyttelses gruppe og ester
• Decarboxylering => a-aminosyre (racemisk blanding)
Reduktiv aminering af a-keto syre
• Reduktiv aminering (Kap. 18-6)
O H
NH
NH3 NaBH4 C CO2
C C H3C
H3C CO2H H3C CO2H NH3
2-oxopropan syre Imin intermediat
(R,S)-Alanin
• Racemisk blanding
Chiral ren aminosyre
• Adskille enantiomerer fra racemisk blanding
• Svært/dyrt: Enantiomerer har samme fysiske/kemiske
egenskaber + kræver ekstra syntese trin
• Max 50 % udbytte
Enantioselektiv syntese
• Hydrogenering af Z-enamido syre under tilstedeværelse af
chiral katalysator
H NHCOCH3
C C H2, chiral kat. NHCOCH3 NaOH, H2O NH3
CO2H C COOH C COO
H H
(Z)-enamido syre acetyl-L-phenylalanin L-phenylalanin
• Chiral katalysator holder substrat molekyle i asymmetrisk miljø
• Substrat er mere reaktivt fra den én side
• 2001: Knowles modtog Nobelprisen for denne opdagelse

Peptider og proteiner
• Peptider og proteiner er polymerer af aminosyrer, hvor de
enkelte aminosyre enheder, kaldes residues, er forbundet via
amid bindinger (også kaldet peptid bindinger)
• Amin gruppen fra en residue danner en amid binding med
carboxylsyre gruppen fra en anden residue
Amid
binding
O R2 O R2 O
O O H
R1 O R1 N
R1 R2 N N
OH + OH N H H
H O NH2 O R3
NH2 NH2 H2N OH
Peptid syntese
• Peptid syntese kræver at amid bindinger dannes i den
ønskede sekvens
• Kræver anvendelse af beskyttelsesgrupper
O O O R2 O R2
R1 R2 Amid kobling R1 O Fjern PG2 R1 O
OH + OPG2 N N
H H
NHPG1 NH2 PG1HN OPG2 PG1HN OH
PG = “protecting group”
O
R3
OPG2 O R2 O
NH2 H
R1 N
Amid kobling N OPG2
H
PG1HN O R3
• PG1, PG2 skal være ortogonale (kunne afbeskyttes selektivt)

Peptid syntese
Syre beskyttelses grupper:
• Introduceres ved standard ester-syntese metoder (Kap. 16-3,
16-4)
• Benzylester: kløves ved hydrogenering (Pd-C, H2)
O
H2N
O
R
Aminosyre benzylester
• Methylester: Kløves med vandig base (NaOH, H2O)
O
H2N
O
R
Aminosyre methylester
Peptid syntese
Amin beskyttelses grupper: O
H
• tert-Butyloxycarbonyl (Boc): O N
OH
• Introduceres ved reaktion med Boc-
anhydrid O R
• Fjernes med stærk syre Boc-aminosyre
(CF3COOH)
• Fluorenylmethyloxycarbonyl
(Fmoc):
• Introduceres ved reaktion med O
H
Fmoc-Cl (syrechlorid) O N
OH
• Fjernes med base (piperidin) O R
Fmoc-aminosyre
Peptid syntese
Fastfase syntese:
• Voksende peptid sekvens er bundet til polymer support:
= polymer support PG = “protecting group”

(ikke opløselig) O
R2
O OH Fjern
NHPG Vask overskud beskyttelses
R1 af reagens væk gruppe
O “overskud (3 eq)”
NH2
Amid kobling
O R1
Kløv fra polymer R2 O
support N
H
NH OH
• Udviklet af R. Bruce Merrifield

• Modtog Nobel pris i 1984 for dette arbejde
Peptid-binding
• Den lange, gentagende sekvens af -N-CH-CO- atomer kaldes
protein backbone
• Peptider skrives altid fra den N-terminale aminosyre (frie -NH2
gruppe) til venstre til den C-terminal aminosyre (frie -CO2H group)
til højre
VIFC NH2
H
O
H
O
N N
N OH
H
O O
Val-Ile-Phe-Cys SH
Peptid-binding
• Amid binding: Kap 16-7, 18-3
• Amid nitrogener er ikke basiske
• Lonepair elektroner er delokaliseret ved interaktion med
carbonyl gruppen
• Ingen rotation omkring amid binding
• Amid binding er plan
• N–H is oriented 180° to the C=O.
Disulfider
• Thioler i nærliggende kæder danner disulfid RS–SR bindinger
ved spontan oxidation (Kap. 13-7)
• Disulfid bindinger mellem cystein residues i peptid kæder
binder kæder sammen i unikke strukturer
Kap 23: Fedtsyrer
Lipider
• Fedt og voks ester bindinger
• Cholesterol og steroider
Cholesterol O
CH2O C R
O
H CHO C R´
O
H H CH2O C R´´
HO
Fedt: triestre
(R, R’, R’’ = C11-C19)
Biologisk rolle
• Fedt, olie, voks,
• Vitaminer og hormoner
Kap 23: Fedtsyrer
Voks O
• Lang kædede estre C24-36H49-73 O C C16-36H33-73
Fedt og olie
• triglycerider (triaceylglyceroler) Glycerol
• Mættede fedtsyrer: Alkylkæder (R- O
kæder) indeholder ingen CH2O C R
dobbeltbindinger O
• Umættede/fler-umættede CHO C R´
fedtsyrer: Alkylkæder (R-kæder) O
indeholder dobbeltbindinger CH2O C R´´
• Fisk, omega-3
Fedt: triestre
• (R, R’, R’’ = C11-C19)
Kap 23: Fedtsyrer
Triglycerider Polær, hydrofil
Apolær, hydrofob
• Polær, hydrofil ende
• Apolær, hydrofob ende O
CH2O C C11-19H23-39
O
CHO C C11-19H23-39
O
CH2O C C11-19H23-39
Danner unikke strukturer
• miceller: sæbe Ionisk, hydrofilt ydre
- vandopløselige
• Cellemembran Ikke-polært,
hydrofobt indre
- fanger fedtperler
Cellevæg
- fedtsyre
dobbeltlag Micelle
Week 1
30/08-2021
02/09-2021
26471 Organisk Kemi
Kap 2
Week 2
Week 3
16/09-2021 Kap. 6-6.6, 6.8-6.10
Week 4
23/09-2021 Kap. 8-8.8, 8.12-8.13, 8.15
Week 5
30/09-2021
07/10-2021 1H-NMR Kap 11.1-11.5, 11.8-11.13
12.16
14/10-2021
11/11-2021
18/11-2021
projektion)
Biomolekyler
4 biomolekyler
• Byggeblikke som naturen har valgt
(1) Kulhydrater
I dag
(2) Nukleinsyrer (DNA)
Ribose Nukleosid N N
N
CH2OH OH CH2OH N
O O
4 H OH 1 4 1
3 2 H 3 2 H
OH H OH OH
Aldopentose Aldopentose
in kulhydrat in DNA
(3) Aminosyrer
Næste uge
(4) Lipider
Kulhydrater
Biologisk rolle
• Stivhed i plantemateriale
• Energi lagrer
Kemiske struktur
• Polyhydroxy forbindelse med chirale centre
• Mindste enhed: Monosakkerid

• Aldose (aldehyd)
• Ketose (keton) O H
aldose
C (aldehyd) CHOH aldose
O H (aldehyd)
C
-ose suffix: kulhydrat H OH O ketose
HO H HO H (keton) HO H
H OH H OH H OH
H OH H OH H OH
CH2OH CH2OH CH2OH
Glucose Fructose Ribose
(aldohexose) (ketohexose) (aldopentose)
6 carbon 6 carbon 5 carbon

Kulhydrater
Kemiske struktur
• Hydrater af kulstof → Deraf navnet kulhydrater
CnH2nOn = Cn(H2O)n
O H
C
H OH HOH2C
HO H O HOH2C
HO O HOH2C HOH2C
H OH HO OH HO O O HOH2C
OH HO O O O
OH OH O HOH2C
H OH b-D-glucopyranose HO HO O HOH2C
OH OH HO O O
CH2OH OH HO O
Glucose OH HO O
OH
Polysakkarid
Monosakkarid Disakkarid kulhydrat
Cellulose
Kulhydrater
Kemiske struktur
CnH2nOn = Cn(H2O)n
• Hydrater af kulstof → Deraf navnet kulhydrate
• n = 3 → triose
• n = 4 → tetrose
• n = 5 → pentose
• n = 6 → hexose
• Navn: glukose
H H H OH H OH
C C C
HO C C CHO
HO H H OH
• (2R,3S,4R,5R)-2,3,4,5,6-pentahydroxyhexanal (går ikke)
Fischer projektion
• Bruges (især) til at repræsentere kulhydrater, som har mange
chirale centre
• Carbonyl carbon placeres øverst/ i toppen
• De horisontale linier går ud foran planen
• De vertikale linier går ind bagved planen
Regler for Fischer projektioner

• En Fischer projektion kan roteres 180° i planen, men ikke 90°
eller 270°
Tilladt operation på Fischer projektioner:

• En gruppe holdes fast og de øvrige roteres cyklisk
Fischer projektion
Tilordning af R,S nomenklatur til Fischer projektioner
• De fire substituenter prioriteres efter de stereokemiske

sekvensregler (Kap 5-5)
• Placer substituenten med lavest prioritet i toppen af Fischer
projektion
• Bestem omdrejningsretningen 1 → 2 → 3:
• Omdrejningsretning er med uret: konfiguration er R
• Omdrejningsretning er mod uret: konfiguration er S
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Fischer projektion
Kulhydrater
• Carbonyl carbon placeres i eller tættest på toppen.

• Chirale centre stables oven på hinanden

• D og L konformation af et givent sukker er hinandens spejlbilleder

(enantiomerer)
• Vendes kun et chiralt center, fås diastereomer
• Bemærk: Præfiks D/L indikerer kun stereokemi af det laveste

chirale center (siger intet om øvrige centre)
Fischer projektion
Kulhydrater

• D og L konformation af et givent sukker er hinandens spejlbilleder

(enantiomerer)
• Vendes kun et chiralt center, fås diastereomer
O H O H
C C
H OH HO H
HO H H OH
H OH HO H
H OH HO H
CH2OH CH2OH
D-Glucose L-Glucose
Aldoses
Aldoses
• Carbonyl gruppe: aldehyd
• Aldotetrose: 4 carbon; 2 chirale centre
=> 22 = 4 mulige stereoisomerer (2 par af D, L par af enantiomerer)
• Aldopentoses: 5 carbon; 3 chirale centre

• Aldohexoses: 6 carbon; 4 chirale centre

Osv….
Figure 21.3 s 747
Anomerer
Anomer: Cyklisk struktur af monosakkarid
Kap. 14: Hemiacetal dannelse (nukleofil addition af alkohol til
aldehyd/keton).
Anomer: Intramolekylær hemiacetal dannelse

• 5- og 6- ledede cykliske hemitaler dannes nemt
Aldotetroses: 4 carbon
Furanose: 5-leddet anomer (4 carbon og 1 oxygen)
Elektrofil
OH H
O H O O
C 4 H H 1 4 H H 1
1 +
H OH 3 2 H 3 2 OH
2
H OH OH OH OH OH
3
b-anomer (67%) a-anomer (23%)
CH2OH
4
D-erythrose Nukleofil Furanoser

(Aldotetrose) Dannelse af nyt chiralt center (C1): Anomere center
• Dannelse af nyt chiralt center: anomere center

• To former: -OH kan både pege op og ned
• Definition (for D-kulhydrater):
• -OH på anomere center peger opad: b anomer
• -OH på anomere center peger nedad: a anomer
• Generelt: OH Fischer Anomer

Venstre Opad
Højre Nedad
Aldopentoses: 5 carbon
Furanose og Pyranose
Elektrofil
D-form
O H 5-leddet CH2OH OH CH2OH H
O O
C anomer 4 H OH 1 + 4 H OH 1
1
HO H
2 3 2 H 3 OH2
H OH OH H OH H
3
H OH b-D-furanose a-D-furanose
4
5 CH2OH
23 % 5%
Nukleofil
D-ribose
Nukleofil
6-leddet
anomer Furanose: 5-leddet anomer
Pyranose: 6-leddet anomer
5 5
H O OH H O H
4 1 + OH Fischer Anomer
H OH 4 H OH 1
OH H Venstre Opad
3 2 OH OH
3 2 Højre Nedad
OH H OH H
b-D-pyranose a-D-pyranose
70 % 2%
Aldohexoses: 6 carbon
Pyranose: 6-leddet anomer OH Fischer Anomer
Venstre Opad
Elektrofil Højre Nedad
D-form
O H
C CH2OH
1 CH2OH
H OH 6-leddet 5
O OH 5
2 H H O H
HO H anomer
3 4 OH H 1 + 4 OH H 1
H 4
OH H
OH OH OH
H OH 3 2 3 2
5 H OH H OH
CH2OH
Nukleofil b-D-pyranose a-D-pyranose
D-glucose 70 % 2%
CH2OH
5 CH2OH
H O H
a-D-pyranose HOH2C ring-flip OH
4 OH H 1 O O OH
HO
OH OH HO
3 2 HO
H OH OH HO OH
a-D-pyranose Mest stabile: 4 1 ækvitorial gruppe
ækvitoriale grupper
Mutarotation
Mutarotation:
• Ligevægt mellem a og b form
ikke stabil i
hemiacetal opløsning
CHO
HOH2C HO HO H
O HOH2C HO
HO HO H O
HO HO
H OH HO OH
OH
H OH
a-D-mannopyranose b-D-mannopyranose
CH2OH
Åben form
65 % < 0,005% 35 %
< 1% furanoser
(5-leddet)
Monosakkarider
Reaktioner: Hydroxyler
Esterification
• Reaktion med syrechlorid eller syre anhydrid (Kap. 16-4 og 16-5)
HOH2C (CH3CO)2O H3COCOH2C
O O
HO H3COCO
OH pyridin, 0 oC H3COCO OCOCH3
HO OCOCH3
OH
b-D-glucopyranose
Ether synthese
• Williamson ether syntese: Reaktion med alkyl halid og base (Kap. 13-
9)
HOH2C CH3I H3COH2C
O O
HO H3CO
HO Ag2O H3CO
OH H3CO
OH OCH3
b-D-glucopyranose a-D-glucopyranose
pentamethyl ether
Monosakkarider
Reaktioner: Carbonyl
Glycosid dannelse
• Dannelse af acetal (Kap. 14-8)
• Reaktion med alkohol og syre katalysator
• Glycosider er stabile ved neutral pH og er ikke i ligevægt med den

åbne form (ingen mutarotation).
• Glycosider hydrolyseres tilbage til monosakkarid og alcohol ved
behandling med vandig syre (Kap. 14-8)
Monosakkarider
Reduktion
• Aldoser og ketoser reduceres med NaBH4 til dannelse af alditol
(polyalkohol / sukkeralkohol)
O H
C CH2OH
H OH H OH
HOH2C NaBH4, H2O HO H
O HO H
HO H OH
HO OH H OH
OH H OH H OH
b-D-glucopyranose CH2OH CH2OH
D-glucose D-glucitol
Alditol
Monosakkarider
Oxidation af aldoser
• Vandig Br2: Selektiv oxidation af aldehyd til tilsvarende carboxylsyre
=> aldonic syre O
C
H O
C
OH
H OH H OH
HOH2C Br2, H2O HO H
O HO H
HO H OH
HO OH H OH
OH H OH H OH
b-D-glucopyranose CH2OH CH2OH
D-glucose D-glucinic syre
(Aldonic syre)
• Vandig HNO3, varme: Oxidation af både primære alkohol og aldehyd
til tilsvarende carboxylsyrer => aldaric syre
O H O OH
C C
H OH H OH
HOH2C HNO3, H2O HO H
O HO H
HO varme H OH
HO OH H OH
OH H OH H OH
b-D-glucopyranose CH2OH C
O OH
D-glucose D-glucaric syre
(Aldaric syre)
Monosakkarider
Kaliani-Fischer syntese: Kædeforlængelse
• Forlænger aldose kæde med ét carbon
• (1) Nukleofil addtion af HCN => Cyanohydrin
• Blanding af stereoisomerer
• (2) Reduktion (H2, Pd/C) => Imin
• (3) Hydrolyse (H3O+) => aldehyd
N
H NH H O
C C C
HO C H HO C H HO C H
O H H OH H OH H OH
C
HCN H2, Pd-kat. H3O+
H OH + + +
Nucleofil acyl Reduction H NH
N Hydrolyse H O
addition C C
Aldose C
H C OH H C OH
H C OH
H OH H OH
D-glucose H OH
2 * imin 2 * aldose forlænget
2 * cyanohydrin med ét carbon
Monosakkarider
Wohl reaktion: Kædeforkortelse
• Forkorter aldose kæde med ét carbon
• (1) Reaktion med NH2OH => Oxim (hydroxy imin)
• (2) Dehydrering (CH3CO)2O => Cyanohydrin
• (3) Reaktion med base (Na+ -OCH3) => aldehyd
H O H NOH N
C C
NH2OH (CH3CO)2O C O H
HO C H HO C H Na+ -OCH3 C
HO C H
H OH Nucleofil acyl Dehydrering - HCN H OH
H OH H OH
addition
(jf. imin dannelse
oxim cyanohydrin

Organisk Kemi Merge

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Organisk Kemi Merge

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Forelæsningsplan 26471, E21

Week 8 25/10-2021 Alkoholer, phenoler, ethere Kap. 13.1-13.10, 13.12-13.13

H H H H CH3 CH3 CH3 CH3

- molekylet er ikke identisk til dets spejlbillede

H3C CH3 CH3 CH3 CH3

CH3 CH3 CH3 CH3

Optisk active? ikke optisk aktiv

ikke optisk aktiv

• Identificere stoffer som er diastereomerer til hinanden

hvor manger er der? 22=4 S R Dia rer

• (1) Angiv om A og B er optisk active stoffer og begrund dit svar

• (2) Er A og B enantiomerer eller diastereomerer?

A (R,S) er ikke optisk aktiv, da det er en meso forbindelse.

• Ligevægts pil (tautomere former)

Resonansformer involverer den 'imaginære bevægelse' af pi-

• Du kan aldrig skifte placeringen af elektroner i sigma-bindinger

- hvis du viser, at der dannes eller brydes en sigma-binding,

• Ligeledes kan atomernes positioner i molekylet ikke skifte

• Husk! pile tegnes i retning af elektroners flytning

• Positive ladninger er et under skud af elektroner => Pile

• Negative ladninger er et overskud af elektroner => Pile fra

• Tænk jer om – det trækker ned at angive for mange (forkerte

• Kan også være knyttet til pKa-væredier

H3C CH3 H3C CH2F

induktiv effekt fra

ring er mindre nucleofil

• Viser at man har for ståelse for forskel mellem SN2-alkylerings-

• Elektrofil aromatisk substitution: Vis dirigerende effekt af substituent

• Opskriv mekanisme for både m-produkt og p/o-produkt, incl. alle

• SN1: plant (sp2) kation intermidiat => racemisk blanding

• E1: kation intermediat

• E2: anti-periplan reaktion => kan være afgørende for reaktivitet i

• Nucleofil addition/ nucleofil substitution til carbonyler

CH3 Kan substrater CH3

lav om til stolform - husk

• Alkohol (tertiær) + HX: SN1, E1

H2O, CH3OH, Acetone, DMF -OH, -OCH3, tBuO-, tBuOK

CH3Br SN2 SN2 SN2 SN2

Sekundær halid (SN1/E1) SN2 E2 E2

Tertiær halid SN1/E1 SN1/E1 E2 E2

DMP O CH3NH2 N CH3

• Angiv produkter for en reaktion

1) H CH2OH CH2O Na CH2OCH3

• Alken additions reaktioner (Kap 8):

(1) Hg(OAc)2, H2O CH3 H CH3 H

• Mange reaktioner er ikke stereospecikke: alken additionsreaktioner

• Kunne overføre en traditionel optegning af 6-leddet ring til

Anomer –> Fischer

• Definition: Nederste stereocenter i Fischer projektion:

• Bemærk: Præfiks D/L indikerer kun stereokemi af det laveste

• Definition: Amin-gruppe i Fischer projektion:

• Optegn threonin som zwitterion, og angiv for begge stereocenter

• Optegn threonin på en Fischer projection og angiv om det er en D-

OBS: Ingen kobling gennem N, O (i dette kursus)

Supplerende NMR data

Chemical shift-værdier for Methyl-, Methylen- og Methin-protoner.

Methyl protoner Methylen protoner Methin protoner

Som det ses af tabellen, er

Chemical shift af H ved dobbeltbindinger Shift af H i monosubst. benzener

Velkommen til organisk kemi 26471

Organisk kemi er en af de vigtigste grene af kemi, der involverer undersøgelser

Fremskridtene inden for dagens “Grand Challenges” kræver en

27/09-2021 Aromatiske forbindelser; resonans, reaktioner Kap. 9