2006-studieordning for uddannelsen til bachelor i medicin

Kapitel 1 Forml 1 Forml

Uddannelsen til bachelor i medicin (BSc i medicin) har til forml p videnskabeligt grundlag at give de studerende en bred indfring i medicin, omfattende hovedparten af det teoretiske grundlag svel inden for naturvidenskaberne som adfrds- og samfundsvidenskaberne, dele af de parakliniske fag samt udvalgte og centrale dele af de kliniske fag.1 Stk. 2. Efter gennemfrelse af uddannelsen har bacheloren ret til anvende titlen bachelor i medicin og Bachelor of Science in Medicine.2 Stk. 3. Bacheloruddannelsen i medicin er normeret til 180 ECTS-point.3

Kapitel 2 Tidsgrnser, aktivitetskrav og aflsningsopgaver 2 Tidsgrnser

Inden udgangen af frste studier skal den studerende for at kunne fortstte uddannelsen deltage i de prver, der efter denne studieordning er en del af frstersprven. Disse prver er eksamen i tidlig patientkontakt, eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter samt eksamen i medicinsk celle- og vvsbiologi.4 Stk. 2. Prverne efter frste studier, jf. stk. 1, skal vre bestet inden udgangen af andet studier efter studiestart, for at den studerende kan fortstte uddannelsen. Har den studerende ikke bestet prverne p dette tidspunkt, bortfalder adgangen til et nyt eksamensforsg.5 Stk. 3. Senest seks r efter studiestart skal den studerende best bacheloreksamen.6 Orlovsperioder medregnes i den samlede studietid. Stk. 4. Studienvnet kan dispensere fra fristerne i stk. 1-3, hvis der foreligger usdvanlige forhold.7

3 Aktivitetskrav
Ved studieaktivitet forsts, at den studerende skal deltage i mindst n prve hvert studier og best mindst n prve hvert andet studier, jf. dog reglen om frstersprven i 3, stk. 2. Stk. 2. Studerende, som ikke har vret studieaktive i et r, tilbydes vejledning. Stk. 3. Indskrivningen kan bringes til ophr for studerende, der ikke har vret studieaktive i en sammenhngende periode p mindst 2 r.8 Stk. 4. Studienvnet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, hvis der foreligger usdvanlige forhold.

Uddannelsesbekendtgrelsens 67, stk. 2, nr. 3, litra a og c. Teksten er hentet fra Indstilling om ny studie- og eksamensordning for medicin", afgivet af Studieplansudvalget i juni 1998, pkt. 8 2 Uddannelsesbekendtgrelsens 67, stk. 2, nr. 1 3 Uddannelsesbekendtgrelsens 67, stk. 2, nr. 2 4 Eksamensbekendtgrelsens 22 5 Eksamensbekendtgrelsens 23 6 Uddannelsesbekendtgrelsens 67, stk. 2, nr. 9 7 Eksamensbekendtgrelsens 25 8 Adgangsbekendtgrelsen 31, stk. 1

-1-

 4 Aflsningsopgaver
Der er ikke mulighed for at skrive aflsningsopgaver p uddannelsen til bachelor i medicin.

Kapitel 3 Undervisningsaktiviteter og eksamensaktiviteter 5 Oversigt over kurser og eksamener

Semester 1. semester 1. semester 1. semester 2. semester 2. semester 2. semester 3. semester 3. semester 4. semester 4. semester 4. semester 4. semester 5. semester 5. semester 5. semester 5. semester 5. semester 5. semester 6. semester 6. semester Kursus Introduktionskursus Kursus i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter Kursus i tidlig patientkontakt Kursus i medicinsk celle- og vvsbiologi Kursus i medicinsk genetik Kursus i sundhedspsykologi Kursus i bevgeapparatet og nervesystemet Tidligt klinisk ophold Kursus i hjerte og lunger Kursus i mave, tarm og lever Kursus i energiomstning og muskler Kursus i metodelre Bachelorprojekt Kursus i immunologi Kursus i nyrer og urinveje Kursus i endokrinologi, reproduktion og blod Kursus i almen patologi Kursus i farmakologi og toksikologi Mikrobiologisk velseskursus Kursus i kliniske sygdomsenheder og miljmedicin ECTS 0 8 3 10 2 0 7,5 5 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 7,5 0

Semester 1. semester 1. semester 2. semester 2. semester 2. semester

Eksamen Eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter Eksamen i tidlig patientkontakt Eksamen i medicinsk celle- og vvsbiologi Eksamen i medicinsk genetik Eksamen i sundhedspsykologi

ECTS 17 2 10 3 5

-2-

3. semester 4. semester 4. semester 5. semester 5. semester 5. semester 6. semester

Integreret eksamen i bevgeapparatet og nervesystemet Integreret eksamen i hjerte, lunger, energiomstning samt mave, tarm og lever Eksamen i metodelre Eksamen i bachelorprojekt Integreret eksamen i nyrer, endokrinologi og blod Eksamen i immunologi, almen patologi samt almen farmakologi og toksikologi Integreret eksamen i kliniske sygdomsenheder og miljmedicin

17,5 17,5 7,5 10 17,5 10 20

6 Kursusbeskrivelser
Uddannelsen til bachelor i medicin indeholder flgende kurser: 1. semester: Introduktionskursus Navn p engelsk: Introduction to the Study Mlstning: Kurset er en almen introduktion til medicinstudiet, undervisningsmetoderne p studiet og de studieadministrative redskaber, den studerende fremover skal benytte sig af Placering: 1. semester Undervisningssprog: Dansk Indgangskrav: Ingen Obligatoriske elementer: Ingen Omfang i ECTS-point: 0 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelsninger og holdundervisning Bestelsesfrist: Ikke obligatorisk Kursus i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter Navn p engelsk: Course in Basic Human Biology and the Chemical Components of the Cell Mlstning: Kurset skal give en grundlggende forstelse af den menneskelige organismes opbygning, struktur og funktion. Den studerende skal med enkle ord kunne forklare de enkelte organers/organsystemers funktion og disses indbyrdes sammenhng. Den studerende skal over for patienter vre i stand til p en enkel mde at redegre for organfunktioner, og hvad et eventuelt svigt i denne kan betyde. Kurset omfatter desuden undervisningen i cellens kemiske komponenter, hvor den studerende skal kunne redegre for molekylers struktur, organiske stofgrupper, nomenklatur, uorganiske og organiske forbindelser, syre/baseforhold, oplselighedsforhold, redox forhold, termodynamik, osmotiske forhold, organiske reaktionstyper, kinetik og spektrofotometri. Forml med delkursus i cellens kemiske komponenter er, at den studerende efter endt kursus kan: Demonstrere almen kemisk viden, herunder kvantitativt kan behandle energetiske og kinetiske forhold for kemiske reaktioner (inklusive enzymkatalyserede reaktioner), og f.eks. kvantitativt kan behandle syre/base-forhold af oplsninger, herunder biologiske buffersystemer. Anvende en basal viden om organisk og uorganisk kemi, og herunder beskrive kemiske og fysiske egenskaber af et molekyle (inklusive lgemidler og biomolekyler) ud fra en

-3-

strukturformel (eller et systematisk navn), blandt andet med hensyn til oplselighed, ladningsog syre/base-forhold, stereokemi, molekylre vekselvirkninger og mulige kemiske reaktioner Placering: 1. semester Undervisningssprog: Dansk Indgangskrav: Ingen Obligatoriske elementer: Deltagelse i velserne og godkendelse af velsesrapporterne i cellens kemiske komponenter Omfang i ECTS-point: 8 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelsninger og holdundervisning med velser Bestelsesfrist: Inden deltagelse i eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter Kursus i tidlig patientkontakt Navn p engelsk: Introduction to the Patient Mlstning: Kurset har til forml at introducere og forklare den bio-psyko-sociale sygdomsmodel, at give en oversigt over de forskellige organers almindelige sygdomme samt at give den studerende indsigt i og forstelse for lge-patient forholdet, lgens 7 roller og betydningen af lge-patient kommunikationen for optimering af udrednings- og behandlingsforlb. Kurset indeholder undervisning i frstehjlp, hvor den studerende skal lre at vurdere en patients bevidsthedsniveau og almentilstand, samt at give livreddende 1. hjlp. Formlet med kursus i tidlig patientkontakt (TPK) er, at den studerende efter endt kursus kan: Forklare mdet med patienten (beskrivelse, analyse og diskussion) ved at: o Beskrive og forst helhedsperspektivet p sundhed og sygdom o Beskrive og forst patienters perspektiv p sundhed og sygdom o Forst og analysere betydningen af det enkelte menneskes livsforlb for sundhed og sygdom o Beskrive og forst lgens rolle og funktion samt lgepatientforholdet Anvende basale kommunikationsteknikker og analyseredskaber Anvende de gennemgede teorier og teknikker til at beskrive og analysere patientens samlede situation i skriftlig og mundtlig form Beskrive egne reaktioner og oplevelser ved patientsamtalerne Redegre for basale etiske normer for patientkontakt (tavshedspligt, patientautonomi etc.) Placering: 1. semester Undervisningssprog: Dansk Indgangskrav: Ingen Obligatoriske elementer: Deltagelse i holdundervisningen vedrrende tavshedspligt, deltagelse i tutorlgeundervisningen, godkendelse af rapport i tidlig patientkontakt og godkendt kursus i frstehjlp Omfang i ECTS-point: 3 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelsninger og holdundervisning samt undervisning hos tutorlgen i dennes praksis Bestelsesfrist: Inden deltagelse i eksamen i tidlig patientkontakt 2. semester: Kursus i medicinsk celle- og vvsbiologi Navn p engelsk: Course in Medical Cell and Tissue Biology Mlstning: Den studerende skal gennem kurset opn solid viden om celler og opn forstelse for mekanismer, der frer til differentiering af vv. Kurset skal endvidere give den studerende kundskaber om og forstelse for genetisk information og anvendt genteknologi. Den studerende

-4-

skal kunne identificere de forskellige vv og deres organisation ved lysmikroskopi, identificere ekstra- og intracellulre strukturer ved elektronmikroskopi, samt beskrive og tolke resultater fra elektroforetisk analyse af proteiner og nukleinsyrer. Formlet med kursus i medicinsk celle- og vvsbiologi er, at den studerende efter endt kursus kan: Redegre for cellers strukturer og funktioner Redegre for overfrsel af genetisk information Forklare anvendelsen af genteknologiske metoder i medicinske sammenhnge Redegre for cellecyklus og apoptotiske processer Forklare cellens kommunikation Redegre for vvs 3D strukturer Placering: 2. semester Undervisningssprog: Dansk Indgangskrav: Ingen Obligatoriske elementer: Deltagelse i velserne og godkendelse af velsesrapporterne i biofysik og i biokemi, for biokemis vedkommende endvidere deltagelse i velsesplanlgningen Omfang i ECTS-point: 10 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelsninger og holdundervisning samt velser Bestelsesfrist: Inden deltagelse i eksamen i celle- og vvsbiologi Kursus i medicinsk genetik Navn p engelsk: Course in Medical Genetics Mlstning: Den studerende skal gennem kurset opn viden om kortlgning af gener og genetisk betingede sygdomme, samt efter kurset kunne redegre for klassiske nedarvningsmnstre samt for den sygdomsmssige betydning af ndringer i gener og kromosomer. Formlet med kursus i medicinsk genetik er, at den studerende efter endt kursus kan: Forst basale genetiske problemstillinger og genetik set i sammenhng med andre fag Forst sammenhnge mellem genotyper og fnotyper Forst forskellige typer af mutationer, deres opsten og betydning for personen selv og personens brn Redegre for arvegange, herunder beregning af risikoen for at sygdommen gives videre til nste generation Forst samspillet mellem genetiske, epigenetiske og miljmssige faktorer, der pvirker fnotypen og derved modificerer arvegange Forst betydningen af genetisk variation Redegre for metoder til genetisk diagnostik og til kortlgning af gener for genetiske sygdomme Placering: 2. semester Undervisningssprog: Dansk Indgangskrav: Ingen Obligatoriske elementer: Deltagelse i velserne og godkendelse af velsesrapporterne Omfang i ECTS-point: 2 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelsninger og holdundervisning samt velser Bestelsesfrist: Inden deltagelse i eksamen i medicinsk genetik Kursus i sundhedspsykologi Navn p engelsk: Course in Health Psychology

-5-

Mlstning: Kurset skal give den studerende de ndvendige kundskaber inden for lgefagligt relevante psykologiske emner herunder perception, kognition og indlring, motivation og emotioner, menneskets udvikling, personlighed og intelligens, social psykologi, smerte- og stress teori samt basal indsigt i psykologisk metodik. Forml med kursus i medicinsk psykologi og sundhedspsykologi er, at den studerende efter endt kursus kan: Beskrive psykologiens metodologiske udvikling og hovedtrkkene i de forskellige psykologiske skoledannelser Redegre for rationalet bag den bio-psyko-sociale model og forbindelsesveje mellem psyke (hjerne) og soma (krop) Diskutere sundhedsadfrd og sygdomsperception, herunder socialkognitive modeller, smerteteori, placebo, begreber og modeller knyttet til psykosomatik og somatisering, samt psykiske egenskaber som risikofaktorer Beskrive lgefagligt relevante emner inden for perception, indlringsteori, hukommelse og kognition Definere drifts-modeller Redegre for emotioner, herunder forstelse af angst og depression i relation til sygdom i vrigt Redegre for vsentlige begreber i forbindelse med personlighedsteori Diskutere lgefagligt relevante aspekter af intelligensbegrebet samt arv og miljs betydning for psykiske egenskaber Definere begrebet stress Genkende stress-mediatorer Beskrive kriseteori Redegre for psykologiske forhold ved alvorlige diagnoser og kronisk sygdom Beskrive lgefagligt relevante udviklingspsykologiske teorier i livsforlb perspektiv Redegre for relevante socialpsykologiske forhold Diskutere disse forholds betydning for den kliniske beslutningsproces og patientkontakt Placering: 2. semester Undervisningssprog: Dansk Indgangskrav: Ingen Obligatoriske elementer: Ingen Omfang i ECTS-point: 0 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelsninger og holdundervisning Bestelsesfrist: Ikke obligatorisk 3. semester: Kursus i bevgeapparatet og nervesystemet Navn p engelsk: Course in the Locomotor System and the Nervous System Mlstning: Kurset skal give den studerende kundskaber om og forstelse for bevgeappartatetog nervesystemets biologiske processer p molekylrt-, cellulrt-, organ- og helkropsniveau. Undervisningen skal give de studerende en viden, en terminologi og en beskriveteknik, som kan anvendes ved patientundersgelse og kommunikation med patienter og andre behandlere. Denne viden skal vre baseret p et grundigt kendskab til de anatomiske strukturers morfologi, indbyrdes relationer og funktion. I kurset indgr desuden undervisning i embryologi. Forml med kursus i bevgeapparatet og nervesystemet er, at den studerende efter endt kursus kan: Beskrive den anatomiske opbygning af bevgeapparatet

-6-

Forklare disse strukturers funktion ved almindeligt forekommende bevgelser Beskrive den anatomiske opbygning af centralnervesystemet og sanseorganerne Redegre for disse organers funktion (fysiologi) og betydning for opretholdelse af normale livsfunktioner, herunder kognitive funktioner Beskrive de vigtigste neurotransmitteres syntese, metabolisme og virkninger i nervesystemets synapser Angive korrekte, svel danske som internationalt vedtagne fagudtryk for strukturer, funktioner og begreber Anvende disse termer til at give entydige fremstillinger af viden og iagttagelser Anvende den anatomiske og funktionelle viden ved udfrelse af klinisk relevante, almindelige undersgelser af bevgeapparatets og nervesystemets funktioner p tredje person Anvende den anatomiske viden ved tolkning af klinisk, billeddiagnostiske undersgelser Forklare udfrelse og tolkning af et antal almindelige klinisk neurofysiologiske undersgelser Redegre for den embryologiske udvikling af de i kurset behandlede organsystemer Forklare de mere almindelige og klinisk betydende medfdte misdannelser i disse organsystemer Diskutere de anatomiske, embryologiske og neurofysiologiske forhold, der kan ligge til grund for en funktionsforstyrrelse i de i kurset behandlede organsystemer Placering: 3. semester Undervisningssprog: Dansk Indgangskrav: Bestet eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter, bestet eksamen i celle- og vvsbiologi Obligatoriske elementer: Godkendt deltagelse i dissektionskursus. Aflevering og godkendelse af velsesrapport i fysiologi Omfang i ECTS-point: 7,5 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelsninger, holdundervisning samt velser Bestelsesfrist: Inden deltagelse i eksamen i bevgeapparatet og nervesystemet Tidligt klinisk ophold Navn p engelsk: Course in Early Clinical Training Mlstning: Den studerende skal efter kurset have kendskab til lgens daglige arbejde p et sygehus, til lgens funktion i samarbejdet med sygeplejersker og andre personalegrupper samt til hospitalslgens rolle overfor patienten. Forml med kursus i tidligt klinisk ophold er, at den studerende efter endt kursus kan: Forst de forskellige sider af lgearbejdet i et hospital, herunder: o Samarbejdet med andre faggrupper o Samspillet mellem forskellige specialer o Kommunikationen mellem lgen og patienten Placering: 3. semester Undervisningssprog: Dansk Indgangskrav: Bestet eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter og bestet eksamen i celle- og vvsbiologi, bestet eksamen i tidlig patientkontakt Obligatoriske elementer: Godkendelse af udfyldt logbog Omfang i ECTS-point: 5 Undervisnings- og arbejdsformer: To ugers ophold p en klinisk afdeling, hvor den studerende skal stifte bekendtskab med lgens arbejde i den sekundre sektor ved at flge en lge i dennes arbejde. Den studerende skal ogs flge andre personalegrupper, som lgen samarbejder med

-7-

Bestelsesfrist: Inden holdstning p 6. semester 4. semester: Kursus i hjerte og lunger Navn p engelsk: Course in the Heart and the Lungs Mlstning: Kurset skal give den studerende kundskaber om og forstelse for hjerte, lungerne og respirationsvejenes biologiske processer p molekylrt-, cellulrt-, organ- og helkropsniveau. Kurset skal desuden give kundskaber om og forstelse for kredslbets struktur og funktion. Formlet med kursus i hjerte og lunger er, at den studerende efter endt kursus kan: Beskrive hjertet, lungerne og luftvejenes makroskopiske og mikroskopiske anatomi, den embryonale udvikling samt de mest almindelige udviklingsanomalier Forklare blodets betydning for transport af ilt og kuldioksid Redegre for hjertets elektriske aktivitet p det cellulre niveau, det molekylre niveau og helkropsniveau og for de mest almindelige rytmeforstyrrelser Redegre for hmodynamikkens grundbegreber, arteriesystemet, vene- og lymfesystemets funktioner, hjertets pumpefunktion og perfusion, hjertets arbejde og den neurohumorale kontrol Redegre for stoftransporten over kapillrendotelet samt for dettes aktive funktioner Redegre for elektrokardiografi, herunder det patologiske ekg i hovedtrk Redegre for akut og kronisk blodtryksregulering, kompensatoriske mekanismer ved bldning, de enkelte organers perfusion, kredslbsreguleringen ved hjerteinsufficiens og chok Redegre for respirationsgassernes fysiske forhold, bevgelser i respirationssystemet samt i kredslb og vv Redegre for begreberne ventilation, alveolr ventilation, ddt rum, iltoptagelse og kuldioksidudskillelse, inklusiv beregning af disse strrelser Redegre for respirationens mekanik, perfusion samt for diffusionen af respirationsgasser i lunger og vv, transporten af ilt og kuldioxid i blodet, respirationens regulering Redegre for vsentlige patofysiologiske forhold, herunder restriktive og obstruktive lungelidelser, lungefunktionsprver, hypoksi Redegre for lungernes betydning i neutralitetsreguleringen og kvalitativt og kvantitativt for de vigtigste syre-base forstyrrelser og respirationsorganernes medvirken Placering: 4. semester Undervisningssprog: Dansk Indgangskrav: Bestet eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter, bestet eksamen i celle- og vvsbiologi og bestet eksamen i tidlig patientkontakt Obligatoriske elementer: Deltagelse i velserne er en forudstning for godkendelse af velsesrapporter og godkendelse af kurset. Omfang i ECTS-point: 0 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelsninger, holdundervisning samt velser Bestelsesfrist: Inden deltagelse i integreret eksamen i hjerte, lunger og energiomstning samt mave, tarm og lever. Kursus i mave, tarm og lever Navn p engelsk: Course in the Stomach, the Intestines and the Liver Mlstning: Kurset skal give den studerende kundskaber om og forstelse for mavens, tarmenes og leverens struktur og funktion, herunder fordjelse og absorption. Den studerende skal desuden gives forstelse for det intracellulre og det anabole stofskifte samt for stofskiftets regulering. Formlet med kursus i mave, tarm og lever er, at den studerende efter endt kursus kan:

-8-

Beskrive fordjelseskanalens makroskopiske og mikroskopiske anatomi og embryonale udvikling Redegre for den enzymatiske fordjelse af makronringsstofferne samt for de vrige processer, der indgr i fordjelse og absorption Forklare den videre transport af de optagne stoffer til de forskellige organer Redegre for transport i blodet af substrater, metabolitter, hormoner etc. Redegre for hovedtrkkene af det intracellulre stofskifte Redegre for hovedtrkkene af det anabole stofskifte Redegre for mekanismerne for stofskifteregulering Forklare xenobiotikas omstning og udskillelse Tilrettelgge en fuldgyldig kost Redegre for styringen af mavetarmkanalens funktioner Redegre for mavetarmkanalens motoriske funktioner Redegre for molekylre og energetiske forhold vedrrende den epiteliale transport af vand, salte og nringsstoffer Redegre for spytsekretion, ventrikelsekretion, galdesekretion og pankreassekretion p cellulrt og organniveau Placering: 4. semester Undervisningssprog: Dansk Indgangskrav: Bestet eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter, bestet eksamen i celle- og vvsbiologi og bestet eksamen i tidlig patientkontakt Obligatoriske elementer: velsesforberedelse, velser og efterbehandlingstimer. Deltagelse heri er en forudstning for godkendelse af velsesrapporter Omfang i ECTS-point: 0 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelsninger, holdundervisning og velser Bestelsesfrist: Inden deltagelse i den integrerede eksamen i hjerte, lunger, energiomstning samt mave, tarm og lever Kursus i energiomstning og muskler Navn p engelsk: Course in Metabolism and the Muscles Mlstning: Kurset skal give den studerende kundskaber om og forstelse for energiomstningen, dens regulering og stofskifteveje, herunder neutralitets- og varmereguleringsmekanismer. Formlet med kursus i energiomstning og muskler er, at den studerende efter endt kursus kan: Redegre kvalitativt og kvantitativt (direkte og indirekte kalorimetri) for energiomstningen og dens regulering under forskellige forhold Redegre kvalitativt og kvantitativt for tilpasningen af ventilation og kredslb til muskelarbejde Redegre for energiomstningens vigtigste stofskifteveje Redegre for neutralitetsreguleringen under muskelarbejde Redegre for temperaturreguleringen Redegre for organismens varmetab Redegre for varmetransporten fra kernen til skallen Redegre for reguleringen af varmebalancen Redegre for feber samt organismens reaktioner p hypo- og hypertermi Placering: 4. semester Undervisningssprog: Dansk

-9-

Indgangskrav Bestet eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter, bestet eksamen i celle- og vvsbiologi og bestet eksamen i tidlig patientkontakt Obligatoriske elementer: velsesforberedelse, velser og efterbehandlingstimer. Deltagelse heri er en forudstning for godkendelse af velsesrapporter Omfang i ECTS-point: 0 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelsninger, holdundervisning og velser Bestelsesfrist: Inden deltagelse i integreret eksamen i hjerte, lunge og energiomstning samt mave, tarm og lever Kursus i metodelre Navn p engelsk: Course in Methodology Mlstning: Kurset skal give den studerende kundskaber til at forst og forklare metodemssige og statistiske aspekter af medicinsk litteratur, samt kritisk at kunne vurdere anvendelsen af forskningsmetoder. Kurset skal give basalt kendskab til fagene epidemiologi, statistik, medicinsk videnskabsteori, medicinsk etik og medicinsk sociologisk metode. Formlet med kursus i metodelre er, at den studerende efter endt kursus kan: Analysere en medicinsk tekst, hvor der indgr statistiske eller epidemiologiske aspekter Bedmme statistiske aspekter, herunder faldgruber, i dagligdags kliniske problemer Foretage simple statistiske operationer og flge en statistisk tankegang Anvende og herunder forklare begreberne rater, incidens og prvalens Beskrive principper for gennemfrelse af kohorte- og case-kontrol-undersgelser Analysere en naturvidenskabelig argumentation Analysere de st af teorier, hypoteser m.v., der introduceres i lbet af kurset Analysere videnskabelige problemstillinger Formulere videnskaben som en proces Formulere at lgevidenskaben er bde en naturvidenskabelig og humanistisk disciplin Diskutere etiske grundbegreber og vsentlige etiske problemer Angive hovedprincipper for konstruktion af sprgeskema Overveje resultaterne af sprgeskemaundersgelser om sociale forhold, adfrd og helbred Placering: 4. semester Undervisningssprog: Dansk Indgangskrav: Bestet eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter, bestet eksamen i celle- og vvsbiologi og bestet eksamen i tidlig patient kontakt Obligatoriske elementer: Aflevering og godkendelse af skriftlige opgaver Omfang i ECTS-point: 0 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelsninger, eksaminatorier og holdundervisning Bestelsesfrist: Inden deltagelse i eksamen i metodelre. 5. semester: Bachelorprojekt Navn p engelsk: Bachelor Thesis Mlstning: Bachelorprojektet skal give den studerende erfaring med litteratursgning, problemformulering, skriftlig sammenstilling, fremlggelse og forsvar af eget projektarbejde inden for det sundhedsvidenskabelige emneomrde Forml med kurset er, at den studerende efter udarbejdelsen af bachelorprojektet kan: Arbejde problemorienteret, selvstndigt og videnskabeligt med et selvvalgt projekt, der er inden for det sundhedsvidenskabelige emneomrde

- 10 -

 Dokumentere en struktureret litteratursgning med fremdragelse af relevant litteratur Formidle projektet svel skriftligt som mundtligt Diskutere indholdet i projektet p et indledende videnskabeligt niveau Placering: 5. 6. semester Undervisningssprog: Dansk Indgangskrav: Bestet eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter, bestet eksamen i celle- og vvsbiologi, bestet eksamen i tidlig patientkontakt samt bestet eksamen i metodelre Obligatoriske elementer: Ingen Omfang i ECTS-point: 0 Undervisnings- og arbejdsformer: Selvstndigt arbejde under individuel vejledning, forelsninger og holdundervisning Bestelsesfrist: Ikke obligatorisk Kursus i immunologi Navn p engelsk: Course in Immunology Mlstning: Kurset skal give den studerende kendskab til antistoffernes og det lymfatiske systems opbygning, samt til immunsystemets struktur og funktion. Den studerende skal efter kurset kunne beskrive den inflammatoriske proces og anvendelsen af immunologiske principper i forebyggelse og behandling. Placering: 5. semester Undervisningssprog: Dansk Indgangskrav: Bestet eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter, bestet eksamen i celle- og vvsbiologi og bestet eksamen i tidlig patientkontakt Obligatoriske elementer: Kurset indeholder ingen obligatoriske elementer Omfang i ECTS-point: 0 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelsninger og holdundervisning Bestelsesfrist: Ikke obligatorisk Kursus i nyrer og urinveje Navn p engelsk: Course in the Renal System Mlstning: Kurset skal give den studerende kundskaber om og forstelse for nyrerne og urinvejenes struktur og funktion, herunder regulering af nyrens gennembldning, glomerulr filtration og tubulr reabsorption. Den studerende skal desuden kunne redegre for nyrens rolle i vitamin D-syntesen, kalciumstofskiftet, neutralitetsreguleringen og volumenreguleringen. Formlet med kursus i nyrer og urinveje er, at den studerende efter endt kursus kan: Redegre for nyrens generelle opbygning (anatomi) Redegre for nyrens generelle funktion (fysiologi), herunder nyrens behandling af salt, vand og nonelektrolytter samt dannelse af urin, inklusiv under visse sygdomme Redegre for den hormonale regulering af nyrefunktionen samt nyrens egen rolle i hormonproduktion Redegre for faktorer af betydning for nyrens iltforbrug Redegre for osmotisk diurese, herunder polyuri ved diabetes mellitus Redegre for nyrens rolle (og samspillet med lungerne) i neutralitetsreguleringen Redegre for nyrens rolle i osmolalitetsreguleringen og volumenreguleringen, herunder den hormonale og nervse regulering af nyren samt legemets vskefaser Redegre for de frafrende urinvejes anatomi og funktion, herunder miktionsmekanismen

- 11 -

Placering: 5. semester Undervisningssprog: Dansk Indgangskrav: Bestet eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter, bestet eksamen i celle- og vvsbiologi og bestet eksamen i tidlig patientkontakt Obligatoriske elementer: velsesforberedelse, velser og efterbehandlingstimer. Deltagelse heri er en forudstning for godkendelse af velsesrapporter Omfang i ECTS-point: 0 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelsninger, holdundervisning samt velser Bestelsesfrist: Inden deltagelse i den integrerede eksamen i nyrer, endokrinologi og blod Kursus i endokrinologi, reproduktion og blod Navn p engelsk: Course in Endocrinology, the Reproduction System and Blood Mlstning: Kurset skal give den studerende kundskaber om og forstelse for de endokrine organer og blodet, samt de mandlige og kvindelige knsorganers makro- og mikroskopiske struktur og funktion. De studerende skal desuden efter kurset kunne beskrive de endokrine organers hormonale virkningsmekanismer, herunder deres regulerings- og feedbackmekanismer. Formlet med kursus i endokrinologi, reproduktion og blod er at den studerende efter endt kursus kan Beskrive bkkenbundens, brystkirtlernes, de endokrine organers og de mandlige og kvindelige genitalorganers makro- og mikroskopiske anatomi samt embryonale udvikling Redegre for spermiogenese og ovulation samt forklare mekanismen ved reproduktion Beskrive strukturelle forandringer i de kvindelige genitalorganer under menstruationscyklus og under graviditet, herunder placentas og brystkirtlernes funktioner Redegre for hormonernes generelle virkningsmekanismer med fokus p receptorer og signaltransduktionsmekanismer Redegre for steroidhormonernes biokemi og virkningsmekanisme Beskrive i hovedtrk de endokrine funktioner belyst ved hyper- og hypofunktionstilstande, og i forbindelse hermed beskrive de vigtigste patologiske fund ved endokrine sygdomme Redegre for de vigtigste kvantitative endokrinologiske forhold Redegre for hovedtrk af hypothalamus- og hypofysefunktionerne Redegre for thyreoideafunktionen, herunder biosyntesen af thyreoideahormoner og deres betydningen for stofskiftet Redegre for calcium- og fosfat-stofskiftet samt reguleringen af knoglernes stofskifte, betydningen af calcitonin, vitamin D og parathyreoidea Redegre for hormoners regulering af metabolismen og organ-specifikt substrat-flow Redegre for fedtvvets endokrine funktioner Redegre for sukkerstofskiftet og reguleringen af blodsukkeret, herunder glukosetolerance, insulinresistens, og sukkersygeudvikling Redegre for organismens stressreaktioner og katabolisme Redegre for knsorganernes hormoner og funktioner, deres relation til hypofyse og hypothalamus samt fundamentale endokrinologiske aspekter af graviditeten Redegre for hovedtrk af vkstens biokemi, fysiologi og patofysiologi Redegre for blodets indhold af proteiner og metabolitter, erythrocyttens stofskifte og mekanismerne bag trombolyse og trombogenese Placering: 5. semester Undervisningssprog: Dansk

- 12 -

Indgangskrav: Bestet eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter, bestet eksamen i celle- og vvsbiologi, bestet eksamen i tidlig patientkontakt Obligatoriske elementer: velsesforberedelse, velser og efterbehandlingstimer. Deltagelse heri er en forudstning for godkendelse af velsesrapporter Omfang i ECTS-point: 0 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelsninger, holdundervisning og velser Bestelsesfrist: Inden deltagelse i den integrerede eksamen i nyrer, endokrinologi og blod Kursus i almen patologi Navn p engelsk: Basic Course in Pathology Mlstning: Den studerende skal efter kurset kunne genkende celle- og vvsforandringer inden for inflammation, kredslbsforstyrrelser, cellebeskadigelse og neoplasier. Placering: 5. semester Undervisningssprog: Dansk Indgangskrav: Bestet eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter, bestet eksamen i celle- og vvsbiologi, bestet eksamen i tidlig patientkontakt Obligatoriske elementer: Kurset indeholder ingen obligatoriske elementer Omfang i ECTS-point: 0 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelsninger og holdundervisning Bestelsesfrist: Ikke obligatorisk Kursus i almen farmakologi og toksikologi Navn p engelsk: Basic Course in Pharmacology and Toxicology Mlstning: Kurset skal give den studerende kundskaber om og forstelse for grundlggende farmakologiske og toksikologiske begreber, herunder farmakodynamiske og farmakokinetiske begreber. Den studerende skal desuden kunne redegre for det molekylre grundlag for lgemiddel virkning, dosis-virkningsforhold samt med udgangspunkt i strre lgemiddelgrupper forklare virkning, anvendelse, bivirkninger og lgemiddelinteraktioner. Formlet med kursus i almen farmakologi og toksikologi er, at den studerende efter endt kursus kan: Forklare basale farmakologiske grundbegreber, herunder bl.a. receptorbegrebet, agonisme, antagonisme, affinitet og dosis-virkning sammenhnge Forklare basale principper inden for lgemiddelopdagelse og -udvikling Beskrive farmokodynamiske og farmakokinetiske grundbegreber Redegre for lgemiddeloptagelse, molekylre virkningsmekanismer, virkning i kroppen, metabolisering og udskillelse samt betydning af genetisk variation for disse processer Redegre p et molekylrt grundlag for interaktioner mellem lgemidler og biomolekyler Beskrive toksikologiske grundbegreber inden for almen toksikologi Forklare virkningsmekanismer, anvendelse, bivirkninger og interaktioner for udvalgte strre lgemiddelgrupper Placering: 5. semester Undervisningssprog: Dansk Indgangskrav: Bestet eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter, bestet eksamen i celle- og vvsbiologi, bestet eksamen i tidlig patientkontakt Obligatoriske elementer: Kurset indeholder ingen obligatoriske elementer Omfang i ECTS-point: 0 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelsninger og holdundervisning Bestelsesfrist: Ikke obligatorisk

- 13 -

6. semester: Mikrobiologisk velseskursus Navn p engelsk: Course in Microbiology Mlstning: Opn et grundlggende kendskab til sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Herunder: Mikroorganismers forekomst og klassifikation, metoder til pvisning af mikroorganismer, principper til forebyggelse af infektioner samt principper for behandling af infektioner med antibiotika. Formlet med mikrobiologisk velseskursus er, at den studerende efter endt kursus kan: Redegre for metoder, der anvendes til direkte pvisning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer ved mikroskopi, dyrkning, antigen- og nukleinsyrepvisning, samt for metoder, der anvendes til direkte pvisning af mikroorganismerne ved antistofundersgelser Angive de vigtigste sygdomsfremkaldende mikroorganismer, deres forekomst og klassifikation Redegre for deres biologiske og patogene egenskaber og immunitetsforholdene ved de infektioner, de kan forrsage, samt mulighederne for forebyggelse og behandling Beskrive principper, metoder (samt de anvendte stoffer) til forebyggelse af infektioner (herunder sygehusinfektioner) ved hjlp af sterilisation, desinfektion og aseptisk teknik Beskrive antibiotikas virkning p mikroorganismer, forklare resistensudvikling samt redegre for principperne for behandling af infektioner med antimikrobiel kemoterapi, herunder antiviral behandling Placering: 6. semester Undervisningssprog: Dansk Indgangskrav: Bestet eksamen i bevgeapparatet og nervesystemet, bestet eksamen i hjerte, lunger, energiomstning samt mave, tarm og lever, godkendt tidligt klinisk ophold Obligatoriske elementer: Deltagelse i velserne og godkendelse af velsesrapporterne. velsesforberedelse, velser og efterbehandlingstimer. Omfang i ECTS-point: 7,5 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelsninger, holdundervisning og velser Bestelsesfrist: Inden integreret eksamen i infektionssygdomme, lungesygdomme, endokrinologi og bevgeapparatets sygdomme Kursus i kliniske sygdomsenheder og miljmedicin Navn p engelsk: Course in Clinical Medicine and Environmental Medicine Mlstning: Kurset skal give den studerende et solidt kendskab til symptomer, diagnostik og behandling af almindelige tilstande inden for infektionsmedicin, lungesygdomme, endokrinologi og bevgeapparatets sygdomme og orienterende viden om symptomer og diagnostik inden for de samme omrder. Desuden skal kurset give den studerende forstelse for patofysiologiske processer og bevidsthed om videnskabelige principper for udforskning af rsager, forebyggelse og behandling af de behandlede sygdomme. Der er inkluderet farmakologiske og epidemiologiske problemstillinger, der knytter sig til de behandlede temaer. Forml med kursus i kliniske sygdomsenheder og miljmedicin er, at den studerende efter endt kursus kan: Diskutere symptomer og diagnostik Forklare behandling af almindelige tilstande inden for de enkelte medicinske omrder Redegre for symptomer og diagnostik af sjldnere tilstande inden for de samme omrder Forklare patofysiologiske processer p organ-, celle- og molekylrniveau Beskrive de pato-anatomiske forandringer, der danner diagnostisk grundlag inden for de sygdomme, der behandles i kurset, med fagets terminologi

- 14 -

Formulere de videnskabelige principper for udforskning af rsager, forebyggelse og behandling af de almindeligt forekommende sygdomme
Redegre for og benytte principper for risikovurdering til diskussion af helbredsproblemer og forebyggelsesstrategier i forbindelse med de vsentligste miljfaktorer for enkeltindivider og grupper, herunder risikogrupper

Placering: 6. semester Undervisningssprog: Dansk Indgangskrav: Bestet eksamen i bevgeapparatet og nervesystemet, bestet eksamen i hjerte, lunger, energiomstning samt mave, tarm og lever, godkendt tidligt klinisk ophold Obligatoriske elementer: Kurset indeholder ingen obligatoriske elementer Omfang i ECTS-point: 0 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelsninger og holdundervisning Bestelsesfrist: Ikke obligatorisk

7 Eksamensbeskrivelser
Uddannelsen til bachelor i medicin indeholder flgende eksamener: 1. semester: Eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter Navn p engelsk: Exam in Basic Human Biology and the Chemical Components of the Cell Forml med eksamen er med udgangspunkt i en simpel, flles medicinsk case at afprve, om den studerende kan: Anvende en tilstrkkelig bred, grundlggende viden om den raske humane organismes struktur, mikroskopisk samt makroskopisk Anvende en tilstrkkelig bred, grundlggende viden om den raske humane organismes funktionelle grundtrk, derunder hovedtrk ved et fysiologisk samspil mellem forskellige organsystemer Fortolke simple afvigelser fra normaltilstanden, i det omfang dette kan forventes med baggrund i en basal viden om de enkelte organismedeles normale struktur, funktion og samspil Med udgangspunkt i samme flles case afprves det, om den studerende kan: Demonstrere almen kemisk viden, herunder energetiske og kinetiske forhold for kemiske reaktioner (inklusive enzymkatalyserede reaktioner), og kvantitativt kan behandle syre/baseforhold af oplsninger, herunder biologiske buffersystemer Anvende en basal viden om organisk og uorganisk kemi, herunder beskrive kemiske og fysiske egenskaber af et molekyle (inklusive lgemidler og biomolekyler) ud fra en strukturformel (eller et systematisk navn), blandt andet med hensyn til oplselighed, ladnings- og syre/baseforhold, stereokemi, molekylre vekselvirkninger og mulige kemiske reaktioner Placering: Efter 1. semester Omfang i ECTS-point: 17 Indtegningsbetingelser til eksamen: Godkendelse af velser i cellens kemiske komponenter Prveform: 4 timers skriftlig prve Tilladte hjlpemidler: Kemiske data og oversigter af J. og M.R. Christoffersen, 2003-udgaven samt egen lommeregner uden lagrede data Censurform: Intern Karakterskala: Bestet/ikke bestet Bestelsesfrist: Inden holdstning p 3. semester

- 15 -

Eksamen i tidlig patientkontakt Navn p engelsk: Exam in Introduction to the Patient Forml med den skriftlige del af eksamen er at afprve, om den studerende kan: Diskutere mdet med patienten p baggrund af en samlet skriftlig fremstilling, der baseres p o En beskrivelse og analyse af patientens livshistorie o En beskrivelse og analyse af kommunikationen med patienten og udviklingen i kommunikationen gennem samtaleforlbet o En analyse af udvalgte passager ved hjlp af bndudskrift o En beskrivelse af egne oplevelser i forlbet Forml med den mundtlige del af eksamen er med udgangspunkt i den godkendte, skriftlige rapport at afprve, at den studerende kan: Forklare patientperspektivet og lge-patient forholdet Beskrive de gennemgede teorier og deres anvendelse p den konkrete patients historie Beskrive kommunikationsredskaber anvendt i et konkret patientsamtaleforlb Redegre for basale etiske normer for patientkontakt (tavshedspligt, patientautonomi etc.) Placering: 1. semester Omfang i ECTS-point: 2 Indtegningsbetingelser til eksamen: Deltagelse i holdundervisningen vedrrende tavshedspligt, deltagelse i tutorlgeundervisningen, godkendelse af rapport i tidlig patientkontakt og godkendt kursus i frstehjlp Prveform: Mundtlig prve p baggrund af den godkendte rapport Tilladte hjlpemidler: Ingen Censurform: Ekstern Karakterskala: Bestet/ikke bestet Bestelsesfrist: Inden holdstning p 3. semester 2. semester: Eksamen i medicinsk celle- og vvsbiologi Navn p engelsk: Exam in Medical Cell and Tissue Biology Forml med eksamen er at afprve, om den studerende kan: Redegre for cellers strukturer og funktioner Redegre for overfrsel af genetisk information Forklare anvendelsen af genteknologiske metoder i medicinske sammenhnge Redegre for cellecyklus og apoptotiske processer Forklare cellens kommunikation Redegre for vvs 3D strukturer Placering: 2. semester Omfang i ECTS-point: 10 Indtegningsbetingelser til eksamen: Deltagelse i velserne og godkendelse af velsesrapporterne p kurset i medicinsk celle- og vvsbiologi, for biokemidelens vedkommende endvidere deltagelse i velsesplanlgningen samt i efterbehandlingen Prveform: 4 timers skriftlig eksamen samt en 30 minutters spotprve Tilladte hjlpemidler: Egen lommeregner uden lagrede data. Documenta Physiologica et Biochemica omdeles Censurform: Ekstern Karakterskala: 7-trinsskalaen Bestelsesfrist: Inden holdstning p 3. semester

- 16 -

Eksamen i medicinsk genetik Navn p engelsk: Exam in Medical Genetics Forml med eksamen er at afprve, om den studerende kan: Forst basale genetiske problemstillinger og genetik set i sammenhng med andre fag Forst sammenhnge mellem genotyper og fnotyper Forst forskellige typer af mutationer, deres opsten og betydning for personen selv og personens brn Redegre for arvegange, herunder beregning af risikoen for, at sygdommen gives videre til nste generation Forst samspillet mellem genetiske, epigenetiske og miljmssige faktorer, der pvirker fnotypen og derved modificerer arvegange Forst betydningen af genetisk variation Redegre for metoder til genetisk diagnostik og til kortlgning af gener for genetiske sygdomme Placering: 2. semester Omfang i ECTS-point: 3 Indtegningsbetingelser til eksamen: Deltagelse i velserne og godkendelse af velsesrapporterne p kurset i medicinsk genetik Prveform: 2 timers skriftlig eksamen Tilladte hjlpemidler: Ingen Censurform: Ekstern Karakterskala: Bestet/ikke bestet Bestelsesfrist: Inden afslutning af bacheloruddannelsen Eksamen i sundhedspsykologi Navn p engelsk: Exam in Health Psychology Forml med eksamen er at afprve, om den studerende kan: Beskrive psykologiens metodologiske udvikling Redegre for rationalet bag den bio-psyko-sociale model og forbindelsesveje mellem psyke (hjerne) og soma (krop) Diskutere sundhedsadfrd og sygdomsperception Beskrive lgefagligt relevante emner inden for perception, indlringsteori, hukommelse og kognition Definere drifts-modeller Redegre for emotioner Redegre for vsentlige begreber i forbindelse med personlighedsteori Diskutere lgefagligt relevante aspekter af intelligensbegrebet samt arv og miljs betydning for psykiske egenskaber Definere begrebet stress Genkende stress-mediatorer Beskrive kriseteori Redegre for psykologiske forhold ved alvorlige diagnoser og kronisk sygdom Beskrive lgefagligt relevante udviklingspsykologiske teorier i livsforlb perspektiv Redegre for relevante socialpsykologiske forhold Diskutere disse forholds betydning for den kliniske beslutningsproces og patientkontakt Placering: 2. semester

- 17 -

Omfang i ECTS-point: 5 Indtegningsbetingelser til eksamen: Ingen Prveform: 3 timers skriftlig eksamen med essayopgaver og spotsprgsml Tilladte hjlpemidler: Alle, dog ikke apparater der muliggr ekstern kommunikation Censurform: Ekstern Karakterskala: 7-trinsskala Bestelsesfrist: Inden afslutning af bacheloruddannelsen 3. semester: Integreret eksamen i bevgeapparatet og nervesystemet Navn p engelsk: Exam in the Locomotor System and the Nervous System Forml med eksamen er at afprve, om den studerende kan: Besvare tilfredsstillende to sprgsml, der trkkes fra en i forvejen offentliggjort liste, omfattende ca. 145 sprgsml, der til sammen omfatter anatomiske beskrivelser, redegrelser for normale funktioner i bevgeapparatet og nervesystemet, redegrelser for embryologiske udviklingsforlb, redegrelser for klinisk neurofysiologiske undersgelser og objektiv undersgelse af tredje person (figurant) Placering: 3. semester Omfang i ECTS-point: 17,5 Indtegningsbetingelser til eksamen: Aflevering og godkendelse af velsesrapport i fysiologi samt gennemfrt og godkendt dissektionskursus Prveform: Mundtlig prve, inkl. praktisk prve (spotprve) Tilladte hjlpemidler: Ingen Censurform: Ekstern Karakterskala: 7-trinsskalaen Bestelsesfrist: Inden holdstning p 6. semester 4. semester: Integreret eksamen i hjerte, lunger, energiomstning samt mave, tarm og lever Navn p engelsk: Exam in the Heart, the Lungs, the Stomach, the Intestines and the Liver Forml med eksamen er at afprve, om den studerende kan: Redegre for de makroskopiske og mikroskopiske forhold, der vedrrer de organer og organsystemer, som indgr i det integrerede kursus Redegre for de biokemiske reaktioner og systemer, der indgr i de anfrte organer og organsystemer Forklare de fysiologiske forhold og processer, der indgr/foregr i de anfrte organer og organsystemer Beskrive patofysiologiske tilstande og processer, som kan illustrere de normalfysiologiske forhold Placering: 4. semester Omfang i ECTS-point: 17,5 Indtegningsbetingelser til eksamen: Aflevering og godkendelse af velsesrapporterne i kursus i hjerte og lunger, kursus i energiomstning og muskler samt kursus i mave, tarm og lever Prveform: 6 timers skriftlig prve, evt. inkl. praktisk prve (spotprve) Tilladte hjlpemidler: Egen lommeregner uden lagrede data. Metaboliske kort, biokemisk formelsamling og Documenta Physiologica omdeles Censurform: Ekstern Karakterskala: 7-trinsskalaen

- 18 -

Bestelsesfrist: Inden holdstning p 6. semester Eksamen i metodelre Navn p engelsk: Exam in Methodology Forml med eksamen er at afprve, om den studerende kan: Analysere en medicinsk tekst, hvor der indgr statistiske eller epidemiologiske aspekter Bedmme statistiske aspekter, herunder faldgruber, i dagligdags kliniske problemer Foretage simple statistiske operationer og flge en statistisk tankegang Anvende, herunder forklare, begreberne rater, incidens og prvalens Beskrive principper for gennemfrelse af kohorte- og case-kontrol-undersgelser Analysere en naturvidenskabelig argumentation Analysere de st af teorier, hypoteser m.v., der introduceres i lbet af kurset Analysere videnskabelige problemstillinger Formulere videnskaben som en proces Formulere at lgevidenskaben er bde en naturvidenskabelig og humanistisk disciplin Diskutere etiske grundbegreber og vsentlige etiske problemer Angive hovedprincipper for konstruktion af sprgeskema Overveje resultaterne af sprgeskemaundersgelser om sociale forhold, adfrd og helbred Placering: 4. semester Omfang i ECTS-point: 7,5 Indtegningsbetingelser til eksamen: Aflevering og godkendelse af hjemmeopgave i metodelre Prveform: 48 timers skriftlig hjemmeopgave Tilladte hjlpemidler: Alle Censurform: Intern Karakterskala: 7-trinsskalaen Bestelsesfrist: Inden eksamen i bachelorprojekt 5. semester: Eksamen i bachelorprojekt Navn p engelsk: Exam in Bachelor Thesis Forml med eksamen er at afprve, om den studerende kan: Arbejde problemorienteret, selvstndigt og videnskabeligt med et selvvalgt projekt, der er inden for det sundhedsvidenskabelige emneomrde Dokumentere en struktureret litteratursgning med fremdragelse af relevant litteratur Formidle projektet svel skriftligt som mundtligt Diskutere indholdet i projektet p et indledende videnskabeligt niveau Placering: 5./6. semester Omfang i ECTS-point: 10 Indtegningsbetingelser til eksamen: Bestet eksamen i basal humanbiologi og cellens kemiske komponenter, bestet eksamen i celle- og vvsbiologi, bestet eksamen i tidlig patientkontakt samt bestet eksamen i metodelre Prveform: 30 minutter fordelt p 10 minutters mundtlig fremlggelse af opgaven med anvendelse af AV-udstyr og 15 minutters mundtlig overhring med vgt p forstelse af videnskabelige problemstillinger rejst i opgaven, 5 minutters votering. Tilladte hjlpemidler: Ingen Censurform: Ekstern Karakterskala: 7-trinsskalaen

- 19 -

Bestelsesfrist: Inden afslutning af bacheloruddannelsen

Integreret eksamen i nyrer, endokrinologi og blod Navn p engelsk: Exam in the Renal System, Endocrinology and Blood Forml med eksamen er at afprve, om den studerende kan: Redegre for de makroskopiske og mikroskopiske forhold, der vedrrer de organer og organsystemer, som indgr i det integrerede kursus Redegre for de biokemiske reaktioner og systemer, der indgr i de anfrte organer og organsystemer Forklare de fysiologiske forhold og processer, der indgr/foregr i de anfrte organer og organsystemer Beskrive patofysiologiske tilstande og processer, som kan illustrere de normalfysiologiske forhold Placering: 5. semester Omfang i ECTS-point: 17,5 Indtegningsbetingelser til eksamen: Aflevering og godkendelse af velsesrapporterne i kurset i nyrer og urinveje og i kurset i endokrinologi, reproduktion og blod. Prveform: 4 timers skriftlig prve, evt. inkl. praktisk prve (spotprve) Tilladte hjlpemidler: Egen lommeregner uden lagrede data. Metaboliske kort, biokemisk formelsamling, Documenta Physiologica og oversigt over koagulationsveje omdeles. Censurform: Ekstern Karakterskala: 7-trinsskalaen Bestelsesfrist: Inden afslutning af bacheloruddannelsen

Eksamen i immunologi, almen patologi samt almen farmakologi og toksikologi Navn p engelsk: Exam in Immunology, Basic Pathology, and Basic Pharmacology and Toxicology Forml med eksamen er at afprve, om den studerende kan: Forklare immunsystemets opbygning og reaktioner, herunder mulige mekanismer bag immunologiske reaktioner Forklare immunitet mod infektise agens og cancer Bedmme betydningen af immunologiske reaktioner (defekter svel som hypersensibilitet og autoimmunitet) for sundhed og sygdom Analysere anvendelsen af immunologiske faktorer (som fx antistoffer, cytokiner, vacciner) i diagnose, forebyggelse og behandling af sygdomme Beskrive og ved mikroskopi genkende celle- og vvsforandringer inden for: o Inflammation & infektionspatologi o Kredslbsforstyrrelser o Adaptation og cellebeskadigelse o Almene patologiske reaktioner i centralnervesystemet o Neoplasier og vrige vkstforstyrrelser Forklare basale farmakologiske grundbegreber, herunder bl.a. receptorbegrebet, agonisme, antagonisme, affinitet og dosis-virkning sammenhnge. Forklare basale principper inden for lgemiddelopdagelse og -udvikling Beskrive farmokodynamiske og farmakokinetiske grundbegreber

- 20 -

Redegre for lgemiddeloptagelse, molekylre virkningsmekanismer, virkning i kroppen, metabolisering og udskillelse, samt betydning af genetisk variation for disse processer Redegre p et molekylrt grundlag for interaktioner mellem lgemidler og biomolekyler Beskrive toksikologiske grundbegreber inden for almen toksikologi Forklare principper inden for lgemiddeltoksikologi, herunder beskrivelse af bivirkninger Forklare virkningsmekanismer, anvendelse, bivirkninger og interaktioner for udvalgte strre lgemiddelgrupper Placering: 5. semester Omfang i ECTS-point: 10 Indtegningsbetingelser til eksamen: Ingen Prveform: 3 timers skriftlig prve Tilladte hjlpemidler: Egen lommeregner uden lagrede data. Censurform: Ekstern Karakterskala: 7-trinsskala Bestelsesfrist: Inden afslutning af bacheloruddannelsen 6. semester: Integreret eksamen i kliniske sygdomsenheder og miljmedicin Navn p engelsk: Exam in Clinical Medicine and Environmental Medicine Forml med eksamen er at afprve, om den studerende kan: Diskutere symptomer og diagnostik Forklare behandling af almindelige tilstande inden for de enkelte medicinske omrder Redegre for symptomer og diagnostik af sjldnere tilstande inden for de samme omrder Forklare patofysiologiske processer p organ-, celle- og molekylrniveau Beskrive de pato-anatomiske forandringer, der danner diagnostisk grundlag inden for de sygdomme, der behandles i kurset, med fagets terminologi Formulere de videnskabelige principper for udforskning af rsager, forebyggelse og behandling af de almindeligt forekommende sygdomme Redegre for og benytte principper for risikovurdering til diskussion af helbredsproblemer og
forebyggelsesstrategier i forbindelse med de vsentligste miljfaktorer for enkeltindivider og grupper, herunder risikogrupper

Placering: 6. semester Omfang i ECTS: 20 Indtegningsbetingelser til eksamen: Godkendt deltagelse i mikrobiologisk velseskursus Prveform: 6 timers skriftlig prve Tilladte hjlpemidler: Egen lommeregner uden lagrede data Censurform: Ekstern Karakterskala: 7-trinsskala Bestelsesfrist: Inden afslutning af bacheloruddannelsen

8 Valgfag og bachelorprojekt
P uddannelsen til bachelor i medicin udbydes ikke valgfag.9 Stk. 2. P studiets 5. eller 6. semester skal den studerende udarbejde et bachelorprojekt, jf. 6 og 7. Opgaven skal demonstrere den studerendes evne til p kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde videnskabelige problemstillinger inden for et relevant, afgrnset sundhedsvidenskabeligt
9

Uddannelsesbekendtgrelsens 16, stk. 3 og 4

- 21 -

emne.10 Opgaven skal vre udfrdiget i overensstemmelse med den godkendte projektplan og have et omfang svarende til ca. 10 A4 sider i skrifttypen Times New Roman, skriftstrrelse 12, ekskl. litteraturliste, figurer og noter. Opgaven skal indledes med et resume p dansk p hjst 250 ord, der sammenfatter problemstilling, anvendt metode, vsentlige resultater, evt. diskussion og en konklusion. Stk. 3. Efter aflevering af opgaven skal den studerende fremlgge og forsvare denne i forbindelse med eksaminationen. Stk. 4. Ved bedmmelsen af bachelorprojektet skal der ud over det faglige indhold lgges vgt p den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold skal vgtes tungest.

Kapitel 4 Ikrafttrden
Denne studieordning trder i kraft den 1. september 2006 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med denne termin. Endvidere glder studieordningen ogs for studerende, der er optaget med studiestart pr. 1. februar 2006. ndringerne godkendt af dekanen juli 2007 trder i kraft den 1. september 2007. Yderligere ndringer til studieordningen er godkendt af studienvnet den 23. oktober 2007 og godkendt af dekanen december 2007. ndringerne trder i kraft pr. 1. september 2007 bortset fra reglerne om reeksamen, der frst trder i kraft for de eksamener, der afholdes efter den 1. februar 2008. ndringer vedr. 6. semester samt bachelorprojekt og kursus i almen farmakologi og toksikologi er godkendt af dekanen den 30. juni 2008 og trder i kraft pr. 1. september 2008. Kapitel 3-4 udgr pr. 1. september 2009 og erstattes af ny fllesdel. ndringer vedr. eksamen i metodelre er godkendt af dekanen den 24. november 2008 og trder i kraft pr. 1. september 2008. ndringer vedr. mlstning for introduktionskursus og bestelsesfrist for eksamen i sundhedspsykologi er godkendt af dekanen den 7. januar 2009 og trder i kraft pr. 1. februar 2009. ndringer vedr. medicinsk kemi, bacheloropgave og svel kursus som integreret eksamen i kliniske sygdomsenheder og miljmedicin er godkendt af dekanen 23. september 2009 og trder i kraft pr. 1. februar 2010.

10

Uddannelsesbekendtgrelsens 16, stk. 5

- 22 -