5.5 Ladeskala.

(side 84)
(t) = deplacement D.W. (t) = ddvgt T (t/cm) = nedtrykningsvgt (evt.
(t/m)) (mt/m))

S (mt/cm) = styrlastighedsmomentet (evt.

KM (m) = metacentrets hjde over klen (KMT)

B (m) = opdriftscentrets afstand fra F (m) = flydecentrets afstand fra

KB(m) =

(B er opdriftscenteret)

(F er tyngdepunktet for vandliniearealet)

5.6 Hydrostatiske kurver. (side 85)

T/CM(t/cm) = Nedtrygningsvgt. (evt.
(t/m))

WL - area (m2) = Vandlinieareal. MCT (mt/cm) = Styrlastighedsmomentet. (evt. Wettet surface (m2) = Vd overflade. KB (m) = Opdriftscenterets hjde over klen. KMT (m) = Metacenterets hjde over klen.
(mt/m))

F (m) = Flydecenterets afstand fra middelspantet. B (m) = Opdriftscenterets afstand fra middelspantet. = Kassekoefficienten.

side 1

2.1 Dybdegang og styrlastighed. (side 23)

d m (m) = middeldybdegang d f (m) = dybdegang for d a (m) = dybdegang agter (m) = Trim
Middeldybdegang.

d m (m) =

d f (m) + d a (m) 2

Trimmet er forskellen mellem dybdgang agter og dybdgang for. Trimmet regnes for negativ, nr da er mindre end df, og skibet siges at ligge p nsen.
(m)

= d a (m) - d f (m)
(m)

d a (m) =

+ d f (m)
(m)

d f (m) = d a (m) -

d f (m) =d m (m) -

(m) (m)

Tilnrmet hvor F = 0

d a (m) =d m (m) +

(m) =

q (t) g (m) S (mt/cm) q (t) T (t/cm)

OBS Enheder

dm (m) =

d f ny (m) = d f fr + dm (m) - (m) d a ny (m) = d a fr + dm (m) + (m)

Sm vgte < 5%

2.2 Vgttonnager. (side 24)

L.W. = Lightweight = egenvgt som omfatter vgten af selve skroget med alt tilbehr, maskineri og udrustning. D.W. = Deadweight = ddvgt som omfatter vgten af den ombordvrende ladning samt brndstof, vand, strore, bestning o.s.v.

Deplacement (t) = Egenvgt (t) + Ddvgt (t) side 2

 = L.W + D.W
1 metrisk ton = 1000 (kg) 1 Engelsk ton = 1016 (kg) = 2240 (LBS)

3.3 Vgtfylde. (side 28)

, er et tal mindre end 1, og kaldes kassekoecienten.

q (t) = Vgtfylde (t/m3) Vgt (t) = Rumfang (m3)
(t/m3)

V (m3)

(t/m3)

V (m3) =

q (t) V (m3) q (t)

(t/m3)

3.4 Opdrift. (side 29)

, er et tal mindre end 1, og kaldes kassekoecienten.

Deplacementets rumfang (m3) = L (m) B (m) d (m)

==LBd
3.5 Moment. (side 32)

eller

d=

LB

Momentet (mt) = kraften (t) kraftens arm (m) ( M (mt) = K (t) a (m) )

3.6 Skibets stilling p vandet. (side 35)

Skibets stilling p vandet angives ved amning.

d m (m) =
(m)

d f (m) + d a (m) 2

d (m) = dcf = d m (m) +

F (m) Lpp (m)

(m)

= d a (m) - d f (m)
AP FP

d a (m)

d m (m)

d f (m)

(m)

side 3

3.7 Skibets tyngdepunkt. (side 35)

KG er det samlede tyngdepunkt over klen. KG (m) =

M k (mt)

(t)

M k (mt) = (t) KG (m) = ( q (t) KG (m))

(t) =

M k (mt) KG (m)

3.8 Tyngdepunktsflytning vgtflytning. (side 37)

Det kan vises, at hvis en vgt q yttes en vejlngde d , vil skibets tyngdepunkt ytte sig en vejlngde GG 1 , som ndes ved formlen:

GG 1 (m) =

q (t) d (m)

(t)

KG 1 (m) = KG (m) + GG 1 (m)

3.9 Tvrskibs metacentrum. (side 38)

Det tvrskibs metacentrum er skringspunktet mellem diamentralplanet og opdriftslinien ved en meget lille krngning.

Stabilitets moment (mt) = (t) (deplacemenet) GZ (m) (stabilitetsarmen)

Mts hjde over klen hedder KMt

Mt G Z B K

side 4

3.10 Tvrskibs metacenterhjde. (side 39)

Den lodrette afstand, mlt nr skibet ligger p ret kl, mellem skibets tyngdepunkt og det tvrskibs metacentrum kaldes den tvrskibs metacenterhjde og betegnes GMt

GM t (m) = KM t (m) - KG (m) KG (m) = KM t (m) - GM t (m) KM t (m) = GM t (m) + KG (m)

KMt

Mt GMt G KG K

3.11 Beregning af tvrskibs metacenterhjde. (side 42)

Mt hjde over klen KMt kan udtages af kurver eller tabeller, nr man kender skibets middeldybdegang eller deplacement.

GM t (m) = KM t (m) - KG (m) KG (m) = M k (mt)

KMt

Mt GMt G KG K

(t)

3.15 Isokline MS/KN-kurver. (side 49)

Isokline MS-kurver er hjlpekurver til at konstruerer en GZ-kurve

GZ (m) = GMt (m) sin () + MS (m) GZ (m) = KN (m) - KG (m) sin ()

M G R

S Z B

side 5

3.17 Flydende vgte. (side 54)

frie vskeoverader
L Rektangulr tanke B

3 3 (m) = l (m) b (m ) v f (t/m3) 12 (t)

Trekantet tanke

3 3 (m) = l (m) b (m ) v f (t/m3) 48 (t)

(m) = Overflademoment (mt) (t)

eller

F.S.M (mt)

(t)

b (m) 3 2 (m) v f (t/m3) (m) = l (m) 2 12 (t)

48 hvis trekantet tank 2 tanke, en delt i 2

( )

Tank delt i 2 med langskibs skot

Korrektion for frie vskeoverader i en GZ- kurve

GZ = MS + GM c sin GM c = GM t - KG c = KG + KG c = MK + F.S.M (mt)

(t)

OBS! For alle slkke tanke

3.18 Krngningsforsg. (side 58) 3.19 Rulningsperioder. (side 60) 3.21 Stabilitetskriterier. (side 63)

side 6

5.2 Nedtrykningsvgte. (side 79)

T = Nedtryksningsvgten (t/cm), udtages af skibets ladeskala, og det er det antal tons, der skal lastes eller losses, for at ndre dm 1 cm eller meter

dm (cm) =

q (t) T (t/cm)

q (t) = dm (cm) T (t/cm) T (t/cm) = q (t) dm (cm)

5.3 Styrlastighedsmoment. (side 80)

S = Styrlastighedsmomentet (mt/cm), er det moment, der skal til for at ndre styrlastighedern 1 cm.

(m) =

q (t) g (m) S (mt/cm) (m) S (mt/cm) g (m)

evt. g ved vgtflytning.

q (t) =

g (m) =

(m) S (mt/cm) q (t)

5.4 Ind og udtagning af sm vgte. (side 82)

ndringen m ikke vre strre end 5% af deplacementet. = (t) =

q (t)

(t)

100%

d m (m) =

d f (m) + d a (m) 2

T og S Udtages af ladeskalaen ved hjlp af dm(m)

(t)
T (t/cm) S (mt/cm) Vgtflytning d m (cm) = 0 (cm) = q (t) g (m) S (mt/cm)

(cm) = d m (cm)

q (t) g (m) S (mt/cm) q (t) = T (t/cm)

q + ved lastning q - ved losning

d f,1 (cm) = d f (cm) + d m (cm) - ( s (cm)) d a,1 (cm) = d a (cm) + d m (cm) + ( s (cm))

g + ved ytning agter g - ved ytning agter side 7

g (m) = L pp (m) - APg (m)

5.7 Kapasitetsplan. (side 86)

Kapasitetplanen er en tegning af skibet, sdvanligvis bde en lodret lngdesnit og et eller erer vandrette snit. P disse tegninger kan man f oplysninger om de forskellige rums og tankes beliggenhed.

Max hjde (m) = max tryk (t/m3) stuvefaktor (m3/t) Max hjde (m) = max tryk (t/m3) / stuvevgtfylde (t/m3)

5.9 Ind- og udtagning af store vgte. (side 88)

g (m) = L pp (m) - AP g (m)

AP g (m) =
(cm)

L pp (m) 2

- g (m)

M (mt) - ( (t) B (m)) S (mt/cm)

AP

LPP

FP

6.1 Lasteliniemrker. (side 95)

Specielle lastelinier TS = Tr - sommer - lastelinie i saltvand. TV = Tr - Vinter - lastelinie i saltvand. TT = Tr - Trope - lastelinie i saltvand. TVNA = Tr - Vinter - Nord Atlant - lastelinie. < 100m TF = Tr - Ferskvands - lastelinie. TTF = Tr - Trope - Ferskvands - lastelinie. Almindelige lastelinier S = sommer - lastelinie i saltvand. V = vinter - lastelinie i saltvand. T = Trope - lastelinie i saltvand. VNA = Nordlig Atlanterhavs vinter - lastelinie. F = Ferskvands - lastelinie. TF = Trope - Ferskvands - lastelinie.

side 8

540mm

F = S + (S/40 * TS (nedtrykningsvgten) TTF TS + 1/48 * TS = TT TS TS - 1/36 * TS = TV TVNA

300mm 450mm 230mm

TF

TF

T S V VNA

= S + 1/48 * S

= S - 1/48 * S = V - 0,05 (kund p skibe under 100m

Eks: Fribord sommer = 655 (mm) Dybdgang sommer = 4,98 (m) = 3580 (t) T = 7,25 (t/cm) d t (m) = d s (m) + d s (m) d v (m) = d s (m) 1 d s (m) 48 d v (m) = 4,98 (m) 1 4,98 (m) = 4,88 (m) 48 1 48 d s (m) d t (m) = 4,98 (m) + 1 48 4,98 (m) = 5,08 (m)

dvna (m) = d v (m) - 0,05

dvna (m) = 4,88 (m) - 0,05 = 4,83 (m)

d f (m) = d s + d tf (m) = d t +

(t)
40 T 100

d f (m) = 4,98 + dt f (m) = 5,08 +

3580 (t) = 5,10 (m) 40 7,25 (t/cm) 100 3580 (t) 40 7,25 (t/cm) 100 = 5,20 (m)

(t)
40 T 100

FW.RED. =

1,025 - 1,025 -1,000

d f (m) = d s (m) + FW.RED. dt f (m) = d t (m) + FW.RED.

side 9

Bruges til beregning af dybdegang ved store vgte.

Haves: (t) og M (t) nskes: d f (m) og d a (m)

1.

(t) ind = (t)

1.025 (t/m3)

= Vgtfylde forskellig fra almindeligt saltvand.

d (m) = (aflst) T (t/cm) = (aflst)

d (m) (nye middeldybdegang)

(t/m3)
1.025 (t/m3)

2.

Dybgang korrigeret for trim

S (mt/cm) = (aflst)

(t/m3)
1.025 (t/m3)

B (m) = (afls) F (m) = (afls)

KM t (m) = (afls)

3.

(cm)

M (mt) - (t) B (mt) S (mt/cm) Lpp (m) - F (mt) Lpp (m)

(cm)

(m) HUSK!

4.

d a = d (m) +

(m)

5.

d f = d (m) -

Lpp (m) + F (mt) Lpp (m)

(m)

6.

KG (m) = M k (mt)

(t)

eller

KGc (m) =

M k (mt) + F.S.M (mt)

(t)

7.

GM t (m) = KM t (m) - KG (m)

eller

GM t c (m) = KM t (m) - KGc (m)

side 10

Bruges til beregning af dybdegang ved store vgte.

Haves: d f og d a nskes: (t) og M (t)

1. 2. 3.

d m (m) =
(m)

d f (m) + d a (m) F udtages af ladeskalaen 2

= d a (m) -d f (m)

d (m) = d m (m) +

F (m) Lpp (m)

(m)

FP

AP F

LPP

V2 V1 d Trimkorrektion dm

LOA

(t) = (aflst)

(t/m3)
1.025 (t/m3)

T (t/cm) = (aflst) S (mt/cm) = (aflst)

(t/m3)
1.025 (t/m3)

(t/m3)
1.025 (t/m3)

4.

Dybgang korrigeret for trim

B (m) = (afls) F (m) = (afls)

KM t (m) = (afls)

5. 6.

M (mt) =

(cm)

S (mt/cm) + (t) B (m)

HUSK! (cm)

M (mt) = Lpp (m) - (t) MAP (m) side 11

Fremgangsmde til beregning af dybdegang ! 1. Start med tomt skib.

Momentskema Lodret Vandret

Parti

Vgt (t)

Kg (m)

MK (mt)

G (m)

M (mt)

2. Udregn 2, MK2 og M 2
d (m) S (mt/cm)

3. Af 2 udtages:

F (m) B (m)
KMt (m)

4. (m) =

M (mt) - ( (t) B (mt)) S (mt/cm) Lpp (m) + F (mt) Lpp (m)

(m)

5. d f = d (m) 6. d a = d (m) + 7. KG (m) =

Lpp (m) - F (mt) Lpp (m)

(m)

eller, da (m) = df (m) + (m)

M k (mt)

(t)

8. GM t (m) = KM t (m) - KG (m) 10. Frie overfladers moment

KGc (m) = M k (mt) + F.S.M (mt)

(t)

GM t c (m) = KM t (m) - KGc (m)

side 12

Fremstilling af GZ-kurve.
15 0.26 0.10 - 0.03 0.07 22,5 0.38 30 0.50 45 0.71 60 0.87 75 0.97 90 1.00

sin GM t sin MS
udtaget

GZ = GMt sin - MS

0.5

0.4

GMt

0.3

0.2

0.1
5 5

15 0.1

22,5

30

45

57.3

60

75

90

0.2

0.3

0.4

0.5 IMOs stabilitets kriterier

= 5 5 = 0,4363(rad cm) 57,3

1. GMt > 0.15(m) 2. GZMAX > 25 (30) 3. GZ30-40 > 20 cm 4. E30 > 5.5 5. E30 - 40 > 3.0 6. E40 > 9.0

side 13

Beregning ved hjlp af trimtabel df og da ved lastning. 1. Find spant (opml kapasitetsplan) Skib B 2. Find ndringen af dybdegangen ved 50 tons.
d a (m) d f (m)
ved 50 tons

= =

ved

2.00 (m) + 2 2.00 (m) + 2

ved

3.00 (m) 3.00 (m)

eller interpoleres p anden mde.

ved 50 tons

ved

ved

eller interpoleres p anden mde.

3.
d a1 (m) = d a (m) + d f1 (m) = d f (m) +

d a (m) q (t) 50 (t) d a (m) q (t) 50 (t)

Beregning ved hjlp af trimtabel df og da ved losning. 1. Brug modsat fortegn af dybdegangene.

Krngningsforsg med lodsnor. ( side 59)

q(t) = Vgt

(t) = Deplacement
d(m) = Vejlngde vgten yttes

b (mm) = Lodsnor c (mm) = Udslag GM t c(m) = q (t) d (m) b (mm) c (mm)

(t)

side 14

ndring af trim ved flytning af vgte.

GM t 2 (m) = GM t 1 (m) - KG (m) GM t 2 (m) = GM t 1 (m) KG = q (t) Kg q (t) (Kg - KG 1 (m))

2 (t)

Vgte ind/ud

(t)

Vgteflytning

Vgtflytning
GG1 (m) = q (t) d (m)

d m (cm) = 0 (cm) = q (t) g (m) S (mt/cm)

(t)
d (m)

q (t) =

GG1 (m) (t)

g + ved ytning agter g - ved ytning agter

Brndstofsforbrug
Forbrug (t) = Dist (sm)
Forbrug / Dgn (t/d)

Fart (kn) 24

Pram

==LBd
d=

LB

side 15

Hejsemidler og lossegrej
Brudbelastning Sikkerhedsfaktor

Max. arbejdsbelastning =

Brudbelastning = Sikkerhedsfaktor Max. arbejdsbelastning Sikkerhedsfaktor = Brudbelastning Max. arbejdsbelastning

Taljer og Blokke

n = antal blokskiver der giver udveksling. n = antal blokskiver der giver modstand. n og n er ofte den samme, det er kun hvis der er nogle vejviserblokke at de er forskellig. K = ndvendige kraft til at lfte byrden B = byrden Tl antal blokke der giver modstand (n i tller), samt antal ender der har fat i byrden (n i nvner) Beregning af kraften til at lfte byrden

Lber fast blok

B+ k=

n B 10 n
Ls blok

Lberblok

Husk eventuelt vejviser blokke !

fast blok Lberblok

Beregning af byrdens vgt:

B=

Kn n 1+ 10

Ls blok Lber

Kraner, master, bomme, beslag min. sikkerhedsfaktor 4,5 Tovvrk, wire min. sikkerhedsfaktor 5

side 16

Meteorologi Temperatur
Celsius Farenheit t (f) =t (c) 9 / 5 + 32 Farenheit Celsius t (c) = (t (f) - 32) 5 / 9

Observation af vind
s = Sand vindhastighed i knob f = Skibets fart i knob r = Den relative vindhastighed i knob med vindmleren a = Vinklen om SB eller BB af den relative vind k = skibets St. k. rv. v = Vinklen mellem den sande og den relative kurs s = f + r - 2 f r cos a v = arc cos
s + f -r

2sf
Nr den relative vind kommer Styrbord ind Nr den relative vind kommer Bagbord ind

Sand vind = 180 - v + k Sand vind = 180 + v + k

Find dugpunkt og relativ fugtighed.

Psykrometer aflsning Ttr = 11,5c Tvd = 9,0c 2,5c

1. G ind med det vde termometer kolonne 9,0c 2. G ind med forskellen 2,5c 7,4 6,8 75 65 7,1 = Damptryg = Absolut fugtighed (g/m3)

70% = Relativ fugtighed

(%)

3. G ind i 0 kolonne med vd termometeret med Absolut fugtighed = 7,1 7,0 7,5 0,5 6,0 7,0 0,10 = 10 = 0,2 5

0,2 + 6,0 = 6,2 = Dugpunktet side 17

Konstruktion af sand vindhastighed og retning (side 119)

Sand vind retning 180 + Kurs

Relative vind retning

Relative vind retning

Sand vind retning St. k. rv. = 180 Sejl. fart = 7,8 knob Relative vind om bagbord = 20 Relative vindhastighed = 5,6 knob

Udregning af sand vindhastighed og retning.

s = f + r - 2 f r cos a s = 7,8 + 5,6 - 2 7,8 5,6 cos 20 = 3,2 knob

v = arc cos

s + f -r

2sf

= arc cos

3,2 + 7,8 -5,6

2 3,2 7,8

= 37

Da den relative vind er bagbord ind, fs da Sand vind retning = 180 + 37 + 180 = 37

side 18

Beregning af vindhastighed (side 56)

V0 = Overadevindhastighed i knob. G = Trykgradienten i hpa pr. breddegrad. b = Bredden

Psykrometer (side 110)

Eks. p bestemmelse af dugpunkt, rel. fugt, abs. fugt

Eks. p vindberegning geostrofisk vindskala metode

Eks. p bestemmelse af vindretning over hhv. land og vand.

Eks. p bestemmelse af skyhjde ved instabil luft (cumulus skyer) Hk =120 * (Ttr - Tdug)

Hvad er Wind chill (kuldeindeks)?

Svar: Wind chill eller kuldeindeks p dansk er et udtryk for den temperatur ved ganghastighed (ca. 5 km/t), som kroppen oplever, nr den udsttes for afkling af vinden. Hvordan beregnes wind chill (kuldeindeks)? Den nye formel, der er udledt af canadiske og amerikanske forskere i 2001 ud fra bl.a. kliniske forsg p mennesker i en afklet vindtunnel, samt computersimuleringer, tager i modstning til den gamle formel f.eks. hensyn til afstanden fra 1,5 m (typisk hovedhjde) til 10 ms hjde (standard vindmlehjde, hvor vinden er kraftigere). Den formel har dette udtryk. TWC = 13,12 + (0,6215 t) - (13,96 u0,16) + (0,4867 t u0,16) u vindens hastighed i m/s og t, temperaturen i grader Celcius.

side 19

Fronter (side 220)

Varmfront: Varm luft skubber kold luft foran sig. Varmfrontsvejr: Vedvarende regn, silende dagsregn Koldfront: Kold luft skubber varm luft foran sig. Koldfrontsvejr: Aktiv koldfront: Store temperatur forskelle Skyer: Ci, Cs, As, Ac og Ns Store nedbrsmngder i kraftige byger, mske med hagl, lyn og torden. Vinden springer meget nr fronten passerer. Passiv koldfront Sm temperatur forskelle Vedvarende regn Okklusionsfront: En varmfront indhentes af en koldfront og de 2 fronter okkluderer til 1 front. Okklusionsfrontvejr: Typisk vedvarende regn, sne eller slud.

Overisning (side 343) Chill faktor (side

side 20

Skyer
Hje skyer (C H ) Cirrus, Ci Cirrustratus, Cs Cirrocumulus, Cc Mellem hje skyer ( C M ) Altostratus, As Altocumulus, Ac Lave skyer (C L ) Stratus, St Nimbostratus, Ns Stratocumulus, Sc Cumulus, Cu Cumulunimbus, Cb

Tge
Afklingstge: Udstrlingstge: Stor udstrling afkler jorden og derefter luften. Advektionstge: Varm fugtig luft blser over koldt underlag og kles ned. Fordampningstge: Srg: Kold luft blser ud over et koldt hav og tilfres vanddamp. Fronttge: Varm regn falder ned i kold luft, dele af regndrberne fordamper, og luften bliver mttet.

side 21

Navigation

Distanse, fart og tid

Dist. = Fart Tid Beh.Dist. = Beh. Fart Tid Beh. Dist. Tid
eller

logget Dist. = Sejl. Fart Tid Sejl. Dist. Tid

OBS! Beh. og Sejl. m aldrig blandes

Beh.fart =

eller

sejl.fart =

Tid =

Beh. Dist. Beh. Fart

eller

Tid =

Sejl. Dist. Sejl. Fart

Tiden skal vre komma tal f.eks. 1,89 t

Gyro fartsfejl "

OBS! HUSK -

Fart cos Kurs 16 cos Bredde

Retvisende retning = Gyroretning + Gyroretning = Retvisende retning -

Omregning fra komma tal til timer og minutter.

Eks. 4,5 timer = 4 (t) + (60 0,5) (min) = 4 (t) 30 (min) Eks. 4,17 timer = 4 (t) + (60 0,17) (min) = 4 (t) 10 (min)

Omregning fra timer og minutter til komma tal.

Eks. 4 (t) 30 (min) = 4 (t) +, Eks. 4 (t) 10 (min) = 4 (t) +,
30 60 10 60
(min) =

4,5 timer 4,17 timer

(min) =

side 22

Kursudlednings opgave
St. k. dv. Sejl. fart Strm stter mod Strm fart Vind V-lig Misvisning +3 (stlig) Deviations Tabel B 354 12 Kn 045 2,0 kn Afdrift 3

1. strm
N Strm 2.0 kn Beh. K. rv Beh. fart = 13.4 kn

St. k. dv. dv. St. k. mv. mv. St. k. rv. Afdrift Sejl. k. rv. 1. strm Beh K. rv

354 -3 351 +3 354 3 357 +6 003

Se tegning Mod l med fortegn

Sejl. K. rv 12.0 kn
med fortegn, OBS! altid fra St. k. dv.

357

003

Beh. Fart

13,4

(Kn)

Afdrifts tegning

Vind

R 1. Afst Sejl. K. rv 2. Afst strm fra enden af Sejl. K. rv. vektoren. 3. Tegn linien fra R til enden af Strmvektoren. Det er den beholdende vektor.

side 23

Kursstnings opgave

2. strm
Beh. k. rv. Sejl. fart Strm stter mod rv Strm fart Vind v-lig Misvisning -12 (Vestlig) Deviations Tabel C 200 8,0 Kn 340 1,2 kn Afdrift 6
N

OBS ! Husk PASSER

Strm 2.0 kn
R

Beh. k. rv. 2. strm Sejl. k. rv. Afdrift St. k. rv. mv. St. k. mv. dv. St. k. dv.

200 5 195 6 201 -12 213 +5 208

Modsat fortegn, OBS! altid fra St. k. mv. Modsat fortegn Se tegning

Sejl. fart

195
mod luvart

Beh.fart

200

Sejl. K. rv

Beh. K. rv

Beh. Fart

7,1

(Kn)

Afdrifts tegning

1. Afst Beh. K. rv fra punktet R 2. Afst strm fra punktet R 3. Afst med en passer fra enden af strm vektoren, den sejl. fart, s den skrer den beh. K. rv. Det er den sejlede vektor.

Vind

side 24

Plotdiagram
1. 2. 3. 4. 5. 6. Udst egets skibs kurs Udst P1 skib Bs 1. plot Udst Q, egets skibs kurs -180 og fart Udst P2 skib Bs 2. plot, efter 6 min.(ved 6. min. plot) Tegn en streg fra Q til P2 andet skib rigtige kurs og fart. Udst med en passer intavaller af 6min fra P2 op af skib Bs relative kurs. 7. Opml CPA, TCPA, BCT, BCR, Kurs og fart for sk

5 4
0208
32
0 31

Skib Bs rigtige kurs parralel forskudt

340

350

000

010

020

3 2 1 0

0 33

03

Skib Bs rigtige kurs

0
04 0

TCPA - CPA
0156 0150 0144
0208

0202

05 0

30

BCT - BCR
Mit skibs kurs

0 06

290

070

Skib Bs relative kurs

280

080

TCPA - CPA
0156 0150 0144 6 min

0202

6 min

BCT - BCR
Mit skibs kurs

270

Mit skibs kurs

090

6 min
6 min

260

100

Skib Bs rigtige kurs og fart

P2 Q

0126 0120

250

Skib Bs rigtige kurs og fart

0 24

P1

P2

110

0126 0120
12 0

Mit skibs kurs -180 og fart

30

Q
0

P1
14

13

2
0
TARGET Skib B Skib B TIME 0120 0126

Mit skibs kurs -180 og fart

180
COURSE SPEED OWN SHIP 090 15kn

BEARING 124 122

RANGE 11sm 9,4sm

TARGET Skib B

CPA 2,4sm

TCPA 0159

BCT 0152

0 15
160

170

190

200

21 0

22

BCR 3,3sm

COURSE 018

SPEED 12,5kn

side 25

Kursstnings opgave Fra skort til kompas kursstning

Beh.k.rv. 2. strm Sejl.k.rv. Afdrift St.k.rv. Mv. St.k.mv. Dv. St.k.dv. 243 Se side 24 i formelsamlingen 239 6 245 -1 246 +8 238

Mod luvart.

Modsat fortegn.

Modsat fortegn.

Fra skort til kompas kursstning med Gyrokompas

Beh.k.rv. 2. strm Sejl.k.rv. Afdrift St.k.rv. 243 Se side 24 i formelsamlingen 239 6 245 -1 246

Mod luvart.

St.k.gyro.

Modsat fortegn.

Fra skort til kompas Gyro fartsfejl

Indsttes beholden fart og beholden kurs i formlen.

=-

Fart cos Kurs 16 cos Bredde

OBS HUSK

side 26

Kursudlednings opgave Fra kompas til skort kursudledning

St.k.dv. Dv. St.k.mv. Mv. St.k.rv. Afdrift Sejl.k.rv. 1. strm Beh.k.rv. 112 -2 110 +3 113 4 117 Se side 23 i formelsamlingen 120 Med fortegn.

Med fortegn.

Mod l.

Fra kompas til skort kursudledning med Gyrokompas

St.k.gyro.

St.k.rv. Afdrift Sejl.k.rv. 1. strm Beh.k.rv.

112 1 113 4 109

Med fortegn.

Mod l.

Se side 24 i formelsamlingen 246

Fra kompas til skort Gyro fartsfejl

Indsttes sejlede fart og styrede kurs gyro i formlen.

=-

Fart cos Kurs 16 cos Bredde

OBS HUSK

side 27

Bestemmelse af deviation !
P.rv. P.dv. Dv.Mv. Mv. Dv. 081 083 -2 +1 -3

Bestemmelse af gyrokorrektion !
P.rv. P.gyro Gyro korr. 081 080 +1

Evt. ogs fartsfejl

=-

Fart cos Kurs 16 cos Bredde

Gyro korr.

vrige fejl

+1 -1 +2

vrige fejl kan vre! Breddefejl. Indexfejl. Mekanisk fejl.

side 28

Synsvidde (side 110), diagram (side 111)

H = Flammehjde. h = jenhjde. Synsvidde (sm) = 2,08

( H + h )

side 29

side 30