Nikolaj Bangsgaard 3.

y - Fysik 6/10 2016

Fysikaflevering 3

Øvelse 3.5:

a) En raket med massen 1,04 · 105 kg befinder sig i rummet, hvor man kan se bort fra
tyngdekraften. For at beregne, hvor meget brændstof raketten skal forbrænde per
sekund for at opnå en acceleration på 0,025 m/s2, nå r reaktionsprodukterne skydes
bagud med en relativ hastighed på 2,70 km/s, udnyttes det, at der gælder følgende
sammenhæng mellem en rakets masseudskydning per tid m’ og accelerationen a:

m ' · V =m·a

Hvor V er den relative hastighed som brændstoffet udskydes med, og m er rakettens

masse. Ud fra denne formel kan masseudskydningen beregnes:

m·a
m ' · V =m·a → m' =
V

m
1,04 ·105 kg · 0,025
s2 kg
m' = =9,63 ·10−1
m s
2,70 · 103
s

−1 kg
Dvs, at der skal forbrændes 9,63 · 10 , for at raketten opnå r en acceleration på 0,025
s
m/s2

b) Når rumfærgen letter fra Jordens overflade vejer den2,0 ·10 6 kg inklusive brændstof og
3m
løfteraketter, og den skyder sit brændstof bagud med en relativ fart på 4,0 · 10 . For at
s
beregne rumfærgens acceleration lige efter start, idet den forbrænder 1,0 · 10 4 kg
brændstof i sekundet, anvendes samme formel som ovenfor, hvor accelerationen blot
isoleres.

' m' · V
m · V =m·a → a=
m

kg m
1,0 · 104 · 4,0· 103
s s m
a= 6
=20 2
2,0· 10 kg s

Dvs, at rumfærgens acceleration lige efter start er lig med 20 m/s2

1 af 7
Nikolaj Bangsgaard 3.y - Fysik 6/10 2016

Kinetisk energi ved alfa-henfald:

1) Udledning af følgende to formler:

mB mC
(
Q= 1+
mC )
· EB ogQ= 1+
mB (
· EC )
De to formler kan udledes ud fra formlen for kinetisk energi af kernerne, og formlen
for impulsbevarelse mellem de to kerner. Disse ses præsenteret herunder:

1 1
Q= · m B · v 2B + · m C · v 2c og PB =Pc ⟺ m B · v B=m C · v C
2 2

Isoleres eksempelvis vB i formlen for impulsbevarelse

få s følgende:

mC · vC
v B=
mB

Indsættes denne størrelse i formlen for energi få s

følgende:

1 mC · v C 2 1
Q= · m B ·
2 (
mB 2 )
+ · mC · v 2c

mC
Q=E c + E C ·
mB

mC
(
Q= 1+
mB
· EC)
På denne må de udledes formlen. Vil man udlede den formel, hvor E B stå r uden for
parentesen er det blot vC fremfor v B, der isoleres.

2) Et alfa-henfald af U-238 frigør en energi på Q = 4,270 MeV.

a) Henfaldsskemaet for denne proces ser ud så ledes:

2 af 7
Nikolaj Bangsgaard 3.y - Fysik 6/10 2016

238
U → 234 4
92 90 TH+ 2 He

b) For at beregne, hvor stor en kinetisk energi α-partiklen få r, anvendes den formel, der
blev udledt i opgave 1:

m alfa 4,002602 u
Q= 1+ ( m TH ) (
· E alfa → Solve 4,270 MeV = 1+
234,0436 u (
· E alfa , E alfa ) )
Ealfa =4,198 MeV =6,72 ·10−13 J

c) Da Urankernen er i hvile inden henfaldet gælder følgende:

palfa + pTh =0

Denne impulsbevarelse bruges til at eliminere vTh i formlen for kinetisk energi, hvoraf
ligningen kommer til at se så ledes ud:
2
1 1 −malfa
Q= · malfa · v 2alfa + mTh ·
2 2 mTh (
· v alfa )
2Q
v alfa=

√ malfa +
m 2alfa
mTh

2· 6,841 ·10−13 J

√
7
v alfa= −27 2
=1,42 · 10 m/ s
( 6,642 ·10 kg )
6,64 2· 10−27 kg+ −25
3,88· 10 kg

På samme må de kan hastigheden af den tunge kerne beregnes:

2Q
vTh =

√ mTh +
m2Th
malfa

2 ·6,841 · 10−13 J
vTh =

√ 3,88 · 10−25 kg+

−25
3,88 · 10 kg 2

6,642· 10−27 kg
=2,44 · 104 m/s

3 af 7
Nikolaj Bangsgaard 3.y - Fysik 6/10 2016

Dvs, at hastighederne er lig med 1,42 ·107 m/s få r alfapartiklen og 2,44 · 104 m/s for
datterkernen.

Opgave V10:
Temperaturen af sprit måles med to elektroniske termometre. Det ene termometer har en tynd
termoføler, det andet har en tyk termoføler. Når følerne tages op af spritten udvikler følernes
temperatur som afbilledet herunder:

Grunden til at følernes temperatur falder skal findes i, at der sidder sprit på følerne, nå r de
kommer i kontakt med luften. Følerne vil modtage energi fra bå de luften og føleren selv,
hvilket vil medføre en fordampning af spritten. Denne proces tager energi fra følerne, da de
som sagt afgiver energi til spritten, hvoraf føleren vil blive nedkølet.

Graferne er forskellige, da de to følere ikke har samme forhold mellem rumfang og

overfladeareal - den ene er jo tyk, den anden tynd. Antages det, at følerne er cylinderformede
vil deres volumen og overflade være givet ved:

V =π· r 2 · h og O=2· π·r·h

Hvor r er cylinderens radius og h er højden. Voluminet og overfladearealets indbyrdes forhold

må da være givet ved:

V r
=
O 2

Her skal man bemærke, at selve spritten naturligvis knytter sig til overfaldearealet af følerne,
mens at massen af følerne er givet ved dens volumen. Heraf må det gælde, at følernes
varmekapacitet er afhængig af voluminet., hvilket kan ses i nedenstå ende formel:

4 af 7
Nikolaj Bangsgaard 3.y - Fysik 6/10 2016

C=m·c=ρ·V·c

Hvor at m er masse, V er volumen, c stoffets specifikke varmekapacitet og C er

varmekapaciteten. Ud fra dette ræsonnement må det gælde at jo større radius er, des større er
rumfanget og dermed varmekapaciteten i forhold til overfladearealet og altså mængden af
sprit.

Heraf må man naturligvis kunne slutte, at jo større varmekapaciteten af føleren er i forhold til
mængden af sprit, jo mindre falder temperaturen, nå r den afgiver den nødvendige mængde
energi. Derfor falder temperaturen mindre for den tykke end for den tynde føler.

Dette forklarer også , hvorfor den tykke følers temperatur efter fordampningen af spritten
vokser langsommere, da den har et relativt mindre overfladeareal end den tynde føler. Derved
må den altså have et mindre forhold mellem varme fra luften og varmekapacitet end den
tynde føler.

Opgave E8:
I et eksperiment undersøges, hvor lang tid det varer før en konstantantråd brænder over. Der
benyttes en tråd med tværsnitsarealet 0,035 mm2 med massen 6,46 mg

a) For at bestemme trå dens længde, slå s densiteten af konstantan op i databogen til 8,86
g/cm3. Hermed kan voluminet af snoren findes, ud fra trå dens masse m og dens
densitet p, idet det antages at snoren er cylinderformet:

m 6,46· 10−3 g −4 3
V= = 3
=7,29 ·10 c m
ρ 8,86 g /c m

2 V 7,29· 10− 4 c m 3
V =π· r · h → h= = =20,8 cm
π·r 2 0,035 ·10−3 c m 2

Dvs, at snorens længde er lig med 20,8 cm

b) Konstantantråden har resistansen 0,30 Ohm og anbringes i et kredsløb med

spændingsfaldet 100 V med en variabel resistor. For at beregne størrelsen af
resistansen, nå r strømstyrken i kredsløbet er 3,00 A anvendes følgende formel:

U 100 V
R= −R konstantan= −0,30 Ω=33 Ω
I 3,00 A

Dvs, at resistansen er lig med 33Ω.

c) Der sendes en strøm med styrken 6,0 A gennem tråden, der har starttemperaturen 20 0C.
Snoren brænder over i det øjeblik den når sit smeltepunkt. For at beregne den tid der
gå r, slå s først konstantans smeltepunkt op i en databog. Dette findes til 1220 0C.

5 af 7
Nikolaj Bangsgaard 3.y - Fysik 6/10 2016

J
Ligeledes slå s op konstantans specifikke varmekapacitet på . Denne findes til 390
Kg·K
.
Det antages, at al det afsatte elektriske energi gå r til opvarmning af trå den. Hermed
kan tiden det tager beregnes ved at udnytte følgende:

Der afsættes energi i trå den med effekten: P=R· I 2

ΔE
Sammenhængen mellem effekten og den afsatte energi er givet ved: P=
Δt
Den afsatte energi medfører en stigning i temperatur givet ved: Q=m·c·ΔT

Ud fra disse ligninger, kan en ligning for den tid det tager at brænde snoren over,
opstilles:
Q m·c·ΔT
Δt = =
P R· I 2

Hvor Q er den tilførte energi, m er trå dens masse, c er konstantans specifikke

varmekapacitet, ΔT er temperaturændringen og P er effekten.

J
Δt =
( 6,46 ·10 −6
kg·390
Kg·K
· ( 1493,15−293,15 ) K ) =0,28 s
2
0,30 Ω · ( 6,0 A )

Dvs, at der gå r 0,28 s før snoren er brændt over.

d) For at tegne en graf, der viser, hvordan sammenhængen mellem I2 og 1/t ville være,
hvis der ikke afgives varme til omgivelserne, omskrives formlen ovenfor til følgende:

m·c·ΔT 1
I 2= ·
R t
2
Det ses at den brede brøk udelukkende bestå r af konstanter, hvoraf en I ,( 1t )-graf vil
give en ret linje gennem 0,0. Forskriften for denne graf kan findes ved at lade Nspire
udregne en række værdier for I2,, ved at variere 1/t, hvorefter en forskrift
fremkommer:

6 af 7
Nikolaj Bangsgaard 3.y - Fysik 6/10 2016

Ud fra denne forskrift kan grafen laves. (rundet af ibilledet nedenfor)

For at beregne den effekt, hvormed der afgives varme til omgivelserne, nå r trå den er
opvarmet til smeltepunktet betragtes grafen fra opgaven. Her ses det, at nå r 1/t gå r
mod 0, så vil I2 gå mod 12,5 A. Dette betyder, at trå den i dette punkt vil afgive lige så
meget energi til omgivelserne, som den modtager i elektrisk energi fra kredsløbet. Dvs.
at der ved smeltepunktet afgives energi til omgivelserne med effekten:

Pomgivelser =Pelektrisk =R· I 2=0,30 Ω·12,5 A2=3,8W

7 af 7