Svejseberegninger, grundlæggende

Svejsninger

• De
  forskellige spændinger :
σt (træk/tryk)
σb (bøjning)
(forskydning)
• A-mål
• Sømklasser I, II, III og kvaliteten for disse (DS 412 er disse benævnt A, B og C)
• Maximale og minimale kantsømdimensioner
• Korrektionsfaktorer c1
• Dimensionering / kontrol af svejsesømme
Normalkraft ”Fv” (Kan både være træk og tryk)

N Fv

Fv
 Forskydning ”Fh”

Fh
Moment ”M”

M
Torsion ”T” (Vridning)

T
Konstruktion påvirket af normalkraft ”Fv”, forskydningskraft ”Fh” og moment ”M”

Fv

M Fh

Fv
Nomielle a-mål
 Sømklasser

• Sømklasse I (Ved kontrol skal sømmen mindst opnå karakteren B, høj

kvalitet)
• Sømklasse II (Ved kontrol skal sømmen mindst opnå karakteren C, normal
kvalitet)
• Sømklasse III ( Ved kontrol skal sømmen mindst opnå karakteren C, ved
udvidet kontrol skal svejsesømmen mindst opnå karakteren D, jævn kvalitet

• I Maskinståbi kan læses mere om de forskellige karakterer som

svejsesømme skal have.
siderne 394 og 395 , udgave 9
 Maximale og minimale kantsømdimensioner
• En kantsøm må ikke være mindre end a = 3 mm
• En kantsøm må generelt ikke være større end 20 mm. Er de større skal
bæreevnen dokumenteres ved forsøg. Dette forekommer dog også
kun ved specielle konstruktioner, og ikke ved ”almindelig” svejsninger.
• Det beregningsmæsige a-mål må højst være = godstykkelsen på den
mindste pladetykkelse gange 0,8 ( t x 0,8) ved almindelige kulstofstål,
ST 235, ST 355, ST 420
• En kantsøm må ikke være kortere end 8 x a, dog mindst 40 mm
 Korrektionsfaktorer for svejsninger
Ved svejsninger anvendes der typisk nogle korrektionsfaktorer.
Disse anvendes b.la på sømklasser, materialer eller belastningens type. Det kan være rolig,
varierende eller vekslende belastningstyper.
Der kan også anvendes nogle faktorer, hvor selve kraften / kræfterne skal ganges med, så det i
princippet er en større kraft der indgår i beregningerne.
Derudover er der forskellige korrrektionsfaktorer i henhold til Direktiver / Regulativer, der
beskriver dette specifikt for et enkelt område

Vi skal dog kun i dette kompendie beskæftige os med korrektionsfaktorerne C1.

I Maskinståbi er de benævnt I,II og III, og i DS 412 er de benævnt som A,B og C.
 Korrektionsfaktor C1

Sømklasse I (A) II (B) III (C)

F (træk) 1,8 1,5 1,4
F (tryk) 1,7 1,4 1,4
F (forskydning) 1,2 1,0 1,0
M (moment) 1,8 1,5 1,4

Uddrag af Maskinståbi, udgave 9, side 396,

samt Dansk Standard DS 412 (Stålkonstruktioner)
 Formler for svejsning ved kantsømme
og stumpsømme, hvor der ikke stilles specielle krav via direktiv eller regulativ

Tabel 1
C1= tabel 1 (Tal) Sømklasse
Normalkraft F = Kraft ( N)
= til A = Areal (mm2) I II III (C)
(A) (B)
F (træk)
Moment = til C1= tabel 1 (Tal) 1,8 1,5 1,4
M = Moment ( N mm)
A = Areal (mm2) F (tryk)
1,7 1,4 1,4
F (forskydning)
Forskydning till C1= tabel 1 (Tal) 1,2 1,0 1,0
F = Kraft ( N)
A = Areal (mm2) M, T (moment)
1,8 1,5 1,4

till C1= tabel 1 (Tal)

T = Moment ( N mm) Sammensat spænding
Vridning A = Areal (mm2)
  til

𝜎  𝑡𝑖𝑙 𝑜𝑔 𝜏 𝑡𝑖𝑙 ( 𝑆𝑒 𝑒𝑟𝑓𝑎𝑟𝑖𝑛𝑔𝑠𝑣 æ 𝑟𝑑𝑖𝑒𝑟 𝑓𝑜𝑟 𝑛𝑜𝑟𝑚𝑎𝑙 𝑜𝑔 𝑓𝑜𝑟𝑠𝑘𝑦𝑑𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑠𝑝 æ 𝑛𝑑𝑖𝑛𝑔𝑒𝑟 , 𝑠𝑘𝑒𝑚𝑎 1)

Formler for svejsning med længdesømme og tværsømme i
samme svejsesamling

  ≤ 𝐴𝑡 𝑥 𝑓𝑦𝑑 + 𝐴𝑙 𝑥 𝑓𝑦𝑑
𝐹
Her beregnes kraften F
𝑐σ1 √3 𝑥 𝑐 τ 1 som svejsningen kan optage

𝐹
𝜎  𝐹= Her beregnes spændingerne
𝐴𝑡 𝐴𝑙
+ I svejsningen
𝑐𝜎 1 √3∗ 𝑐𝜏 1

F  = Kraft
AT = Det samlede sømsnitareal for tværsømme
AL= Det samlede sømsnitareal for længdesømme
fyd = Den regningsmæssige flydespænding
= Korrektionsfaktor for svejsninger hidhørende fra træk
1= Korrektionsfaktor for svejsninger hidhørende fra forskydning
Korrektionsfaktorerne c1 , se tidligere skema
Eller Maskinståbi side 396

Beregningsmetoden er i henhold til DS 412

 Formler for svejsning med længdesømme og tværsømme i
samme svejsesamling

𝑀 𝑓𝑦𝑑
τ  𝑀 =2∗ 𝑐 1 ∗ ≤
𝐴 𝑇 ∗ 𝐿 2+ 𝐴𝐿∗ 𝐿 1 √3

M
  = Moment
AT = Det samlede sømsnitareal for tværsømme
AL= Det samlede sømsnitareal for længdesømme
fyd = Den regningsmæssige flydespænding
1= Korrektionsfaktor for svejsninger hidhørende fra forskydning

𝑆𝑎𝑚𝑚𝑒𝑛𝑠𝑎𝑡
  𝑠𝑝 æ 𝑛𝑑𝑖𝑛𝑔 𝑖 𝑠𝑣𝑒𝑗𝑠𝑛𝑖𝑛𝑔
  i =

Drejningsmoment, se næste side Korrektionsfaktorerne c1 , se tidligere skema

Eller Maskinståbi side 396
Beregningsmetoden er i henhold til DS 412
 Drejningsmoment for svejsninger M = F * L

Svejst 2 sider Svejst 3 sider Svejst 4 sider

L L L
F F F
 Erfaringstal for normal-og forskydningsspændinger
Erfaringsskema
Spændingerne er angivet i N/mm2
Konstruktionseksempler

Normalsnit må ikke indeholde svejsesømme

Dårlig Bedre
Konstruktionseksempler

Skærpning bør undgås

Dårlig Bedre
Konstruktionseksempler

Reces og skærpning bør undgås

Dårlig Bedre
Konstruktionseksempler

Svejsesøm i pakfladen bør undgås

Dårlig Bedre
Konstruktionseksempler

Ophobning af svejsesømme bør undgås

Dårlig Bedre
Konstruktionseksempler

Fordel længdesømmene hvis muligt

Dårlig Bedre
Konstruktionseksempler

Svejsesømme ved endebunde er særligt udsatte

Regler for svejste konstruktioner

I Maskinståbi, udgave 9, side 401 – 404, findes yderligere tips til

hvordan de optimale konstruktionsdetaljer udføres
når der anvendes svejsning