Nikolaj Bangsgaard 3.

y – Fysik 10 / 02 - 2017

Fysikaflevering 7

Opgave 1
Det oplyses at et område i øjet bestråles med laserlys. Området skal modtage energien 1,5 J for
at aktivere stoffet visudyne. Det oplyses yderligere at lyset fra laseren afsætter energi i øjet med
effekten 18 mW.

a)
For at beregne, hvor lang tid øjet skal bestrå les for at stoffet aktiveres, anvendes definitionen
af effekt. Denne siger, at afsat effekt er lig med energien til tiden – altså energiændring per
tidsenhed:

E E
P= ⇒ t=
t P

1,5 J
t= =83 s
18· 10−3 W

Dvs, at øjet skal bestrå les i 83 sekunder for at stoffet aktiveres.

b)
Det oplyses at laseren udsender lys med bølgelængden 689 nm.

For at bestemme antallet af fotoner, der afsætter energi i øjet pr. sekund under bestrå lingen,
beregnes før energien af én foton. Denne kan findes ved følgende formel:

h·c
E foton=
λ

Her er h Plancks konstant, c er lysets hastighed og λ er fotonens bølgelængde. Indsættes

kendte værdier få s nedenstå ende:

( 6,6261· 10−34 J·s ) ·(2,998· 108 m/s)

E foton= −9
=2,88 · 10−19 J
689 · 10 m

Nu divideres energien pr. sekund med energien af en foton, hvorved det samlede antal fotoner
få s:

Energi pr . sekund 18· 10−3 W 16

N foton = = =6,2· 10 fotoner
E foton −19
2,88 · 10 J

Dvs, at antallet af fotoner pr. sekund er lig med 6,2 ·1016 fotoner .

1 af 15
Nikolaj Bangsgaard 3.y – Fysik 10 / 02 - 2017

Opgave 2:
I løbet af et år producerer Vestforbrænding energien5,24 · 1015 J ved afbrænding af affald. Hvert
ton affald, som afbrændes, frigiver energien 10,5 GJ. Nyttevirkningen ved energiproduktionen er
0,91.

a)
For at beregne, hvor mange ton affald Vestforbrænding afbrænder i løbet af et å r, divideres
den samlede energiproduktion for et å r med den energimængde der frigives ved afbrænding
af et enkelt ton affald. Samtidig ganges energimængden for et ton affald med den oplyste
nyttevirkning, da en del af energien gå r tabt i processen. Derfor:

Energi år 5,24 ·10 15 J

N ton affald = = =5,5 · 105 ton
Energ i ton · nyttevirkning J
10,5 · 109 · 0,91
ton

Dvs, at der afbrændes 5,5 ·10 5 ton affald pr. å r.

b)
Det oplyses at anlægget årligt kondenserer 1,46 ·10 8kg vanddamp i forbindelse med
forbrændingen. Under kondenseringen omdannes vanddamp med temperaturen 116 ℃ til vand
med temperaturen 46 ℃.

J
Det oplyses, at den specifikke varmekapacitet for vanddamp er 1890 .
kg·K

For at bestemme det å rlige energiudbytte ved afkøling og kondensering af vand, må tre faser
beregnes:

- Energi frigivet ved nedkølingen af vanddamp fra 116 ℃ til 100 ℃. Denne størrelse
beregnes ved følgende formel:

Q nedkøling , damp=m·c·ΔT

Her er Q den på krævede energi, der skal til for at processen kan forløbe, m er massen
er vanddampen, c er den specifikke varmekapacitet for vanddamp, mens at ΔT er
temperaturændringen:

- Energi frigivet ved fortætningen af vanddamp til vand. Denne størrelse beregnes ved
nedenstå ende formel:

Q fortætning =m· L f

2 af 15
Nikolaj Bangsgaard 3.y – Fysik 10 / 02 - 2017

Her er Lf den eneste ikke-præsenterede størrelse. Størrelsen er vands specifikke

6 J
fordampningsvarme, der i databogen slå s op til 2,257 · 10
kg

- Energi frigivet ved nedkølingen af vand fra 100 ℃ til 46 ℃. Denne størrelse
bestemmes ved samme formel som punkt 1. Eneste forskel er at c nu beskriver den
specifikke varmekapacitet for vand, der slå s op i databogen.

Q nedkøling , vand=m·c·ΔT

I databogen ses det, at vands specifikke varmekapacitet afhænger af temperaturen.

Derfor vælges værdien ved 70 ℃ ,da denne ligger ca. mellem 100 ℃ og 46 ℃ .

J
Værdien slå s op til: 4189
kg·K

Sættes de tre formler sammen, få s et udtryk, der giver det å rlige energiudbytte ved afkøling
og kondensering af vanddampen:

Årligt energiudbytte=Qnedkøling , damp +Q fortætning +Q nedkøling ,vand

Beregnes hver enkelt størrelse få s følgende: (ikke afrundede resultater)

J
Q nedkøling , damp=1,46· 108 kg· 1890 · ( 116 K−100 K )=4,41504 ·10 12 J
kg·K

J
Q fortætning =1,46 ·10 8 kg· 2,257 · 106 =3,29522· 1014 J
kg

J
Q nedkøling , vand=1,46 · 108 kg· 4189 · ( 100 K −46 K )=3,302607 ·1013 J
kg·K

Nu kan det samlede å rlige energiudbytte beregnes:

Årligt energiudbytte=4,41504 · 1012 J +3,29522 ·10 14 J +3,302607 · 1013 J

Årligt energiudbytte=3,7 ·10 14 J

Dvs, at det å rlige energiudbytte er lig med 3,7 · 1014 J

3 af 15
Nikolaj Bangsgaard 3.y – Fysik 10 / 02 - 2017

Opgave 3:
Ved at måle aktiviteten fra 24Na i en blodprøve kan man bestemme, hvor meget neutronstråling
en person har modtaget.

a)
Henfaldet af 24Na bestemmes vha. opslag i kernekort. Her ses det, at 24Na henfaldet ved beta-
minus henfald. Det vil sige, at atomet omdanner en proton, ved ’at sende’ neutronens negative
ladning ud af kernen sammen med en neutrino. Resultatet er at 24Na få r en proton ekstra og
mister en neutron, hvorved den henfalder til magnesium. Dette ses herunder.
24
Na→ 24 0
11 12 Mg + −1e+ v́

b)

For at bestemme en værdi for halveringstiden for 24Na ud fra tabellens data, indskrives tallene
i Nspire, hvorefter der udføres eksponentiel regression:

4 af 15
Nikolaj Bangsgaard 3.y – Fysik 10 / 02 - 2017

Ud fra forskriften kan halveringstiden nu bestemmes. Dette gøres ved nedenstå ende formel:

log ⁡(1/2) log ⁡(1 /2)

T 1/ 2= = =5,4 · 10 4 s
log ⁡( a) log ⁡(0,999987203399)

Dvs, at halveringstiden er lig med 5,4 · 104 s

For at bestemme antallet af kerner i blodprøven umiddelbart efter neutronbestrå lingen,

udnyttes følgende proportionalitet mellem aktivitet og antal af kerner:

A=k·N

Det må gælde, at aktiviteten i blodprøven umiddelbart efter neutronbestrå lingen er lig med
A(0) = 135 Bq. (aflæses i enten tabel eller funktionsforskrift).

Henfaldskonstanten beregnes ved følgende formel (ikke afrundet):

ln ( 2 ) ln ⁡(2)
k= = =1,28 ·10−5 s−1
T 1 /2 5,4 · 10 s
4

Nu kan antallet af kerner umiddelbart efter neutronbestrå lingen bestemmes:

A 135 Bq
A=k·N ⇒ N = = =1,1 · 107 kerner
k 1,28 ·10 s
−5 −1

Dvs, at der er 1,1 ·107 kerner i blodprøven lige efter neutronbestrå lingen.

5 af 15
Nikolaj Bangsgaard 3.y – Fysik 10 / 02 - 2017

Opgave 4:
Rumsonden New Horizons rejse fra Jorden til Pluto tog 3642 dage. Ved ankomsten til Pluto
havde New Horizon bevæget sig 5,25 ·1012 m.

a)
For at bestemme New Horizons gennemsnitlige fart på rejsen fra Jorden til Pluto, divideres
strækningen med tiden, hvorved den gennemsnitlige fart få s:

s 5,25 ·10 12 m 4m
v gns = = 8
=1,76 ·10
t 2,991168 · 10 s s

4 m
Dvs, at New Horizon har bevæget sig med en gennemsnitsfart på 1,76 ·10
s

b)

For at bestemme størrelsen af kraften mellem New Horizons og Pluto, da New Horizons var
tættest på Pluto, anvendes formlen for gravitationskraft:

M·m
F=G·
r2

Her er F kraften mellem de to legemer, G gravitationskonstanten, M og m er massen af

henholdsvis det tunge og det lette legeme, mens at r er afstanden mellem de to legemers
overflader.

I formlen indsættes de opgivne størrelser. Det nævnes, at radius er givet ved den opgivne
størrelse, hvor New Horizon og Pluto og var tættes på hinanden + radius af Pluto, der findes
ud fra denne opgivne diameter. Altså :

N·m2 1,31 ·2022 kg· 470 kg

F=6,67 · 1011 · =2,19 N
k g2 1
2

(( 2 )
6 7
· 2,37 · 10 m +1,25 ·10 m )
Dvs, at kraften mellem de to legemer, nå r de var tættest på hinanden, er lig med 2,19 N

6 af 15
Nikolaj Bangsgaard 3.y – Fysik 10 / 02 - 2017

c)
Ved mødet mellem Pluto og New Horizons var afstanden til solen 4,92 · 1012 m, og New Horizons
bevægede sig væk fra solen med farten 14,5 km/ s.

Ud fra disse oplysninger, kan det forklares at New Horizon vil fortsætte med at bevæge sig
væk fra solen. Dette kan nemlig forklares ved formlen for undvigelseshastighed, der ser ud
så ledes:

2· G·M
V und =
√ R

Denne formel beskriver den hastighed, som New Horizon skal have, for at den kan undslippe
solens gravitationsfelt. Denne hastighed må ikke være større end New Horizons egentlige
hastighed. Det nævnes, at M er solens masse og at R er afstanden mellem solen og New
Horizon, der findes ved at lægge den opgivne afstand mellem de to legemer til solens radius,
der ligesom solens masse slå s op i databogen. Indsættes værdier få s:

N·m 2

√
11 30
2· 6,67 · 10 2
· 1,989· 10 kg
kg
V und = 12 8
=7,34 · 103 m/s
4,92 · 10 m+6,957 ·10 m

Da V NH >V und = 14,5 ·103 m/s >7,34 · 103 m/ s er det forklaret, hvorfor at New Horizon vil
fortsætte med at bevæge sig væk fra solen.

For at bestemme New Horizons fart, nå r den ikke længere er på virket af solen, udnyttes
følgende definition:

Den mekaniske energi af en genstand, der befinder sig i gravitationsfeltet fra et centrallegeme
med massen M, er givet ved:

Emek =Ekin + E pot

Det gælder, at hvis genstanden kun er på virket af kraften fra centrallegemet er den mekaniske
energi bevaret:

1 M·m
Emek = ·m· v 2−G· =konstant
2 r

Beregnes denne konstant ved indsættelse af kendte værdier få s:

2
1 3 2 11 N·m 1,989 ·10 30 kg· 470 kg 10
· 470 kg· ( 14,5· 10 ) −6,67 ·10 2
· 12 8
=3,67 ·10 J
2 k g 4,92 · 10 m+6,957 ·10 m

7 af 15
Nikolaj Bangsgaard 3.y – Fysik 10 / 02 - 2017

Nå r New Horizon er undsluppet solen er den potentielle energi lig med 0, hvoraf følgende må
gælde:

Emek =3,67 ·10 10 J =E kin+ 0 ⇒ Ekin=3,67 · 1010 J

Derved kan følgende ligning opstilles og løses vha. Nspire:

1
( )
Solve 3,67 ·10 10 J = · 470 kg· v2 , v ⇒ v=1,2 · 103 m/ s
2

Dvs, at New Horizons fart, nå r den ikke er på virket af solen er lig med 1,2 ·103 m/s

Opgave 5:

8 af 15
Nikolaj Bangsgaard 3.y – Fysik 10 / 02 - 2017

a)
For at bestemme svingningstiden for magnetens bevægelse, må les afstanden mellem to
tilsvarende punkter i svingningsforløbet. Dette ses herunder.

Dvs, at svingningstiden er lig med 0,67 s.

b)
Det oplyses, at magneten hænger i en snor med længde 0,46 m. Magnetens bevægelse kan ved
ligevægtsstillingen betragtes som en jævn cirkelbevægelse. Magneten har massen 0,085 kg.

For at bestemme magnetens fart, udnyttes formlen for centripetalkraft, da det oplyses at
magnetens bevægelse kan betragtes som en jævn cirkelbevægelse.

m·v 2
F=
r

Her er F kraften, m er massen af magneten, r er snorlængden og v er farten. Kraften aflæses på

grafen til 0,075 N. indsættes værdier få s følgende via. Nspire:

0,085 kg· v 2
(
Solve 0,075 N=
0,46 m )
, v ⇒v =6,37 ·10−1 m/s

Dvs, at magnetens fart er lig med 6,4 · 10−1 m/s

9 af 15
Nikolaj Bangsgaard 3.y – Fysik 10 / 02 - 2017

c)

For at bestemme den maksimale værdi af størrelsen af den magnetiske flux, nå r spolen
passerer en af magneterne, anvendes Faradays lov, der ser ud så ledes:

−d ϕ B
U ind =
dt

Her er U ind det inducerede spændingsfald i en leder, ϕ B er den magnetiske flux til tiden t.
Fortegnet angiver blot retningen på den inducerede spænding ift. den positive omløbsretning.
Da opgaven kun spørger efter størrelsen af den magnetiske flux, kan fortegnet negligeres.
Isoleres den magnetiske flux, få s følgende:

d ϕ B=U ind · dt

⇒ ∫ d ϕ B=∫ U ind · dt

Da der er tale om en (t,U)-graf, må det gælde at arealet under en af de to identiske kurver er

lig med den samlede magnetiske flux. Da der ikke er oplyst en forskrift, anvendes der i stedet
for integration trekantsberegning og ’tern-tælling’:

10 af 15
Nikolaj Bangsgaard 3.y – Fysik 10 / 02 - 2017

Det stykke graf, der er udenfor den grønne trekant udlignes at det ekstra stykke, som
trekanten dækker. (illustreret ved de lilla pile.)

Det vurderes, at arealet det områ de som de røde pile peger på er lig med 0,5 tern, hvilket giver
følgende flux:

A=0,5(tern)·−0,005V· 0,05 s=−1,25 · 10−4 Wb

1
Det grønne områ de bestemmes ved trekantsberegning og formlen T = · h·g
2
Her er T trekantens areal, h er højden og g er grundlinjen.

1 1
T = · h·g= ·−0,05V· 0,125 s=3,125 ·10−3 W b
2 2

Lægges disse to arealer sammen , og divideres med de 40 vindinger, få s den magnetiske flux.

3,125 ·10−3 Wb −5
ϕ B= =8,1 ·10 Wb
40

Dvs, at den magnetiske flux vurderes til at være lig med 8,1 ·10−5 Wb

11 af 15
Nikolaj Bangsgaard 3.y – Fysik 10 / 02 - 2017

Opgave 6:
Fusionsreaktoren JET er bygget som en torus med volumen 110 m 3. Når reaktoren kører er den
samlede tæthed af deuterium D og tritium T i plasmaet 1,5 ·10 20 m−3. Tæthederne af D og T er
lige store.

a)
For at beregne massen af plasmaet i JET, nå r reaktoren kører, beregnes først forholdet mellem
torrusens volumen og tætheden af D og T:

Forhold=110 m 3 ·1,5 · 1020 m−3 =1,65· 1022

Dette er et udtryk for produktet mellem tæthed og samlet volumen. Da det oplyses at
tæthederne af D og T er lige store fordeler dette produkt sig ligeligt mellem D og T, hvoraf
produktet ganges med 1/2.

Ganges denne størrelse nu bå de med massen af et D-atom, der slå s op i databogen, få s

følgende:

1
m D = · 1,65· 1022 · 3,344497 ·10−27 kg=2,76 · 10−5 kg
2

Gøres det samme nu blot med massen af et T-atom, der ligeledes slå op i databogen få s:

1
m T = · 1,65 ·10 22 ·5,0082709 · 10−27 kg=2,76· 10−5 kg=4,13· 10−5 kg
2

Lægges disse størrelser sammen få s den samlede masse af plasmaet:

m plasma=m D +mT =2,76· 10−5 kg +4,13 ·10−5 kg=6,89· 10−5 kg

Dvs, at massen af plasmaet er lig med 6,89 ·10−5 kg

12 af 15
Nikolaj Bangsgaard 3.y – Fysik 10 / 02 - 2017

b)
JET satte rekord i 1997 ved at producerenergi ved fusion af D og T med effekten 16 MW.

For at bestemme plasmaets reaktivitet ved rekordforsøget, anvendes følgende formel:

1
Pfusion =Q· · n2 · σ·´v12 ·V
4

Her er Pfusion fusionseffekten, Q er Q-værdien for reaktionen mellem D og T der i bogen

Plasmafysik og fusionsenergi slå s op på side 30 til at være lig med 17,6 MeV, n er tætheden af D
og T, σ· ´v 12 er reaktiviteten og V er torrusens volumen.

Indsættes de kendte værdier, få s følgende via Nspire:

1 2
(
Solve 16 ·10 6 W =17,6 ·10 6 eV·
4
· ( 1,5 · 1020 m −3 ) · σ·´v 12 ·110 m 3 )
3
−24 m
⇒ σ· ´v12=9,2· 10
s

m3
Dvs, at reaktiviteten er lig med 9,2 ·10−24
s

13 af 15
Nikolaj Bangsgaard 3.y – Fysik 10 / 02 - 2017

Opgave 7:

a)
Banneret på virkes af tre kræfter. Tyngdekraften, der har retning lodret nedad,
træk-/snorkraften, der har retning efter flyet og vindmodstanden, der gå r vandret i modsat
retning af banneret. Dette ses illustreret herunder:

14 af 15
Nikolaj Bangsgaard 3.y – Fysik 10 / 02 - 2017

Sættes disse kræfter sammen, som ved et puslespil, få s en retvinklet trekant. Dette giver
glimrende mening, da det oplyses af banneret bevæger sig med konstant hastighed, hvoraf
den resulterende kraft på banneret er lig med 0.

Tyngdekraften beregnes ved følgende formel:

m
F t=m·g=19,2 kg· 9,82 =188 N
s2

Da denne størrelse nu kendes, kan snorkraften beregnes ved en sinusrelation:

sin ( 90° ) ·188 N

F snor = =986 N
sin ( 11,0 ° )

For at beregne vindmodstanden, anvendes Pythagoras, da trekanten er retvinklet:

2 2 2 2
F vind = ( F snor ) −( F t ) =√( 968 N ) −( 188 N ) =968 N
√

Dvs, at de størrelsen på de tre kræfter er som følger:

F t=188 N

F snor =986 N

15 af 15
Nikolaj Bangsgaard 3.y – Fysik 10 / 02 - 2017

F vind =968 N

16 af 15