Brændselsceller
 
 
 
 
 

   

5. udgave  Johannes Toftdal 
august 2007  Grejsdalens Efterskole 
 
  2 

En brændselscelle er en elektrokemisk motor, konceptmæssigt simpel. Brint og ilt tilføres cellen, 
hvori de to kemikalier reagerer og danner vand. I denne proces dannes en spændingsforskel mel‐
lem to elektroder akkurat som i et batteri. 
Hvert brintatom deles op i en proton og en elektron, der er tvunget til at tage to forskellige veje 
inde i cellen for at nå over til ilten, hvor proton, elektron og ilt så kan reagere og danne vand. 
Det er elektronens vej gennem kredsløbet, der udnyttes til at afsætte en effekt. 

HISTORIE 
Den  engelske  jurist  og  fysiker  William  Grove(1811‐1896)  lavede  i  1839  eksperi‐
menter med elektrolyse og snublede i den forbindelse over den modsatte effekt. 
Under elektrolysen blev der dannet ilt og brint på to elektroder i vandet. Derefter 
tilsluttede Grove et amperemeter i stedet for strømkilden og opdagede, at der løb 
en strøm i modsat retning. Rekombinationen af brint og ilt på elektroderne gav en 
strøm. 
Grove skriver i et brev til Michael Faraday i 1842:”I cannot but regard the experi‐
ment as an important one.” 
Og det var det, men der skulle gå mere end hundrede år, før teknologien blev ta‐
get i anvendelse første gang. 
I 1960’erne med den amerikanske rumforsknings store forskningsbudgetter skete der igen noget indenfor 
brændselscelle teknologien. Rumskibene i Apollo‐programmet blev som de første udstyret med en brænd‐
selscelle, der ikke blot producerede elektricitet til raketten, men også rent drikkevand til besætningen. Si‐
den har alle rumfærger haft brændselsceller ombord. 
 
Med firserne kom en række teknologiske landvindin‐
ger, og en fortsat udvikling af cellernes enkelte  dele 
havde  hen  over  20  år  sænket  prisen,  så  en  række 
firmaer  valgte  at  investere  i  teknologien.  I  1983  be‐
gyndte  Ballard  Power  Systems  et  langsigtet  forsk‐
ningsprogram,  der  først  i  1989  gav  en  brugbar 
brændselscelle.  Den  nye  type  celle  var  prismæssigt 
bragt  ned  i  en  pris,  hvor  det  ikke  længere  var  helt 
urimeligt  at  snakke  om  massefremstilling.  Denne 
udvikling samtidig med et voksende  politisk pres for 
udviklingen af alternative energikilder, satte yderlige‐
re  skub  i  udviklingen  og  siden  har  en  række  andre 
firmaer fulgt efter. 
Groves Device er en af forløberne for nutidens brændselsceller
Ballard  Power  Systems  arbejder  med  den  type 
brændselscelle, der på dansk hedder en proton udveks‐
lings membran brændselscelle (PEMFC). 
 

PEMFC =  Proton Exchange Membrane  =  Proton Udvekslings Membran 

PAFC =  Phosphoric Acid  =  Fosforsyre 

AFC =  Alkaline  =  Alkalisk 

MCFC =  Molten Carbonate  =  Smeltet Karbonat 

DMFC =  Direct Methanol  =  Direkte Methanol 

SOFC =  Solid Oxide  =  Fast Oxid 

 
  3 

BRÆNDSELSCELLETYPER 
Der  findes  forskellige  typer  brændselsceller,  og  der  forskes  intensivt  på  at  udvikle  bedre,  mere  effektive, 
mindre  ressourcekrævende  og  billigere  anlæg.  Nogle  typer  brændselsceller  kræver  ren  hydrogen  mens 
andre også kan drives af methanol, naturgas og biogas. 
 
  Type  Elektrolyt  Brændsel  Virkningsgrad  Driftstemp.  Anvendelse 

Proton Ex‐ Polymermembran  Køretøjer, 

TM TM
PEMFC  change  fx Nafion , Gore ,  H2  40 – 50 %  80 °C  elektronik, 
TM
Membrane  Dow   stationære anlæg 

Phosphoric  Fosforsyre  40 – 50 %  Busser 

PAFC  H2  200 °C 
Acid  H3PO4  + varme  stationære anlæg 

40 – 50 %  Mobile anlæg, 
AFC  Alkaline  KOH i vand  H2  100 °C 
+ varme  rumfartøjer 

Molten  Smeltede karbonater  50 – 60 % 

MCFC  H2, CO, CH4  650 °C  Stationære anlæg 
Carbonate  Li2CO3, Na2CO3, K2CO3  + varme 

Methanol,
Direct  Køretøjer, 
ethanol, 
DMFC  Polymerer  40 %  80 °C  mobiltelefoner, 
Methanol  naturgas, 
computere 
biogas 

Solid  50 – 60 % 
SOFC  Y2O3‐ZrO2  H2, CO, CH4  800 °C  Stationære anlæg 
Oxide  + varme 

 
 
P R O T O N   U D V E K S L I N G S   M E M B R A N   ( P E M F C )   brændselsceller  arbejder  ved  relativt  lave 
temperaturer og kan hurtigt variere effekten, hvilket gør det muligt hurtigt at starte den op og tilpasse den 
producerede  effekt  til  efterspørgslen.  PEM‐brændselsceller  egner  sig  derfor  specielt  til  udstyr  der  kræver 
hurtig opstart, fx køretøjer og elektriske apparater. 
Ifølge det amerikanske departement of energy er de i forhold til andre brændselsceller ”the primary candi‐
dates” til brug i lette køretøjer, bygninger og potentielle for helt små installationer i stedet for genopladeli‐
ge batterier. 
Elektrolytten i PEM‐cellen er en tynd polymermembran, typisk af materialet Nafion, der tillader brintioner 
at trænge igennem. Elektroderne på begge sider er kulstof belagt med platin, der fungerer som katalysator. 
 
F O S F O R S Y R E   ( P A F C )   brændselsceller  er  formentlig  sammen  med  PEM‐typen  de  på  nuværende 
tidspunkt mest udbredte af samtlige brændselscelle typer. Over 200 brændselscelleanlæg er blevet installe‐
ret  verden  over  –  i  hospitaler,  hoteller,  kontorbygninger,  skoler,  lufthavne  etc.  og  i  større  køretøjer  som 
busser og tog.  
Når varmeudviklingen ved processen anvendes til dampproduktion opnås en nyttevirkning på helt op til 85 
% af den tilførte energi. 
Elektrolytten består i dette tilfælde af flydende fosforsyre. Denne syre skal lede protonerne uden at lede 
elektronerne. Elektrodematerialet er kulstof overtrukket med platinkatalysator. 
 
 
 

 
  4 

Brændselscelle kraftværk   
Her ses et kraftværk i Italien, der er   
drevet af fosforsyre‐brændselsceller 
(PAFC). Brændselscellerne på dette   
kraftværk kan producere op til 1,3 MW,   
ved hjælp af kemiske reaktioner. 
 
 
Den A L K A L I S K E   ( A F C )  brændselscelle har i en lang årrække været anvendt af NASA i de forskellige 
rumforskningsprogrammer  i  Apollo‐serien,  på  rumfærgerne  og  i  månekøretøjer.  Indtil  videre  anvendes 
typen ikke meget på det kommercielle marked da energiproduktionen er omkring 10 gange mindre end i 
PEM‐cellen. Elektrolytten er i dette tilfælde Kaliumhydroxid (KOH), hvilket medfører at den mobile ion er 
OH‐.  
 
S M E L T E T   K A R B O N A T   ( M C F C )   brændselscellen.  Der  er  store  forventninger  til  MCFC‐
brændselscellen på grund af den høje virkningsgrad, som fremkommer ved at udnytte varmen til at drive 
en turbine og til at opvarme vand. MCFC‐cellen kan pga. den høje temperatur fungere på brint, CO, natur‐
gas, propan, biogas og diesel. 
Stationære  demonstrationsprojekter  har  været  gennemført  i  USA,  Japan,  Italien,  Danmark,  Tyskland  og 
Holland.  Elektrolytten  er  her  en  giftig,  ætsende  blanding  af  lithium‐,  kalium‐  og  natriumkarbonater.  Den 
mobile ion bliver herved  CO32− . Elektrodekatalysatoren er i dette tilfælde nikkel. 
 
F A S T   O X I D   ( S O F C )  brændselscellen er også en ny og meget lovende celletype. Cellen fungerer ved 
høje  temperaturer  og  nyttevirkningen  ved  el‐produktionen  kan  nå  helt  op  på  60  %.  Cellen  er  velegnet  til 
store industrielle anlæg og som energiforsyning i større skala, som det kendes fra kraftvarmeværker. 
I stedet for en flydende elektrolyt anvendes hårdt keramisk materiale, som kan modstå høje temperaturer. 
Dette kan være zirkoniumoxid stabiliseret med yttriumoxid (Y2O3‐ZrO2), der leder ionen O2‐. Også her kan 
anvendes en billig katalysator. 
 
DIREKTE  METHANOL  (DMFC)
brændselscellen er en forholdsvis ny celletype. 
DMFC‐cellen  ligner  PEM‐cellen  ved  at  begge 
benytter  en  polymermembran  som  elektrolyt. 
Men  hvor  PEM‐cellen  kun  kan  fungere  på  ren 
brint, kan anoden i DMFC‐cellen selv udtrække 
brint  direkte  fra  det  benyttede  brændsel,  me‐
tanol.  Det  forventes  at  der  kan  opnås  en  el‐
virkningsgrad på 40 % med denne type. 
 
 Den 7. oktober 2002 præsenterede DaimlerChrysler Mercedes‐Benz F‐Cell A‐
Class, verdens første serieproducerede brændselscellebil 

 
  5 

PEM BRÆNDSELSCELLEN  
Vi vil i dette kompendium beskæftige os specielt med Proton Udvekslings Membran (PEM) brændselscellen.  ndselscellen. 
Denne  type  er  interessant  at  arbejde  med  pga.  den  lave  arbejdstemperatur  (~80oC).  Elektrolytten  er  ikke 
giftig og cellen skal ikke tilføres varme før den kan starte. 
Nedenfor er angivet et diagram over PEM brændselscellen. 
 
Cellen fungerer ved at brint tilføres anoden og ilt tilføres katoden. Hvert brintatom spaltes i en proton [H+] 
og  en  elektron  [e‐],  som  vælger  hver  deres  vej  i  kredsløbet.  Protonen  tager  den  nærmeste  vej  igennem 
membranen, men det kan elektronen ikke. Den vælger derfor det ledende metal i kredsløbet fra anoden til 
katoden. Ved katoden mødes protonen og elektronen med iltatomer hvorved der dannes vand. De kemiske 
processer ved anoden, katoden og membranen foregår, alt efter celletype, ved høje temperaturer og derfor 
producerer brændselscellen også varme. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  H2  e
‐ e
‐
O2 
O
  H2  ‐ H
+ e
‐
2 

e
 
‐ ‐
  e e
O2 
  e
‐
H2  e
‐
 
O2 
  varme 
  H2 
 
+
  H
 
O2 
  H2  ‐
e +
  H

  H2  H2O 
 
 
 
  Anode  Katode

  Katalysator  Katalysator 
 
Proton Udvekslings Membran (PEM)
 
 
 

 
  6 

 
 
DEN KEMISKE REAKTION 
 
  anode 2H2 → 4H+ + 4e‐ 
KATALYSATOR   
En katalysator er et stof, 
der øger en kemisk reakti‐
 
 
katode O2 + 4H+ + 4e‐ → 2H2O 
ons hastighed uden selv at   
forbruges. 
  total 2H2 + O2 → 2H2O 
 
 
Proton Udvekslings Membranen kan bestå af forskellige polymerer, som er et pla‐
stisk materiale. Membranen er en elektrolyt, som normalt er en kemisk forbindel‐ NAFION  
CF CF CF CF
se, der i vandig opløsning dissocierer/spaltes i en negativ og en positiv ion, som så  2  2  2

kan transporteres gennem opløsningen, hvorved der opnås en ledningsevne. Elek‐ O

trolytten kan fx være en syre, der i vandig opløsning bliver til en proton og en ne‐ 2CF

gativ ion (syrerest).  CF
  O
I  brændselscellemembranen  er  vi  interesseret  i  en  elektrolyt,  der  kun  kan  lede 
2CF
protoner, og derfor benytter man en syre bundet til en kulstof polymer, som er en 
CF
kæde  på  op  til  flere  tusinde  kulstofatomer.  I  vandig  opløsning  vil  protonen  blive  2

frigivet, mens syreresten vil være bundet til polymeren og derfor ikke være i stand  SO H
3

til at bevæge sig frit. 
 
Den mest benyttede polymer‐elektrolyt‐membran er Nafion, som produceres af 
Dupont  Ltd.  i  USA  i  store  ruller  og  har  en  konsistens,  der  minder  om  hushold‐
ningsfilm.  Nafion  er  baseret  på  polymeren  polytetrafluorethylen,  bedre  kendt 
som  teflon,  hvor  ca.  hver  3.  af  fluoratomerne  er  erstattet  med  sidegruppen 
−O − CF2 − CF − O − CF2 − CF2 − SO(3−)H(+) . Ladningerne på syregruppen illustrerer, hvorledes 
protonen frigives i vandig opløsning, mens syreresten forbliver bundet til polyme‐
ren. 
Hvis  brændselscellen  virkede  optimalt  ville  ”forbrændingen”  af  brint  udløse  en  spænding  på  ca.  1,23  V. 
Dette  er  imidlertid  ikke  tilfældet.  Herunder  ses  en  illustration  af  de  tab  der  er  i  en  brændselscelle.  Den 
øverste lige linie illustrerer den teoretiske spænding brændselscellen ville kunne levere uden tab. Den ne‐
derste kurve viser hvordan der er flere faktorer der bevirker et tab i cellen. 
Spændingen, cellen kan levere uden belastning kalder vi for hvilespændingen, U0. Herfra er der så fire for‐
skellige tabsmekanismer: 
Aktiveringstabet er det tab der sker på bekostning af at reaktionerne på de to elektroder skal startes op. 
Dette  tab  er  knyttet  til  reaktionshastigheden  på  elektroderne.  Aktiveringstabet  er  kun  til  stede  ved  små 
belastninger men har dog stor betydning, da dette voldsomme tab i starten påvirker resten af kurven. 
Brændselsoverførselstabet skyldes at brint og ilt slipper forbi membranen og reagerer uden om systemet. 
De  ohmske  tab  er  det  normale  tab  der  kommer  af  at  brændselscellen  har  en  indre  modstand.  Følgende 
model kan anvendes til at beskrive den lineære del af kurven, hvor Up er polspændingen (spændingen over 
cellens poler), Ri er cellens indre modstand og I er strømstyrken. 
 
Up = U0 − Ri ⋅ I  

 
  7 

Aktiveringstab 

Koncentrationstab 

Ohmske tab 

 
Det sidste tab er et koncentrationstabet som kommer af at forbruget af gasser ved de to elektroder er for 
stort i forhold til hvad der kan leveres. Det kan også skyldes at katoden delvist bliver tilstoppet med vand. 
 
Det vi i praksis kan gøre for at få en større spænding, er at forbinde cellerne i 
serie. 
 
Når cellerne  sættes i serie opbygges såkaldte  brændselscellestakke, hvormed 
det er muligt at styre, hvor stor spænding, der skal leveres. Ofte er hver celle 
kun nogle få millimeter tyk, så det er muligt at pakke store stakke på forholds‐
vis lidt plads. 
 
Hvis vi antager at en brændselscelle i gennemsnit giver ca. 1 V, så skal jeg have en brændselscellestak på 
100 celler for at opnå en spænding på ca. 100 V. 
 
Det er ikke kun spændingsforskellen, der er vigtig, men også strømmen, når man regner på effekt. I brænd‐
selsceller er strømmen proportional med cellens areal, og det er således strømtætheden, der er den vigtige 
parameter. Effekten, der afgives er givet ved 
 
P = U ⋅ i ⋅ A 
 
hvor i er strømtætheden [A/cm2] og A er arealet af cellen. 
 

 
 
 
 
  En ubåd klasse 214 med PEM‐celler fra 
Siemans. Ubåden er bygget af tyske 
HDW

 
  8 

PRODUKTION AF BRINT 
Størsteparten af den nuværende brintproduktion er baseret på fossile brændstoffer, primært naturgas, ved 
en proces kaldet steam reforming. Denne proces foregår ved at lade naturgas reagere med vanddamp un‐
der højt tryk og ved høj temperatur. Reaktionsskemaet ser således ud 
 
CH4 + H2O  CO+ 3H2 
 
Sideløbende med steam reforming processen forløber en såkaldte vand‐gasskifte reaktion, hvor vi forsøger 
at fjerne CO ved at lade den reagere med vanddamp 
 
CO + H2O  CO2 + H2 
 
Grunden til, at vi ønsker at fjerne CO, er dels, at det er en giftig gas, og dels at den er ødelæggende for de 
brændselsceller, der omsætter brint til elektrisk energi. 
 
En mere bæredygtig metode er spaltning af vand til brint og ilt 
 
2H2O  2H2 + O2 
 
Denne reaktion kræver energi for at forløbe. Energien kan hentes direkte fra solen. 
En måde at spalte vand  på er ved elektrolyse: En katode og anode nedsænkes i vand og de pålægges en 
spændingsforskel. Vandmolekylerne splittes herved op i brint‐ og iltioner som søger til henholdsvis katode 
og anode. Her bobler de op som brint og ilt. 
 
Den nødvendige elektricitet kan hentes på flere måder. Sollyset kan omdannes direkte til elektrisk energi 
vha. solceller. En anden mulighed er at udnytte varmen fra solen til at opvarme vand i en solvarmer. Denne 
varme kan vha. en turbine omsættes først til mekanisk‐ siden til elektrisk energi. Endelig kan energien fås 
fra vindmøller, som er en indirekte anvendelse af solens energi. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
  9 

BRINT 
Et  stort  forskningsområde  i  forbindelse  med  udviklingen  af  brændselsceller  g
atomvægt  2,016  mol  
er opbevaring af brinten. Brint er utrolig brændfarlig, så derfor er det vigtigt  g
at det bliver opbevaret under sikre forhold.  densitet  0,08988  L  
Dette kan i dag gøres på flere måder, som jeg vil ridse op herunder.  smeltepunkt  ‐259,2  o C  
 
KØLING  kogepunkt  ‐252,8  o C  
Når brint nedkøles til ‐252,8 °C bliver det flydende og fylder derfor mindre. 
Lagring af flydende brint skal ske i en åben beholder hvilket resulterer i konstant afdampning. Hydrogen i 
flydende form har et volumen 3,6 gange større end benzin. 
 
TRYK 
Brint kan lagres i tryktanke med tryk op til 700 bar. Denne lagringsmetode sætter store krav til beholderen, 
der skal kunne klare et stort tryk. I øjeblikket er man oppe på en vægtprocent på ca. 4,5. 
Ved 200 bar, som er det mest anvendte tryk i dag fylder brinten 13 gange mere end benzin. 
 
METALHYDRIDER 
Endelig kan brinten lagres som et fast materiale ved brug af metalhydrider, som er et metalpulver brinten 
binder sig til. Processen hvor brinten bevæger sig ind i metallets gitterstruktur sker ved køling og når brin‐
ten så skal bruges igen kan den frigives ved opvarmning. Denne frigivelse sker ved ca. 350 °C. 
Ved denne lagrings teknik får vi et meget lavt lagringsvolumen. 
 
I nedenstående skema ses hvor meget brinten vil fylde ved forskellige lagringsteknikker, når jeg ønsker at 
opnå samme mængde energi som ved forbrænding af 1 liter benzin. 
Energiindholdet i 1 liter benzin er 8,67 kWh. 
 
Brint lagringsteknologi Brint‐volumen (liter)

tryk (atmosfærisk) 3107

tryk (200 bar) 13

tryk (700 bar) 6,4

flydende 3,6

methanol 1,8

metalhydrider (MgH2) 2,3

metalhydrider (Mg2FeH6) 1,7

 
 
 
 
 
 
 
 

 
  10 

BRINTPILLEN 
I efteråret 2005 fremkom en gruppe forskere fra DTU med nyheden om at 
de havde fundet en sikker opbevaringsmåde for brint i form af en brintpil‐
le. 
Brintpillen på billedet til højre vejer 1 gram og indeholder så mange brint‐
atomer, at hvis de var molekylær brintgas i en ballon, ville de fylde 1 liter 
ved stuetemperatur og atmosfæretryk. 
 
I brintpillen er brinten bundet i ammoniakmolekyler(NH3), som så igen er 
bundet i saltet magnesiumklorid(MgCl2). Dette giver stoffet Mg(NH3)6Cl2. 
Når  først  brinten  er  bundet  i  saltet  kan  den  frigives  som  brændsel  ved 
temperaturer mellem 77‐347˚C. 
 
 
 
 
 
Diagrammet her til venstre viser hvordan brint kan laves til ammonium, som
kan opbevares i saltet Mg(NH3)6Cl2.
Dette salt kan transporteres sikkert og efterhånden som der er brug for brin-
ten, frigives ammoniummet som derefter omdannes til molekylær hydrogen
og nitrogen. Denne frigivelse koster sammenlagt en energimængde på 43
kJ/mol + 32 kJ/mol.
 
 
 
 
 

 
  11 

ANVENDELSER 
Voller Energy har lavet en mini‐generator VE100 v3. 
Generatoren yder 100 Watt, men kan levere 200 W under spidsbelast‐
ninger. 
Voller’s VE100 v3 er en transportabel brændselscellestrøm‐forsyning. 
Den fylder ikke meget (38x30x20) og er derfor nem at have med (9 kg). 
 
Strømforsyningen er ideel til opladning af batterier, til bærbare compu‐
tere osv. Udgangsspændingen er 12V jævnstrøm eller 230V veksel‐
strøm. Driftstiden er ved følgende belastninger: 
 
20W ‐ 16 timer 
60W ‐ 5 timer 
100W ‐ 3 timer 
 
Brinten fås fra en metalhydrid tank som ikke tager lang tid at skifte. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  Brændselscelle drevet bærbar computer med brænd‐
  selscelleteknologi fra firmaerne Antig og AVC. Compu‐
  teren bliver forsynet med strøm fra en DMFC brænd‐
selscelle. Brændselet er methanol. En påfyldning kan  Brændselscellestak fra Mercedes B‐class 
 
holde computeren kørende i ca. 8 timer. 
 
 

 
  12 

SEQUEL FRA GENERAL MOTORS  Specifikationer  
Det  nyeste  skud  på  stammen  af  brændselscellebiler  fra   4‐hjuls‐trukken bil med 
Type  brændselscelle‐ og by‐
General  Motors  er  modellen  Sequel,  der  blev  præsenteret  i 
wire‐teknologi  
januar  2005.  Med  denne  model  mener  GM,  at  de  for  alvor  er  Undervogn Aluminium 
godt på vej mod en model der inden alt for mange år kan sættes  Karrosseri Aluminium 
i masseproduktion.  Antal sæder  4 eller 5  

Dimensioner 
Akselafstand  3040 mm 
Længde  4994 mm 
Bredde  1966 mm 
Højde  1697 mm 
Vægt  2170 kg 

Tanksystem  
3 carbon‐komposit høj‐
Type 
trykstanke til hydrogen 
Tryk   700 bar 
Kapacitet  8 kg 

Brændselscellemodul 
Effekt  73 kW 

   Batterisystem 
Type  lithium ion batterier  
 
Effekt  65 kW 

  ”GM’s mål er at designe og efterprøve et  Ydelse  
  brændselscellefremdrivningssystem inden  Drejningsmonent  3398 Nm 
  2010, som er konkurrencedygtigt med nuvæ‐ Acc. 0‐100 km/t  < 10 sek 
  rende forbrændingsmotorer på holdbarhed  Tophastighed   145 km/t 

  og ydelse, og som, rent økonomisk, kan pro‐ Rækkevidde  480 km 

duceres i stor skala.”  
 
 
Larry Burns, vicepræsident i General Motors for 
  forskning, udvikling og planlægning 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
   

 
  13 

ENV  Specifikationer 
Firmaet  Intelligent  Energy  har  produceret  en  motorcykel  der  er  Motor 6kW, 48 VDC Brush motor 
bygget op over brændselscelleteknologi. ENV er stadig, som me‐ Brændselscelle 1kW CORE luftkølet (PEM) 
get andet conceptarbejde, stadig ikke mulig at producere inden‐ Højtryks carbon‐komposit 
H2 opbevaring
for fornuftige økonomiske rammer, men er også et godt bud på  cylinder 
H2 energi 2.4 kWeh 
hvad fremtiden kan bringe. 
4 x 12V blybatterier 
Batteri
(15Ahr) 
80 kg (total masse inklusiv 
Vægt
CORE) 
Ydelse
Acceleration 0 – 32 km/t på 4,3 s 
0 – 48 km/t på 7,3 s 
0 – 80 km/t på 12,1 s 
Tophastighed 80 km/t 
Rækkevidde ca. 160km 
Brændsel
Hydrogen  99,9 % renhed 
Oxygen  Fra luften 
Optankning  mindre end 5 minutter 
 
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
  14 

SUPPLERENDE LÆSNING 
Fysik i perspektiv    http://www.fipnet.gymfag.dk/braendsel 
 
Fuel Cell Today    http://www.fuelcelltoday.com 
 
Fuel Cells 2000    http://www.fuelcells.org 
 
Forskningscenter Risø  http://www.risoe.dk/Afd‐abf/sofc/index_dk.htm 
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
KILDER 
Jacobsen, Claus J. H. m.fl.: Katalytisk kemi‐et spørgsmål om miljø og ressourcer, Haldor Topsøe A/S 
Rønnau, Anders, Brændselsceller, Institut for Fysik og Astronomi, Århus Universitet, Nov 2000 
 
Ballard Power Systems: http://www.ballard.com 
Fuel Cell Today: http://www.fuelcelltoday.com 
Fysik I Perspektiv, Brændselsceller: http://www.fipnet.gymfag.dk/braendsel 
General Motors Corporation: http://www.gm.com 
Mercedes‐Benz: http://www.mercedes‐benz.com 
Risø: http://www.risoe.dk 
Siemens: http://www.siemens.com 
VVS Uddannelse, Introduktion til brændselsceller: http://www.vvsu.dk/elearning/bc01‐03.htm 

 
 Brændselscelleøvelse 1 
fysik/kemi10 Grejsdalens Efterskole 09/10 

U n d e r s ø g e l s e  a f   e le k t r o ly s e c e l le n  
 
Hvordan deles vand? 
   
Stiger strømmen gennem elektrolysecellen hvis spændingen øges? 
 
 
Introduktion 
Elektrolyse af vand handler om at splitte vandet op i dets enkelte bestanddele. 
Det forekommer når der sendes en strøm igennem elektrolysecellen. Strømmen som passerer gennem cellen afhæn‐
ger af spændingen over cellen. Resultaterne for hvordan strømmen varierer med spændingen kaldes elektrolysecel‐
lens karakteristik og kan med fordel afbildes grafisk. 
 
Find ud af…  Opsamling af måledata Analyser og evaluer
Ð Lav forsøgsopstillingen som på  Ð Forklar hvordan resultaterne 
Ð Hvilke gasser afgives fra de to 
diagrammet.  stemmer overens med dine 
elektroder når vand deles ved 
Ð Inden undersøgelse af gasser‐ forudsigelser. 
elektrolyse? Hvad er forholdet 
ne er det nødvendigt at rense  Ð Beskriv hvordan du evt. kunne 
mellem rumfanget af de to 
systemet for luft.  forbedre forsøget. 
gasser? 
Ð Lav en måleserie hvor du må‐ Ð Foreslå andre undersøgelser 
 
ler sammenhørende værdier af  med opstillingen. 
Ð Hvordan varierer strømmen 
strøm og spænding.   
med spændingen? Er der en 
Ð Du kan med fordel anvende 
nedre grænse for spændingen, 
Pasco. 
hvor elektrolyse ikke fore‐
 
kommer? 
 
Planlæg  Præsenter resultaterne
Ð Planlæg hvordan du vil opsam‐ Ð Forklar kort princippet bag 
le og teste gasserne.  elektrolyse. 
Ð Planlæg hvordan du vil under‐ Ð Forklar hvordan du varierede 
søge variationen af strøm og  spændingen til elektrolysecel‐
spænding.  len. 
Ð Forudsig i hvilket forhold de to  Ð Tegn en graf der viser hvordan 
gasser produceres.  strømmen varierer med 
Ð Prøv at forudsig hvordan  spændingen. 
strømmen vil variere med   
spændingen, og hvorvidt der 
kræves en minimumsspæn‐
ding.  A  V 
 
lampe
solcelle

elektrolysecelle 
 Brændselscelleøvelse 2 
fysik/kemi10 Grejsdalens Efterskole 09/10 

U n d e r s ø g e l s e  a f   b r æ n d s e l s c e l l e n  
 
Hvordan er sammenhængen mellem strøm og spænding? 
 
Er de bedst forbundet i serie eller parallel? 
 
 
Introduktion 
I elektrolysecellen bruger vi elektrisk energi til at splitte vand op i hydrogen og oxygen. Brændselscellen gør det 
præcist modsatte. Her går hydrogen og oxygen sammen og producerer elektrisk energi. 
Spændingen og strømmen vi kan få ud af brændselscellen afhænger af den belastning vi forbinder til cellen. På den 
måde ligner den et batteri og kurven der viser hvordan spændingen varierer med strømmen kaldes en karakteristik 
af brændselscellen. 
Forbinder vi flere celler sammen afhænger strømmen og spændingen af om vi forbinder dem i serie eller parallel. 
 
Find ud af…    Opsamling af måledata Præsenter resultaterne
Ð Lav forsøgsopstillingen som på  Ð Lav en VI‐karakteristik af 
• 1 Hvordan varierer strømmen 
diagrammet.  brændselscellen. 
og spændingen med hinan‐
Ð Rens først systemet for luft.  Ð Forklar hvordan strømmen 
den? Er der en maksimal 
Ð Sæt propperne i udløbet fra  varierer med spændingen. 
spænding for brændselscel‐
brændselscellen og opsaml  Ð Lav en PI‐karakteristik af 
len? 
gasserne i elektrolysecellen.  brændselscellen. 
 
(lager‐mode)   
• 2 Hvad er fordelen ved at se‐
Ð Brug nu den opsamlede gas 
rie‐ og parallelforbinde flere  Analyser og evaluer
som brændsel til brændsels‐
brændselsceller?  Ð Forklar hvordan resultaterne 
cellen og mål strøm og spæn‐
  stemmer overens med dine 
ding for forskellige belastnin‐
forudsigelser. 
Planlæg 1  ger. Start ved ca. 200 Ω og be‐
Ð Beskriv hvordan du evt. kunne 
Ð Planlæg hvordan du vil under‐ væg dig ned ad i passende in‐
forbedre forsøget. 
søge sammenhængen mellem  tervaller. 
Ð Giv et bud på brændselscellens 
strøm‐ og spændingsoutput på  Ð Vent ca. 30 sek. fra du har æn‐
indre modstand Ri. 
brændselscellen.  dret belastningen til du tager 
Ð Foreslå andre undersøgelser 
Ð Prøv at komme med et bud på  målingen. 
med opstillingen. 
hvordan karakteristikken vil se  Ð Noter alle observationer og 
   
ud, og om der er en maksimal  målinger i passende tabeller. 
spænding.  Du kan med fordel anvende 
Pasco. 
 
 
 

lager‐mode

flow‐mode
 Brændselscelleøvelse 2 
fysik/kemi10 Grejsdalens Efterskole 09/10 

Planlæg 2 
Ð Planlæg hvordan du vil undersø‐
ge om brændselscellerne er 
bedst i serie eller parallel. 
Ð Prøv at komme med et bud på 
hvad der er bedst.  Brændselsceller i serie
 
Opsamling af måledata 
Ð Lav forsøgsopstillingerne som på 
diagrammerne. 
Ð Rens først systemet for luft. 
Ð Sæt propperne i udløbet fra 
brændselscellen og opsaml gas‐
serne i elektrolysecellen. 
Ð Brug nu gassen som brændsel til 
brændselscellerne og mål vær‐
dier for strøm og spænding for 
forskellige belastninger.   
Ð Udfør dette for begge opstillin‐
ger. 
Ð Noter alle observationer og må‐
linger i passende tabeller. 
 
Præsenter resultaterne 
Ð Sammenlign de målte værdier 
med værdierne for en enkelt  Brændselsceller i parallel
brændselscelle. 
 
Analyser og evaluer 
Ð Forklar hvordan resultaterne 
stemmer overens med dine for‐
udsigelser. 
Ð Beskriv hvordan du evt. kunne 
forbedre forsøget. 
Ð Foreslå andre undersøgelser 
med opstillingen. 

 
 Brændselscelleøvelse 3 
fysik/kemi10 Grejsdalens Eftgerskole 09/10 

Hy dro gen  s o m  e n e r g i b æ r e r e n  
 
Hvorfor opbevare det? 
 
Hvad er reaktionshastigheden ved elektroden på elektrolysecellen? 
 
Hvor meget vand produceres pr. time i brændselscellen? 
 
Introduktion 
Energi kan konverteres fra en form til en anden direkte eller gemmes som brændsel. Brændsel gør dig uafhængig af 
den originale kilde til energien og det kan bruges i det omfang der er brug for det. Hydrogen kan bruges som brænd‐
sel til opbevaring af solenergi. 
Reaktionshastigheden kan være god at kende når vi vil optimere både elektrolysecellen og brændselscellen. 
 
Find ud af…  Opsamling af måledata Præsenter resultaterne
  Ð Lav forsøgsopstillingen som på  Ð Forklar kort hvordan hydrogen 
Ð Hvad fordelen ved at bruge op‐ diagrammet.  kan opbevare solenergi. 
bevaret hydrogen er…  Ð Rens først systemet for luft.  Ð Forklar resultaterne af dine må‐
  Ð Mål strømstyrke og spænding  linger. 
Ð Bestem reaktionshastigheden  for 2 forskellige belastninger (1Ω   
ved produktion af H2 i elektroly‐ og 3Ω) og beregn effekten fra   
secellen samt ved produktionen  brændselscellen når den bruger 
Analyser og evaluer
af vand i brændselscellen.  hydrogen i takt med at det bli‐
Ð Forklar hvordan resultaterne 
  ver produceret af elektrolysecel‐
stemmer overens med dine for‐
len.(flow‐mode) 
udsigelser. 
Ð Brug nu opbevaret hydrogen 
Ð Beskriv hvordan du evt. kunne 
Planlæg  som brændsel. Brug igen mod‐
forbedre forsøget. 
Ð Planlæg hvordan du vil bruge  stande på 1Ω og 3Ω. Brug 10 mL 
Ð Foreslå andre undersøgelser 
opbevaret hydrogen som  hydrogen hver gang. 
med opstillingen. 
brændsel til brændselscellen og  Mål for hver modstand strøm‐
 
hvordan du vil opnå forskellige  men og spændingen og bestem 
Ð Lav beregningerne med reakti‐
strømstyrker fra cellen.  effekten. 
onshastighed på næste side. 
Ð Prøv at forudsige om du kan få  Ð Mål ligeledes hvor lang tid elek‐
mere energi ud af systemet ved  trolysecellen er om at fylde tan‐
at bruge opbevaret hydrogen i  ken med H2 op til 10 mL. 
stedet for når systemet kører i  Ð Noter hvor lang tid det tager 
flow‐mode.  brændselscellen at bruge 10 mL 
H2. 

lager‐mode

flow‐mode
 Brændselscelleøvelse 3 
fysik/kemi10 Grejsdalens Eftgerskole 09/10 

Reaktionshastigheder  
 
1. Produktion af H2 i elektrolysecellen 
Beregn ved hjælp af tiden det tog for elektrolysecellen at producere 10 mL H2 reaktionhastigheden i elektrolysecellens 
membran. 
 
mol
Enheden for hastigheden skal være   , dvs. antal mol H2 pr. cm2 membran pr. time. 
cm2 ⋅ h
 
Du kan få brug for nogle oplysninger i kassen nederst på siden. 
 
 
 
2. Produktion af H2O i brændselscellen 
Hvis vi antager at alt H2 produceret i elektrolysecellen bliver brugt i brændselscellen skal du nu bestemme mæng‐
den(mL) af vand produceret i brændselscellen pr. time. 
 
Reaktionsligningen 2H2(g) + O2(g) → 2H2O(l) fortæller, at ved produktion af vand giver 1 mol H2 1 mol vand. 
 
 
1 mol af enhver gas ved stue‐   Arealet af membranen kan  Den molare masse af H2O er 
temperatur og atmosfæretryk  sættes til 10 cm2  g
18,02  mol , dvs. 1 mol vand 
fylder 24 L 
vejer 18,02 g og fylder således 
også 18,02 mL 
 
 Brændselscelleøvelse 4.1 
fysik/kemi10 Grejsdalens Efterskole 09/10 

U n d e r s ø g e l s e  a f   s y s t e m e t s  e f f e k t i v i t e t  
 
 
 
Introduktion 
Opstillingen med solcelle, elektrolysecelle, brændselscelle og motor kan vise hvordan energi kan konverteres fra en 
form til en anden 
 
solcelle brændselscelle

lysenergi elektrisk energi kemisk energi elektrisk energi mekanisk energi

elektrolysecelle motor
 
 
Enhver konvertering er forbundet med tab i energi og det er dette tab du skal undersøge i denne øvelse. 
 
Find ud af…  Opsamling af måledata Præsenter resultaterne
  Ð Lav forsøgsopstillingen som på  Ð Forklar hvordan energien om‐
Ð Hvor stor en del af energien fra  diagrammet.  dannes fra en form til en anden. 
solcellen du får ud af systemet  Ð Rens først systemet for luft.  Ð Forklar resultaterne af dine må‐
ved brændselscellen  Ð Giv elektrolysecellen en kon‐ linger. 
  stant strøm på mellem 200 og  Ð Find den maksimale effektivitet 
300 mA.  af systemet. 
Ð Mål strømmen og spændingen   
af brændselscellen ved forskelli‐
Planlæg  Analyser og evaluer
ge belastninger. 
Ð Planlæg hvordan du vil finde  Ð Forklar hvordan resultaterne 
Ð Mål strømmen og spændingen 
frem til hvor stor energien fra  stemmer overens med dine for‐
ved solcellen. 
solcellen og brændselscellen er,  udsigelser. 
Ð Noter alle observationer og må‐
når belastningen varierer.  Ð Beskriv hvordan du evt. kunne 
linger i passende tabeller. 
Ð Prøv at forudsige hvor effektivt  forbedre forsøget. 
systemet er.  Ð Foreslå andre undersøgelser 
  med opstillingen. 
 
 Brændselscelleøvelse 4.2 
fysik/kemi10 Grejsdalens Efterskole 09/10 

Brændselscellens effektivitet 
 
Materialer 
Ð Brændselscellesæt 
Ð Amperemeter 
Ð Voltmeter 
Ð Solcelle (eller strømforsyning) 
Ð Modstand 3Ω 
Ð Stopur 
Ð Evt. Pasco 
 
 
Forberedelse 
Ð Fyld gascylinderne i elektrolysecellen med destilleret vand op til 0 ml mærket. 
 
Ð Lav opstillingen som vist på figuren nedenunder. 
Start med at fjerne ledninger fra brændselscellen. Cellen må ikke belastes fra start. 

 
Ð Indstil solcellen til at levere en konstant strøm til elektrolysecellen (ca. 300 mA). Kontroller polariteten! 
 
Ð Rens systemet med gas fra eletrolysecellen uden belastning på brændselscellen (ca. 5 min.). Tilslut herefter en 
modstand på 3 Ω i ca. 3 min. I skulle gerne observere en strøm på ca. 200 mA. 
 
Ð Fjern igen belastningen fra brændselscellen og luk de to rør ved brændselscellens 
udløb. 
Elektrolysecellen vil nu gemme gas i cylinderne. Når vandet når 10 ml mærket i 
hydrogencylinderen afbrydes solcellen. 
 
 
Lækagemåling 
Ð Da hele systemet altid lækker lidt gas, vil vi undersøge denne mængde. Mål tabet af hydrogen fra systemet uden 
belastning i 5 min. og bestem derefter lækage‐mængden i ml H2 pr. min. 
 
 Brændselscelleøvelse 4.2 
fysik/kemi10 Grejsdalens Efterskole 09/10 

 
Effektivitet 
Ð Forbind igen elektrolysecellen til solcellen og fyld igen cylinderen op med gas så vandet når 10 ml mærket. Afbryd 
igen strømmen til elektrolysecellen. 
 
Ð For at bestemme brændselscellens effektivitet, skal I igen tilslutte modstanden på 3 Ω. Mål mængden af forbrændt 
hydrogen ved at aflæse på cylinderen på elektrolysecellen efter 3 min. 
Aflæs ligeledes værdierne for spænding og strømstyrke ved brændselscellen. 
 
Ð Gentag disse punkter to gange og find den gennemsnitlige værdi for forbrændt hydrogen. 
 
 
Data 
Lækage‐måling 

Tab af gas fra cylinder  V=  mL 

Lækage hastighed  V/t=  mL/min 

 
 
Måling på brændselscellen med belastning 

R=    Ω                 

t=    s    V1=    mL         

U=    V    V2=    mL    Vmiddel    mL 

I=    mA    V3=    mL    (forbrændt hydrogen) 

 
Behandling af Data 
Bestem effektiviteten af brændselscellen. 
 
  Vejledning 
Effektiviteten beregnes på følgende måde 
 
 
æ
 
Det koster energi at splitte vand op i H2 og O2. Omvendt får vi energi ved at forbrænde H2 i 
en brændselscelle og lave vand. Energien er på 286 . Nu måler vi imidlertid ikke mæng‐
den af H2 i   men i  . 
 
Den molare masse for H2 er 2,016  og massetætheden for H2 er 0,000084 . Dette 
giver mig en ny enhed for energien 
 
285,83 · 0,000084
11,91  
2,016
 
Den elektriske energi, leveret af brændselscellen beregnes vha. 
 
· ·  
 Brugsvejledning 
Brændselscelle 
fysik/kemi10 Grejsdalens Efterskole 09/10 

1 Sæt en gummikapsel på hver af de nederste tilslutningsrør. Lad kapslen stå åben. 
2 Fugt brændselscellens cellemembran, ved at tilføre en lille smule destilleret vand gennem de to 
øverste tilslutningsrør. 
3 Luk de to nederste tilslutningsrør. 
4 Forbind fra elektrolysecellen slangerne fra Hydrogen og Oxygen til brændselscellens to øverste 
tilslutningsrør. 
5 Fjern forsigtigt den ene af de nederste gummikapsler, så der løber vand ud. Sæt den på igen så 
snart der ikke længere kommer vand ud. 
6 Gør det samme på den anden side. 
7 Forbind nu en motor eller en anden form for belastning. 

 
Hvis ikke der opnås den ønskede effekt, kan det skyldes luft i systemet. 
  Dette kan fjernes ved kortvarigt at fjerne gummikapslerne, en efter en. 

Oxygen  Hydrogen 

Hydrogen

Sort negativ pol

Sort negativ pol

Ventilation

Spændingen til elektrolysecellen må ikke overskride 1,9 V og strømmen ikke 500 mA