Nikolaj

Bangsgaard 3.y 6 / 02 - 2017

Opgave 1
En funktion f er bestemt ved nedenstående:

1
𝑓 𝑥 = 2𝑥 ! − 𝑥 ! − 𝑥 + 7
2

Det oplyses, at f har netop et nulpunkt P.

a)
Grafen ser ud således. (Tegnet i Nspires graf-vindue.)

For at bestemme nulpunktet (skæring med x-aksen) sættes ligningen lig med 0, hvorefter x
bestemmes vha. Nspires solve-funktion:

Dvs, at grafen skærer x-aksen i punktet (0, −1,543)

1 af 13
Nikolaj Bangsgaard 3.y 6 / 02 - 2017
b)
f’(x) bestemmes ved at differentiere forskriften i Nspire:

f’(x) er altså lig med 6𝑥 ! − 𝑥 − 1.

For at bestemme en ligning for tangenten til grafen for f i punktet 𝑄(2, 𝑓 2 ), løses først 𝑓(2)
og 𝑓 ! 2 . Dette gøres i begge tilfælde ved at indsætte 2 på x’ernes pladser.

Nu indsættes disse fundne værdier i tangentens ligning, der ses herunder:

𝑦 = 𝑓 ! 𝑥! 𝑥 − 𝑥! + 𝑓(𝑥! )

𝑦 = 21 𝑥 − 2 + 19 = 21𝑥 − 23

Dvs, at ligningen for tangenten til grafen for f i punktet 𝑄(2, 𝑓 2 ) er givet ved:

𝑦 = 21𝑥 − 23


c
For at bestemme funktionen monotoniforhold, sættes den differentierede forskrift lig med
nul, hvorefter x-løses vha. Nspire. Dermed findes de punkter, hvor grafen hverken er stigende
eller aftagende. Altså:

2 af 13
Nikolaj Bangsgaard 3.y 6 / 02 - 2017
Det ses altså at grafen vil have lokale ekstrema i punkterne −0,33 𝑜𝑔 0,5. Disse deler grafen
! ! ! !
i tre intervaller – et under − !, et mellem − ! og ! og et over !.

For at afgøre, om funktionen er stigende eller aftagende i disse intervaller, indsættes en værdi
fra disse intervaller på x’ets plads i den differentierede forskrift. Her vil fortegnet på facit vise,
om funktionen er stigende eller aftagende i det pågældende interval. Derfor:

Nu kan en fortegnslinje tegnes:

x -2 -1/3 0,3 1/2 2
f(x) + 0 - 0 +
f’(x) Stigende Nulpunkt Aftagende Nulpunkt Stigende

Hermed kan følgende konklusion opstilles:

! !
Funktionen er stigende i intervallerne ] − ∞; − !]𝑜𝑔 ] ! ; ∞]

! !
Funktionen er aftagende i intervallet ] − ! ; !]






∞

3 af 13
Nikolaj Bangsgaard 3.y 6 / 02 - 2017
Opgave 2:
Udviklingen i vægten af en torsk fra et bestemt havområde kan beskrives ved følgende model:


10,28
𝑣(𝑥)
1 + 3,177 · 𝑒 !!,!!"!


Her betegner v(x) vægten af en torsk i kg, og x betegner alderen af en torsk i år.


a)
Modellens forskrift indtegnes i Nspires grafvindue, hvoraf følgende fremkommer:

Dette er grafen for v. For at bestemme alderen af en torsk, der vejer 8,5 kg indsættes 8,5 på
v(x)’s plads, hvorefter x kan findes vha. Nspires solve-funktion:

Dvs, at en torsk på 8,5 kg har en alder på 12,1 ~ 12 år.

4 af 13
Nikolaj Bangsgaard 3.y 6 / 02 - 2017


b)
For at bestemme grisens vægt til det tidspunkt, hvor væksthastigheden er størst
divideres mætningsværdien (tælleren) ganske enkelt med 2, da væksthastigheden på dette
tidspunkt er størst. Derfor:

𝑚æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑣æ𝑟𝑑𝑖 10,28
𝑚𝑎𝑘𝑠. 𝑣æ𝑘𝑠𝑡ℎ𝑎𝑠𝑡𝑖𝑔ℎ𝑒𝑑 = = = 5,14
2 2

Dvs, at væksthastigheden for vægten af en torsk ifølge modellen er størst efter 5,14 år.



Opgave 3:
I en trekant ABC er AB = 13. Midtpunktet af siden AC benævnes M, og det oplyses at AM = 7 og
BM = 9. En skitse af dette ses herunder:





















a)
For at bestemme vinkel A, anvendes en cosinusrelation, da alle sider i trekant ABM kendes.
Derfor:

𝑏 ! + 𝑚! − 𝑎 ! 7! + 13! − 9!
𝐴 = 𝑐𝑜𝑠 !! = 𝑐𝑜𝑠 !! = 41,17°
2·𝑏·𝑚 2 · 7 · 13


Dvs, at vinkel A er lig med 41,17°

5 af 13
Nikolaj Bangsgaard 3.y 6 / 02 - 2017
Opgave 4:
I et koordinatsystem i planen er to vektorer givet:

1 2
𝑎= 𝑜𝑔 𝑏 =
3 −2

a)
For at undersøge, om de to vektorer er ortogonale, bestemmes skalarproduktet mellem
vektorerne. Dette vil give 0, hvis vektorerne er ortogonale.

𝑎 · 𝑏 = 𝑎! · 𝑏! + 𝑎! · 𝑏! = 1 · 2 + 3 · −2 = −4

Da dette ikke giver nul, er vektorer ikke ortogonale.


b)
Det oplyses at linjen l er parallel med 𝑎 og går gennem punktet 𝑃(−8,10).

For at bestemme en ligning for linjen l, er det nødvendigt at have en normalvektor til linjen.
Da det oplyses, at l er parallel med 𝑎 og går gennem punktet P(−8,10), så vil tværvektoren til
vektoren mellem 𝑎 og 𝑃 være vinkelret på l, og derved være en normalvektor til linjen.

For at bestemme vektoren mellem 𝑎 𝑜𝑔 𝑃, omskrives 𝑃 til en vektor vha. punktet 0,0. Derfor

𝑝! − 𝑎! −8 − 1 −9
𝐴𝑃 = 𝑝 − 𝑎 = =
! ! 10 − 3 7

Tages som sagt tværvektoren til denne vektor, fås en normalvektor til linjen l:

−𝑎𝑝! −7
𝐴𝑃!"æ!"#$%&! = 𝑛 = 𝑎𝑝 =
! −9

Nu indsættes denne i linjens ligning. I denne skal også et kendt punkt på linjen bruges. Her
anvendes blot 𝑃, da det oplyses at dette punkt ligger på linjen. Derfor:

𝑎 𝑥 − 𝑥! + 𝑏 𝑦 − 𝑦! = 0

−7 𝑥 − −10 − 9 𝑦 − 10 = 0


Dvs, at ligningen for linjen l er givet ved: −7𝑥 − 9𝑦 + 20 = 0



Opgave 5:
Det vil undersøges, om en tilfældig stikprøve er repræsentativ med hensyn til alder.
Nulhypotesen er derfor:

Aldersfordelingen i stikprøven følger aldersfordelingen i populationen.

6 af 13
Nikolaj Bangsgaard 3.y 6 / 02 - 2017

a)
For at afgøre om nulhypotesen kan forkastes på 5% signifikansniveau, opstilles nedenstående
regneark.

Her ses de observerede værdier fra de forskellige aldersgrupper. Derudover ses de forventede
værdier, som er beregnet ud fra opgavens oplyste procentsatser. Her er de forventede
værdier beregnet således:















Derefter er kommandoen goodness of fit blevet anvendt. Kommandoen fungerer ved, at
teststørrelsen beregnes ved følgende formel:

𝑜𝑏𝑠 − 𝑓𝑜𝑟𝑣 !
𝑄=Σ
𝑓𝑜𝑟𝑣

7 af 13
Nikolaj Bangsgaard 3.y 6 / 02 - 2017
!
39 − 45
𝑄!"#!$%!& = = 0,8
45

Kommandoen kan kun fungere, hvis antallet af frihedsgrader oplyses. Dette antal bestemmes
ved følgende formel:

𝑓 = (𝑠 − 1)(𝑟 − 1)

𝑓 = 7 − 1 2 − 1 = 6

Efter brug af kommandoen goodness of fit ses det, at p-værdien er lig med 0,54%. Denne
ligger langt under 5%, hvoraf nulhypotesen ikke kan forkastes på 5% signifikansniveau.

b)
Testestørrelsen, der blev beregnet med tidligere præsenterede formel er lig med 18,36. Det
aldersgruppe der bidrager mest til denne vil være den aldersgruppe, der har størst forskel
mellem den observerede og forventede værdi – i dette tilfælde aldersgruppen 40-49. Dette
kan også vises ved beregninger.



Her ses det tydeligt, at det netop er aldersgruppen 40-49,
der bidrager mest.

8 af 13
Nikolaj Bangsgaard 3.y 6 / 02 - 2017
Opgave 6:
To funktioner f og g er givet ved følgende:

𝑓 𝑥 = 2𝑥, 𝑥 > 0

𝑔 𝑥 = −0,5𝑥 + 3

Graferne for det to funktioner afgrænser sammen med x-aksen et område M, der har et areal.

a)
Graferne ser ud således:

For at bestemme skæringspunktet mellem de to grafer, sættes de lig hinanden, hvorefter x
løses vha. Nspire. På denne måde findes x-koordinaten. For at finde y-koordinaten indsættes
den funde x-værdi i funktionsforskrifterne. Altså:










Dvs, at skæringspunktet mellem de to grafer sker i punktet (2,2).

9 af 13
Nikolaj Bangsgaard 3.y 6 / 02 - 2017


For at bestemme arealet af M, er det påkrævet at kende nogle grænseværdier. Den ene er
allerede kendt, da det blev oplyst at 𝑓 𝑥 , ℎ𝑎𝑣𝑑𝑒𝑏𝑒𝑡𝑖𝑛𝑔𝑒𝑙𝑠𝑒𝑛 𝑥 > 0. Derved er den ene
grænseværdi 0.

Den anden grænseværdi findes i det punkt, hvor 𝑔(𝑥) skærer x-aksen, da det jo oplyses, at x-
aksen er med til at afgrænse området M. Dette punkt findes ved at sætte funktionen lig med 0,
og løse x.

Da grænseværdierne nu kendes, kan et bestem integral opstilles.

Dvs, at arealet af området M er lig med 4,856.

10 af 13
Nikolaj Bangsgaard 3.y 6 / 02 - 2017
Opgave 7
I et koordinatsystem i rummet er givet punkterne A(10,0,0), B(0,30,0) 0g C(0,0,20)
I en model er et trekantet sejl udspændt mellem de tre punkter A, B og C. Sejlet er en del af
planen 𝛼, der indeholder de tre punkter. Enheden på akserne er meter.

a)
For at bestemme en ligning for 𝛼 er en normalvektor påkrævet. For at finde en normalvektor
er to retningsvektorer påkrævet, da krydsproduktet mellem disse er svarende til en
normalvektor. Retningsvektorerne findes ved følgende:

𝑏! − 𝑎! −10
𝐴𝐵 = 𝑏! − 𝑎! = 30
𝑏! − 𝑎! 0

𝑐! − 𝑎! 0 − 10 −10
𝐴𝐶 = ! 𝑐 − 𝑎 ! = 0−0 = 0
𝑐! − 𝑎! 20 − 0 20


Krydses vha. Nspires crossp-funktion disse fås en normalvektor til planen:












Nu kan ligningen for planen opstilles, idet A anvendes som kendt punkt:

𝑎 𝑥 − 𝑥! + 𝑏 𝑦 − 𝑦! + 𝑐(𝑧 − 𝑧! ) = 0

600 𝑥 − 10 + 200 𝑦 − 0 + 300 𝑧 − 0 = 0

Dvs, at planens ligning er givet ved: 600𝑥 + 200𝑥 + 300𝑧 − 6000 = 0

11 af 13
Nikolaj Bangsgaard 3.y 6 / 02 - 2017
Opgave 9:
En funktion f er bestemt ved følgende:

𝑓 𝑥 = −𝑥 ! + 20𝑥, ℎ𝑣𝑜𝑟 0 ≤ 𝑥 ≤ 20

Grafen for f afgrænser sammen med x-aksen og linjen x=h et område M.
Det oplyses at 10 ≤ ℎ ≤ 20.

Det ydre af en lampe har form som overfladen af det omdrejningslegeme, der fremkommer, når
M drejes 360 ° omkring x-aksen. Enheden på begge akser er cm.

a)

Grafen indtegnes i Nspire, og følgende fremkommer. Lampens diameter på det bredeste
punkt, må være ved parablens toppunkt. Dette bestemmes ved følgende formel :

−𝑏 −𝑑
𝑇= ,
2𝑎 4𝑎

I denne omgang bestemmes toppunktet for nemheds skyld dog vha. Nspires,
maksimumsfunktion. Denne vælges under grafer à undersøg grafer à maksimum.

Toppunktet – og derved det bredeste sted på lampen – findes til at være i punktet (10,10)

Dvs, at lampens diameter på det bredeste sted er lig med 10𝑐𝑚 · 2 = 20𝑐𝑚

12 af 13
Nikolaj Bangsgaard 3.y 6 / 02 - 2017
Diameteren ved lampens åbning, når h = 18, må være svarende til at indsætte 18 på x’ernes
plads i funktionen for f.









Dvs, at når h = 18, er diameteren ved åbning lig med 6𝑐𝑚 · 2 = 12cm.



b)
Det oplyses, at overfladearealet kan bestemmes ud fra følgende integral: (h udskiftet med c)

!
𝑂 =2·𝜋 𝑓 𝑥 · 1 + 𝑓! 𝑥 ! 𝑑𝑥
!

For at bestemme c, når overfladearealet er 1005, anvendes blot Nspires solve-funktion.

Dvs, at h er lig med 12,8, når overfladearealet er lig med 1005.

13 af 13