Metodeprojekt

Frstegangskbere af fast ejendom

Udarbejdet af:
Benedicte Sangill Lillethorup,
Christian stergaard Lysdahl,
Dennis Kloster Rasmussen og
Stephanie Olesen Trans

Vejleder:
Michael Vith Hansen

Antal anslag:
XX
Indholdsfortegnelse
Indledning............................................................................................................................................. 3
Metode og undersgelsesstrategi ........................................................................................................... 3
1.1 Markedsanalyseprocessen ...................................................................................................................... 3
1.2 Deskriptiv analyse ................................................................................................................................... 4
1.3 Kvalitative og kvantitative analyser ........................................................................................................ 4
1.3.1 Kvalitativ analyse ............................................................................................................................. 4
1.3.2 Kvantitativ analyse ........................................................................................................................... 4
1.4 Primre og sekundre data ................................................................................................................... 4
1.4.1 Primre data ................................................................................................................................... 5
1.4.2 Sekundre data ............................................................................................................................... 5
1.5 Snowball-udvlgelse ............................................................................................................................... 5
Analyse ................................................................................................................................................. 5
Sekundre data ................................................................................................................................... 10
2.1 Boligkberes prferencer af vores undersgelse kontra YouGovs undersgelse................................. 14
2.2 Svar fra respondenter der overvejer at kbe fast ejendom eller er i kbsprocessen ............................ 14
2.3 Svar fra respondenter der overvejer at kbe fast ejendom, eller er i kbsprocessen ........................... 15
2.4 Sammenligning af vores respondenters svar kontra YouGovs svar ...................................................... 16
Perspektivering ................................................................................................................................... 16
Konklusion ......................................................................................................................................... 18
Litteraturliste ..................................................................................................................................... 18
Bilag ................................................................................................................................................... 19
1.1 Logbog ....................................................................................................................................... 19
1.2 Tidsplan ..................................................................................................................................... 22
1.3 Sprgeskema figurer ............................................................................................................... 23
1.4 Interviews.......................................................................................................................................... 52
Indledning
Forret er ikke langt vk, og det er ikke kun blomsterne, der springer ud. Mange frstegangskbere
str nemlig p spring for at finde drmmeboligen, som flge af den historisk lave rente samt
stigningen p boligmarkedet. Der er et opsving i prisudviklingen p faste ejendommen, s hvis man
som frstegangskber skal gre et godt kb er det nu man skal sl til! Men det unge pars drm om
at skifte lejligheden p Nrrebro ud med eget hus i en kbenhavnsk forstadskommune, hvor
ungerne kan boltre sig p grsplnen, kan falde p gulvet inden man overhovedet har skrevet under
p skdet. For str frstegangskbernes prferencer i kontrast med deres konomiske midler? Er de
realistiske nr de gr ind i kbsprocessen? Og er frstegangskbere egentlig kldt ordentlig p til
deres frste kb?1 Dette frer os frem til vores problemformulering:

Hvordan er prferencerne hos frstegangskbere af fast ejendom og stemmer det

overens med deres konomiske midler?

Metode og undersgelsesstrategi
Gennem dette arbejdsforlb har vi benyttet en deskriptiv analyse, for at udledes hvordan
prferencerne er hos frstegangskbere af fast ejendom. For at f svar p dette har vi b.la. anvendt
en samfundsfaglig metode samt en rkke andre metoder i analyseprocessen.

1.1 Markedsanalyseprocessen
Vi har benyttet markedsanalyseprocessen, hvor de enkelte faser heri har dannet grundlag for
behandlingen af markedsanalyser som en systematisk og struktureret
informationsindsamlingsproces. Til at starte med lavede vi en problemdefinition, som kunne
fastlgge, hvad der skulle undersges. Herefter opstillede vi nogle hypoteser for at konkretisere
analysens forml yderligere samt en forlbelig problemformulering, som senere blev konkretiseret
yderligere i forlngelse af vores fortlbende analyse. Herefter opstillede vi nogle afgrnsninger,
som bidrog til at der udelukkende blev indsamlet information som vi rent faktisk havde behov for. I
udarbejdelse af markedsanalysen forsgte vi at sikre at den havde en hj validitet og reliabilitet.
Alts at markedsanalysen havde en hj gyldighed og analysen var plidelig, hvor den blev mlet og
sikret via god tilrettelgges af mleinstrumenterne, dataindsamlingen og databehandlingen.
Endvidere har benyttet analysetypen deskriptiv analyse.

1 Herunder konomiskset og rent vidensmssigt Ved de nok?

1.2 Deskriptiv analyse
Den deskriptive analyse har vi benyttet fordi vi har nsket, at en beskrivelse af problemets eller
mulighedens omfang ift. prferencerne hos frstegangskbere af fast ejendom. Ved den deskriptive
analyse havde vi kendskab til de variable rsager til problemet eller muligheden. Derfor har det
vret muligt for os, at opstille klare hypoteser. Den deskriptive analyse er foretaget med
udgangspunkt i vores udarbejde sprgeskema, hvor de forskellige variable fremgr. Her er der tale
om en kvantitativ analyse, hvor resultatet udtrykker omfanget af problemet via. talmssige
angivelser i tabelform.

1.3 Kvalitative og kvantitative analyser

I markedsanalysen skelner man mellem kvalitative og kvantitative analyser.

1.3.1 Kvalitativ analyse

Den kvalitativ analyse har vi benyttet fordi den har sikret en dybdegende analyse ved at vi
benyttede nogle uddybende og udforskende sprgsmlstyper. Endvidere har foretaget nogle
interviewes med specielle forudstninger af familie, venner og bekendte som indebar at de
enten havde kbt fast ejendom eller var i gang med kbsprocessen.

1.3.2 Kvantitativ analyse

Den kvantitative analyse har vi benyttet fordi den frembringer brede og reprsentative data, hvor
det har vret muligt at gre det til genstand for kvantificering og kvantitativ analyse. Resultaterne
er blevet udtrykt i talstrrelser, som bruges i selve analysen hvor det har vret muligt at analysere
p talstrrelserne. Her har vi benyttet bde primre og sekundre dataer.

1.4 Primre og sekundre data

I forbindelse med markedsanalysen samt problemstillingen har vi valgt benytte bde primre og
sekundre data, fordi vores markedsanalyse ikke udelukkende kunne lses vha. enten primre
eller sekundre data, men en kombination af begge data fungerede rigtig fint.
1.4.1 Primre data
Vores primre data er specielt indsamlet til, at belyse vores konkrete problemstilling: Hvordan er
prferencerne hos frstegangskbere af fast ejendom?
Disse data er indsamlet via interviews, observationer samt vores udsendte sprgeskema.

1.4.2 Sekundre data

Eftersom at vores primre data ikke helt har giver det forventede resultat tyede vi til sekundre
data i hb om at de ville give en anden vinkel p problemstillingen. Disse sekundre data var i
forvejen indsamlet til at belyse en anden problemstilling. Disse data er derfor indsamlet af andre og
til et andet forml og derfor betragter man det typisk som desk research. (skriveborsanalyser)

1.5 Snowball-udvlgelse
Da vi havde frdiggjort vores sprgeskema benyttede vi snowball-udvlgelse til at sende den ud.
Vi delte sprgeskemaet p Facebook, hvor den efterflgende blev delt rundt til en masse. Vi har
benyttet den type udvlgelse fordi vi har vret presset af tiden og fordi vi ikke kender s mange
som er frstegangskbere af fast ejendom. Derfor fandt vi denne udvlgelsesmetode mest
relevant ift. deling af vores sprgeskema.

1.6 Vurderingsudvlgelse
Ret begrnset har vi benyttet os af vurderingsudvlgelse, hvor vi har har videresendt
sprgeskemaet til nogle lrer - p det gymnasium som Benedictes mor arbejder ved- som for
nyligt har vret frstegangskbere.

Analyse
Opgaven undersger hvordan prferencerens hos frstegangskbere af fast ejendom er. Vores
forudstning for, at undersge dette er at vi har en hypotese om, at frstegangkberes prferencer
nr ud over deres konomi og herudfra problematiseres det hvorvidt frstegangskbere er kldt
ordentlig p til deres frste kb af fast ejendom. Ud fra dette har vi udarbejdet et sprgeskema,
hvor 128 respondenter er blevet bedt om, at tage stilling til ovenstende.

I nedenstende afsnit analyserer vi de data, som vi har fet via vores sprgeskema samt vores
eksterne kilder. Respondenterne har vret afgrnset til frstegangskbere i Danmark i r 2007-
2017, s man sledes flger boligmarkedet fr, under og efter finanskrisen. De har ikke vret
afgrnset ift. alder, da man ikke kan aldersafgrnse en frstegangskber. Naturligvis har
respondenterne vret fordelt p henholdsvis mnd og kvinder. Nedenstende figurer viser
respondenterne fordelt p kn.

Heraf kan det udledes, at 48 antal mnd og 80 antal kvinder. Dette betyder, at kvinderne er
vsentlig mere reprsenteret af mnd.
Nedenstende figurer viser alderen p de forskellige respondenter.
I og med at vi ikke har valgt at aldersafgrnse er alderen meget forskelligt. Men de kvindelige
respondenter ligger i alderen 20-67 r., hvorimod de mandlige respondenter ligger mellem 19-55 r.
Nedenstende figur viser respondenterne fordelt p regioner.

Heraf kan det udledes, at hovedparten af respondenterne fra region Midtjylland, hvor 59 af dem er
kvinder og 43 af dem er mnd. Hvorimod Sjlland var mindst reprsenteret med 2 kvinder og 1
mand. Dette kan skyldes, at vi har benyttet snowball udvlgelsen, hvor sprgeskemaet er delt p
Facebook og det kan vre svrt styre hvem den bliver delt til og styre hvilke respondenter som
passer p kriterierne. Men i og med at vi er presset af tiden og vi ikke kender srlig mange
boligejere har dette vret den mest oplagte mde at sende sprgeskemaet ud p. Vi har forsgt, at f
den spredt ud p Sjlland, men i og med at vores omgangskreds primrt er i Midtjylland er det ikke
lykkes.
Figur 4 viser hvorvidt respondenterne har brn eller ej. Heraf har 75% af de mandlige respondenter
ikke brn hvorimod 25% af dem har brn. Desuden har 66% af kvinderne ikke brn og 34% af dem
har brn. Heraf kunne vi udlede nogle af frstegangskbernes prferencer. Frstegangskbere som
enten har fet brn eller skal have brn i den nrmeste fremtid har nogle helt specielle prferencer
omkring deres fremtidige boligkb. I figur x som viser hvorledes de tnkte p fremtiden, da de
kbte deres bolig ift. strrelser, antal vrelser, brn, arbejde mm., svarede 83% af respondenterne
JA til ovenstende. Endvidere kan man i figur x se hvilke krav frstegangskberne havde til huset.
De 4 strste krav til en kommende bolig var beliggenhed med 77%, strrelse med 70%, Antal rum
med 51% og Standen p huset med 57%. Ud fra nedenstende figur 22 Mnd og kvinders vigtigste
prioriteter ved valg af bolig kan det udledes hvilke faktorer der er vigtigst for deres valg af bolig,
hvor det har vret muligt at angive 3 svar.

Herfra kan det udledes ca. 15% af kvinderne og 20% af mndene synes det er vigtigt at boligen
ligger tt op brneinstitutioner og skoler. Endvidere har 13% af kvinderne og 10% af mndene
svaret andet, hvilket b.la. kan vre antal vrelser ift. brn samt om der er mulighed for udvidelse,
hvis man nsker at f flere brn end hvad der reelt set var planlagt.
Figur x viser hvor vigtig beliggenhed er for dig p en skala fra 1-10. Hertil svarede 20% af
respondenter 10, 24% svarede 9, 24% svarede 8 og 0% svarede 1. Alts er beliggenhed meget vigtig
for frstegangskberne. (INDST FIGUR OMKRING HUSKB MOTORVEJ, NATUR osv.)
Nedenstende figur viser hvor respondenterne har fundet deres bolig.

2 https://www.business.dk/bolig/ny-undersoegelse-det-her-gaar-boligkoebere-mest-op-i
Ud fra dette kan man se at 69% fandt boligen hos en ejendomsmgler, 23% fandt boligen hos p de
sociale medier og 17% fandt deres et helt andet sted. Nr hele 35% har fundet deres bolig et andet
sted end hos en ejendomsmgler kunne man godt tnke sig til, at de s m vre en konkurrent til
ejendomsmglerbranchen, men salgschef Henrik Kjr Kristensen hos Home i Kbenhavn3 ser ikke
de sociale medier som en konkurrent til branchen. De ser dem som en medspiller, hvor de har
mulighed for at annoncere deres boliger og finde en kber p en anden mde end blot via. deres
almindelige hjemmeside. Anders Djursaa Jensen fra EDC Odense4 er helt enig. Han siger at
selvsalg har vret en mulighed lnge og der er utrolig mange faldgrubber, hvis man ikke har en
fagmand med indover.
Figur x viser hvordan respondenternes drmme/krav stemte overens med deres budget. Heraf kan
det udledes, at 50% svarede i hj grad, 33% svarede i nogen grad, 13% svarede i mindre grad og
4% svarede slet ikke. De 50% som ikke oplevede at deres drmme/krav stemte overens med deres
drmme kan iflge Anders Djursaa Jensen5 fra EDC Odense vre fordi unge mennesker har strre
krav til generationen fr os. Den yngre generation er groft sagt forvent med at f alt hvad de
peget p og derfor kan det vre svrt at forst at pengene ikke rkker til det man nsker. Derfor
forventer mange frstegangskbere, at huset allerede skal vre sat i stand, have stort kkkenalrum,
rigeligt med brnevrelser, gerne to badevrelser og selvflgelig en prima beliggenhed. Desvrre

3 Se bilag: Interview med salgschef Henrik Kjr Kristensen, Home Kbenhavn

4 Se bilag: Interview med Anders Djursaa Jensen, EDC Odense
5 Se bilag: Interview med Anders Djursaa Jensen, EDC Odense
er det bare ikke alle som har mulighed for det rent konomisk. Det kan derfor vre et slag i ansigtet
p nogen, at de skal indstille sig p at nedskalere, eller g p kompromis med deres drmme.
Figur x, viser hvor lnge respondenterne nsker at blive boende i huset. Heraf kan man se, at 23%
nsker, at blive boende i huset i 6-10 r og 21% nsker, at blive boende i huset i mere end 30 r.
Nr man kber bolig er det en investering bde i fremtiden og muligvis ogs rent konomisk.
Aktier giver bedre afkast end fast ejendom p langt sigt, men hvis alternativet er at bo til leje,
skrumper forskellen.6 Derfor nsker flest mulige at blive boende i huset lngest muligt og s
fraflytte boligen nr deres behov ndre sig.
Figur x viser hvor stort et afslag de forskellige respondenter fik fordelt p regioner. Heraf kan det
udledes, at 37 antal personer fra region Midtjylland har fet et afslag i prisen og 17 antal personer
fra Sjlland og Region hovedstaden har fet et afslag i prisen. Grunden til at der er flere i
Midtjylland fremfor Sjlland og Region hovedstaden kan vre, at boligpriserne generelt er hjere i
Kbenhavn fremfor Midtjylland samt eftersprgslen er hjere end udbuddet i Kbenhavn. Dette kan
ogs udledes fra figur x7(Henvis til figuren i fodnoten) som viser at i 2015 var andelen af unge
huskbere 25% i Vestjylland og 12% i Kbenhavn. Alts har der i 2015 vret dobbelt s mange
unge huskbere i Midtjylland fremfor i Kbenhavn.

Sekundre data

Mange frstegangskbere i de strre byer str i forbindelse med kb af deres frste ejendom med
det dilemma, at de p den ene side ikke har plads til familieforgelsen i deres lille 40 m2 lejlighed
p Nrrebro, og at de p den anden side ikke vil forlade den pulserende storby til fordel for et
forstadsliv. Det gr at mange af frstegangskberne i de strre byer kber en mellemstation i
form af en 3- eller 4-vrelses lejlighed i storbyen, hvor de kan stifte familie, indtil de er klar til at
flytte til forstderne8. Iflge Danmarks Statistik blev man i perioden 1993-2010 3-4 r i sin frste

6http://politiken.dk/oekonomi/bolig/art5052647/En-bolig-er-en-fin-investering-hvis-alternativet-
er-at-leje

7 https://www.business.dk/bolig/foerstegangs-koebernes-foerste-dilemma

8
https://www.business.dk/bolig/foerstegangs-koebernes-foerste-dilemma
ejerbolig, og denne periode bliver ofte kortere i opsvingsperiode9, fortller Lise Nytoft Bergmann
fra Nordea10.
Privatkonom fra Danske Bank, Las Olsen, anbefaler at man bliver boende i sin lejebolig, indtil
man har sparet minimum 5% af belbet p sin kommende ejerbolig op. Han ppeger at man er ndt
til at tnke langsigtet i kbsprocessen, og at opsparingen er srdeles vigtig, idet man reelt set er
teknisk insolvent fra det jeblik man har underskrevet kbsaftalen, fordi banklnet, hvor man kan f
finansieret op til 20% af boligens pris, er en dyr gldspost at have11.

P trods af at mange frstegangskbere, isr de unge, str i et dilemma mellem hvad de nsker sig,
og hvad der er fornuftigt at gre, begynder flere og flere af de unge at kbe fast ejendom. Gruppen
med typiske frstegangskbere, alts unge mellem 25-39 r, vil i de kommende fem r stige med
godt 87.000 personer, iflge Danmarks Statistiks beregninger. Det er unge der netop er blevet
frdige med deres uddannelse og lige har fet et job. De unge har typisk sparet op til udbetalingen
p deres drmmebolig, hvilket vil give et positivt indspark til eftersprgslen p boliger12.
Desuden bliver de unge frstegangskbere generelt mere sultne efter kb af fast ejendom pga. den
historisk lave rente og de stigende boligpriser mange unge ser alts fidusen i at kbe en bolig nu
fr priserne bliver fr hje.

Pr. maj 2015 s udviklingen blandt unge huskbere ud som vist i tabellen nedenfor.

Tabel nr. XXX

Det kan ud fra tabellen konkluderes at der fra 2010 til 2015 kun er sket en udvikling i stjylland,
stsjlland, Nordsjlland og Kbenhavn By. Nordjylland og Sydjylland har ikke gennemget
nogen udvikling, mens Vestjylland, Fyn og Vest- og Sydsjlland har tabt de unge huskbere.

9
http://politiken.dk/oekonomi/bolig/art5568861/Vi-bliver-%C3%A6ldre-og-%C3%A6ldre-f%C3%B8r-vi-k%C3%B8ber-
den-f%C3%B8rste-bolig
10
Boligkonom ved Nordea
11
https://www.business.dk/bolig/foerstegangs-koebernes-foerste-dilemma
12
https://bolignyheder.boligsiden.dk/2017/03/udsigt-til-flere-foerstegangskoebere-i-de-kommende-aar/
Dette kan skyldes at de unge sger vk fra yderomrderne. I Jylland sger de unge typisk mere
st p, og hvad angr Fyn og Sjlland sger mange af de unge tttere p Kbenhavn og de
omkringliggende kommuner. Grunden
til denne udvikling er, at de fleste
uddannelser er blevet centraliseret i de
store byer. En undersgelse lavet af
Professor ved Statens
Byggeforskningsinstitut, Hans Skifter
Andersen13, viser at det er sjldnere at
Tabel nr. XXX
man flytter tilbage til sit hjemsted i yderomrderne i dag, end det var i
1990erne.
I dag er det langt under 50% af de unge der flytter tilbage til yderomrderne efter endt uddannelse.
Fordelingen illustreres i tabellen ved siden af.

Stigningen i gruppen af typiske frstegangskbere samt det faktum at der bliver solgt flere boliger
for tiden betyder at der i dag er 8% frre mennesker under 40 r, som bor i en lejebolig end der var
for blot 5 r siden14.

Iflge Nyboligs pressechef, Kim Pauli, er den udvikling der skildres i tabel XXX godt nyt. Grunden
til dette er, at han ser de frstegangskberne som et vigtigt element i boligmarkedets fdekde,
og han mener at deres stigende tilstedevrelse p markedet, vil ge salget samt bidrage til en solid
udvikling i huspriserne.

Ovenstende er jo meget fint. Det er godt for den konomiske udvikling, at de unge
frstegangskbere bliver mere kbelystne, og har midlerne til at kbe. Men hvad foretrkker
frstegangskberne egentlig? Og er de realistiske i deres drmme i forhold til de midler de har?

Hypotese
Frstegangskbere er ikke realistiske i forhold til krav og
drmme kontra konomi

13
Aalborg Universitet
14
https://penge.dk/bolig/unge-slar-til-pa-boligmarkedet
I modstning til iden om at man skal flytte til den anden ende af landet for at spare penge i
forbindelse med sit boligkb, viser en ny undersgelse fra Nordea Kredit, at hvis man sger til
nabokommunerne i vkstomrderne15 kan man spare op mod 100.000 kr. om ret. Derfor opfordrer
Nordea Kredit, og Lise Nytoft Bergmann, frstegangskbere til at undersge boligmarkedet i flere
end n kommune, i jagten p den perfekte bolig.
Iflge Nordeas beregninger kan man fx spare mellem 5000 og 6500 hvis man vlger Odder eller
Syddjurs kommune i stedet for Aarhus Kommune.
Frstegangskbere har mange drmme og krav til deres bolig, og er ofte ndsaget til at g p
kompromis med hvad de nsker og hvad de reelt har rd til. Derfor anbefales det ogs at man som
frstegangskber laver en liste hvor man prioriterer sine nsker og krav til den kommende bolig.
Realkredit Danmark har, med hjlp fra YouGov, fet undersgt hvilke parametre der er vigtigst for
boligkberne. Respondenterne mtte hver vlge 3 parametre16. Som det kan ses i nedenstende
figur17, ser fordelingen sledes ud:

Tabel nr. XXX

15 Kbenhavn og rhus
16
Man har spurgt X antal danskere
17
Lnt fra artikel https://www.business.dk/bolig/ny-undersoegelse-det-her-gaar-boligkoebere-mest-op-i
Som det kan ses, s vgter 50% af respondenterne prisen p boligen relativt hjt, efterfulgt af lige
knap 35% der vgter afstand til arbejdspladsen rimelig hjt. I bunden ligger skatteprocent, kultur-
og idrtsliv samt institutioner og skoler.

Alts kan det konkluderes at den generelle boligkber i dag vgter prisniveau og det at kunne f et
familieliv til at harmonere med et arbejde relativt hjt. At institutioner og skoler ligger s lavt p
listen kan mske skyldes at det lidt er en selvflge at der er disse faciliteter indenfor rimelig afstand
i de fleste beboede omrder. Men stemmer disse parametre overens med hvad respondenterne i
vores sprgeskema har svaret?

2.1 Boligkberes prferencer af vores undersgelse kontra YouGovs undersgelse

For at gre det mest overskueligt,

vlger vi her frst at gennemg
svarerne fra de respondenter der
overvejer at kbe fast ejendom
eller allerede er i kbsprocessen,
og derefter fra de der allerede har
kbt deres frste bolig.
Det er vigtigt at pointere at det
ikke har vret muligt for os at
finde en ekstern undersgelse der viser frstegangskberes prferencer, derfor har Tabel nr. XXX
vi valgt at sammenligne med en undersgelse fra YouGov18 hvor et udsnit af danske
boligejere har afgivet deres svar.

2.2 Svar fra respondenter der overvejer at kbe fast ejendom eller er i kbsprocessen

Som det kan ses i tabel nr. XXX, er de tre vigtigste prferencer, for de der overvejer et kb eller
allerede er i kbsprocessen, beliggenhed, stand og strrelse. 55% af de respondenter, der enten
overvejer, eller er i kbsprocessen, har svaret at beliggenhed er vigtigt for dem, og deres valg af
fremtidig bolig. Dernst kommer krav til boligens stand, hvad enten der er tale om et

18
En valid kilde
hndvrkertilbud eller et nyrenoveret hus. Vi har spurgt om dette, fordi det er som om, der er en
tendens til, at unge boligkbere gerne vil have en ejendom, hvor de kan stte deres eget prg, med
gr-det-selv projekter. Dette kan ogs vre rsagen til at s mange kommende boligkbere stiller
krav til deres ejendoms stand. P en delt tredjeplads ligger strrelse og at der skal vre X antal rum.
Disse to lapper p en mde lidt over hinanden, s at de ligger p samme procentsats er ikke
overraskende.

Det overrasker os lidt, at brnevenligt ligger s langt nede p prioritetslisten. Vi havde troet at det
netop var en af de vigtigste parametre i jagten p den rette bolig for frstegangskbere. Men hvis vi
holder det op mod de eksterne kilder vi har fundet, s giver det egentlig god nok mening, at fx
plads til drmme/hobby
prioriteres hjere ved
frstegangskbere. Undersgelser
viser nemlig, at frstegangskbere i
dag blot bor i deres frste bolig i 3-
4 r19. Det kan derfor tnkes at
man frst begynder at prioritere
brnevenlighed nr man skal finde
sin ejerbolig nr. 2. Det kan ogs
skyldes at respondenterne i denne kategori enten blot overvejer at kbe bolig, eller er i
kbsprocessen, og derfor ikke er helt afklaret med hvad der egentlig er deres prferencer.

Men ser det s anderledes ud for de der har kbt deres frste bolig indenfor en rimelig periode?

2.3 Svar fra respondenter der overvejer at kbe fast ejendom, eller er i kbsprocessen

Umiddelbart giver det god nok mening, at der vil vre forskel i prferencerne nr man
sammenligner svarerne fra de der overvejer at kbe og de der har kbt. De der har kbt har
sandsynligvis sat sig bedre ind i hvad der er reelt at lgge vgt p i jagten p den perfekte bolig.
Som det kan ses i nedenstende tabel, s er der byttet om p samtlige at svarmulighederne, bortset
fra beliggenhed. Beliggenheden var af hj prioritet hos de fleste, i valget af bolig, for
Tabel nr. XXX

19http://politiken.dk/oekonomi/bolig/art5568861/Vi-bliver-%C3%A6ldre-og-%C3%A6ldre-f%C3%B8r-vi-k%C3%B8ber-
den-f%C3%B8rste-bolig
de respondenter der har kbt deres frste bolig. Det giver p mange mder sig selv, idet det er ideelt
med en god beliggenhed, for at f en hverdag til at fungere. Med anden hjst procentsats ligger
strrelse. Her har 70% svaret at det var en vigtig parameter for dem, da de valgte deres bolig. Som
tredjevigtigst parameter ligger standen af huset.
Nederst i prioriteterne ligger inventar og plads til drmme/ hobby. Vi tror p, at det er fordi de der
har kbt bolig, i deres proces har vret ndt til at vre realistiske, og se p hvad der reelt er vigtigt
p den lange bane, nr man erhverver sig en fast ejendom.

2.4 Sammenligning af vores respondenters svar kontra YouGovs svar Tabel nr. XXX
Iflge YouGovs undersgelse, s er det vigtigste for respondenterne boligens
prisniveau. Vi valgte ikke at have denne som en mulighed, idet det, for os, er ret oplagt at prisen p
boligen er ret vigtig. Men hvis man sammenligner med de vrige svarmuligheder i denne
undersgelse, kan det konkluderes at beliggenhed ligeledes er den vigtigste faktor for
respondenterne.
De fleste af svarmulighederne kan kobles sammen med beliggenhed. Men hvis man Tabel nr. XXX
fortolker lidt p de forskellige svarmuligheder, kan man godt se, at disse
respondenter, i grove trk, prfererer det samme som vores respondenter.
Fejlkilder
Vores hypotese er, at frstegangskbere ikke er realistiske i forhold til krav og drmme kontra den
konomi de stiller med. Grunden til at vi har denne hypotese er, mden mange frstegangskbere
udstilles p i diverse boligprogrammer20. I forbindelse med vores interviews med eksperter21
indenfor omrdet, herunder forskellige bankrdgivere og ejendomsmglere, har vi fet afkrftet
denne hypotese. Langt de fleste eksperter har udtalt, at de fleste frstegangskbere har rimelig
godt styr p hvad de kan f for det de stiller med konomisk. Vi m indrmme at vi har vret lidt
overrasket over dette, da vi som sagt havde troet noget andet. For at vre sikker p at det ikke
bare er sdan det str til i Midtjylland, har vi kontaktet eksperter fra andre dele af Danmark, for at
hre deres opfattelse af emnet. Ogs disse har den opfattelse at de fleste frstegangskbere er
velforberedte i forhold til hvad de kan krve kontra deres konomi.

1.1 Snowball-udvlgelse
P trods af at vi har haft 14 dage til at udarbejde projektet, har vi alligevel flt et lille tidspres i
forhold til vores sprgeskema. Det mest optimale havde vret at f vores sprgeskema ud der hvor
koncentrationen af frstegangskbere er strst. Dette kunne have vret ved ejendomsmglere, eller
fx arbejdspladser hvor der er mange nyuddannede22. P den mde kunne vi muligvis have fet
endnu mere respons p vores sprgeskema. Men fordi vi flte et pres p tid i forhold til at n at
kunne bearbejde den respons der ville komme p sprgeskemaet valgte vi primrt at benytte os af
de sociale medier. Vi har hver isr delt sprgeskemaet p vores Facebook profiler, samt p
forskellige grupper p Facebook. Desuden har vi kunnet se at flere i vores omgangskredse har delt
vores sprgeskema p deres Facebook, p denne mde har vi net ud til en del respondenter i andre
regioner end blot Midtjylland23.

De sociale medier kan vre et effektivt redskab til at n ud til s mange som muligt, p kortest tid,
men der er ogs visse faktorer ved denne metode som vi ikke har kontrol over. Vi har ikke kunnet
styre hvem der har delt sprgeskemaet, og dermed hvem det er net ud til.

20
Henviser til indledningen
21
Ekspertudtalelser
22
Typisk ogs dem der kber bolig for frste gang
23
Hvorfra vi naturligvis ogs har flest respondenter
Det har ogs betydet at vi har
mttet slette nogle
respondenter, fordi deres profil
ikke passede ind i den gruppe vi
ville undersge. Hermed mener
vi folk der har kbt hus fr
2007. Disse svar har ikke vret
relevante for vores opgave, og
derfor valgte vi at fjerne dem.
En anden rsag til at vi valgte
Snowball-udvlgelse er, at vi
stadig er i en alder hvor vores vennekredse ikke bestr af srlig mange frstegangskbere. Derfor
flte vi os ndsaget til at lade vores sprgeskema lbe frit i hb om at n s mange som muligt i
den gruppe vi skulle have fat i.

1.2 Vurderingsudvlgelse p en mde

Det skal dog ogs siges at vi har benyttet os en lille smule af vurderingsudvlgelse. Vi har forhrt
os hos Benedictes mor, som arbejder p et gymnasium med mange nyuddannede kollegaer, om der
var nogle her der enten lige har kbt ejerbolig eller er i processen/overvejer det. Benedictes mor gik
i gang med at forhre sig hos sine kollegaer, og kom samme dag med en rkke navne og e-mails p
de af hendes kollegaer som kunne vre kvalificerede respondenter til sprgeskemaet. S et par
hndfulde af vores respondenter har alts vret srligt udvalgt.

Disse respondenter var desuden sde til at sende sprgeskemaet videre til deres bekendte i samme
situation, men om de har besvaret sprgeskemaet, kan vi naturligvis ikke undersge s her er vi
tilbage ved Snowball-udvlgelse.

Konklusion

Litteraturliste
Bilag
1.1 Logbog

Torsdag d. Vi besluttede os for at vlge emnet bolig og gr hver isr i tnkeboks

16/11 weekenden over. Mandag taler vi om valg af endeligt emne.

Mandag d. Angu er syg.

20/11
Vi har i dag besluttet os for hvilket emne vi vil skrive om. Derfor har Dennis
forsgt at skabe kontakt til diverse ejendomsmglere, mens Christian,
Stephanie og Benedicte har sgt eksterne kilder.

Benedicte og Christian har skrevet til nogle venner/familie og stillet dem

 nogle sprgsml omkring deres oplevelse som frstegangskbere.

Tirsdag d. 21/11 Angu er syg.

Dennis og Christian er taget op til EDC for at tale med en ejedomsmgler om

frstegangskberes prferencer. Imens arbejder Benedicte og Stephanie p at
frdiggre sprgeskemaet.

Benedicte og Stephanie har udarbejdet en problemformulering samt opstillet

nogle hypoteser. Det har lagt et grundlag for hvad vi gerne vil have med i
rapporten og hvordan vi nsker at udforme den.
Desuden har Stephanie udformet nogle sprgsml som Christian og Dennis
skal bruge til deres mde med banken i morgen.

Sprgeskemaet blev sendt ud ca. Kl. 17.00.

Onsdag d. 22/11 Vi mdes kl. 8.05 p skolen.

Dennis og Christian har vret til et mde i Landbobanken kl. 10.00.

Christian og Stephanie startede med, at undersge mulighederne for

hvorledes vi kunne f sprgeskemaet ud til flest mulige p Sjlland.

Stephanie og Benedicte har observeret sprgeskemaet og er pbegyndt at

skrive p selve rapporten.

Angu har brugt tiden p at spille computer. Vi hber da, at han har slet sin
personlige rekord.

Torsdag d. Vi mdes kl. 9.00 p biblioteket i Herning.

23/11 Vi startede med, at se hvor mange besvarelser vores sprgeskema havde fet.
Da vi endnu ikke syntes at vores sprgeskema havde fet nok besvarelser og
vi gerne ville have flere besvarelser fra mnd samt Sjlland valgte vi at lade
den st til fredag og dele igen flere forskellige steder.

Desuden begyndte Christian og Dennis at skrive til ejendomsmglere og

bankrdgivere i andre dele end region Midtjylland.

Benedicte delte sprgeskemaet igen flere steder samt undersgte materiale til
vores sekundre data.

Stephanie fik skrevet begge interviews ind i rapporten samt skrevet til
Danmarks statistik og boligsiden.dk for at hre om de ligger inde med nogle
statistikker eller materiale omkring frstegangskbere som der umiddelbart
ikke har vret tilgngeligt p nettet.

Angu har lst tegneserier selvom han blev bedt om at finde sekundrt
materiale.
 Vi regner med at lukke sprgeskemaet i morgen s vi kan begynde at arbejde
med analysen og hber p at vi har fet svar fra samtlige som vi har skrevet
til.

Fredag d. 24/11 Vi mdes kl. 9.00 p skolen.

VI startede med at kigge p sprgeskemaet og besluttede os for at lukke det
kl. 10.00 for at vi kunne komme i gang med at bearbejde vores data.
Stephanie begyndte at sende mails rundt til en masse forskellige
bankrdgivere og ejendomsmgler i Jylland, p Fyn og p Sjlland. Desuden
satte hun de svar ind som vi havde fet siden i gr fra ejendomsmglere og
bankrdgivere i vores rapport. Samt arbejdede hun videre med vores
sekundre data.
Benedicte begyndte at sortere vores data samt frasorterede nogle fejlkilder.
Desuden udvalgte hun 30 respondenter via SLUMP-funktionen i Excel.
Herefter begyndte Christian og Dennis at bearbejde vores data fra
sprgeskemaet.
Vi ved ikke hvad Angu har foretaget sig. Han blev bedt om at kigge p
sekundrt materiale, men det har han ikke fet lavet.

Mandag d. Vi mdes kl. 8.05 p skolen.

27/11 Vi har bearbejdet vores data og begyndte at skrive analysen.
Christian og Dennis begyndte at bearbejde vores data. De angav vores figurer
i procent.
Stephanie satte figurerne ind i rapporten.
Benedicte arbejdede videre med vores sekundre data.

Angu dukkede ikke op og havde ikke informeret os. VI har alle prvet at
sende ham en besked p Facebook, men han har ikke svaret en eneste af os,
selvom han har set beskederne.

Tirsdag d. 28/11 Da vi blev frdige med opgaven i FIVI satte vi os sammen kl. 13.15 og
begyndte at skrive videre p analysen.

Angu dukkede ikke op.

Onsdag d. 29/11 Vi mdes kl. 8.15 og arbejder indtil kl. 10.30 og igen fra 14.10 til 17.00, hvor
vi skriver videre p rapporten. Nr vi er frdige gr vi hjem.
 Torsdag d. Vi mdes kl. 8.30, hvor rapporten rettes igennem.
30/11

Fredag d. 1/12 Aflevering kl. 8.00

1.2 Tidsplan

Torsdag d. Opgaven bliver frigivet kl. 14.10. Vi mdes hos Benedicte for at lgge en
16/11 plan for hvad vi gr.

Fredag d. 17/11
Lrdag d. 18/11
Sndag d. 19/11
Mandag d. I dag skal vi beslutte hvilket emne vi vil skrive om. Desuden skal vi allerede i
20/11 dag have udformet nogle sprgsml for at hre andre oplevelse omkring det
at vre frstegangskbere.

Tirsdag d. 21/11 Vi skal have snakket med nogle ejendomsmglere og evt. Nogle banker
Onsdag d. 22/11 Evt. Mde med nogle banker + pbegynde rapporten.

Torsdag d. Vi skal kigge p hvor mange besvarelser vores sprgeskema har fet. Hvis det
23/11 har fet det antal nskede besvarelse lukker vi det og begynder at bearbejde
data. Hvis ikke vil vi arbejde videre med sekundre data.

Fredag d. 24/11 Vi regner med at skal pbegynde analysen i morgen, hvor vi vil foretage
nogle beregninger p vores sprgeskema. Derudover hber vi p at vi har fet
svar fra dem som vi har skrevet mails til og kan begynde at inddrage det i
rapporten.

Mandag d. Vi regner med at skulle begynde at bearbejde vores data og skrive p

27/11 analysen.
Vi har aftalt et mde med Michael i morgen kl. 10.00

Tirsdag d. 28/11 Vi stter os sammen efter skole og skriver analysen.

 Onsdag d. 29/11 Vi mdes fr og efter skole for at skrive analysen. Vi hber p at blive
frdige.

Torsdag d. Vi mdes og retter rapporten + sender den.

30/11
Fredag d. 1/12 Aflevering kl. 8.00 SKAL sendes dagen fr senest.

1.3 Sprgeskema figurer

Kn

Knnene er angivet i antal i stedet for procent, eftersom at vi fik angivet halve personer ved
procent.

Alder

Mnd
 Alder - mnd
18.00% 17%
16.00%
15%
14.00%

12.00%
10% 10%
10.00%
8%
8.00%
6% 6% 6%
6.00%
4%
4.00%
2% 2% 2% 2% 2% 2% 2% 2%
2.00%
0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0%
0.00%
19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 37 38 39 40 45 48 55 67

Kvinder

Alder - Kvinder
16.00% 15%

14.00%

12.00%
10%
10.00%
9%

8.00% 8% 8% 8%
6% 6%
6.00% 5% 5%
4%
4.00%
3% 3% 3% 3%
2.00% 1% 1% 1% 1% 1% 1%
0% 0% 0% 0%
0.00%
19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 37 38 39 40 45 48 55 67

Region
 Region

11%
16%

9%

9%

55%

Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjlland Region Syddanmark

Har du brn?
Mnd

Mnd - Har du brn

25%

75%

Ja Nej

Kvinder
 Kvinder - Har du Brn?

34%

66%

Ja Nej

Har du kbt fast ejendom?

Mnd

Har du kbt fast ejendom? Mnd

50% 50%

Ja Nej

Kvinder

Har du kbt fast ejendom? Kvinder

43%

58%

Ja Nej

Hvis man svarede Nej til kb af fast ejendom bliver man frt videre til nedenstende sprgsml.
Overvejer du at kbe fast ejendom?

Hvis du svarede nej til Overvejer du at kbe fast ejendom sluttede sprgeskemaet her. Hvis man
derimod svarede ja blev man frt videre til Hvilke krav har du til din fremtidige ejendom
Dem som svarede ja til Har du kbt fast ejendom blev frt videre til nedenstende sprgsml og
besvarede resten af sprgeskemaet.
Hvor fandt du din bolig?

Hvor gammel var du da du kbte din frste ejendom?

Mnd
 Hvor gammel var du da kbt din frste ejendom? Mnd
35.00%

29%
30.00%

25.00%

20.00%
17%

15.00%
13%

10.00% 8% 8% 8%

4% 4% 4% 4%
5.00%

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0%
0.00%
18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 38 46 57

Kvinder

Hvor gammel var du da kbt din frste

ejendom? Kvinder
12.00% 11% 11% 11% 11%

10.00%
9%
8.00%
7% 7% 7% 7%
6.00%
4% 4%
4.00%
2% 2% 2% 2% 2% 2%
2.00%
0% 0% 0%
0.00%
18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 38 46 57
Hvornr kbte du din frste ejendom? (Angiv rstal)
Hvilke krav havde du til huset?
P en skala fra 1-10, hvor vigtig var beliggenhed s for dig?
Hvordan stemte dine drmme/krav overens med dit budget?

Mnd

Hvordan stemte dine drmme/krav overens med dit budget?

Mnd

4%

33%

50%

13%

I hj grad I mindre grad I nogen grad Slet ikke

Kvinder

Hvordan stemte dine drmme/krav overens med dit budget?

Kvinder

37%

48%

15%

I hj grad I mindre grad I nogen grad

Hvem rdgav dig om huskbet?

Hvem rdgav dig omkring huskbet?

80%
69%
70% 64%

60%

50% 44%

40%

30% 26%

20% 14%
9%
10% 6%

0%
I hvor hj grad brugte du huseftersynsrapporten?

Hvis man svarede Slet ikke i ovenstende sprgsml, s blev man ledt videre til nedenstende
sprgsml. Hvis man svarede 1 af de 3 andre s blev man ikke stillet dette sprgsml.
Fik det konsekvenser at du ikke brugte huseftersynsrapporten?

Eftersom at man svarede ja til Har du kbt fast ejendom blev man ledt videre til
dette sprgsml.
Hvor leder du efter fast ejendom?
Tnkte du p fremtiden da du kbte din bolig? (Ift. strrelse, antal vrelser,
brn, arbejde mm.)
Hvor lnge nsker du at blive boende i huset?
Hvilken type ln har du optaget hos realkreditinstituttet? (Har du ikke haft
behov for sdan et ln, svarer du blot ikke relevant)

Udover et realkreditln, hvordan har du finansieret dit boligkb?

Hvor stort et afslag fik du?

Hvis man svarede ja til Fik du afslag i prisen blev man frt videre til nedenstende
sprgsml.
Fik du et afslag?
Hvilke krav har du til din fremtidige ejendom?
P en skala fra 1-10, hvor vigtig er beliggenhed for dig?
Tror du at dine krav/drmme stemmer overens med dit budget?

Hvor tnker du, at du vil rdfre dig ved dit fremtidige boligkb?
Hvor leder du efter fast ejendom?
I hvor hj grad indgr fremtiden i dine overvejelser? (ift. strrelse, antal
vrelser, brn, arbejde mm.)

Hvor lnge nsker du at blive boende i dit kommende hus?

Ved du hvor meget du selv skal lgge i udbetaling?
Har du sparet op til udbetalingen?
1.4 Interviews

Interview med Simone Sand, EDC Herning

Er frstegangskbere kldt ordentlig p?

Det er meget forskelligt. Der er nogle der har sat sig meget ind i det hele og s er der andre der
sdan set ikke ved, hvor de skal starte henne og s tager vi dem med derfra. Alt afhngigt af hvor
de er i processen Alts hvis de fx har set 10 boliger, s er de kldt godt p. Men dem som er ude
og se den frste fremvisning er lidt p dybt vand.

Hvilken alder har de typiske frstegangskbere?

Det ligger typisk mellem 20-30 r. Det er ogs lidt forskelligt hvor folk er henne i livet ift. hvornr
de nsker at kbe deres frste ejendom. Men der er en tendens til at folk primrt frst kber bolig
nr de vil stifte familie.

Er frstegangskbere konomisk forberedt nr de nsker at kbe?

Nogle har vret i banken frst for at blive lnegodkendt, men primrt har de en id om hvor de
ligger henne finansielt. Andre skal frst lne godkendes efter de har vret ude og kigge p en
ejendom, men de har som regel en id om, hvor de ligger henne rent prismssigt. Jeg gr ikke ud
fra, at de kigger p noget til 2.000.000 kr., hvis de kun har rd til noget til 800.000 kr. Men ogs her
er det meget individuelt hvor langt i processen de er om de har vret i banken eller om det er
noget vi stter i gang.

Er frstegangskbere realistiske?
Ja, det synes jeg faktisk de er. Mske er der lige en afstikker i ny og n, men det er der ogs ved 2.-
og 3.-gangskbere, s overordnet set er de fornuftige nok.

Hvilke krav har frstegangskbere?

De har ikke nogle helt konkrete krav. Jeg oplever meget, at isr de unge frstegangskbere gr
meget op i energiklasse, hvilket jeg selv blev meget overrasket over. Jeg troede at deres generelle
krav var boligens ombygning, men jeg oplever oftere og oftere, at de er meget mere interesseret i
hvilken energiklasse ejendommen har og hvad de kan gre for at forbedre denne. Herfra kan de
nemmere se sig selv rive en vk ned selv, men ellers er kravet typisk, at det er en 3-vrelses
sledes at der er plads til brn for det er typisk der de er i livet.

Oplever i at frstegangskbere er gode til at presse prisen p ejendommen? Hvis ja, hvad er
s det typiske afslag?
Der bliver ikke rigtig givet et afslag i prisen de forsger men alligevel ikke rigtigt. De nye boliger
bliver der typisk ikke givet afslag p selvom man er 1.-, 2.- eller 3.-gangskbere. De forsger altid,
men det kan godt vre at isr 3.-gangskbere er mere rutineret. Det er let at mle p, hvor meget de
presser prisen.
Er der en tendens til at frstegangskbere kber boliger tidligere her i Jylland fremfor i p
Sjlland?
De kber flere huse her, dog ikke s mange lejligheder. Det er primrt huse fordi de nsker at starte
en familie, s de lejer oftest indtil de skal stifte familie.
Ser man de sociale medier som en konkurrent til ejendomsmglerbranchen?
Nej ikke overordnet set, men selvflgelig lidt fordi der er nogle som gerne selv vil slge deres
bolig. Men strstedelen vil gerne have en mgler indover, s de ved at der er styr p
papirarbejdet/det juridiske. S vi ser det ikke som en konkurrent. Vi bruger jo ogs selv de sociale
medier til markedsfringsbranchen.

Interview med Brian Pedersen (Kunderdgiver) og Sisse Bertelsen (Bankelev)

Landbobanken Herning

Spnder bankerne ofte ben for frstegangkberne?

Det synes jeg ikke. Absolut ikke! Men vi prver at ligge vgt p en rigtig god rdgivning.
Fx
Vi havde et par der gerne ville kbe p tvangsauktion for 600.000, og det var egentlig ikke fordi det
s negativt ud, men ham og hans kreste havde bare nogle drmme om plads og fremtid, der bare
ikke gav mening ift. at tage det frste og det bedste som de lige havde kigget p. Det er god
rdgivning, at sige Prv lige at stoppe op. Er det ogs det som ser fornuftigt ud for jeres situation
om 5 r.

Oplever i ofte at frstegangskberne mder uforberedte op? Kender de begreberne

indenfor konomi? Ved de hvad de vil?
Det er meget blandet. Nogle gr and gr ikke. Nogle kan fle, at vi mske spnder ben, men det er
den gode rdgivning at sige nej. Samtidig med er der nogle konomiske krav min. 5% af prisen
skal lgges i udbetaling. Det er jo klart, at hvis man kommer med 0 kr., eller ikke har mulighed for
at fremskaffe pengene andre steder s er det lidt op af bakke.

Betyder det noget for banken at frstegangskberne er gode til at slge sig selv ift. om deres
konomi er lige p vippen til om de kan lne pengene eller ej. ALTS er de gode til at
argumentere for deres sag, som gr at i s lader dem lne pengene?
Ja, p den mde er det vigtigt at have sat sig ind i det. Det vigtigste er, at de kan se p papir,
budgetter, udgifter og opsparing. De bruger ikke mere end hvad de har. De skal vre
omstillingsparate, men det skal stadig kunne lade sig gre at opretholde et budget. Det er de
frreste der kan klare at g meget ned i rdighedsbelb. Dermed er det vigtigere at have styr p det
fremfor at kunne tale sin sag, det modsatte skal vi ok kunne gennemskue.
Hvor gamle er frstegangskberne oftest?
De er oftest midt i 20erne. Der er selvflgelig nogle afstikkere, der kber i en tidligere alder. Hvis
de er yngre end det er det oftest ejerlejligheder.

Rdgiver i dem ift. kb af fast ejendom?

Ja, det gr vi. Det er primrt rdgivning indenfor det juridiske og konomiske. Vi hjlper dem med
at sikre at de fr den rette sparing ift. bolig og fremtidige drmme. Det er jo dyrt at handle, og det
rdgiver vi selvflgelig ogs kunderne om.
Det er en god blanding af folk der tnker p kort- og langsigt ift. bolig. Der er nogle der er
ligeglade med omkostningerne ved kb og salg af fast ejendomme, fordi det er deres drm lige nu.
Og det kan selvflgelig have noget at gre med hvor henne de er i livet. Der er ogs stor forskel p
om man er studerende eller arbejder.

Kigger i p om det er en god investering alts mht. beliggenhed?

Ja, det kan vi. Vi kan selvflgelig stille sprgsmlstegn mht. om det er inde i Herning eller i en lille
by som Fasterholt, og man arbejder i Herning. Hvis det er det sidste, er det s ndvendt med 2
biler?
Jeg synes, at uanset hvilken bolig der er tale om ud fra en god dialog og sparring s fr de valgt
det der er rigtigt for dem og som vi ogs tnker, at det giver god mening for dem.
Ofte har folk sat sig ind i fx hvor lang liggetid der er det konkrete sted. Ofte er der ogs forldre
indover.

Oplever i tit at frstegangskbere er urealistiske ift. konomi og drmme?

Indimellem, men det er ikke en hovedregel. Dog sker det engang i mellem at folk kommer
uforberedte. Vi hjlper dem med at lave et budget, samt en plan for hvordan de skal afvikle deres
konomi til at kunne optage et boligln i fremtiden.

Hvordan finansierer de oftest kbet af boligen.

Primrt har de det selv ellers lner de af forldrene. Dem som ikke har eller kan det finansierer
boligen via et realkreditln eller realkredit lignende ln via banken.
Vi gr meget ud af at rdgive ift. lnetyper. Vi anbefaler et fast forrentet ln primrt for
frstegangskbere.

Interview med Anders Djursaa Jensen, EDC Odense

Hvilken alder har de typiske frstegangskbere?

Vi har ikke tilgngelig statistik p alderen af frstegangskbere, muligvis har Danmarks Statistik,
men det er ikke noget vi frer protokol med.

Det er meget svingende, men i en by som Odense, hvor priserne typisk er en smule hjere end i
oplandet og de mindre byer i udkanten af Odense, er alderen nok en anelse hjere, da der skal
bruges flere penge. Her er det (uden vi kan underbygge det med dokumentation) nok gennemsnitligt
nr folk er frdige med deres videregende uddannelse, hvad enten det er en erhvervsuddannelse,
universitetet eller lign. S en 27-28 r er nok ikke skudt helt ved siden af, hvis vi taler villa. Til den
klassiske 2-vrelses lejlighed, som mange starter ud med, er alderen nok et par r yngre, da prisen
er lavere, og man derfor ikke behver samme indkomst.

Er frstegangskbere konomisk forberedt nr de nsker at kbe?

Der vil altid vre nogle kunder, der blot er ude og sondere terrnet, og ikke er net s langt i deres
proces, at de har talt med deres bank og sparet penge op. Men med regeringens (nye) krav om man
som kber skal have de 5% af kbesummen, kan vi tydeligt mrke, at folk forbereder sig bedre, er
konomisk velkonsoliderede og har vret forbi mindst n bank og tale finansiering, inden de
pbegynder deres boligsgning. Vi ved at flere banker ogs gr meget ud af deres
frstegangskbere, og afholder arrangementer, hvor man kan f noget information om hele
kbsprocessen, og hvad det egentlig krver at skulle kbe fast ejendom.

Hvilke krav har frstegangskbere?

Rent personligt er mit indtryk, at tendensen bevger sig i retning af, at (vi) unge mennesker har
strre krav til vores frste hus, end generationen fr os. Mange er opvokset i den helt
gennemsnitlige middelklasse familie, hvor forldrene igennem mange rs hrdt arbejde, har fet sig
et rigtig fint og nydeligt hus, som de givetvis har sat i stand over mange r, nr midlerne har vret
til det. Den yngre generation er forvent med groft sagt - at f alt hvad vi peger p, og derfor kan
det vre svrt at forst, at der lige pludselig er begrnsninger p, hvad man kan f for sine penge,
og at der ikke lngere er uanede muligheder.

Derfor forventer mange frstegangskbere, at huset allerede skal vre sat i stand, have stort
kkkenalrum, rigeligt med brnevrelser, gerne to badevrelser og selvflgelig en prima
beliggenhed. Det er meget den klassiske drm for rigtig mange unge par. Det er desvrre bare ikke
alle, der s ogs har mulighed for rent konomisk, at f denne drm opfyldt. Det kan vre et slag i
ansigtet p nogen, at de skal indstille sig p at nedskalere, eller g p kompromis med deres
drmme.

Oplever i at frstegangskbere er gode til at presse prisen p ejendommen? Hvis ja, hvad er
s det typiske afslag?
Det gennemsnitlige afslag for villaer i Odense Kommune ligger i skrivende stund p 7%, men der
findes hos os ingen statistik p, hvorvidt 1. gangskbere er bedre til at presse prisen end andre. Mit
indtryk er dog det modsatte, da man er ny og uerfaren p markedet, og ikke altid ved hvilke knapper
man har at skrue p, for at f prisen s langt ned som muligt. Derudover afhnger det ekstremt
meget af den enkelte ejendom samt slgeren af denne.

Derudover bevger vi os mere og mere imod slgers marked, hvor slgeren har mulighed for at
presse kberne, da eftersprgslen overstiger udbuddet, p de attraktive ejendomme, og afslagene
derfor bliver mindre, og i flere tilflde end tidligere, helt forsvinder.
Ser man de sociale medier som en konkurrent til branchen?
Nej. Selvsalg har altid vret en mulighed, og p trods af muligheden for en meget bredere
eksponering via de sociale medier, er der for lgmand stadig utrolig mange faldgruber ved selv at
forest salget af sit hus. Eksponering, fremvisning, forhandlinger samt hele det juridiske aspekt med
udarbejdelse af dokumenter, berigtigelse af en handel etc., er alle steder, hvor man som slger af sit
eget hus, virkelig skal vre bevidst om udfordringerne. Sider som Sunday.dk, der forsger at koble
slgere og kbere sammen, inden husene officielt kommer til salg, ser jeg som en strre udfordrer.
Det at de har DanskeBank i ryggen, betyder naturligvis ogs at de har de konomiske midler der
skal til.

Interview med Morten Ry, EDC Aalborg

Hvilken alder har den typiske frstegangskber?

25-30 r.

Er frstegangskbere kldt ordentlig p nr de nsker at kbe?

Ikke altid men det er ikke s meget anderledes end andre kbere.

Er de realistiske mht. hvad de har rd til kontra deres drmme?

Ikke altid men det er ikke s meget anderledes end andre kbere.

Hvilke krav har unge frstegangskbere?

Det er meget forskelligt (Sprgsmlet er alt for bent )

Oplever i at frstegangskbere er gode til at presse prisen p ejendomme? Hvad er det

typiske afslag?
I vores omrde er det generelt ikke s nemt at presse prise, idet det er slgers marked s svaret m
vre nej. Typisk afslag mellem 0-5%.

Ser man de sociale medier som en konkurrent til branchen?

Nej.
Interview med salgschef Henrik Kjr Kristensen, Home Kbenhavn

Hvad alder har den typiske frstegangskber?

18-25 r.

Er unge frstegangskbere kldt ordentlig p ift. konomi?

De ved lidt om finansiering, men i mange tilflde er det deres forldre som kber og derfor ogs
har det konomiske overblik og dem der taler med banken.

Er de realistiske mht. hvad de kan kbe ift. deres drmme?

Ja det synes jeg.

Hvilke krav har unge frstegangskbere?

Lejligheden skal vre indflytningsklar med et godt kkken og badevrelse og gerne altan.

Oplever i at frstegangskbere er gode til at presse prisen p ejendommen? Hvad er det

typiske afslag?
De er ikke bedre forberedt end andre kunder. Det er meget forskelligt hvad der gives i afslag, men
vores gennemsnit ligger p 4%.

Ser man de sociale medier som en konkurrent til branchen?

Nej. Vi ser det ikke som en konkurrent, men som en medspiller hvis vi kan annoncere vores boliger
og finde en kber p en anden mde end blot via. de almindelige hjemmesider.

Interview med Malene Lysdahl Boligejer og sster til Christian

Hvad var jeres prferencer? (Hvad kiggede i p?)

Det skulle vre i Kbenhavn - og helst i Sydhavnen. 2/3 vrelses. Jeg drmte meget om en
lejlighed hvor der var en altan/lidt grnt. (Far bd jo ogs p en lejlighed med en stor terrasse min
nummer 1 i Sydhavnen, heldigvis gik min nummer 2 igennem)

Hvordan finansierede du boligen?

Jeg havde lidt aktier jeg solgte, men begrnset hvad jeg brugte af dem p udbetaling. Jeg har en rar
far med penge.

Hvem rdfrte du dig med?

Kun min mor og far, der til gengld ved alt. (De er henholdsvis bankrdgiver og ejendomsmgler)

Havde du nogle krav til boligen?

Det gjorde jeg mig ikke tanker om. Markedet i Kbenhavn gr strkere end strkt og finder man
noget man kan lide, er det med at vre hurtigt. Jeg tror jeg til sidst var villig til at kbe en papkasse
- vi havde virkelig set meget. Nrmest hver en lejlighed i Sydhavnen.

Interview med Esben Pedersson Boligsgende og bror til Benedicte

Hvad er jeres prferencer?

Parcel, villa, grdsted er typerne vi nsker. Locationer er mere tricky; generelle typer er stille
villaveje/parcelhuskvarterer, eller mske endda lidt ude p landet. Vk fra larm og trafik, og helst
s tt p natur som muligt rhus og omegn: Skejby, Risskov, Skde, Hjbjerg osv. Vi holder os
til rhus kommune p nuvrende tidspunk, men p lngere sigt, s er Silkeborg og omegn ikke
udelukket, og vi kunne sagtens flytte s langt vestp som Holstebro og/eller Ringkbing.

Har i sparet op til udbetaling?

Ja. Vi har vidst p nuvrende tidspunkt omkring 50.000-60.000 kr. stende til netop det forml,
som vi for alt i verden ikke piller ved. Det betyder dog ogs at vi er lidt begrnsede, for de 5% er jo
det minimale man skal stille selv uden bankhjlp, s vidt jeg har forstet.

Hvor meget tnker i at i vil rdfre jer hos banker, realkreditinstitutter og mglere?
Det er svrt at sige. Vi vil rdfre os med det ndvendige ift. bankln, men Daniel er skarp p det
punkt, s det er svrt at forudsige. Jeg tror mske mere vi vil lne os op ad en mgler, nr
banklnet er sikret, for som kber tror jeg virkelig man har behov for nogen til at holde styr p
alle detaljerne.

Vil i bruge en mgler, eller vil i bare bruge de sociale medier?

Jeg tror bestemt at vi vil benytte en mgler selv hvis jeg finder boligen p Facebook vil jeg gerne
have en fagperson indover kbet (Medmindre det koster en bindegrd at have en mgler med i det,
for s kan det jo g hen og blive urentabelt)

Tror i at jeres drmme vil stemme overens med det budget i vil have?
Nej squ! Ikke hvis det skal vre i rhus kommune, for alt er dyrt her. Lngere ude, s ja. F.eks. i
Ringkbing kan vi f flotte villaer til 1,5 mio. Her i rhus vil det vre knaldhytter til samme pris.

Har i undersgt hvor meget i kan kbe hus for?

Lidt. Der er det med de 5%, og jeg mener at der kan krves mere i vkstzonerne (som fx rhus),
eller er det sledes at det kun er i vkstzonerne at de 5% er et krav? Anyway, hvis vi antager de 5%
er gldende, og vi har 50.000-60.000 kr., mske strukket helt til 70.000, jamen s kan vi jo kun
kbe for max. 1,4 mio.
Interview Maiken Thomsen Boligsgende og veninde til Benedicte

Hvad er jeres prferencer?

Vi er p udkig efter et hus, som vi kan stte vores eget prg p. Huset m gerne have nogle
eksisterende fine detaljer, men ellers nsker vi at finde et hus, hvor der skal nye vinduer i, nyt tag,
loft, gul, kkken og bad.

Endvidere en pris som ikke er alt for hj, da vi gerne vil renovere huset og p sigt tjene lidt p det.
Vi ville ogs gerne finde et hus, hvor der er mulighed for en fremtid med b.la. plads til et par brn
om nogle r.

Hvordan tnker i at jeres finansiering bliver? Har i sparet op?

Det bliver et bankln (har ikke s meget forstand p det) s den bedste lsning de kan tilbyde,
hvor vi selv har til udbetaling og lidt mere til.
Vi vil ikke lne penge af hverken familie eller venner, da det kan give et drligt forhold.

Hvor meget tnker i at vil benytte rdgivning hos bank, realkredit og mgler?
Bankens rdgivning vil vi helt sikkert lytte til, og ogs evt. F en anden bank til at hre om de kan
tilbyde bedre lnemuligheder.

Har i overvejet at f foretaget en huseftersynsordning p de boliger i overvejer?

Da Nicolaj selv er tmrer, og vores forldre ogs er rimelig handy klare vi dette selv. Her er
tilstandsrapporten specielt en god hjlp.

Stemmer de krav/forestillinger i har om jeres fremtidige bolig overens med jeres budget?
Ja, det vil jeg mene. I og med at vi selv kan lave stort set det hele, er der ogs lidt penge at spare
her.

Hvor lnge vil i blive boende i huset nr i finder den rigtige bolig? (5 r., 10 r. Eller andet?)
Hmm, det er svrt at sige, men i hvert fald min. 6 r. Formentlig ogs lngere tid, medmindre man
nsker p det tidspunkt, at der skal ske noget nyt.

Interview med Sarah Elley Boligejer og veninde til Benedicte

Hvor mange boliger kiggede i p fr i kbte jeres dejlige hus?

Vi kiggede p 3 andre.

Hvordan fik i finansieringen til at g op? (hjalp jeres forldre meget og hvor meget brugte i
rdgivning i bank/realkredit)
Vores forldre har kautioneret for lnet.
Levede jeres krav/forestillinger op til det i kunne f for jeres budget?
Bde og. Vi fandt hurtigt ud af at det ikke skulle vre inde i Herning, for s fik vi ikke nok for
pengene.

Hvilke krav havde i? (Ift. placering, inventar osv.)

Ikke specielt store krav, for vi kunne gre meget ved det selv bare s man kunne bo i det hurtigt, og
s renovere imens.

Hvor lnge tnker i at i vil blive boende? (5 r, 10 r eller andet?)

Endnu uvist, men nok et sted mellem 5-10 r.