Pruffiitioqqusersoq

DEN FALSKE PROFET

THE FALSE PROPHET

Air Greenland Charter 2010

– Issittumi immikkut ilisimasalik # 02
TIGORIANNGUARUK!
AIR GREENLAND CHARTER – EN SPECIALIST I ARKTIS
TAG SULUK
MED HJEM!
AIR GREENLAND CHARTER – ARCTIC SPECIALIST
YOUR
PERSONAL

Puilasup ernga COPY!

nunarsuarmi atuisartunut TAX

KILDEVAND TIL VERDENSMARKEDET FREE
SPRING WATER FOR THE WORLD MARKET
Ilinnut naleqquppa?
Viinnit silarsuannut attuumassuteqartitsil-
luta, vinniit nioqqutissiarineqarnermikkut
pitsaasut ujartortuarlugit Club Vino-mi su-
liatsinnik ingerlatsivugut. Nioqqutissallu
taakkua toqqorsivitsinni pigitillugit, nit-
tartagarput iserfigalugu pisiarineqarsin-
naapput.
Kiisalu aamma suliniutit assigiinngitsut
aqqutigalugit, Kalaallit Nunaanni viinnit
pillugit piorsarsimassuseq siuarsarusup-
parput.
Klubbe aammalu sammitittagai pillugit
annertunerusumik atuarsinnaavatit, una
iserfigalugu www.clubvino.gl.
Er det noget for dig?
I Club Vino arbejder vi på at finde frem til
gode kvalitetsprodukter med relationer
til vinens forunderlige verden. Disse pro-
dukter kan købes på vores hjemmeside så
længe lager haves.
Vi ønsker desuden at fremme vinkulturen
i Grønland gennem forskellige tiltag.
Læs mere om klubben og dens aktiviteter
på www.clubvino.gl.
$DOODOHUQHUQL1XQDWVLQQXOOXWLNLQQHUQL
akileraaruteqanngitsunik pisiniarit www.dutyfree.gl

+DQGHOGXW\IUHH
ved ud- og indrejse
 Suluk er grønlandsk og
betyder vinge

Suluk is the Greenlandic

word for wing

TIMMISARTUMUT TIKILLUARITSI
Ilaasuvut tamaasa angalalluarnissaannik kissaap-
pavut! 2010-mi Air Greenland ukiunik 50-inngor-
torsiorluni nalliuttorsiussaaq tamannalu ilaatigut
timmisartuutileqatigiiffiup atuuffii sulisuilu pillugit
allaaserisanik malunnartinniarparput.

VELKOMMEN OMBORD
Vi ønsker alle vores passagerer en rigtig god rejse!
I 2010 kan Air Greenland fejre 50 års jubilæum og
det markerer vi blandt andet med en række artikler
om selskabets funktioner og ansatte.

WELCOME ON BOARD
We wish you a pleasant journey with Air Greenland!
In 2010, we celebrate our 50th anniversary in
Greenlandic aviation! We celebrate this with a
series of articles about Air Greenland and our
employees. We hope this will give you some extra
insight into our world!

Inussiarnersumik inuulluaritsi
Med venlig hilsen
With kind regards

AIR GREENLAND
Air Greenland

2
 Imai
SULUK USSASSAARUTIT/
News 4
AG-mit Air Greenland a/s ANNONCER/ADVERTISING
sinnerlugu saqqummersinneqarpoq Salg og Marketing Pruffiitioqqusersoq 12
SULUK produceres af AG for Air Greenland a/s E-mail: annoncer@ag.gl Inuit pillugit nutaarsiassat naatsut 20
SULUK is produced for Air Greenland Inc. by P.O. Box 39, 3900 Nuuk Air Greenland Charter
AG, P.O. Box 39, 3900 Nuuk, Greenland Tlf. +299 32 10 83 – telefax +299 32 54 83
– issittumi immikkut ilisimasalik 23
AAQQISSUISUT/REDAKTION/EDITING ILUSILERSORNEQARFIA/ Ilusilersuisartoq ingerlarsortoq 31
Inga Dora G. Markussen GRAFISK TILRETTELÆGNING/LAYOUT Allaanerussuteqartitsisinnaavugut 35
(akisuss./ansv./ed. in chief) Linda Rachlitz Puilasup ernga nunarsuarmi atuisartunut 40
Christian Schultz-Lorentzen AG Reklame, P.O. Box 39, 3900 Nuuk
News 48
(akisuss./red./ed.) Tlf. +299 32 10 83 – telefax +299 32 54 83
Anaanap kaagiliai aallarniutaapput 51
AAQQISSUISUTUT ATAATSIMIITITAQ/ ASSEQ/FORSIDE FOTO/COVER PHOTO Meeqqat quppernerat 58
REDAKTIONSUDVALG/EDITORIAL BOARD Saalamiit Møller Lorentzen Air Greenlandip nammineq silarsuaanut 62
Annie Busk Lennert, Jesper Kunuk Egede,
Isiginnaagassiaq 66
Inga Dora G. Markussen, Christian Schultz- NAQITERNEQARFIA/TRYK/PRINTING
Lorentzen & Linda Rachlitz Datagraf, Auning Nipilersuutit 70
ISNN 0904-7409 Timmisartumut tikilluarit 71
NUTSERISUT/ Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat 73
OVERSÆTTELSE/TRANSLATION
Timmisartuutit 75
Maria Holm, Gâbánguaq Johansen
Ingerlaviit nunap assingani 76
Københavnip mittarfia 77
Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat 77

Indhold
News 4
Den falske profet 14
Kort nyt om navne 20
Air Greenland Charter – en specialist i Artis 26
Drøn på karrieren 32
Vi kan gøre en forskel 36
Kildevand ti verdensmarkedet 42
News 48
Mors kager satte det hele i gang 54
Børnesiderne 58
Fra Air Greenlands egen verden 62
Film 66
Musik 70
Velkommen ombord 71
Gode råd undervejs 73
Flyflåde 75
Rutekort 76
Københavns lufthavn 77
Toldregler 77

Contents
News 4
The false prophet 16
Brief news about names 20
Air Greenland Charter – Arctic specialist 28
Career in full swing 33
We can make a difference 37
Spring water for the world 44
News 48
It all started with mother’s cakes 56
For Kids 58
From Air Greenland’s World 62
Film 66
Music 70
Welcome on Board 71
Good Advice When Flying 73
The Fleet 75
Route Map 76
Copengagen Airport 77
Duty Regulations 77

SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010 3

NEWS
Assiliisartut unammisin-
neqarneranni ajugaasoq
Nunarsuarmi pinngortitamik assilii-
sartunik unammisitsinerit annersaat
nuimanersaallu ”The Veolia Environnement
Wildlife Photographer of the year” 2009-mi
Kalaallit Nunaanni assiliisartumik tulluusi-
maaqisumik ajugaasortaqarpoq.
Unammisitsinerup immikkoortortaani ”Wild
Places”-imi biologi Carsten Egevang ajugaa-
voq, ajugaassutigalugu asseq ”Big fjord,
little auks”. Asseq Tunup avannarpasissuani
Illoqqortoormiut eqqaanni assilisaavoq.
Carsten Egevang timmissanik issittormiunik
ilisimatusaatiginnittuuvoq Kalaallit Nunaan-
nilu Pinngortitaleriffimmi atorfeqarluni.
Tamatuma saniatigut assilisanik suliffeqarfik
Kalaallit Nunaanni assilisanik immikkut su-
liaqarfiusoq ARC-PIC.COM pilersitaralugulu
aqutsisuuffigaa.
Carsten Egevang
4
Vinderfoto
Verdens største og mest prestige-
fyldte fotokonkurrence for naturfo-
tografer ”The Veolia Environnement Wildlife
Photographer of the year” fik i 2009 en stolt
Grønlandsfotograf blandt vinderne.
Vinder i kategorien ”Wild Places” blev bio-
logen Carsten Egevang med nærværende
billede, som har titlen ”Big fjord, little auks”.
Scenariet er fotograferet ved Illoqqortoor-
miut i Nordøstgrønland.
Carsten Egevang er forsker i arktiske fugles
biologi og ansat ved Grønlands Naturinstitut.
Desuden er han initiativtager og administra-
tor af ARC-PIC.COM – et billedbureau, der
har specialiseret sig i fotos fra Grønland.
Winning photo
A proud photographer from Green-
land was amongst the winners of the
world’s largest and most prestigious photo
competition for nature photographers “The
Veolia Environment Wildlife Photographer of
the Year” in 2009.
The winner of the category “Wild Places”
was biologist Carsten Egevang with this pho-
to entitled “Big fjord, little auks”. The scen-
ery was photographed at Ittoqqortoormiit in
Northeast Greenland.
Carsten Egevang carries out research on
the biology of Arctic birds at the Greenland
Institute for Natural Resources. In addition
he is the administrator of ARC-PIC.COM – a
photo agency which specialises in photos
from Greenland.

Silap pissusaa pillugu
ilisimatusarnermut
aningaasarpassuit
Qanittukkut silap pissusaa pillugu
ilisimatusarfiup Nuummiittup ammar-
neqarnera Kalaallit Nunaannit Danmarkimillu
nalliuttorsiutigineqarpoq, taannalu piviusun-
ngorsinnaalersimavoq ilaatigut Danmarkimi
naalakkersuisut 2010-mi aningaasanut
inatsisissami ilisimatusarfiup 75 millioner
koruuninik aningaasaliiffigineqarnissaa
qulakkeereeraallu.
– Silap pissusaata allanngornera pineqar-
tillugu nunat issittumiittut immikkut aarle -
rinartorsiortitaapput, allannguutillu Kalaallit
Nunaanni takussaalereersimapput. Taamaat-
tumik silap pissusaa pillugu ilisimatusarnik-
kut suliniutitta ilaannik tamaani inissiinis-
sarput pissusissamisoorpoq, ilisimatuus-
sutsimut ministeri Helge Sander oqarpoq.
Silap pissusaa pillugu ilisimatusarfik
Nuummi Pinngortitaleriffiup ilaatut inissin-
neqarpoq professor Søren Rysgaardimillu
aqutsisuuffigineqarluni. Ilisimatusarnermi
suliniutit aalajangersimasut siulliit qulingiluat
aallartinneqareerput. Taakku ilaasa qule-
qutaat imaapput: Kalaallit Nunaanni pinngor-
titami ataqatigiiaanut nunamiittunut pisuus-
sutinullu uumassusilinnut silap pissusaata
sunniutai, Kalaallit Nunaata imartaanik
sermillu iigartartut sinerissamut qanittumiit-
tuniittunut sunniutaannik qaammataasatigut
nakkutilliineq.
SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010
Naja Habermann
Millioner til klimaforskning
Grønland og Danmark fejrede for nylig
åbningen af et nyt klimaforsknings-
center i Nuuk, som blandt andet er blevet en
realitet, efter at den danske regering med
finanslovsaftalen for 2010 sikrede centret 75
millioner kroner.
De arktiske egne er særligt udsat, når det
gælder klimaændringer, og i Grønland er
de allerede synlige. Derfor er det oplagt at
placere en del af vores klimaforskningsini-
tiativer her, siger videnskabsminister Helge
Sander.
Klimaforskningscentret er placeret som
en del af Grønlands Naturinstitut i Nuuk
og ledes af professor Søren Rysgaard. De
første ni konkrete forskningsprojekter er al-
lerede igangsat. Nogle af overskrifterne er:
Klimaeffekter på landbaserede økosystemer
og de levende ressourcer i Grønland, satel-
litovervågning af de grønlandske farvande og
gletsjernes rolle i kystnære områder.
Millions for climate research
Greenland and Denmark recently
celebrated the opening of the new cli-
mate research centre in Nuuk, which became
a reality partly due to a bill passed by the
Danish government ensuring the centre DKK
75 million in 2010.
The climate research centre is associated
with the Greenland Institute for Natural Re-
sources and is under the leadership of Pro-
fessor Søren Rysgaard. The first nine actual
research projects have already started. Some
of the subjects are: The Climate Effects on
Land-based Ecosystems and Living Resour-
ces in Greenland, Satellite Surveillance of
Greenlandic Waters and the Role of Glaciers
in Coastal Regions.
5
 NEWS
Puisi takornagaq
Siorna biologit Pinngortitaleriffim-
meersut Kalaallit Nunaata kujater-
piaani misissuiartornerminni tupaallaati-
gilluinnakkaminnik puisinik sigguttuunik
perngaammik takusaqarput.
Puisit sigguttuut Atlantikup avannarpasissua
tamakkerlugu siammarsimapput, siornatigul-
li Kalaallit Nunaanni takuneqarsimanatik.
Sigguttooq puiserujussuuvoq natsersuartut
assigikannikkamisut angissuseqartoq.
Sigguttooq natsersuarmut sanilliulluni
nunamiikkajuttarpoq nunamilu aamma
piaqqisarluni. Angutivissat 2,3 meterit angul-
lugit angissuseqalersinnaapput 300 kiilunillu
oqimaassuseqalersinnaallutik, arnavissallu
minnerumaartuusarlutik.
Nettet
6
Ny sælart
Biologer fra Grønlands Naturinstitut
gjorde sidste år en opsigtsvækkende
opdagelse, da medarbejdere under felt-
arbejde i det sydligste Sydgrønland for første
gang observerede gråsæler i Grønland.
Gråsælen er udbredt i hele Nordatlanten,
men er ikke tidligere blevet set i Grønland.
Gråsælen er en stor sæl på størrelse med
klapmydsen, som den ligner lidt. I modsæt-
ning til klapmysen går gråsælen ofte på land,
hvor den også føder. Hannerne bliver op til
2.3 meter lange og kan veje op mod 300 kilo,
mens hunnerne er noget mindre.
New seal species
Biologists from the Greenland Insti-
tute for Natural Resources made a
startling discovery last year when employees
on field work in southernmost South Green-
land observed grey seals for the first time in
Greenland.
Grey seals are widespread throughout the
North Atlantic, but have not previously been
observed in Greenland. The grey seal is a big
seal the same size as a hooded seal which it
resembles a little. In contrast to the hooded
seal, the grey seal often ventures up on land,
where it also gives birth. The males grow
up to 2.3 metres long and can weigh up to
300 kilos, while the females are somewhat
smaller.

Inuit nunaqarfiat
aliikkusiartarfimmi
Siorna Kalaallit Nunaat Tivolimi –
Kalaallit Nunaata avataani kalaallit
kulturiat aallaavigalugu aaqqissuussinerit
annersaat – ingerlanneqarmat inuit 95.000-it
missaanniittut ornigupput. Maannalu aaqqis-
suisunit – Foreningen Grønland i Tivolimit
– Københavnip qeqqani nunarsuarmi aliikku-
siartarfiit pisoqaanersaanni Kalaallit Nunaat
aallaavigalugu aaqqissuussinerit 34-ssaat
pilersaarusiorneqalereerpoq. Nipilersorneq,
atisanik takutitsineq, qaannamik takutitsineq,
nuisitsiviit aliikkusersuinerillu allat aqquti-
galugit pisarneq malillugu kalaallit kulturiat
sammineqassaaq. Nutaaliornissarli aamma
eqqarsaatigineqarpoq.
– Qangaanerusoq inuit ulluinnarni qanoq
inuuniartarnerat takutinniarlugu inuit
nunaqarfiannik pilersitsinissamik pilersaa-
ruteqarpugut. Isumassarsiaq tamanna
minnerunngitsumik silap pissusaata allan-
ngoriar tornera tunngavigalugu isiginiarne-
qassaaq. Assersuutigalugu nukissiuutit
nutaaliaasut suli atulinngikkallarmata inuit
qanoq inooriaaseqarsimanerat oqaluttua-
rerusupparput. Tamatuma peqatigisaanik
nunaqarfiup inuit pinnguaataannik suli inger-
lanneqartartunik ilisarititsiviullunilu takutitsi-
viunissaa pilersaarutaavoq, peqatigiiffimmut
Foreningen Grønland i Tivolimut siulittaasoq,
Sidsel Møller, oqarpoq.
Kalaallit Nunaat Tivolimi ulluni 30. aamma
31. juli kiisalu 1. august ingerlanneqassaaq.
SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010
Chr. Schultz-Lorentzen
Inuit-boplads
i forlystelseshave
Godt 95.000 mennesker besøgte sid-
ste år Grønland i Tivoli – det største
grønlandske kulturarrangement uden for
Grønland. Og allerede nu planlægger arran-
gørerne – Foreningen Grønland i Tivoli – det
34. Grønlands-arrangement i verdens ældste
forlystelseshave i hjertet af København.
Med musik, modeopvisning, kajakopvisning,
salgsboder og anden underholdning bliver
der som altid sat fokus på grønlandsk kultur.
Men der tænkes også i nye baner.
Vi har planer om at opføre en inuitboplads,
så man kan se, hvordan inuit klarede
hverdagen i tidligere tider. En ide, som
ikke mindst skal ses i lyset af klimaforan-
dringerne. Vi vil gerne fortælle historien
om, hvordan inuit eksempelvis klarede sig,
inden de moderne energiformer vandt ind-
pas. Samtidig er det planen, at bopladsen
skal være hjemsted for opvisninger i inuit
games – altså en præsentation af gamle
inuit-sportsgrene, som stadig holdes i hævd,
siger Sidsel Møller, formand for Foreningen
Grønland i Tivoli.
Grønland i Tivoli finder sted i dagene den 30.
og 31. juli samt 1. august.
KAL Tivolip ukioq manna Kalaallit Nunaata avataani
kalaallit kulturiannik nittarsaassinerit annersaannik
34-ssaa ingerlatsiviusussap isaariaa.
DK Indgangen til Tivoli der i år for 34. gang
danner rammen om det største grønlandske
kulturarrangement uden for Grønland.
GB The entrance to Tivoli, which for the 34th time will be
the setting for the biggest Greenlandic cultural event
outside Greenland.
Inuit settlement
in amusement park
Last year more than 95,000 people
visited “Greenland in Tivoli” – the
biggest Greenlandic cultural event outside
Greenland. The organizers, the Association
for Greenland in Tivoli, are already planning
the 34th of these Greenlandic events which
are held in the world’s oldest amusement
park situated in the heart of Copenhagen.
Music, fashion shows, kayak displays, stalls
and entertainment will, as always, put Green-
landic culture into focus, but there are also
some new ideas.
– We plan on building an Inuit settlement to
show how the Inuit managed on a daily basis
in earlier times. This is an idea that should
be seen in the light of climate changes in
particular. We want to explain how people
like the Inuit managed before modern forms
of energy became popular. We also plan for
the settlement to be the venue for displays
of Inuit games – i.e. a presentation of the old
Inuit sports which are still played, says Sid-
sel Møller, chairman of the Association for
Greenland in Tivoli.
Greenland in Tivoli takes place on July 30th –
31st and August 1st.
7
 Exploring the mineral
potential of Greenland

Partners: Exploring:
- Rio Tinto Mining & Exploration Ltd - Nuuk Gold Province
- Nuukfjord Goldmines Ltd - Nanortalik Gold Province
- Thule Iron Province
- Rare Earth Elements
LAYOUT: INFO DESIGN APS · NUUK

- Diamonds

NunaMinerals A/S
Photo from: Storø Gold Deposit - Nuuk Gold Province: Issortarfimmut 1 · P.O.Box 790 · DK-3900 Nuuk · Greenland
Qingaaq prospect in the foreground. Phone: +299 36 20 00 · Fax: +299 36 20 10
Aappalaartoq prospect in the background. Mail: info@nunaminerals.com · www.nunaminerals.com

10
 %ORPVWHURJGHNRUDWLRQHU
Det Grønlandske Julemærke WLOHQKYHUDQOHGQLQJILQGHUGX
gennem 36 år VHOYI¡OJHOLJL
+6EJBB>B>JAADG>66H6CC<J>II6@@JEEJIF6C>AA>BB6I?JJAA>+

?jjaa^'%%. ?jjaa^'%%. ?jjaa^'%%. ?jjaa^'%%. ?jjaa^'%%. ?jjaa^'%%.

+L:CC>BH8=C::@A:>C:HI:GC:;JC@:AC¶C6=IL:>C68=I:C76A9+
@VaVVaa^iCjcVVi @VaVVaa^iCjcVVi @VaVVaa^iCjcVVi @VaVVaa^iCjcVVi @VaVVaa^iCjcVVi @VaVVaa^iCjcVVi

+HI6G"H=6E:9HCDL;A6@:H6EE:6GHL=:C8=G>HIB6H>HC:6G+
?jjaa^'%%. ?jjaa^'%%. ?jjaa^'%%. ?jjaa^'%%. ?jjaa^'%%. ?jjaa^'%%.

@VaVVaa^iCjcVVi @VaVVaa^iCjcVVi @VaVVaa^iCjcVVi @VaVVaa^iCjcVVi @VaVVaa^iCjcVVi @VaVVaa^iCjcVVi

?jjaa^'%%. ?jjaa^'%%. ?jjaa^'%%. ?jjaa^'%%. ?jjaa^'%%. ?jjaa^'%%.

@VaVVaa^iCjcVVi @VaVVaa^iCjcVVi @VaVVaa^iCjcVVi @VaVVaa^iCjcVVi @VaVVaa^iCjcVVi @VaVVaa^iCjcVVi

?jjaa^'%%. ?jjaa^'%%. ?jjaa^'%%. ?jjaa^'%%. ?jjaa^'%%. ?jjaa^'%%.

@VaVVaa^iCjcVVi @VaVVaa^iCjcVVi @VaVVaa^iCjcVVi @VaVVaa^iCjcVVi @VaVVaa^iCjcVVi @VaVVaa^iCjcVVi

?jjaa^'%%. ?jjaa^'%%. ?jjaa^'%%. ?jjaa^'%%. ?jjaa^'%%. ?jjaa^'%%.

@VaVVaa^iCjcVVi @VaVVaa^iCjcVVi @VaVVaa^iCjcVVi @VaVVaa^iCjcVVi @VaVVaa^iCjcVVi @VaVVaa^iCjcVVi

:JO\S[a.YHÄZR

+HBuHI?:GC:G=:G;JC@A:G>HC::C¶Hu:G9:I!6I?JA:C:GC¡G+

Det grønlandske Julemærke 2009

Støt kulturen i Grønland ved at købe

Det Grønlandske Julemærke.
Henvendelse:
www.schultzboghandel.dk

www.christmas-seal.gl · seal@greennet.gl

+nQGGHNRUHUHGHO\V

35&KRNRODGH
KXGSOHMHVHULHIUD+ROODQG
³JU¡QQH´ QDWXUOLJHUnYDUHU
GHUDIQDYQHW
*5((1/$1'
0DVVDJHROLH
%RG\FUHPHPY

9LKDUnEHQW
DOOHXJHQVGDJH
ZZZQLYLJO

IUD

$TTXVLQHUVXDT


3RVWERNV
4XOOLOHUILN3RVWERNV1XXN*U¡QODQG
1XXN
7HO)D[ 7HOHIRQ)D[
0DLOHPDLO#QXQDODZJO:HEZZZQXQDODZJO HPDLOQLYL#JUHHQQHWJO

SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010 11

Pruffiitioqqusersoq
Habakuk 1700-kkut naajartulerneranni
Maniitsup eqqaani uppertitsiniartutut inuusimavoq.
Arnanilli inuusuttunik atornerluisorujussuanngormat
uppertitsiniarnersuaq tamaanga killeqarpoq
Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen
Oqaaseq Habakuk kalaallisut oqaatsitsinnut ilaaler-
simavoq sakkortuumik sunniiniarnermut, katersorsi-
masunit isorineqanngilluinnartumik akuersaarneqartumut,
taaguutaalluni, tassa aapakortitsiniarnermut. Tamanna nalaat-
sornerinnaanngitsumik pilersimavoq. Oqaatsimut nassuiaatis-
saq tunuliaqutaasoq nalinginnaanngilluinnartuuvoq.
Habakuk oqaluttuarisaanermi inuusimavoq, 1787-imi nulii Ma-
ria Magdalene peqatigalugu upperisarsioqatigiinnik qallunaanut
oqartussanut naalakkumanngitsunik pilersitsigami Maniitsup
eqqaani kristumiutut ajoqersuinermik aarlerinartorsiortitsi-
lersoq. Aappariit taakku saqqummersitsivigineqartarnerarput
pruffiitisullu Guutip ilagiinnut nalunaarutaanik ingerlatitseq-
qiisartutut pissusilersortarlutik. Habakuk erininarsinngitsoq
siuttutut pissusilersulerpoq nunaqqatimilu isumaannut
pissaanilerujussuanngorluni. Taamani upperisarsiornikkut
siuttuuniartartut ilaattut oqaatigineqarsinnaavoq, piniartut
pisaannik akilersittartoq minnerunngitsumillu arnanut inuu-
suttunut, allarpassuit assigalugit upperisarsiornikkut immik-
koorniaqatigiit najugaqarfigisaannut Kangerlussuatsiamut
ussagartunut, tappissorujussuusoq. Ilageeqarnikkut inuuneq
nalinginnaasoq tamarmi unitsinneqarpoq. Aatsaat ajoqersuisoq
Gine kalaalerlu ajoqi inuusuttoq, Frederik Berthelsen, iliuuse-
qalermata pruffiitioqqusersoq nunaqqatimi akornanni aamma
uumissorneqalersimasoq, sunniutaarutitinneqarpoq.
Upperisarsioqatigiit aallartissimapput kujataani avannaanilu
inoqarfinni isorliunerusuni innuttaasut suli kristumiunn-
gortinneqanngikkallarmata Maria Magdalene sinnattorluni
saqqummersitsivigineqarsimammat taamaattumillu Maniitsumi
qallunaamut ajoqersuiartortitamut attaveqarmat paasissutis-
sat tassunga ingerlateqqikkumallugit. Aappaaguanili saqqum-
mersitsivigineqaqqikkami oqaluttuarsimavoq Guuti mamiats-
assimasoq. Tassagooq saqqummersitsivigineqarnini tamanit
upperiumaneqarsimanngimmata aammagooq qatanngutigiin-
niat ileqqui sumiginnarneqarsimammata. Taamaattumillugooq
eqqartuutiffissap ullua qanillisimasoq.
EUROPAMIUT KULTURIAT
Eskimolog Inge Kleivan naapertorlugu Maria Magdalenep
saqqummersitsivigineqarneri najukkami ajoqimit allanneqar-
simapput. Aamma Habakuup ajoqersuutini tassunga allatsis-
simavai. Ajoraluartumik allagaatit tamakku upperisarsioqatigiit
isasoornerisa kingorna nunaqqataasunit ikuallanneqarsimap-
12
put, nerisassiornermi ikummatitut atorneqarsimallutik. Kisianni
Habakuk pillugu oqaluttuaq oqaluttuarisarlugu ingerlateqqin-
neqarpoq, 1850-ikkullu naalerneranni Kangaamiuni niuertumit
Jens Kreutzmannimit allanneqarluni kunngip Kalaallit Nunaan-
ni naalagaatitaata H.J. Rinkip kaammattuuteqarneratigut, taan-
nami innuttaasunut kaammattuuteqarnermigut qinnuiginnis-
simammat qangaanit eqqaamasatik allaqqullugit.
Atuakkami ”Inuit, kultur & samfund – en grundbog i
eskimologi”-mi Kleivanip allaaserisaa naapertorlugu upperi-
sarsioqatigiit ilaasortarisaat upperisarsiornikkut imartuumik
inuuneqarsimaput Europamiut kulturiannik aallaaveqartumik.
Pingaartumik tamaani ajoqersuiartortitamit siullermit sunner-
simaneqarsimapput kiisalu Nuup eqqaani qatanngutigiinniat
ajoqersuiartortitaqarfiannut qanimut attuumassuteqarsimal-
lutik. Upperisarsioqatigiinnut ilaasortat qatanngutigiinniat tus-
siutaannik tussiartarsimapput, ileqqulersuuteqartarsimallutillu
toqusut ilerri kaavittarsimallugit, kiisalu kuninneq assammin-
nerlu atugarisimallugit. Illarlutillu qissattarsimapput, angutillu
aallaasiminnik eqqartarsimapput, qilammigooq tusaaneqarsin-
naaniassagamik.
Habakuup pingaartumik arnanik nuannarisaqarluartuunera
kingorna inuusunit immikkut maluginiarneqarsimavoq. Inuit
misilitsissallutik katersuukkaangata pinnernersioriarlugit il-
lermi saagup tunuanukaassisarpoq ajortaajarniarluginngooq.
Habakuk aamma nuliami saniatigut allamik nuliaqalerpoq,
taannalu naartulersimavoq. Meeraq inunngortoq nukappiaraa-
guni Kristusimik ateqartussaasimagaluarpoq, kisiannili tassa
niviarsiaraasimalluni.
Habakuk piniarnermut tunngasut pineqartillugit ileqqunik
nalinginnaasunik tamanik aamma atorunnaarsitsisimavoq.
Oqaatigineqarpoq oqartinnagu aallartoqartarsimanngitsoq.
Pisat illuanukaanneqartarput, Habakullu iluarisani malilluin-
narlugu agguaasarsimalluni. Inuttaa piniarniassaarsimavoq.
Habakuk uppertiminut nalorsitsaariumasarsimavoq, kukkusu-
millu akineqaraangami qallunaatut oqartarsimavoq: Nai, nai,
nai. Taamaalilluni ajoqersuiartortitat oqaasii sapinngikkini pis-
saanernullu qulliunerusunut attaveqarnini Habakuup takutin-
niartarsimavaa. Ilaatigooriarluni sakkortunermik pissusiler-
sortarsimavoq. Oqaluttuarineqartut naapertorlugit ilisiitsuunera-
gaasoq Habakuup peqqusineratigut imaanut iginneqarsimavoq,
Habakullu ima oqarsimanerarneqarluni: Ajortivut kigguppatit.
KAL Habakuk malittaalu ilerrit kaavillugit qitittut. DK Habakuk og hans tilhængere danser rundt om gravene.
Habakuk malitseqaleruttorami inuit ima amerlatigisut Kanger-
lussuatsiaaliaasimapput niuertoqarfik Maniitsoq ima inukitsi-
gilerluni allaat matuneqarnissaa Den Kongelige Grønlandske
Handelimit isumaliutigineqalerluni.
ISASOORNERAT
Kisianni upperisarsioqatigiit avissaartuukkiartulersimapput.
Habakuup naalagaaniassusia akueriinnarneqarsinnaajunnaa-
lerpoq. Ilagiit arnartaannik atornerluinerujussua kiisalu pisanik
kisermaassilluni agguaassisarnera eqqarsaatigalugit. Kristumiut
ajoqersuiartortitaqarfiannit kalaaleq ajoqi Frederik Berthelsen
ajoqersuiartortitarlu Gine eqqissiviilliorfiusumut aallartinneqar-
mata kiisami upperisarsioqatigiit atorunnaarsinniarneqarnerat
iluatsippoq. Annaassiniariartortulli upperisarsioqatigiinnut
nutaanut ornigullutik angalanerminni ajunaangajalluinnarput.
Umiaat sikunik alittorpoq, sissamullu qaninnerpaamut annan-
niartariaqalerput ajoqersuiartorsinnaalersinnatillu qeqquanik
inuussuteqartariaqalerlutik. Ilagiit Habakummit allamik isuma-
taartinneqarnerannit ukiut marluk ingerlareersimapput, Frede-
rik Berthelsenillu 15-iinnarnik ukioqartup Ginemut sanilliulluni
kalaallisut oqalussinnaasup, kisimiilluni ilagiinnut uternissaan-
SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010
GB Habakuk and his followers dancing around the graves.
nik akuersitinniartariaqarsimavai. Frederik Berthelsen kingorna
kalaallini siullersaalluni palasinngorpoq.
Kujataata naalagaa, 1790-imi aasaagaa Maniitsumut tikittoq,
kanngusutsitsiviliortitsivoq niuertorlu oqarfigalugu Habakuk
Maria Magdalenelu niuertoqarfimmut tikissagaluarpata tigu-
sareqqullugit iperartorneqaqqullugillu imermillu nillertumik
kuerarneqaqqullugit. Taakkuli silatusaarlutik niuertoqarfiliar-
naveersaarsimapput. Ukiualuit ingerlareersullu Habakuk Maria
Magdalenelu kingorna ajoqersuiartortitaalersumit kristumius-
sutsimi ilisimasaqarluartutut nalilerneqarput.
Immaqali aappariit aamma piffissami ajoqersuiartortitap Hans
Egedep Kalaallit Nunaannut tikinneraniit ukiut 100-ngitsul-
luunniit qaangiunneranni takorluukkanik allanik sunnerneqar-
simapput. Professor Robert Petersen Kalaallit Nunaata oqalut-
tuassartaa pillugu Gyldendalimit atuakkiarineqartumi allappoq,
”Habakuup nuliatalu pissusilersornerat immaqa qallunaat
kristumiut ajoqersuisoqarfiannik akuersaarumannginnertut
paasineqarsinnaasoq. Taamaalilluni politikkimik imaqarsorinar-
sinnaasoq”.
13
Den falske profet
Habakuk levede i slutningen af 1700-tallet som en datidens guru i
Maniitsoq-området. Da han i stor stil forgreb sig på de unge kvinder,
var det imidlertid slut med den sværmeriske bevægelse
Af Christian Schultz-Lorentzen
Ordet Habakuk repræsenter i det grønlandske sprog en
stærkt manipulerende adfærd, som en forsamling sluger
til sig fuldstændig ukritisk. Det er langt fra tilfældigt. Bag ud-
trykket gemmer sig en usædvanlig forklaring.
Habakuk er således en historisk person, der i 1787 begyndte at
sætte den kristne mission på den anden ende i Maniitsoq-om-
rådet, da han sammen med sin hustru, Maria Magdalene, etab-
lerede en ny, religiøs bevægelse, der var ulydig mod de danske
myndigheder. Ægteparret påstod at modtage åbenbaringer og
optrådte som profeter, der formidlede Guds meddelelser til me-
nigheden. Habakuk blev snart den ledende skikkelse og fik stor
magt over de lokale sind. Han var en slags datidens guru, der
tog sig betalt af fangernes fangst og ikke mindst havde et godt
øje for de unge kvinder, der som så mange andre strømmede til
Evighedsfjorden, hvor sekten holdt til. Alt normalt kirkeligt liv
standsede. Først da missionæren Gine og den unge grønlandske
kateket, Frederik Berthelsen, tog affære blev der sat en stopper
for den falske profet, der samtidig var faldet i unåde hos sine
landsmænd.
Bevægelsens start, der fandt sted, mens befolkningen i yderkan-
terne i syd og nord endnu ikke var kristnet, tog sin begyndelse,
da Maria Magdalene i sine drømme havde fået åbenbaringer og
derfor kontaktede den danske missionær i Maniitsoq for at lade
oplysningerne gå videre til ham. Men da hun året efter igen fik
åbenbaringer, kunne hun fortælle, at Gud var blevet fortørnet.
Både fordi ikke alle havde troet på hendes første åbenbaringer,
og fordi man havde forsømt de gamle herrnhutiske skikke. Dom-
mens dag var derfor nær.
14
EUROPÆISK KULTUR
Ifølge eskimolog Inge Kleivan blev Maria Magdalenes åbenba-
ringer nedskrevet af stedets kateket. Også Habakuk dikterede
sine lærdomme til ham. Desværre blev disse papirer efter bevæ-
gelsens sammenbrud brændt af bofællerne på stedet, der brugte
dem til at koge mad med. Men historien om Habakuk blev over-
leveret mundtligt, og i slutningen af 1950-erne nedskrevet af
handelsbestyrer Jens Kreutzmann i Kangaamiut på opfordring
af daværende kongelig inspektør i Grønland, H.J. Rink, der i en
opfordring til befolkningen bad dem om at nedskrive, hvad de
kunne huske fra gammel tid.
Ifølge et indlæg af Kleivan i bogen ”Inuit, kultur & samfund –
en grundbog i eskimologi” – levede bevægelsens tilhængere et
rigt rituelt liv inspireret af europæisk kultur. Det var først og
fremmest præget af, at den første missionær i området havde
været nært knyttet til den herrnhutiske mission i Ny Herrnhut
ved Nuuk. Deltagerne i bevægelsen sang herrnhutiske salmer,
afholdt ceremonier, hvor de gik rundt om de dødes grave, og be-
nyttede kys og håndtryk. De lo og græd skiftevis, og mændene
affyrede salutter med deres geværer, så man kunne høre dem i
himlen.
Eftertiden har særligt fæstnet sig ved, at Habakuk var meget
kvindeglad. Når folk var samlet til overhøring, gik han ind bag
et forhæng på briksen med de smukkeste, en for en, hvor han
efter sigende rensede dem for deres synder. Habakuk tog sig
også en medhustru, som blev gravid. Barnet skulle have heddet
Kristus, hvis det var blevet en dreng, men det blev nu en pige.
KAL Habakuup pania eqqortimmat angutaata nammineerluni DK Da Habakuks datter bliver ramt, trækker hendes far selv
qarsoq amullugu peerpaa. Tamanna tamanut aallarniu- pilen ud. Det bliver starten på det hele.
taalerpoq.
Habakuk brød også med al sædvane, når det gjaldt fangstfor-
holdene. Det siges, at ingen tog ud på fangst, før han sagde til.
Fangsten blev afleveret i hans hus, hvor Habakuk så uddelte
den efter sit eget forgodtbefindende. Selv var han holdt op med
at jage. Habakuk yndede at stille tilhængerne gåder, og når der
blev svaret forkert, sagde han på dansk: Nai, nai, nai. På den
måde viste Habakuk, at han kunne missionærernes sprog og an-
tydede en forbindelse til de højere magter. Andre gange gik det
hårdere til. Ifølge overleveringen blev en formodet heks smidt
i havet på Habakuks befaling, der i samme forbindelse skulle
have sagt: Du sank med vores synder.
På sit højdepunkt trak Habakuk så mange mennesker til i Evig-
hedsfjorden, at kolonien Maniitsoq blev så affolket, at Den Kon-
gelige Grønlandske Handel overvejede at lukke stedet.
SAMMENBRUDDET
Men langsomt begyndte bevægelsen at gå i opløsning. Folk
kunne ikke i længden tolerere Habakuks dominans. Hverken
når det gjaldt hans udnyttelse af menighedens kvindelige med-
lemmer i hobetal eller den egenrådige fordeling af fangsten. Da
den kristne mission samtidig fik sendt den grønlandske kateket
Frederik Berthelsen og missionæren Gine midt ind i urocentret,
lykkedes det efterhånden at få bevægelsen standset. Men und-
sættelsesholdet var tæt på miste livet på deres rejsefærd til den
SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010
GB When Habakuk’s daughter was hit by an arrow, her father
pulled it out himself. This was the start of everything.
nye sekt. Deres konebåd blev flænset af is, og de måtte søge ind
til den nærmeste strand og leve af tang, inden de kunne komme
ind og missionere. Der var da gået to år, siden Habakuk havde
omvendt menigheden, og den blot 15-årige Frederik Berthelsen,
der i modsætning til Gine talte grønlandsk, måtte alene overtale
medlemmerne til at komme tilbage i folden. Frederik Berthelsen
blev senere den første grønlandske præst.
Inspektøren for Sydgrønland, som kom til Maniitsoq sommeren
1790, fik opstillet en gabestok og gav købmanden (datidens
kolonibestyrer) besked om at gribe Habakuk og Maria Magda-
lene, hvis de kom til kolonien og lade dem piske og overhælde
med koldt vand. De holdt sig dog klogelig væk. Efter nogle år fik
både Habakuk og Maria Magdalene af den efterfølgende mis-
sionær dog det skudsmål, at de begge havde gode kundskaber i
kristendomskundskab.
Men måske var ægteparret oprindeligt også præget af andre
forestillinger i en tid, hvor det ikke engang var 100 år siden, at
missionæren Hans Egede ankom til Grønland. Professor Robert
Petersen skriver i Gyldendals bog om Grønlands historie, ”at Ha-
bakuks og hans kones optræden måske var en slags fornægtelse
af den kristne, danske mission. Dermed havde den på en måde
et anstrøg af politisk indhold”.
15
The false prophet
Habakuk lived at the end of the 1700s as the guru of the
time in the Maniitsoq region. But as he was a great ravisher
of young women, the visionary movement soon ended
By Christian Schultz-Lorentzen
In the Greenlandic language, the name Habakuk repre-
sent an expression for strongly manipulative behaviour,
which a crowd follows totally without criticism. It is no accident.
Behind the expression lies an unusual explanation.
Habakuk is an historic person who, in 1787, turned the Chris-
tian mission in the Maniitsoq region up-side down when he and
his wife, Maria Magdalene, founded a new religious movement
that was not obedient towards the Danish authorities. The cou-
ple claimed to receive visions and acted as if they were prophets
who brought God’s messages to the congregation. Habakuk soon
became a leading figure who controlled the minds of the locals.
He was a kind of guru of his time, who took payment in the
form of the hunters’ catches. He also had an eye for the young
women who, like so many others, flocked to Kangerlussuatsiaq
where the sect was located. It wasn’t until a missionary called
Gine and a young Greenlandic catechist named Frederik Ber-
thelsen intervened that the false prophet was stopped. By this
time, he had also fallen from grace amongst his countrymen.
The movement began at a time when the population in the re-
mote regions in the south and north had not yet become Chris-
16
tians, when Maria Magdalene began to have visions while she
dreamt. She contacted the Danish missionary in Maniitsoq to
pass the information on to him. When she again received visions
the next year, she was able to tell that God was indignant. Both
because not everyone had believed her first visions and also be-
cause the old Moravian customs had been neglected. Judgment
Day was therefore nigh.
EUROPEAN CULTURE
According to Eskimologist Inge Kleivan, Maria Magdalene’s vi-
sions were written down by the local catechist. Habakuk also
dictated his teachings to him. Unfortunately these papers were
burned by the congregation after the movement fell apart; they
used them for fuel to cook food. But the story of Habakuk was
passed on by word of mouth and at the end of the 1950s they
were written down by Trading Manager Jens Kreutzmann in
Kangaamiut at the request of the Royal Inspector in Greenland
at the time, H.J. Rink, who asked the people to write down
things they could remember from old times.
According to a text by Kleivan in the book “Inuit, Culture &
Society – a primer in Eskimology” – the movement’s followers
KAL Habakuk nunaqarfiullu inui ulloq naallugu seqqortaartut. DK Habakuk og bopladsens folk fejrer de timi ved at skyde
hele dagen.
lived a life rich with rituals inspired by European culture. It was
first and foremost characterized by the first missionaries in the
area who were closely associated to the Moravian mission in Ny
Herrnhut near Nuuk. The members of the movement sang Mora-
vian hymns, performed ceremonies where they walked round
the graves of the deceased and exchanged kisses and hand-
shakes. They laughed and cried alternately and the men fired
salutes with their rifles so they could be heard in heaven.
Posterity has focused on the fact that Habakuk was very fond of
women. When people were assembled for catechism he took the
prettiest, one by one, to a couch behind a curtain, where he sup-
posedly cleansed them of their sins. Habakuk also took a concu-
bine who became pregnant. The child was to have been named
Christ if it was a boy, but it was a girl.
Habakuk also broke with tradition when it came to hunting. It
is said that no-one went hunting until he gave the word. Game
was delivered to his house and he distributed as he saw fit.
Habakuk no longer hunted himself. He was fond of posing rid-
dles to the followers and when they gave a wrong answer, he
said in Danish: Nai, nai, nai (no, no, no). In this way Habakuk
showed that he spoke the language of the missionaries (Dan-
ish) and implied he had a connection to higher powers. At other
times there were more serious issues. According to legend, a
suspected witch was thrown into the sea on Habakuk’s com-
mand and as the deed was done, he is purported to have said:
You sank with our sins.
At his peak, Habakuk drew so many people to Kangerlussuatsiaq
that the colony of Maniitsoq was quite depopulated and the
Royal Greenland Trading Company considered closing the place.
THE COLLAPSE
However, slowly the movement started to collapse. In the long
run, people couldn’t tolerate Habakuk’s dominance; neither
SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010
GB Habakuk and the villagers celebrate de timi by shooting
all day.
with regard to his exploitation of masses of the congregation’s
women or the arbitrary distribution of the game. Concurrently,
the Christian mission sent a Greenlandic catechist, Frederik
Berthelsen and a missionary, Gine to the centre of the distur-
bance and the movement was eventually successfully stopped.
But members of the rescue team almost lost their lives on their
journey to the new sect. Their women’s boat was ripped open by
ice and they were forced to seek the nearest beach and live on
seaweed before they could start their missionary work. It had
been two years since Habakuk had converted the congregation
and the just fifteen-year old Frederik Berthelsen who, unlike
Gine, spoke Greenlandic, was alone in persuading the congrega-
tion to return to the fold. Frederik Berthelsen later became the
first Greenlandic priest.
The Inspector for South Greenland who came to Maniitsoq
in the summer of 1790, had a pillory set up and commanded
the shopkeeper (the colonial administrator of the time) to ap-
prehend Habakuk and Maria Magdalene if they came to the
colony and to have them whipped and doused with cold water.
They wisely stayed away. After a few years the next missionary
observed that both Habakuk and Maria Magdalene had a good
knowledge of Christianity.
But perhaps the couple were also genuinely influenced by other
conceptions in a time where it was barely 100 years since the
missionary Hans Egede came to Greenland. Professor Robert
Petersen writes in Gyldendal’s book about the history of Green-
land “that the behaviour of Habakuk and his wife was perhaps
a form of denial of the Christian, Danish mission. This gave it a
hint of a political aspect.”
17
 Uovertrufne oplevelser
- lige der hvor Indlandsisen møder havet
Ilulissat isfjord
Unesco verdensarv
-opleves til fods, til
vands og fra luften
Helikoptertur: DKK 2.695,-
Sejltur mellem isfjeldene:
fra DKK 450,-
Guidet vandretur til den
fantastiske udsigt over
isfjorden: DKK 200,-

Eqi – den kælvende bræ BOOK ONLINE PÅ: www.worldofgreenland.com

Priseksempel: DKK 2.690,-
(2 dage/1 nat, pr. person i hytte med to personer, inkl.
sejltur Ilulissat-Eqi-Ilulissat og fuld forplejning i caféen).

World of Greenland
Kussangajaannguaq 7, Postboks 109, 3952 Ilulissat
Tlf. +299 94 43 00, Fax +299 94 43 02, info@wog.gl WORLD
OF G REENLAND

Mød Indlandsisen og det farverige Grønland

SISIMIUT
Besøg det farverige Sisimiut, som ligger smukt
omgivet af høje fjelde og dybe fjorde. Her er
masser af muligheder; du kan vandre, tage på
fisketure og opleve livet i en grønlandsk by.
KANGERLUSSUAQ - Eventyret ved Indlandsisen begynder her Prøv f.eks.:

Indlandsisen Moskussafari Læs mere på Assaqutaq og hvaler

www.wogac.com Vi besøger den forladte bygd Assaqutaq og
spejder efter hvaler. 3 timer kr 795,-

2 dage kr 1590,- 2 timer kr 215,- KANGERLUSSUAQ

Camp Ice Cap Vi kører ud i fjeldet og spejder kontor, lodge og shop
Inkl. alt udstyr, mad og transport efter det spændende arktiske Telefon +299 841016
Tur Til Indlandsisen Punkt 660 dyreliv
SISIMIUT
Polar Lodge Kontor og shop
Centralt beliggende 100 m fra Telefon +299 863000
lufthavnen. Vi har byens bedste
senge, gode priser i vores
5 timer
18 kr 550,- souvenirbutik og trådløst internet info@wogac.com
 NUTAARSIASSAT · INUUSSUTIT · INUIT · TIMERSORNEQ · ASSIT · POLITIKKI

• hotellet i centrum
• 45 værelser WWW.
• 9 hotel lejligheder
• Restaurant Hvide Falk 3XODDUQHULWLWVLQQHUOXJLW
• Thairestaurant Lotus 0HUHHQGEHV¡J
• Pub Falkereden
Sermitsiaq.AG qaammammut 500.000-it sinnerlugit
pulaarneqartarami Kalaallit Nunaanni websidet
nuannarineqarnerpaartaraat!
Postboks 20, 3952 Ilulissat
Telefon: +299 943343 • fax: +299 943508 Med mere end 500.000 besøg om måneden er Sermitsiaq.AG
det mest populære website i Grønland!
www.hotelhvidefalk.dk
e-mail: reception@hotelhvidefalk.dk
NYHEDER · ERHVERV · KULTUR · SPORT · FOTOS · POLITIK

7MHHIVHYKSHX#
®XŸVHYPžWIHIXQIH WQoX

- TVIWWIR OER ZM HEKPMKX PŸWI SQ OVMWI SK  OSRSQMWOI TVSFPIQIV
JSV IVLZIVZWPMZIX M WXSVI HIPI EJ ZIVHIR (IX OER ZM MOOI QŸVOI M
+V RPERHW&%2/)2 - HI PERHI ZM SJXIWX WEQQIRPMKRIV SW QIH IV HIV
M HIX WIRIWXI oVW XMH WOIX IR ZMW STFVIQWRMRK M TIRKIMRWXMXYXXIVRIW PoR XMP
IVLZIVZWPMZIX3KWoIVLZIVZWOYRHIVIVFIK]RHXEXLSPHI NIQIHHITIRKI
HIV TPEGIVIW M FEROIR %PX WEQQIR IR J PKI EJ HIR  OSRSQMWOI RIHKERK
HIV IV WOIX M VIWXIR EJ ZIVHIR +V RPERHW  OSRSQM IV WSPMH SK +V RPERHW
IVLZIVZWPMZLEVIRHRYMOOIQŸVOIXHIRKPSFEPISTFVIQWRMRKZŸWIRXPMKX
GrønlandsBANKEN er en ”fullservice” bank :ŸOWX IV SJXIWX JSVFYRHIX QIH MRZIWXIVMRKIV
med mange og store erhvervsengage- -RZIWXIVMRKIV M F]KRMRKIV QEXIVMIP ZEVIPEKIV
SWZ +V RPERHW&%2/)2  RWOIV REXYVPMKZMW
menter og en betydelig privatkundekreds. SKWoZŸOWXJSVZSVIWOYRHIVSKMWEQEVFINHI
QIH OYRHIVRI QIHZMVOIV ZM XMP EX ½RHI
Det er BANKENs politik at være tek- OSRWXVYOXMZISKKSHI½RERWMIVMRKWP WRMRKIV
+V RPERHW&%2/)2 MRXIVIWWIVIV WMK JSV
nologisk i front, hvilket sikres i sam- OYRHIVRI SK QIH ZSVIW WXSVI PSOEPOIRHWOEF
arbejde med Bankernes EDB J PKIVZMQIHMLZEHHIVWOIVMIVLZIVZWPMZIX
:M LEV WSQ QoP EX WOEFI IX KSHX WEQEVFINHI QIH
Central, PBS etc.. ZSVIW OYRHIV SK HIVQIH WOEFI IX RŸVX OIRHWOEF XMP
OYRHIR SK HIRRIW FILSZ +V RPERHW&%2/)2W OIRHWOEF
XMPOYRHIRWJSVVIXRMRKSKHIJSVLSPHJSVVIXRMRKIRHVMZIWYRHIV
LIVYRHIVWŸVPMKIKISKVE½WOIJSVLSPHK VEXZMLYVXMKXOERWŸXXISW
MRH M HIR WTIGM½OOI WMXYEXMSR SK FIHWX QYPMKX HŸOOI OYRHIRW FILSZ (IX
KMZIVHIRFIHWXIVoHKMZRMRKSKHILYVXMKWXIWZEV -+V RPERHW&%2/)2ZMPZMPIZISTXMPZSVIWQoPSQOZEPM½GIVIX
VoHKMZRMRK LYVXMKI WZEV SK OSROYVVIRGIH]KXMKI TVMWIV :M WIV RIQPMK ZSVIW OYRHIV WSQ WEQEVFINHWTEVXRIVI SK

8IP MOOIQSHTEVXIV

[[[FEROIRKP

(YIVQIKIXZIPOSQQIRXMPEXVMRKIXMPSW

1IHZIRPMKLMPWIR
)VLZIVZWEJHIPMRKIR
8PJ

SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010 19

INUIT PILLUGIT NUTAARSIASSAT NAATSUT | KORT NYT OM NAVNE | BRIEF NEWS ABOUT NAMES

Finn Lynge
y g
tagaannik nersornaaserneqarpoq. Tamanna på charteret om en bæredygtig klode. Finn
pivoq Earth Charter Narsaq, nunat tamalaat Lynge har især markeret sig i debatten om
akornanni inuinnaat suliniaqatigiiffiannut, en eventuel uranudvinding i Narsaq.
Nunarsuup imminut napatittuunissaanik
aalajangersakkamik tunngaveqartumut, Finn Lynge, writer, priest and former
Hans Jukku Noahsen

ilaasoq pilersitseqataaffigalugu suliniuteqar- politician living in Narsaq, has recei-

Finn Lynge, atuakkiortoq, palasi sior-
natigullu politikeriusimasoq Narsami
najugalik, Namminersorlutik Oqartussat
avatangiisinut pinngortitamullu atatillugu
suliniuteqarluarsimasunut nersornaasiut-
simanera pillugu. Finn Lynge pingaartumik
Narsami uranimik qalluilersinnaaneq pillugu
oqallinnermi malunnaateqarluarsimavoq.
Finn Lynge, forfatter, præst og tidlige-
re politiker med bopæl i Narsaq, har
modtaget Selvstyrets miljø- og naturpris.
Det sker for hans indsats som medstifter af
Earth Charter Narsaq, som er en del af en in-
ternational græsrodsbevægelse, der bygger
ved the Greenland Government’s environ-
mental and nature award. He is rewarded for
his efforts as co-founder of Earth Charter
Narsaq, which is a part of an international
grassroots movement that is based on the
charter of a sustainable Earth. Finn Lynge
has attracted particular attention in the
debate about potential uranium mining in
Narsaq.

Erik Bjerregaard
j g
Erik Bjerregaard, Ilulis-
sani Hotel Arcticimut
pisortaq, akunnittarfik nunat-
sinni nutaaliaanerpaanngortin-
niarlugu ukiorpassuarni suli-
simavoq, eqqumiitsuliornerup
kulturillu tamakkiisumik misigi-
sassanngortillugit ilaalersinneri-
sigut. Tamatumunnga soorunami
nerisassiassanik nunatsinneer-
sunik neriniartarfimmi atuineq
aamma ilaavoq. Tamannalu
nersornaasiuttagaanik
100.000 koruuninik aningaa-
sartalinnik nersornaaserneqar-
luni.
Erik Bjerregaard, direktør
for Hotel Arctic i Ilulissat,
har gennem mange år arbejdet
på at udvikle hotellet til landets
mest moderne ved at integrere
kunst og kultur til en totalople-
velse. Hertil hører naturligvis
hæderspris på 100.000 kroner
for Ny Nordisk Mad.
Erik Bjerregaard, manager
for Hotel Arctic in Ilulissat,
has worked for many years to
make the hotel the most modern
in the country by integrating art
and culture into a total experi-
ence. This includes, of course,
the use of Greenlandic ingredi-
ents in the restaurant. This is
Hotel Arctic

ima uppernassuseqartigisumik også brugen af grønlandske so convincing that the hotel has
pisimavoq, akunnittarfik Nordisk råvarer i restauranten. Det sker received the Nordic Council’s
Ministerrådip nunani avan- så overbevisende, at hotellet har award of honour, DKK 100,000
narlerni nerisassianut nutaanut modtaget Nordisk Ministerråds for New Nordic Food.

Mikisoqq Lynge
y g & Otto Rosingg
Mikisoq Lynge aamma
Otto Rosing, Kalaallit
Nunaanni filmiliortitseqatigiif-
fimmik 3900 Picturesimik
piginnittut, pissangaammer-
luinnarput filmiliartik siulleq,
”Nuummioq”, Sundance Film
Festivalimut tusaamaneqarluar-
tumut peqataasussanngortin-
neqarmat, qulequttami World
Cinema Competitionimi. Filmi
4.2 millioner koruunit kisiisa
aningaasartuutigalugit suliari-
neqartoq unammisitsinermut
peqataasussatut toqqarneqar-
poq unammillertit tuusintinik
Privat
Mikisoq Lynge og Otto
Rosing, indehavere af
det grønlandske filmselskab
3900 Pictures, måtte knibe sig
i armen, da deres første spille-
film, ”Nuummioq” blev udtaget
til den prestigefyldte Sundance
Film Festival under kategorien
World Cinema Competition.
Filmen, der blev produceret for
blot 4.2 millioner kroner, blev
udvalgt til konkurrencen blandt
flere tusinde konkurrenter.
Mikisoq Lynge and Otto
Rosing, owners of the
Greenlandic film company ‘3900
Pictures’, had to pinch themsel-
ves when their first feature film
‘Nuummioq’ was nominated at
the prestigious Sundance Film
Festival in the category World
Cinema Competition. The film,
which was produced for only
DKK 4.2 million, was selected
for nomination for the compe-
tition among several thousand
competitors.

arlalinnik amerlassuseqartut
akornanni.

20
INUIT PILLUGIT NUTAARSIASSAT NAATSUT | KORT NYT OM NAVNE | BRIEF NEWS ABOUT NAMES

Sepp
pp Blatter
Sepp Blatter, nunat
tamalaat akornanni
isikkamik arsaattartut kattuffis-
suannut FIFA-mut siulittaasoq,
nunarsuarmi arsaattarfissuit
anginersaannut orniguttarner-
mik sungiussilluarsimavoq.
Maannalu Kalaallit Nunaaliar-
tussanngorpoq. Tamanna
pissaaq ilaatigut Qaqortumi
arsaattarfittaaq ivigaaraasanik
qalligaq, FIFA-mit aningaasaliis-
sutit iluaqutigalugit pilersin-
neqartoq, takuniariartorlugu.
Kalaallit Nunaannut tikeraarner-
Nettet
mut sinniisunik ataatsimeeqate-
qassaaq.
Sepp Blatter, præsident
for det internationale
fodboldforbund FIFA, er vant
til at gæste verdens største
fodboldtempler. Nu kommer
han til Grønland. Det sker for
at bese blandt andet den nye
kunstgræsbane i Qaqortoq, der
er blevet anlagt med økonomisk
hjælp fra FIFA. Under sit Grøn-
landsbesøg mødes Blatter med
repræsentanter fra den grøn-
Sepp Blatter, president
of the international foot-
ball association, FIFA, is used
to being a guest at the world’s
greatest football temples. He is
now coming to Greenland. One
of the reasons for the visit is
to inspect Qaqortoq’s artificial
grass pitch which was built with
financial support from FIFA.
During his visit to Greenland,
Blatter will meet representatives
from Greenland’s football as-
sociation, GBU.

mini Blatter Kalaallit Nunaanni landske boldspilunion GBU.

Arsaattartut Kattuffiannut GBU-

Sofie Rossen
Sofie Rossen, Inuit Ataqatigiinnut
ilaasortaq, erninermut atatillugu
sulinngiffeqartunut taartaasaleriartorpoq
ittanneq. Ukiup nikinnerata nalaani Folketin-
gimi allaffeqaqqilerpoq. Tassani partiimut
ilaasortaqatini Juliane Henningsen, erniner-
mut atatillugu sulinngiffeqartoq, paarlat-
taaffigaa. Sofie Rossenip siusinnerusukkut
barselsvikar. Ved årsskiftet fik hun igen kon-
tor i Folketinget. Her afløser hun for en pe-
riode partikollegaen Juliane Henningsen, der
er på barsel. Sofie Rossen har tidligere afløst
Kuupik Kleist, da han var folketingsmedlem.
Det var også som barselsvikar.
Sofie Rossen, member of the political

Kuupik Kleist Folketingimut ilaasortaagallar-
mat paarlattaaffigisimavaa. Taamani aamma
erninermut atatillugu taartaagallartutut.
Sofie Rossen, medlem af Inuit Ataqa-
tigiit, er ved at udvikle sig til en dreven
party Inuit Ataqatigiit, is turning into
a practiced substitute for those on maternity
leave. At the turn of the year she again had
an office in Denmark’s parliament (Folke-
tinget). Here, she will be covering for fellow
party member Juliane Henningsen, who is on
Privat
maternity leave. Sofie Rossen has previously
covered for Kuupik Kleist, when he was a
member of the Folketing. That time was also
as a maternity substitute.

Anne Sofie Hardenbergg

Anne Sofie Hardenberg,
pingaartumik kalaallit
nerisassiassaataannik nerisas-
siullaqqissutut ilisimaneqartoq,
atuagaq ”Ataatamik ilungersuu-
tit” aqqutigalugu nutaamik al-
Leiff Josefsen
Anne Sofie Hardenberg,
især kendt som grøn-
landsk mad-kunstner, har med
bogen ”Kampen om en far”
oplevet en ny og anderledes
succes. I bogen fortæller hun
With her book ‘The Fight
for a Father’, Anne Sofie
Hardenberg, known in particular
as a Greenlandic food artist, has
experienced a new and different
form of success. In the book

laanerusumillu misigisaqarpoq.
Atuakkami Qaqortumi ”uersak-
katut” qallunaamik najunngisa-
minik ataataqarluni kalaallimillu
anaanaqarluni qanoq perori-
artorsimanini oqaluttuaraa.
Qallunaat kalaallillu ataatsimut
oqaluttuassartaanni paqumigi-
saq atuakkami sunniuteqarluar-
tumik sammineqarpoq assullu
soqutigineqarluni. Pia Christen-
sen Bang atuakkioqataavoq.
om, hvordan hun med en dansk
distancefar og grønlandsk mor
voksede op som ”uægte barn”
i Qaqortoq. Bogen berører med
stor indlevelse et tabu i den
dansk-grønlandske historie og
har vakt stor opmærksomhed.
Pia Christensen Bang er med-
forfatter.
she describes how she grew
up as an illegitimate child in
Qaqortoq with a long-distance
Danish father and a Greenlandic
mother. The book broaches with
great empathy a taboo in Danish
and Greenlandic history and it
has attracted a great deal of at-
tention. Pia Christensen Bang is
co-writer.

SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010 21

Besøg www.hotelarctic.com og få en opdateret
udsigt over Isfjorden fra hotellets webkamera.

5-stjernet konferencecenter
med præmieret køkken
Det 4-stjernede Hotel Arctic, der i 2009 har opnået alle 5 Horesta
stjerner for sit nybyggede konferencecenter, har meget mere at
byde på. Hotel Arctics Restaurant Ulo har nemlig i 2009 modtaget
Nordisk Ministerråds prestigefyldte pris for Ny Nordisk Mad.
Så skulle bunden være lagt for en god konferenceoplevelse.

4-stjernet hotel med direkte

udsigt til UNESCO verdensarv
Hotel Arctic er på mange måder det bedste udgangspunkt for
eventyr - ude i naturen, i dit stille sind eller i fælles flok, når det
gælder.
Vores gæster giver os ret, så tag os med i overvejelserne næste
gang du ønsker en god overnatning i pagt med naturen
- 250 km nord for Polarcirklen.

★★★★★ Ilulissat

4-star hotel / 5-star conference

Postboks 1501, DK-3952 Ilulissat · Grønland

Tel.: +299 94 41 53 · Fax: +299 94 40 49 · www.hotelarctic.com · E-mail: conference@hotel-arctic.gl
Air Greenland Charter
– Issittumi immikkut ilisimasalik
Kalaallit Nunaanni timmisartuutileqatigiiffik ilaasunik
angallassinermik isumaginniinnartanngilaq. Timmisartuutile-
qatigiiffik aamma tamalaatigut ikiuuttarpoq annaassiniarnerniit
aatsitassarsiorluni uuliasiorlunilu misissueqqissaarnerup
annertusiartortup unammilligassartallillu kiffartuunneqarneranut
Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen
Air Greenlandip ukiut kingulliit 50-it ingerlaneranni
nunarsuarmi qeqertat annersaat sineriammi 44.087 ki-
lometerinik isorartussusilimmi siammarsimasunik 56.000-inik
innuttalik ilaasunik angallassinikkut attaveqaatit nigartaris-
saartut aqqutigalugit alloriarnikkuutaartumik pituttorsimavaa
taamaalillunilu inuiaqatigiit nutaaliaasut ineriartortinneqarnis-
saannut tunngavissat ilaat pilersissimallugu.
Kisiannili ingerlatat unammilligassallu tamaanga killeqanngil-
lat. Aningaasarsiornikkut tunngavissat nutaat, Kalaallit Nunaata
imminut napatittumik aningaasaqalernissaanik qulakkeerisus-
sat, piorsarneqaleruttorput, maligassiuillunilu suliaqarnermut
Air Greenland pingaarutilimmik akuuvoq.
Timmisartuutileqatigiiffiup attartortitsinermut immikkoor-
tortaqarfia, ingerlatseqatigiiffimmi Air Greenland Charterimi
ullumikkut 21-nik qulimiguuliuteqarluni pingasunillu suluusa-
linnik timmisartuuteqarluni ataatsimoortinneqarsimasoq, ukiut
untritillit affaanni immikkut suliassani arlalissuarni ikiuuttar-
simavoq. Misissuiartorluni angalasoqarnerpaaffiata nalaani
timmisartunik suli amerlanerusunik attartugassarsisoqartarpoq
– ingerlatat qaffasissussaat apeqqutaatillugu.
– Qulimiguullit mikisut atorlugit akunnerit timmisartuus-
siviusut kisiisa aallaavigalugit ingerlatat nalilerneqassappata
ingerlatat qaffasissusaat ukiut kingulliit sisamat ingerlaneranni
marloriaat sinnerlugu annertuseriarsimavoq, Hans Peter Han-
sen, 1994-imiilli Air Greenlandimi, 1978-imili atorfiniffigisima-
samini, attartortitsinermut assartuinermullu pisortaq, oqarpoq.
Suliaq ullut tamaasa kajungernassuseqarluartartoq.
– Nunarsuarmi suliffiit pissanganarnerpaartaraat. Ullut tamar-
luinnaasa suliartornissara qilanaarisarpara. Ullut assigiinngi-
saannarput. Sullitat kissaataat assigiinngitsorujussuusarput
ataasiakkaallu pissutsit amerlanerpaartaanni tassaasarput inuit
soqutiginartut nunarsuarmi sumiiffinnit tamaneersut, Hans
Peter Hansen oqaluttuarpoq.
Air Greenlandimi attartortitsinermut immikkoortortaqarfik
suleqatigiinnguanit arfineq-pingasunit sukumiisumik aqunne-
SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010
qarpoq, tamatumanilu eqaallisaarsinnaaneq pingaartitarineqar-
luinnarluni. Tamanna sullitat pingaarnertut kissaatigisarpaat.
SILAANNAKKUT ULAPPUNNEQ
Attartortitsinermut immikkoortortaqarfiup suliarisartagai ag-
guataarlugit tassaapput Namminersorlutik Oqartussanut kiffar-
tuussinissamik isumaqatigiissuteqarnikkut nunap immikkoor-
tuini timmisartuussisarneq, napparsimasunik angallassisarneq,
ilisimatuussutsikkut ujarassiooqarnikkullu misissueqqissaarnis-
samik suliniutit, annaassiniarnerit, immikkut ittumik timmi-
sartuussinerit, tamatumunnga ilanngullugit nivingataalerluni
usinik assartuineq, takornarianik timmisartuussineq kiisalu
timmisartuutileqatigiiffiup imarpik qulaallugu timmisartorsui
marluk atorlugit attartorneqarluni isumaqatigiissuteqarlunilu
timmisartuussisarnerit.
– Kalaallit Nunaanni aatsitassarsiorluni aningaasarsiutigalugu
misissueqqissaarnerit iluanni ingerlatat qaffasissut sulilu an-
nertusiartortut erseqqilluinnartumik maluginiarpavut. Kisianni
aamma ilisimatuussutsip iluani silap pissusaanik misissueqqis-
saarnerni, ilaatigut Kalaallit Nunaanni Pinngortitaleriffiup
ingerlataanut tuniluuttumik aamma sunniuteqartuni, soorlu
arfernik, aarrinik, nannunik, timmissanik uumasunillu alla-
nik kisitsinerni. Tamatuma saniatigut sanaartornerup iluani
suliassat kiisalu Maniitsumi aluminiumik aatsitsiviliornissamut
periarfissanik misissuinerit eqqaaneqarsinnaapput. Aasaanerani
Alcoamut sullissisuinullu qulimiguulinnik marlunnik pinga-
sunilluunniit attartortitsisarpugut assersuutigalugu erngup
nukinganik nukissiorfiliorfissat piukkunnarnerpaartaannik
qulaajaanermut. Attartortitsinermut immikkoortortoqarfimmi
suliarisartakkatta ilaat taamatut oqaatigilaarsinnaavavut, Hans
Peter Hansen oqarpoq.
Air Greenland Charterimi sulisut tassaapput timmisartortartut
aalajangersimasumik sulisorineqartut, pingaartumik qulimiguu-
limmik mikisumik AS 350-imik timmisartuussisartut. Taak-
kunani arlallit aamma Bell 212-imut imaluunniit S 61-imut
allagartaqarput, timmisartortartorlu ataaseq timmisartumik
23

suluusalimmik Dash 7-imik ingerlatitsinermik sungiussilluarsi-
masuulluni. Aasaanerani suliaqarnerpaaffinni svenskit norskillu
freelancemik timmisartortartut tapertarineqartarput, taamatut-
taarlu timmisartuutileqatigiiffik Hærens flyvetjenestemik, Air
Greenlandimi timmisartuutigineqartut assinginik pigisaqartu-
mik, suleqateqarluni. Timmisartortartut taamaalillutik timmi-
sartuutitsinnik ingerlatitsinermik sungiusimasaliupput Kalaallit
Nunaannilu qaqqani timmisartuussinermik, Danmarkimi pe-
riarfissarineqanngitsumik, misilittagaqalersinnaasarlutik.
AATSITASSARSIORNEQ
Pingaartumik Kalaallit Nunaanni aatsitassanik aningaasarsiu-
tigalugu iluaqutiginnilersinnaanermut soqutiginninnerup an-
nertusisimanera niuerfissatut Air Greenlandimit annertuumik
isumalluarfigineqarpoq sivisuumillu misilittagaqarfigineqarsi-
malluni. Misissueqqissaarinissamut akuersissutit tunniunneqar-
tut ukiuni makkunanni aatsaat taama amerlatigilersimapput.
– Suliassat taama ittut ilaatigut Uummannap eqqaani Inngili
Qernertup pilersinneqarneraniilli ingerlatarineqalersimapput.
Tunngaviatigut immikkut ilisimasat tamakku ukiut ingerlane-
ranni ineriartorteqqissimavavut tamatumalu peqatigisaanik
timmisartuutileqatigiiffiup piginnaasaanik timmisartortartui-
nillu ineriartortitsinermik anguniagaqartuarsimalluta. Asser-
suutigalugu long line sling sungiusarneqartarpoq. Tamanna
tassaavoq qulimiguulik atorlugu assartukkanik, assartukkat
qarsorsaasamit peerneqassatillugit sioqqat, ujaqqat apullu erfa-
giussaasaqqunagit takisoorsuarmik pituutalerlugit nivingatita-
nik, assartuineq, Hans Peter Hansen oqaluttuarpoq, sullitallu
arlalissuit ukiut tamaasa Kalaallit Nunaanni inuilaami misis-
suiartorlutik suliartortarnerminni amerlanertigut timmisar-
tortartumik aalajangersimasumik ingerlatitsisoqarumasarnerat
ilumoornerarlugu.
– Tamatumani toqqissisimanissaq pineqarpoq, tassa mekanike-
rip, timmisartortartut sullitallu akornanni akaareqatigiinneq.
Imminnut qanittuararsuullutik najugaqartarput taamaattumillu
ullup unnuallu ingerlanerani akunnerni 24-ni akaareqatigiin-
niartussaasarlutik.
Nunap immikkoortuini nunaqarfinnut timmisartuussinerit
Namminersorlutik Oqartussanut kiffartuussinissamik isumaqa-
24
KAL Hans Peter Hansen, 1994-imiilli Air KAL Sikunik alapernaarsuiso-
Greenlandimi attartortitsinermut assar- qarfiup qulimiguua AS
tuinermullu pisortaq: – Qulimiguullit 350 – qulimiguulik
mikisut atorlugit timmisartuussinermi mikisoq iluliarsuit akor-
akunnerit atorneqartut malillugit nali- nisigoornermini angival-
liissagaanni ingerlatat qaffasissusaat laarpasinngilaq.
ukiut kingulliit sisamat ingerlaneranni
marloriaat sinnerlugu annertussuseqa- DK Iscentralens seneste
lersimavoq. AS 350 helikopter
– den lille røde helikop-
DK Hans Peter Hansen, siden 1994 ter syner ikke af meget
charter- og fragtchef i Air Greenland: imellem de kolossale
– Vurderet ud fra flyvetimer med de isfjelde den bevæger sig
små helikoptere, er aktivitetsniveauet imellem.
mere end fordoblet de sidste fire år.
GB The Ice Centre’s latest
GB Hans Peter Hansen, Director of charter AS 350 helicopter – a
and cargo for Air Greenland since little red helicopter
1994: Evaluated on the basis of flying looks very small among
hours with the small helicopters, the the colossal icebergs
level of activity has more than doubled it moves between.
over the past four years.
tigiissutit tunngavigalugit ingerlanneqartarput nunatsinnilu
inoqarfiit avinngarusimanerpaartaannut ilaatigut sikuunerata
nalaani nioqqutissanik pilersuinissamik qularnaarisuusarlutik.
Timmisartuussinerit annermik qulimiguullit S 61-it aamma
Bell 212-it, isorliunerusunut attaveqaataasut pingaarutilim-
millu isumannaallisaataasut, atorlugit ingerlanneqartarput. Air
Greenlandip aamma Namminersorlutik Oqartussanut isumaqa-
tigiissuteqarneq tunngavigalugu qulimiguullit taama ittut ator-
lugit pisortatigoortumik annaassiniarneq isumagisaraa. Quli-
miguulinnik Kujataani, Nuummi aamma Qeqertarsuup Tunuani
inissisimatitsisoqarpoq. Qulimiguullit koorit inunnut marlunnut
inissaqartut atorlugit annaassiniarnernik periarfissiisarput.
– Suliassat annerpaartaat tassaasarput tuttunnianik tammarta-
jaartunik ujaasinerit umiatsiaararsortunillu unittoorsimasunik
kiisalu qimuttunik qimussersunillu sikutani saavigussaasunik
annaassiniarnerit aallernerillu, Hans Peter Hansen oqaluttuar-
poq.
UKIORPASSUARNI SULLITARINEQARTUT
Tele Greenland tassaavoq Air Greenland Charterip ukioq kaajal-
lallugu sullittagaasa annerpaartaasa ilaat. Sullissinermi suliat
annermik tassaasarput qaqqani tikikkuminaatsuni atortorissaa-
ruteqarfinnut Kalaallit Nunaat tamakkerlugu radiomik, tv-mik
IT-mik telemilu attaveqaatinik qularnaarisunut teknikerinik
timmisartuussisarneq. Tamatumani kiffartuussineq ukiuni ki-
ngullerni telekædemik digitaliseriinermut atatillugu immikkut
annertuumik timmisartuussinermik nassataqarsimavoq. Sullitaq
aalajangersimasoq alla – timmisartuutileqatigiiffiup pilersin-
neqarneraniilli sullitarineqalersoq – tassaavoq DMI/Sikunik
alapernaarsuiffik Narsarsuarmiittoq, ukiunik 50-iliilluni nal-
liuttorsioqqammersoq. Ukiut ingerlaneranni Air Greenlandip
timmisartuutai assigiinngitsut tamangajalluinnarmik sikunik
alapernaarsuinermut peqataatinneqartarsimapput. Ullumikkut
qulimiguulimmik AS 350-imik aalajangersimasumik Narsar-
suarmiititsisoqarpoq.
Takornariaqarnerup iluani Air Greenland Charterip qulimiguu-
liutai Ilulissani takornarianik, Kangiani sermimut iigartartu-
mut nunarsuarmi tusaamasamut, nunarsuarmiut kulturikkut
kingornussarsiaattut eriagisassanngortinneqarsimasumut,
takuniaaniartunik timmisartuussisarput. Tamatuma saniatigut
attartortitsinermut immikkoortortaqarfik neqeroorummi im-
mikkuullarissumik immikkut ilisimasaqalersimavoq: heliskiing,
apriilimit maajimut Tunumi Kitaanilu takornarianut neqeroo-
rutigineqartartoq. Tamatumani takornariat sisorariat qaqqat
qaavinut timmisartuunneqartarput qaqqat qaaviniit apummi
nutaarluinnarmi sivisuumik sisujartortut. Tamanna tassaavoq
pigissaartunut ingerlataq, aningaasarsiornikkut ajalusuulera-
luarnerup ilorraap tungaanut aallaqqilernerata kingorna siua-
riartoqqilersutut nalilerneqartoq.
Air Greenlandip timmisartuutai imarpik qulaallugu timmi-
sartuussisartut marluk – Air Bus 330-200 aamma Boeing
757-200 – Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni ilaasunik
timmisartuussisarnerup nalinginnaasup saniatigut timmisar-
tuutileqatigiiffimmut aamma isertitanik pissarsissutaasarput.
Ukiumut 13-eriarluni US Air Force sinnerlugu Københavnip
aamma Thule Air Basep akornanni timmisartuussisoqartarpoq.
Isumaqatigiissut tamanna SAS-ip siornatigut tigummisimasa-
ralua Air Greenlandip 2008-mi aappassaanik pissarsiaraa. Air
Greenland Charterip Thomas Cook Airlines of Scandinavia sule-
qatigaa, taannalu pingaartumik sapaatip-akunnerisa naanerini
timmisartunik imarpik qulaallugu angallassissutinik qallunaa-
nik attartukkat atorlugit Europap kujasissuani takornariaqarfin-
nut seqinnisaariarusuttunik angallassinermut atuisarpoq. Air
Greenland Charter Kalaallit Nunaanni umiarsuit takornariar-
taatit ilaasuinik paarlaassuinermik isumaginnikkaangat
Norgemiut ingerlatseqatigiiffiutaat Hurtigruten aamma sullitat
akornanniittarpoq. Taamatuttaaq Air Greenland Charter Dan-
markimi sakkutooqarnermut Kuwait aqqutigalugu timmisar-
tuussisarpoq, sakkutuut angerlartussanngoraangata imaluunniit
Irakimi suliartortinneqartussanngoraangata.
Tamatuma saniatigut Air Greenland Charter qulimiguulinnik
timmisartunillu Twin Otterinik Norgemi, Canadami, Alaskami,
Zimbabwemi, Yemenimi, Sikuiuitsumi Kujallermi, Mongoliami
Svalbardimilu timmisartuussisarsimavoq.
UULIASIORNEQ
Allatut oqaatigalugu Air Greenland Charter suliassanik assigiin-
ngiiaartorpassuarnik isumagisaqarpoq. Kalaallit Nunaannilu
uuliaqarneranik misissueqqissaarnerup aallunneqaleriartornera
ilutigalugu suliassiissutinik nutaanik takkuttoqartussaanera
ilimanaateqarluinnarpoq. Cairn Energy ukioq mannamiit
SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010
Qeqertarsuup-Nuussuup kitaani imaani misissueqqissaarluni
qillerinissamik ataatsimik arlalinnilluunniit pilersaaruteqale-
reerpoq.
– Ukiorpassuarni umiarsuarniit sajuppillatsitsisarluni misissui-
nerit ingerlanneqareersullu uuliaqarneranik misissueqqissaa-
rineq misiliummik qillerisarnerit aqqutigalugit pimoorullugu
aallartilersorinarpoq. Qularnanngitsumik ukioq mannamiit.
Taamaattumik attartortitsisarnermut immikkoortortaqarfimmi
ingerlatat qaffariaateqarnissaat ilimagaarput. Piffissaq qanin-
neq ungasinnerlu eqqarsaatigalugit.
– Suliassaqarfimmi tamatumani ingerlatseqqilernissamut uat-
sinnut ikiuuttussamik nunat tamalaat akornanni ingerlatseqa-
tigiiffissuarmut maannakkorpiaq isumaqatiginninniarpugut.
Siusinnerusukkummi 1970-ikkunni 1980-ikkullu ilanngullugit
S 61 atorlugu avataani uuliasiortunut annertuumik timmis-
artuussisarsimavugut. Kisianni ilaatigut uuliasioqatigiiffinnit
piumasaqaatit tupinnaannartumik sakkortusineqarsimapput,
pingaartumik atortut tungaatigut. Ilaatigullu inuttat sinnerluta
timmisartuussisarsimasut soraarninngoralersimapput. Sin-
neruttut arlaqanngitsuusut aamma timmisartuusseriaatsimik
immikkuullarissumik tamatuminnga aamma nutarteriffigine-
qarsimanngillat, taakkulu aamma soraarninngortussannguler-
lutik. Timmisartuutileqatigiiffimmi inuusunnerit piginnaasanik
tamakkuninnga ilisimasaqalernissaat pisariaqartipparput,
tamatumanilu suleqatigiligassarput timmisartortartutta meka-
nikerittalu qulimiguulinni nutaani ilinniartinneqarnissaannik
qularnaarinninnissamut suleqataassaaq. Timmisartortartut
tamakku suliassani takkuttussani siullerni timmisartumik
ingerlatitsisooqataasinnaapput. Taamatuttaaq Air Greenlandimi
ilitsersuutit quppersakkallu nutarternissaannut atatillugu
suliassaq annertuvoq, Air Greenland taamaaliornikkut siunis-
sami avataasiortunut kisimiilluni sullissisutut Danmarkimi
naalagaaffiup silaannakkut angallannermut oqartussaasuinit
Europamilu oqartussanit, EASA-mit, akuerineqarsinnaaqqul-
lugu. Qulimiguullit S 61-it pisoqalisut taartissaannik quli-
miguulinnik angisuunik nutaanik arlalinnik pisinissamut
uuliaqarneranik misissueqqissaarinermik aningaasaqarnikkut
tunngavissanik pilersitsisinnaanera Air Greenland Charterimit
neriuutigineqarpoq. Piffissanut nutaanut piareersarnissaq pisa-
riaqarpoq. Taamaaliorpugullu, Hans Peter Hansen oqarpoq.
25
Air Greenland Charter
– en specialist i Arktis
Det nationale flyselskab sørger ikke blot for passagertrafikken.
Selskabet bistår også med alt fra redningsaktioner til servicering af
den ekspanderende og udfordrende mineral- og olieefterforskning
Af Christian Schultz-Lorentzen
Med en befolkning på 56.000 mennesker spredt udover
en 44.087 kilometer lang kystlinie har Air Greenland gen-
nem de sidste 50 år trin for trin bundet verdens største ø sam-
men i et fintmasket passagertransportnet og dermed skabt et af
fundamenterne for udviklingen af det moderne samfund.
Men hermed slutter aktiviteterne og udfordringerne ikke. Nye
økonomiske fundamenter, der skal sikre Grønland en selvbåren
økonomi, er i støbeskeen, og Air Greenland er en vigtig medspil-
ler i pionerarbejdet.
Flyselskabets charterafdeling har i et halvt århundrede bistået
ved en række specialopgaver, der er samlet i selskabet Air
Greenland Charter, og som i dag tæller 21 helikoptere og 3 fast-
vingede fly. I felthøjsæsonen indlejes der yderligere flymateriel
– alt afhængig af aktivitetsniveauet.
Hvis man alene vurderer aktiviteterne ud fra flyvetimer med
de små helikoptere, er aktivitetsniveauet mere end fordoblet de
sidste fire år, siger Hans Peter Hansen, siden 1994 charter- og
fragtdirektør i Air Greenland, hvor han blev ansat i 1978. Et ar-
bejde, som giver daglig tænding.
– Det er verdens mest spændende job. Jeg glæder mig til at
komme på arbejde hver eneste dag. Ikke to dage er ens. Kunder-
nes ønsker er vidt forskellige og de enkelte er i langt de fleste
tilfælde vældig interessante mennesker fra alle verdenshjørner,
fortæller Hans Peter Hansen.
I Air Greenland styres charterafdelingen af et lille effektivt
team på otte mennesker, hvor nøgleordet er fleksibilitet. For det
er det, kunderne først og fremmest ønsker.
TRAVLHED I LUFTEN
Groft sagt fordeler charterafdelingens opgaver sig med di-
striktsflyvning på servicekontrakter for Selvstyret, medicinske
evakueringer, videnskabelige og geologiske efterforskningspro-
jekter, redningsoperationer, specialflyvninger, herunder med
underhængende last, flyvninger med turister samt charter- og
kontraktflyvninger med selskabets to atlantfly.
Vi mærker tydeligt det høje og stadigt stigende aktivitetsniveau
inden for den kommercielle efterforskning efter mineraler i
Grønland. Men også inden for det videnskabelige felt i form af
klimaforskning, der igen har en afsmittende effekt på blandt
26
KAL Twin Otteri 2005-imi Kitaanit Danmarks-
havnimut qimuttunik timmisartuussisoq.
DK Twin Otter flyver hunde fra Vestgrønland
til Danmarkshavn i 2005.
GB A Twin Otter flying dogs from West
Greenland to Danmarkshavn in 2005.
andet Grønlands Naturinstituts aktiviteter i form af optælling
af hvaler, hvalrosser, isbjørne, fugle og andre dyrearter. Der-
til kommer opgaver inden for bygge- og anlægssektoren samt
undersøgelserne af muligheden for et aluminiumssmelteri ved
Maniitsoq. I sommerperioden har vi leveret to-tre helikoptere
til Alcoa og dets underleverandører til eksempelvis kortlægning
af de mest optimale placeringer af vandkraftværker. For nu blot
at nævne nogle af vore opgaver i charterafdelingen, siger Hans
Peter Hansen.
Air Greenland Charters personel består af en fast gruppe piloter,
der fortrinsvis flyver med den lille helikopter AS 350. Flere har
desuden certifikat til Bell 212 eller S 61, mens en enkelt pilot er
fortrolig med cockpittet i den flyvende trækhest – Dash 7. I som-
merens spidsbelastninger suppleres der med svenske og norske
freelancepiloter, ligesom flyselskabet har et samarbejde med
Hærens flyvetjeneste, der råder over det samme flymateriel som
Air Greenland. Piloterne er således fortrolige med flytyperne og
kan i Grønland tilegne sig erfaring i fjeldflyvning, som der af
gode grunde ikke er mulighed for i Danmark.
MINERALSEKTOREN
Særligt den øgede interesse for kommerciel udnyttelse af mine-
ralerne i Grønlands undergrund er et forretningsområde, som
Air Greenland har høje forventninger til og lang erfaring med.
Aldrig har der været udstedt så mange efterforskningstilladelser
som i disse år.
Den form for opgavetyper går helt tilbage til anlæggelsen af
blandt andet Den Sorte Engel ved Uummannaq. I princippet har
vi gennem årene bygget videre på denne ekspertise samtidig
med, at vi til stadighed søger at udvikle flyselskabets kompeten-
cer og piloter. Eksempelvis træner vi med long line sling. Det vil
sige fragt af helikoptergods, der hænger i en meget lang line, så
der ikke hvirvles grus, sten og sne op, når materiellet pilles af
krogen, fortæller Hans Peter Hansen, som bekræfter, at mange
kunder ofte beder om den samme pilot, når de år efter år skal
på feltarbejde i den grønlandske ødemark.
Det handler om tryghed, altså om kemien mellem mekaniker,
pilot og kunderne. Man bor tæt op ad hinanden og skal kunne
holde hinanden ud 24 timer i døgnet.
Distriktsflyvningen til bygderne foregår på servicekontrakter
med Selvstyret og sikrer forsyninger i bl.a. islægsperioden til
landets mest afsides bebyggelser. Flyvningerne udføres primært
af S 61 og Bell 212 helikopterne, der er det yderste bindeled og
en vigtig livline. Air Greenland forestår – efter aftale med Selv-
styret – også det formelle redningsberedskab med samme type
helikoptere. De er placeret i Sydgrønland, Nuuk og Diskobugten.
Helikopterne giver mulighed for redningsaktioner med plads til
to personer i en kurv.
De absolut største sagstyper er vildfarne rensdyrjægere og jolle-
sejlere med motorstop samt opsamling af hundeslæder og deres
førere, som er blevet fanget på drivende isflager, fortæller Hans
Peter Hansen.
MANGEÅRIGE KUNDER
Tele Greenland er blandt Air Greenland Charters største hel-
årskunder. Arbejdet består hovedsageligt i at transportere
teknikere til installationerne på de utilgængelige fjeldtoppe,
som sikrer radio, tv, IT og telekommunikation i hele Grønland.
En service, som de senere år har givet ekstra meget flyvning i
forbindelse med digitaliseringen af telekæden. En anden fast
kunde – helt tilbage fra flyselskabets oprettelse – er DMI/Iscen-
tralen i Narsarsuaq, som netop har fejret 50-års jubilæum. Gen-
nem årene har stort set alle Air Greenlands flytyper deltaget i
isrekognoscering. I øjeblikket er der fast stationeret en AS 350
helikopter i Narsarsuaq.
Inden for turisterhvervet flyver Air Greenland Charters heli-
koptere med turister i Ilulissat, som skal ind til bræen i den ver-
densberømte Isfjord, der er klassificeret som verdensnaturarv.
Derudover har charterafdelingen specialiseret sig i et særligt
nicheprodukt: heliskiing, som fra april til maj tilbydes turister
i såvel Øst- som Vestgrønland. Her flyves skiturister op på en
fjeldtop for derefter at foretage en lang skitur i den jomfruelige
sne. En velhaveraktivitet, som skønnes på vej frem igen, efter
finanskrisen har tabt en del af pusten.
Air Greenlands to atlantfly – Airbus 330-200 og Boeing 757-
200 – skaffer også indtægter til flyselskabet udover den normale
passagerflyvning mellem Grønland og Danmark. 13 gange om
året flyves der for US Air Force mellem København og Thule Air
Base. En kontrakt, som Air Greenland vandt for anden gang i
2008, og som SAS tidligere havde underskrift på. Air Greenland
Charter samarbejder med Thomas Cook Airlines of Scandinavia,
der primært i weekenderne bruger atlantflyene til at transpor-
tere solhungrende, danske charterturister til sydeuropæiske tu-
SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010
ristdestinationer. Det norske selskab Hurtigruten er også blandt
kunderne, når Air Greenland Charter sørger for udskiftning af
krydstogtspassagerer i Grønland. Og endelig flyver Air Green-
land Charter for det danske militær via Kuwait, når soldater skal
hjem eller udstationeres i Irak.
Dertil kommer, at Air Greenland Charter har opereret med he-
likoptere og Twin Otter fly i Norge, Canada, Alaska, Zimbabwe,
Yemen, Antarktis, Mongoliet og Svalbard.
OLIEEFTERFORSKNING
Med andre ord varetager Air Greenland Charter en bred vifte
af opgaver. Og nye er efter alt at dømme på vej i ordrebogen i
takt med, at olieefterforskningen ved Grønland står på tærsklen
til at indlede et nyt kapitel. Cairn Energy planlægger allerede i
år en eller flere efterforskningsboringer i havet vest for Disko-
Nuussuaq.
– Efter mange år med seismologiske undersøgelser fra skibe
synes olieefterforskningen i form af prøveboringer for alvor at
komme i gang. Formentlig allerede i år. Derfor forventer vi et
øget aktivitetsniveau i charterafdelingen. Både på kort og lang
sigt.
– Netop nu forhandler vi med et stort internationalt selskab,
som skal hjælpe os med at gøre comeback på dette felt. Vi har
jo tidligere fløjet meget offshore helt tilbage i 1970-erne og ind
i 1980-erne med S 61. Men dels er kravene fra olieselskaberne
blevet skærpet utroligt meget, især på materielsiden. Dels er de
besætninger, der har fløjet for os efterhånden gået på pension.
De få, der er tilbage, er heller ikke up to date med denne spe-
cielle form for operationer, ligesom de også er på vej til pension.
Vi har brug for, at yngre kræfter i selskabet får tilegnet sig
disse kompetencer, hvilket vores kommende samarbejdspartner
skal medvirke til at sikre med uddannelse af vore piloter og
mekanikere på nye typer helikoptere. Disse piloter kan være
co-piloter allerede på de førstkommende opgaver. Endelig ligger
der et stort arbejde i at få ajourført manualer og håndbøger i
Air Greenlands regi, så Statens Luftfartsvæsen i Danmark og De
Europæiske myndigheder, EASA, kan godkende Air Greenland
som individuel offshore operatør i fremtiden. Det er Air Green-
lands Charters håb, at olieefterforskningen kan skabe økono-
misk fundament for investering i et antal nye store helikoptere
til afløsning for den aldrende S 61. Det gælder om at forberede
sig på nye tider. Og det gør vi, siger Hans Peter Hansen.
27
Air Greenland Charter
– Arctic specialist
The international airline does not only handle passenger transport.
The company also assists with everything from rescue missions to
servicing the expanding and challenging field of mineral and oil
exploration
By Christian Schultz-Lorentzen
With a population of 56,000 people spread over a 44,087
kilometre long coast line, Air Greenland has, over the past
50 years, gradually built up a finely-meshed transport net which
links the people of the world’s biggest island together, forming
the foundations of a modern society.
But this isn’t all the activities and challenges. New economic
foundations that will ensure a self-sustaining economy for
Greenland are under way and Air Greenland is an important
part of the pioneer work.
For a half a century, the airline’s charter department has as-
sisted on a series of specialist assignments. These have been un-
dertaken by Air Greenland Charter which today operates with
21 helicopters and three fixed-wing aircraft. Extra aircraft are
hired when it is the peak season for field work – depending on
the level of activity.
– If you evaluate activities alone on the basis of flying hours
with small helicopters, activities have more than doubled over
the last four years, says Hans Peter Hansen. He joined the com-
pany in 1978 and has been charter and cargo chief at Air Green-
land since 1994. The job provides daily excitement.
– It is the world’s most exciting job. I look forward to going to
work every single day. No two days are alike. The customers’
needs are very different and the individuals are in most cases
very interesting people from all corners of the world, tells Hans
Peter Hansen.
The charter department at Air Greenland is run by a small, effi-
cient team of eight people where the key word is flexibility – be-
cause this is first and foremost what the customers want.
BUSTLE IN THE AIR
Plainly speaking, the charter department’s assignments cover
district flights for public service contracts for Greenland’s gov-
ernment, Medevac services, scientific and geological exploration
projects, rescue operations, special flights (including sling oper-
ations) and flights with tourists as well as charter and contract
flights with the company’s two transatlantic aircraft.
– We are clearly affected by the high and still rising level of
28
activity within commercial mineral exploration in Greenland,
but also in the scientific field regarding climate research, which
again rubs off on, e.g. Greenland Institute of Natural Resources’
activities in the form of counting whales, walruses, polar bears,
birds and other animals. In addition, there are assignments in
the construction and building sectors as well as surveys regard-
ing the construction of an aluminium smelting works near Ma-
niitsoq. In the summer period we have provided Alcoa and its
suppliers with two to three helicopters for surveying the most
optimal positions for hydro power plants, e.g. These are just a
few of our assignments here in the charter department, says
Hans Peter Hansen.
Air Greenland Charter personnel consists of a group of full-time
pilots who fly mainly with the small AS 350 helicopter. Several
are also licensed to fly Bell 212s or S 61s and one pilot is fa-
miliar with the cockpit of the flying workhorse – Dash 7. In the
summer’s peak season, Swedish and Norwegian freelance pilots
are called in as supplements and the airline also collaborates
with the Army’s air service which operates the same aircraft as
Air Greenland. This means the pilots are familiar with the types
of aircraft and in Greenland they can gain experience flying in
mountainous terrain which, for good reason, is not possible in
Denmark.
THE MINERAL SECTOR
The increased interest for commercial exploitation of the miner-
als in Greenland’s underground is an area of business that Air
Greenland has particularly high expectations of and experience
with. Never before have so many exploration licenses been is-
sued as in these years.
– This form of job goes all the way back to the Black Angel at
Uummannaq. Throughout the years, we have in principle ex-
panded this expertise and at the same time we have constantly
developed the airline’s competence and pilot skills. For example,
we train with the long line sling. This is flying with helicopter
cargo that hangs in a very long line so gravel, stones and snow
are not whirled up, when the load is taken off the hook, says
Hans Peter Hansen, who confirms that many customers often
ask for the same pilot when they, year after year, are on field
work in Greenland’s wilderness.
– It is about security; the chemistry between the mechanic, the
pilot and the customers. They live closely together and have to
put up with each other 24 hours a day.
District flights to the settlements are operated under service
contracts with Greenland’s government and they ensure sup-
plies when, e.g. the most remote settlements are icebound.
Flights usually take place using the S 61 and the Bell 212 heli-
copters which are the outermost links and important lifelines.
According to an agreement with Greenland’s government, Air
Greenland operates the official rescue services using the same
type of helicopters. They are located in South Greenland, Nuuk
and Disko Bay. The helicopters are able to undertake rescue mis-
sions and can carry two people in one basket.
– The biggest jobs involve reindeer hunters who have gone
astray, people in dinghies with engine failure and picking up
dog sleds and their drivers, who have been caught on drifting
ice floes, tells Hans Peter Hansen.
CUSTOMERS FOR MANY YEARS
Tele Greenland is among Air Greenland Charter’s biggest,
year-round customers. The work consists mainly of transport-
ing technicians to inaccessible mountain tops where there are
installations that maintain radio, TV, IT and telecommunication
services for the whole of Greenland. This service has in recent
years required much more flying because of the digitalisation of
the telecommunications network. Another regular customer –
all the way back to the start of the company – is Denmark’s Me-
teorological Institute’s Ice Centre in Narsarsuaq, which has just
celebrated its 50th anniversary. Throughout the years just about
all Air Greenland’s aircraft types have taken part in ice recon-
naissance. At the moment an AS 350 is permanently stationed
in Narsarsuaq.
Within the tourist industry, Air Greenland Charter’s helicopters
fly with tourists in Ilulissat, where they visit the glacier in the
world-famous Ice Fjord which is a world heritage site. Further-
more, the charter department has specialised in a special niche
product: Heliskiing, which is available to tourists in both East
and West Greenland from April to May. Here, ski tourists are
flown up to a mountain peak and from here they can take a long
ski run in virgin snow. This is a sport for the wealthy and it is
considered to be on the way up again after running out of steam
during the economic crisis.
Air Greenland’s two transatlantic aircraft – the Air Bus 330-200
and the Boeing 757-200 – also generate income for the airline
in addition to income from scheduled passenger flights between
Greenland and Denmark. 13 times each year flights are under-
taken for the US Air Force between Copenhagen and Thule Air
Base. The contract, which was previously held by SAS, was won
by Air Greenland for the second time in 2008. Air Greenland
Charter works together with Thomas Cook Airlines of Scandi-
navia. This company uses the transatlantic aircraft primarily on
weekends to transport sun-seeking Danish tourists to destina-
tions in southern Europe. The Norwegian company Hurtigruten
is also among the customers when Air Greenland Charter hand-
les crew changes for cruise ships in Greenland. And finally, Air
Greenland Charter flies for the Danish military via Kuwait when
the soldiers go home or are stationed in Iraq.
In addition, Air Greenland Charter has operated with heli-
SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010
copters and Twin Otter aircraft in Norway, Canada, Alaska,
Zimbabwe, Yemen, the Antarctic, Mongolia and Svalbard.
OIL EXPLORATION
In other words, Air Greenland Charter undertakes a wide range
of tasks. And to all appearances new jobs are on the way to the
order books as Greenland stands on the threshold of a new era.
Cairn Energy is planning to carry out exploratory drilling in the
sea west of Disko-Nuussuaq already this year.
– After many years with seismic surveys carried out by ships, it
looks as though oil exploration in the form of exploratory drill-
ing will take off with a vengeance – probably already this year.
This is why we expect increased activity in the charter depart-
ment, both in the short term and the long term.
– Right now we are in negotiations with a large, international
company and this is going to help us make a come-back in this
area. We did a lot of off-shore flying back in the 1970s and into
the 1980’s with the S 61. But oil companies have toughened
demands to an unbelievable degree, especially with regard to
equipment. And the crews who used to fly for us have gradually
retired. The few who are left are not up-to-date with this type of
operation and they are also heading for retirement. A younger
workforce within the company needs to acquire these skills and
coming partners are going to help us bring this about by giving
our pilots and mechanics training in the new types of helicop-
ters. These pilots could already be co-pilots on the next jobs.
Finally, a lot of work still needs to be done, up-dating the manu-
als and instruction books Air Greenland uses, so the Aviation
Authorities in Denmark and the European authorities, EASA,
can approve Air Greenland as an individual offshore operator
in future. Air Greenland Charter hopes that oil exploration will
provide an economic basis for investing in a number of new,
large helicopters to replace the aging S 61. It is necessary to get
ready for better times. And that’s what we are doing, says Hans
Peter Hansen.
KAL Air Greenland Charteri- DK Et nyt genopstået for- GB A newly revived
mut niuernikkut sulias- retningsområde for business area for Air
saqarfik nutaaq piler- Air Greenland Charter Greenland Charter is
sinneqaqqissimasoq bliver bistand ved assisting with oil ex-
tassaavoq Kalaallit Nu- olieefterforskning ved ploration in Greenland.
naanni uuliaqarneranik Grønland. Det sker It is already happening
misissueqqissaarnermi allerede i år i Nordvest- this year in North West
ikiuunnissaq. Tamanna grønland. Greenland.
ukioq manna Kitaata
avannarpasissuani
ingerlanneqaleriissaaq.
29
Ilusilersuisartoq ingerlarsortoq
26-iinnarnik ukioqaraluarluni, atisaliortartoq
Bibi Chemnitz, Narsami, Maniitsumi Nuum-
milu peroriartorsimasoq, ilusilersuisartutut inger-
lallualereerpoq. Atisaliai Tysklandimi, Spaniami,
Sverigemi, Østrigimi, Italiami, Tuluit Nunaanni,
Belgiami, Frankrigimi soorunamilu Kalaallit Nu-
naanni – Nuummi Ilulissanilu – nioqqutigineqarput.
Ingerlataanut aallaaviusoq tassaavoq Århusip qeq-
qani pisiniarfiullunilu ilusilersuisarfik. Matumani
ilusilersuisartup inuusuttup atisaliaasa ilaai takuti-
tassiatut ilannguppavut.

SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010 31

Drøn på karrieren
Trods sine kun 26 år, har be-
klædningshåndværkeren Bibi
Chemnitz, der voksede op i Narsaq,
Maniitsoq og Nuuk, allerede god fod
på designkarrieren. Hendes kreatio-
ner bliver solgt i Tyskland, Spanien,
Sverige, Østrig, Italien, England,
Belgien, Frankrig og naturligvis i
Grønland – mere præcist i Nuuk og
Ilulissat. Udgangspunktet for akti-
viteterne er en kombineret butik og
designværksted i midten af Århus.
Her bringer vi et par af den unge
designers kreationer.

32
 Career in full swing
Despite her only 26 years,
clothing designer Bibi
Chemnitz, who grew up in Narsaq,
Maniitsoq and Nuuk, already has a
good hold on her designer career.
Her creations are sold in Germany,
Spain, Sweden, Italy, England,
Belgium, France and, of course,
Greenland – in Nuuk and Ilulissat to
be precise. The base for activities
is a combined shop and designer
workshop in the middle of Århus.
Here are some of the young
designer’s creations.

SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010 33

 'SVIHVMPPMRK 8VERWTSVXEXMSR
'EQTWSPYXMSRW 'EXIVMRK
'SRXVEGXSVWIVZMGI 'SRWXVYGXMSRERHTPERX
1EVMXMQIXEWOW 'SRWYPXERG]WIVZMGIW

+VIIRPERH1MRMRK7IVZMGIW%7
4LSRIˆ4LSRI
[[[KQWKP

$UFWLF$UW

$VVDVVRUOXWLW
NXVDQDUWXOLRUWDUWXXLW"
3LQQHUVDDWLQLNTLSHUXNNDQLNSXLVLW
DPLLQLWDDTTDVLDQLNNDPLQQLNWXSLODQQLN
DOODQLOOXXQQLLWDVVDVVRUOXQLNXVDQDUWXOLDQLN
VDQDOXNNDQLOOXVDQDVDUSLW"
7XQLVDVVLDQQLNWXQLQLDDVVXVVLQQDDYDWVLJLW
ZZZ$UFWLF$UWJODTTXWLJDOXJX
DVVDVVRUOXQLNXVDQDUWXOLDQLNVDQDOXNNDQLOOX
SLVHUXVXWWRUSDVVXLWDWDVVXWHTDU¿JLVDUSDJXW
7XQLQLDDQHUPXWDWDWLOOXJXVXOLDVVDWXDJXW
VXOLDULVVDYDJXW7XQLVDVVLDWLWXDJXWVLQQXW
WXQQLXWLVVDYDWLWWDDNNXOXQLWWDUVDDOOXJLOOX
WXQLQLDUQLVVDDWXDJXWLVXPDJLVVDYDUSXW
7DPDQQDLOLQQXWDNHTDQQJLODT1LRTTXWLVVDW
WXQLQHTDUHHUSDWDDDWVDDWDNLOLLVVDDWLW
$UFWLF$UWJO#VHUPLWVLDTJOLPDOXXQQLLW
WOIDWRUOXJLWDQQHUXVXPLN
SDDVLQLDDOOXWLWDWDVVXWHTDU¿JLVLJXW
ZZZ$UFWLF$UWJODWRUOXJX
WXQLVDVVLDWLWQLRTTXWLJLNNLW
(UGXNXQVWKnQGY UNHU"
/DYHUGXVP\NNHU¿JXUHUV OVNLQGVOXIIHU
NDPLNNHUWXSLODNNHUHOOHUDQGHW
NXQVWKnQGY UNRJKXVÀLG"
9LYLOJHUQHV OJHGLQHYDUHUIRUGLJ
9LHULNRQWDNWPHGPDQJHNXQGHUSn
ZZZ$UFWLF$UWJOGHUHULQWHUHVVHUHWLDWN¡EH
NXQVWKnQGY UNRJKXVÀLG9LV¡UJHUIRUDOWGHW
SUDNWLVNH'XVNDOEDUHOHYHUHRVGLQHYDUHUVn
WDJHUYLRVDIPDUNHGVI¡ULQJRJVDOJDIGLQHWLQJ
'HWNRVWHUGLJLNNHQRJHWDW
Y UHPHG9LInUI¡UVWEHWDOLQJ
QnUYDUHUQHHUVROJW
.RQWDNWRVLGDJIRUQ UPHUH
LQIRUPDWLRQYLD$UFWLF$UW#VHUPLWVLDTJO
HOOHUSnWOI
6 OJGLQHYDUHUSn
ZZZ$UFWLF$UWJO

ZZZ$UFWLF$UWJO

34

Veronica Melá
Allaanerussuteqartitsisinnaavugut
Nunani avannarlerni kunngissat pingasut siorna silap
pissusaata allanngorneri takuniariartorlugit Kalaallit Nu-
naannut tikeraaramik ilassilluarneqarlutik tikilluaqquneqarput.
– Uagut inuunitsinni silap pissusaata ingerlariaasii qularnan-
ngitsumik tamakkiisumik paasisaqarfiginavianngilavut. Taa-
maattorli silap pissusaata malunnaatilimmik allanngoriartor-
nera qularutissaanngilaq, nunarsuullu kiatsikkiartornerata
sukkatsikkaluttuinnarneranut inuit ilasaataanerat ilimanaate-
qarneruvoq. Taamaattumik taama pisoqaleriartornerata unit-
sinnissaanut iliuuseqarsinnaaneq aamma periarfissaavoq …
tamatta allaanerussuteqartitsisinnaavugut.
Taama Kunngissaq Frederik atuakkami ”Tronfølgernes
Polarrejse”-mi, kunngissat pingasut Kronprins Haakon aamma
Kronprinsesse Victoria peqatigalugit 2009-mi Kalaallit Nunaan-
nut tikeraarnerannut tunngasumi, allappoq. Kunngikkormiut
ukiup siuliani Svalbardimiittut Kalaallit Nunaanni umiarsuar-
mik nakkutilliissummik Ejnar Mikkelsenimik ilisimatuunik
nunanit avannarlerneersunik arlalissuanik angalaqateqarlutik
angalapput. Ilaatigut angalaqatigaat kalaaleq ujarassiooqar-
nermi professori tusaamasaq, Minik Rosing, nunarsuup pin-
ngoriartorneranik siusinnerpaamik nunarsuarmilu uumassusil-
lit pinngoriartuaarsimanerannik ilisimatusaatiginnittoq.
Kunngissaq Frederik ukiorpanngortuni Kalaallit Nunaannut im-
mikkuullarissumik qanimut attaveqarsimavoq. Tamanna 2000-
imi Qaanaaq aallaavigalugu ikinngutini tallimat angalaqati-
galugit qimussimik 2850 kilometerinik isorartussusilimmut
angalammat tunngavilerneqarpoq. Angalanermi tassani Kalaal-
lit Nunaata ilaa inuilaaq sermiinnaasorlu aqqusaaginnanngilaa,
kisiannili aamma minnerunngitsumik kalaallinik piniartunik,
qimussimik angalanerup immikkoortuani siullermi angalaqa-
taasunik, inuuneq naallugu atasussamik ikinnguteqalerluni.
SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010
KAL Kunngissaq Frederik aamma Minik Rosing
Knud Rasmussenip Højskoliata silataani.
DK Kronprins Frederik og Minik Rosing uden
for Knud Rasmussens Højskole.
GB Crown Prince Frederik and Minik Rosing
outside Knud Rasmussen’s School.
Maannalu Kalaallit Nunaannut uteqqippoq, atuakkamilu silap
pissusaata allanngornerisa sammineqarnissaat siunertaaga-
luartoq Kalaallit Nunaata inuinik naapitsinerup allaaserinissaa
aamma piffissaqarfigisimavaa.
– Kalaallit Nunaanni ilassineqarneq uannut tamatigut misigisaa-
sarpoq angisooq nuannersorlu. Kalaallit tikeraanik immikkuul-
larissunik – uagummi tikeraajugatta immikkuullarissut – ilas-
sinnittarneranni nuannaarneq ammasuunerlu Kronprinsesse
Victoriap aamma Kronprins Haakonip aatsaavissuaq misigaat.
– Inuusuttut utoqqaallu tallitik siuleralugit ussagarfigaatigut
– assammiiniarlutik illuanillu mobiltelefoni atorlugu assiliiniar-
lutik. Misigisaq nuannerlunilu isumallualersitsisoq, Kunngissaq
Frederik allappoq, atuakkamilu pingaartumik nunaqarfimmi
Sarfannguani qangatut piniartoqarfiullunilu aalisartoqarfiu-
sumi, nukissiuutit allatoortut erngup nukinganik anorisaatinillu
nukissiuutit atorlugit CO2-mik aniatitsinermik killilersimaarin-
ninniarfiusumi kiisalu sermersuarmi qillerinikkut sermimik qal-
luiffimmi NEEM-imi qallunaanit siulersorneqartumi tikeraaner-
mik isumaliutiginnilluni.
”Tronfølgernes Polarrejse” atuakkanik naqiterisitsisarfik Lind-
hardt og Ringhof aqqutigalugu saqqummersinneqarpoq ilaati-
gullu kunngissat pingasuusut, kunngikkormiunut aningaasali-
issutaasartut qaffanneqarnissaannik kissaateqaannanngitsut,
inuttut immikkut allaaserisaannik imaqarluni. Imaluunniit
siulequtsiussami allannerattut:
– Neriuutigaarput atuartussat sumiiffimmik asseqanngitsumik
nunarsuattalu ilaani mianernartumi tamaani ilisimatusarner-
mik alutornarluinnartumik ingerlatsinermik takussutissinnaas-
sallugit.
35
 Vi kan gøre
en forskel
De tre nordiske tronarvinger fik en varm velkomst,
da de sidste år besøgte Grønland for at bese klimafor-
andringerne.

– Mennesket kommer i vores levetid formentlig ikke til at forstå

klimaets mekanismer fuldt ud. Sikkert er det dog, at klimaet
forandrer sig mærkbart, og det er overvejende sandsynligt, at
mennesket bidrager til at accelerere opvarmningen af kloden.
Det er derfor også muligt at gøre noget aktivt for at stoppe ud-
viklingen… vi kan alle gøre en forskel.

Sådan skriver Kronprins Frederik i bogen ”Tronfølgernes Polar-

rejse”, der omhandler et royalt trekløverbesøg i Grønland i 2009
med Kronprins Haakon og Kronprinsesse Victoria. De kongelige,
der året forinden besøgte Svalbard, var under deres grønlandske
polarfærd på inspektionsskibet Ejnar Mikkelsen, flankeret af en
række nordiske forskere. Heriblandt den kendte, grønlandske
professor i geologi Minik Rosing, der forsker i Jordens tidligste
historie og livets oprindelse på jorden.

Kronprins Frederik har i mange år haft et særligt nært forhold

til Grønland. Det blev grundlagt, da han i år 2000 med ud-
gangspunkt i Qaanaaq tilbagelagde 2850 km på hundeslæde
sammen med fem kammerater. En rejse, der ikke kun førte ham
gennem den grønlandske isødemark, men som også betød, at
han knyttede livslange venskaber med ikke mindst de grønland-
ske fangere, der deltog i den første etape af hundeslædefærden.
Nu var han tilbage i Grønland igen, og selv om bogens sigte er,
at sætte fokus på klimaforandringerne, bliver der også tid til at
beskrive mødet med den grønlandske befolkning.

– Det er altid en stor og glædelig oplevelse for mig at blive mod-

taget i Grønland. For Kronprinsesse Victoria og Kronprins Haa-
kon var det første gang, de fik lejlighed til at opleve den glæde
og spontanitet, hvormed grønlænderne modtager specielle gæ-
ster – som vi nu engang er.

Unge som gamle flokkedes omkring os med udstrakte arme –

den ene for at give hånd, den anden for samtidig at kunne tage
et foto med mobiltelefonen. En dejlig og positiv oplevelse, skriv-
er Kronprins Frederik, der i bogen især reflekterer over besøget
i den traditionelle fanger- og fiskerbygd Sarfannguit, som med
alternativ energi vand- og vindmøllekraft forsøger at begrænse
CO2-udslippet samt besøget på det dansk ledede iskerneborings-
projekt NEEM midt på indlandsisen.
Veronica Melá

”Tronfølgernes Polarrejse” er udkommet på bogforlaget Lind-

hardt og Ringhof og indeholder blandt andet selvstændige bi-
drag fra de tre kongelige arvtagere, som ønsker mere end blot at
KAL Kunngissaq Frederik, DK Kronprins Frederik, GB Crown Prince Frederik, hæve apanagen. Eller som de skriver i forordet:
Kronprinsesse Victoria Kronprinsesse Victoria Crown Princess Victo-
aamma Kronprins Haa- og Kronprins Haakon ria and Crown Prince
kon issittumi arlaleriar- har gennemført flere Haakon have taken se- – Vi håber at kunne give læserne et indtryk af et enestående
lutik angalasimapput. polarrejser. Sidste år veral journeys in polar område og den imponerende forskning, der udføres på en sårbar
Siorna Kalaallit Nu- gjaldt det Grønland. regions. Last year they
naanni angalapput. went to Greenland. del af vores planet.

36

KAL Qeqertarsuarmi kunngikkormiut erinarsoqatigiinnit tikil- DK I Qeqertarsuaq blev de royale modtaget med korsang.
luaqquneqarput.
We can make a difference
The three Nordic heirs apparent received a warm wel-
come when they visited Greenland last year to take a look
at climate changes.
– Human beings will probably not in our lifetime come to fully
understand the mechanisms of the climate. But one thing is
sure: the climate is changing noticeably and it is very probable
that human beings are contributing to the acceleration of the
warming of the planet. It is therefore also possible to do some-
thing active to stop this development… we can all make a dif-
ference.
This is what Crown Prince Frederik writes in the book “Tron-
følgernes Polarrejse” (The Polar Journey of the Heirs Ap-
parent) about a triple royal visit to Greenland in 2009 with
Crown Prince Haakon and Crown Princess Victoria. The roy-
als, who had visited Svalbard the year before, were joined on
their Greenlandic polar voyage on the inspection ship Ejnar
Mikkelsen, by a series of Nordic scientists. One of them was the
famous Greenlandic professor in geology, Minik Rosing, who is
studying the earliest history of the planet and the origin of life
on earth.
Crown Prince Frederik has had a special relationship with
Greenland for many years. It started in 2000 when he departed
from Qaanaaq to travel 2850 kilometres by dogsled together
with five comrades. This journey not only took him through
Greenland’s icy wilderness, but also gave rise to the forma-
tion of lifelong friendships, in particular with the Greenlandic
SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010
Veronica Melá
GB The royals were received in Qeqertarsuaq with choir
singing.
hunters who took part in the first stage of the dog sled journey.
Now he’s been back to visit Greenland and although the book’s
purpose is to put focus on climate changes, there is also time to
describe the meeting with the people of Greenland.
– It is always a great and enjoyable experience for me to be
received in Greenland. For Crown Princess Victoria and Crown
Prince Haakon it was the first time they had the opportunity to
experience the pleasure and spontaneity with which Greenland-
ers receive special guests – such as us.
– Young and old flocked around us with outstretched arms
– one to shake hands, the other to take a photo with the cell
phone. It was a wonderful, positive experience, writes Crown
Prince Frederik. In the book he reflects especially on the visit to
the traditional hunting and fishing village of Sarfannguit, where
they try to limit CO2 emissions by using alternative energy from
water and wind power, and on the visit to NEEM, the ice drill-
ing project under Danish leadership.
The book “Tronfølgernes Polarrejse” is published by Lindhardt
and Ringhof and contains, among other things, independent
contributions from the three royal heirs who want to do more
than just draw their appanage. Or – as they write in the preface:
– We hope to give the readers an impression of a unique region
and of the impressive research that is carried out on a vulner-
able part of our planet.
37
 Remember the permit EQQAAMAJUK CITES-imit akuersissut
Kalaallit sanalugaannik uumasut nujuartat
When you are buying Greenlandic ilaanit sanaanik pisigaangavit
handicraftmade from animals covered by CITES
Husk CITES- beviset
Når du køber grønlandsk kunsthåndværk
fremstillet af dele fra vilde dyr omfattet af CITES

For further information, please contact/Mere information kontakt:

Department of Environment and Nature/Direktoratet for Miljø og Natur
P O Box 1614, 3900 Nuuk, Greenland
e-mail: citeskontor@gh.gll
Phone: +299 34 67 26, fax +299 32 52 86
www.nanoq.gl

5R\DO$UFWLF/LQH$6LPLDWRUÀN
VXOLDVVDOOXSLVVDQJDUWXWWRTTDNNLW

)nXGIRUGULQJHURJHQVS QGHQGH
NDUULHUHL5R\DO$UFWLF/LQH$6

UDOJO

38
 HOTELLEJLIGHEDER i rolige omgivelser

• egen indgang • fjernsyn

• eget toilet / bad • satellit TV
• eget køkken • stereoanlæg
• møntvaskeri • fuldt møbleret
• telefon • internet
Lejligheder fra 30 - 75 m2
2 min. gang til nærbutik • Tæt ved centrum

Postboks 1470 • Vandsøvej 13 • 3900 Nuuk

Telefon 32 66 44 • Telefax 32 66 00
E-mail: nordbo@greennet.gl • www.hotelnordbo.gl

Puilasup ernga
nunarsuarmi atuisartunut
Greenland Spring Water ApS Qeqertarsuarmi tunisassiorfimminit
misiliummik tunisassiaminik siullermik naammassinnippoq.
Apriilip aallaqqaataaniit puiaasanik puilasup ernganik imalinnik
millionerpassuarnik ataavartumik tunisassiortoqalissaaq
Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen
Inuussutissarsiornikkut pisussaq pingaarutilik piffis-
sami sivitsortumi utaqqisaasimasoq Kitaani Qeqertar-
suarmi pimoorussamik aallarteqqajaalerpoq. Ukiuni arlalinni
piareersaasoqareersorlu suliffeqarfik Greenland Spring Water
ApS ungasinngitsukkut puilasup ernganik imeruernartumik
Uunartuarsummi puilasumeersumik nunarsuarmi atuisartunut
tamanut nassiussuilernissamut piariissaaq. Tamanna qularnaar-
neqarpoq ukiarmi tunisassiorfimmi tunisassiorneq iluatsilluar-
tumik misilinneqareersorlu.
– Maskiina tunisassiuut akunnermut puiaasanik 10.000-inik
tunisassiorsinnaasutut ilusilersugaavoq. Misiliummik tunisas-
siornermi akunnermut puiaasat 8.000-it tunisassiarineqarput.
Tamanna iluarisimaarnarluinnarpoq, tamakkiisumillu akuer-
saarneqarsinnaalluni, Greenland Spring Water ApS-imut,
Schweizimiut aningaasaliisartut suliffeqarfiutaannit Greenland
Spring Water AG-mit pigineqartumut, pisortaq Ove Berthelsen,
oqaluttuarpoq. Piginneqataasut ilaatigut tassaapput Kalaallit
Nunaanni inuussutissarsiutitigut aningaasaliissuteqartarner-
mik ingerlatseqatigiiffik Greenland Venture kiisalu nunat
tamalaat akornanni suliffeqarfiit, nunarsuaq tamakkerlugu
pisiniarfissuarnut nioqqutissanik nioqquteqartartut. Taamaalil-
luni siammarterinermut attaveqaatit pingaarutillit qulakkeerne-
qarsimassapput. Alloriarnissaq tulleq tassaassaaq nunarsuarmi
niuerfimmi sunniuteqarluartumik nittarsaassineq, tamaani pui-
lasup ernga nunatsinneersoq unammillersinnaassuseqartumik
akeqartinneqarluni puilasup ernganik tunisassianut ”asseqan-
ngitsunut” allanut unammillissammat.
KINESERIT KISITSISAAT
Qeqertarsuarmi misiliummik tunisassiorneq piffissap ilaannaa-
ni sulisorineqartut qulingiluat maskiinami palitsilersuinermilu
40
KAL Qeqertarsuarmi umiarsualivik, assimi
illumi saarlermi – Royal Greenland
A/S-ip suliffissuarisimasaani
– maqitsivik inissisimaffeqarpoq.
DK Havnen i Qeqertarsuaq, hvor tappe-
anlægget har til huse i den forreste
bygning på billedet – Royal Greenland
A/S gamle fabrik.
GB The harbour in Qeqertarsuaq, where the
bottling plant is located in the building
at the front of the picture – Royal
Greenland A/S’s old factory.
sulisoralugit ingerlanneqarpoq. Puiaasat millionip affaanit ikin-
nerunngitsut tunisassiarineqarput, taakkunanngalu 75.000-it
nunatsinni pisiniarfinnut ”938”-mik taaguuserlugit tunine-
qarlutik, puiaasallu 425.000-it Royal Arctic Line aqqutigalugu
Europamut assartorneqarlutik. Tamatuma saniatigut imeq
16 kubikmeter bulkinngorlugu Danmarkimut Schweizimullu
nassiunneqarpoq, puilasup erngatut tunisassiarinagu allatut
tunisassiornermi atorneqartussaq, Kalaallit Nunaata sermiata
suliffeqarfinnit allanit immiaaraliornermut vodkaliornermullu
atorneqartarneratorluinnaq.
Taaguut 938 erngup ph-mi nalinganik, 9,38-usumik, pissuteqar-
poq. Kinami niuernikkut attaveqarfiit ph-mi nali pillugu suliffe-
qarfimmit oqaluttuunneqarmata, taakku alutorsarluinnarsimap-
put. Tassami kisitsit 938 Kinami pilluarnermut, peqqissutsimut
pissutsinullu piumaneqarluartunut allanut attuumatinneqartar-
poq. Taamaalilluni puilasup ernga Kalaallit Nunaanneersoq
atserneqarpoq.
Greenland Spring Water ApS, puilasup ernganik tunisassiu-
lersussanut allanut siuttuusussatut naatsorsuutigineqartoq,
marsimi 2006-imi puilasup ernganik avammut niuerutiginnin-
nissaq eqqarsaatigalugu iluaqutiginninnissamut akuersissum-
mik tunineqarpoq. Suliffeqarfik tamatuma kingorna avammut
tunisassiulersinnaaneq aallartitsinnagu niuernikkut periarfissat
misissornissaannut ukiunik pingasunik piffissalerneqarpoq. Ka-
laallit Nunaannit imermik tunisassiat nunat tamalaat akornanni
niuerfinni nioqqutigineqarnissaannut periarfissaqarnera misis-
suinertigut takutinneqarpoq. Ukioq manna apriilip aallaqqaa-
taani Greenland Spring Water ApS puilasup ernganik tunisas-
siulivissaaq, tamatumanilu puilasup ernga Uunartuarsummi
puilasumiit tunisassiorfimmut ruujori 2,3 kilometerinik takissu-

silik aqqutigalugu ingerlatinneqassaaq. Puilasumut toqqaannar-
tumik atassusiinikkut – imeq silaannarmut attuumassusernagu
– erngup allanngorneqarsimanngitsumik pitsaassuseqarluni
puiaasamut simimmik matuneqartumut annguttarnissaa qulak-
keerneqassaaq.
ANINGAASANIK ISAATITSINEQ
Taamaattorli unammilligassat tamarmik pitsaanerpaaffissaanik
anigorneqanngillat.
– Tunisassiat qanoq annertutiginissaannut Royal Arctic Line
aalajangiisuuvoq. Containerit isikkanik 20-nik takissusillit 80-it
missaanniittut sapaatip-akunneranut immersinnaagaluarivut
containerit 15-it naammagiinnartariaqassavavut Royal Arctic
Line annertunerusumik tigusisinnaanngimmat. Tamatuma
kinguneranik piffissani taarseraalluni suliffiusuni pingasuni
27-nik sulisoqarnissaagaluatsinnut taarsiullugu qulingiluanik
sulisoqartariaqassaagut sapaatip-akunneranut ulluni tallimani
ullormut akunnerni arfineq-pingasuni tunisassiornissamut, Ove
Berthelsen oqarpoq.
Avammut niuernermi suliffeqarfittaap aallartinnera soorunami
inuiaqatigiinnut tamarmiusunut isumalluarnartuuvoq, puilasup
ernga avammut nioqqutigineqartartut allat assigalugit niuernik-
kut oqimaaqatigiissitsinermut pitsanngorsaataasussaammat.
Tamatuma saniatigut iluaqutiginninnermut isumaqatigiissut nu-
natta karsianut immikkut isertitassanik – avataaneersunit ilisi-
maneqanngitsumik annertussusilinnik – pilersitsisssaaq, kiisalu
puilasup ernganik tunisassiorneq Qeqertarsuarmi suliffissanik
nutaanik akileraarutitigullu isertitassanik pissarsissutaassalluni.
SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010
Saalamiit Møller Lorentzen
– Puilasup ernga Kalaallit Nunaanneersoq soqutigineqartorujus-
suuvoq, tunisaqarnissamullu Greenland Spring Water ApS isu-
malluartorujussuuvoq, inuussutissarsiornermut aatsitassanullu
naalakkersuisoq Ove Karl Berthelsen puilasup ernganik tunisas-
siortup novembarimi misiliummik tunisassiorneranut atatillugu
tusagassiorfinnut nalunaarummi allappoq.
Isumalluarneq piviusunngortinneqalereerpoq.
– Pisisartunut soqutiginnittunut ilaatigut Indiami, Japanimi,
Skandinaviami, Tysklandimi Canadamilu attaveqarpugut, Mark
Zulian, Greenland Spring Water AG-mut pisortaq, oqarpoq.
Qeqertarsuarmi puilasup ernganik tunisassiorneq sermimik
imermillu tunisassiulernissamut pilersaarummut Kalaallit
Nunaanni 2004-mi pilersinneqartumut angusaavoq angisooq
siulleq. Pilersaarummi anguniagarineqartoq tassaavoq sermi-
mik imermillu tunisassiornerup inuussutissarsiutitut nutaatut
siuarsaavigineqarnissaa. Pilersaarutip malitsigisaatut 2005-imi
inuussutissarsiutinik siuarsaanissamik suliniut ukiuni arlalinni
atuuttussaq pilersinneqarpoq. Suliniut aqqutigalugu angusat
inuussutissarsiutip iluani suliffeqarfinnut nutaanut pioreersu-
nullu sinaakkutissanik sapinngisamik pitsaanerpaanik pilersit-
seqataassapput, taamaaliornikkut suliniutit nutaat Greenland
Spring Water ApS-itut ittut pilersinneqarsinnaaqqullugit.
Pisariaqartitsisoqarporlu. 2002-mit 2007-imut imermik mine-
ralvandimik tunisat nunarsuaq tamakkerlugu 131 milliarder
liiterinit 200 milliarder liiterinut qaffassimapput. Tamatuma in-
nuttaasumut ataatsimut ukiumut agguaqatigiissillugu atuinerup
21,2 liiterinit 28,8 liiterinut qaffassimanera taamaaqatigaa – 7,6
procentimik qaffariaat.
41
Kildevand til verdensmarkedet
Greenland Spring Water ApS har gennemført sin første
prøveproduktion fra sit anlæg i Qeqertarsuaq. Fra den 1. april
vil der kontinuerligt blive tappet millioner af kildevandsflasker
Af Christian Schultz-Lorentzen
Et længe ventet erhvervseventyr er for alvor på nippet
til at tage sin historiske begyndelse i Qeqertarsuaq på
Diskoøen i Vestgrønland. Efter flere års forberedelse er virk-
somheden Greenland Spring Water ApS om kort tid klar til at
sende perlende kildevand fra Lyngmarkskilden ud til alverdens
forbrugere. Det ligger fast efter en vellykket prøvetest af anlæg-
get i efteråret.
Produktionsmaskinen er konstrueret til at producere 10.000
flasker i timen. Under prøvekørslen blev det til 8.000 flasker
pr. time. Det er meget tilfredsstillende. Fuldt ud acceptabelt,
fortæller Ove Berthelsen direktør for Greenland Spring Water
ApS, som ejes af det schweiziske investeringsselskab Greenland
Spring Water AG. Ejerkredsen tæller blandt andet det grønland-
ske erhvervsinvesteringsselskab Greenland Venture og interna-
tionale virksomheder, der er repræsenteret med salg af varer til
supermarkedskæder overalt i verden. Dermed skulle det vigtige
distributionsnet være sikret. Næste hurdle bliver en effektiv
markedsføring på et verdensmarked, hvor det grønlandske
kildevand til konkurrencedygtige priser skal konkurrere med
andre ”unikke” kildevandsprodukter.
KINESISK LYKKETAL
Prøveproduktionen i Qeqertarsuaq blev udført af ni deltidsan-
satte ved maskinen og palleteringen. Der blev produceret ikke
mindre end en halv million flasker kildevand, hvoraf 75.000
flasker blev solgt til det hjemlige marked under navnet ”938”,
mens 425.000 flasker blev fragtet med Royal Arctic Line til
Europa. Derudover blev der sendt 16 kubikmeter såkaldt bulk-
vand til Danmark og Schweiz, hvor det skal bruges ved anden
produktion end kildevand – nøjagtigt som grønlandsk indlandsis
af andre virksomheder allerede bruges i mindre målestok til
fremstilling af øl og vodka.
Navnet 938 skyldes i øvrigt vandets ph-værdi, der er 9.38. Da
virksomheden i sin tid fortalte kinesiske forretningsforbindelser
om ph-værdien, var de ovenud begejstret. I Kina står tallet 938
nemlig for lykke, godt helbred og andre eftertragtede egenska-
ber. Dermed var navnet på det grønlandske kildevand fundet.
Greenland Spring Water ApS, der ventes at blive spydspids for
andre kommende kildevandsproducenter, fik i marts 2006 ud-
stedt en udnyttelsestilladelse til at eksportere kildevand. Virk-
somheden fik herefter en periode på tre år til at undersøge de
kommercielle muligheder, inden en egentlig eksport eventuelt
kunne påbegyndes. Undersøgelserne viste, at mulighederne
for at sælge grønlandske vandprodukter på det internationale
marked er til stede. Den 1. april i år begynder Greenland Spring
42
Water ApS en egentlig produktion af kildevandet, der bliver ledt
igennem et 2.3 kilometer langt rør fra Lyngmarkskilden til pro-
duktionsmaskinen. Den direkte forbindelse til kilden – uden at
vandet kommer i kontakt med luften – sikrer, at den fine vand-
kvalitet er nøjagtigt den samme, når den ender i flasken, som
forsegles med kapsel.
PENGE I KASSEN
Alle udfordringer er dog ikke overvundet til førstekarakter.
Produktionsmængden er meget afhængig af Royal Arctic Line.
Hvor vi ellers kan fylde omkring 80 20-fods containere om
ugen, må vi nøjes med 15 containere, da Royal Arctic Line ikke
kan tage flere. Det betyder, at i stedet for at beskæftige 27 med-
arbejdere i tre holdskift, må vi holde os nede på ni ansatte med
otte timers produktion fem dage om ugen, siger Ove Berthelsen.
Opstarten af den nye eksportvirksomhed er selvsagt et positivt
gode for hele samfundet, da kildevandet sammen med den øv-
rige eksport er med til at forbedre handelsbalancen. Herudover
skaber – en for offentligheden ukendt – royaltyaftale en ekstra
indkomst til landskassen, ligesom kildevandsproduktionen til-
fører Qeqertarsuaq nye arbejdspladser og skatteindtægter.
– Der er en enorm interesse for grønlandsk kildevand, og Green-
land Spring Water ApS har meget høje forventninger til salget,
sagde naalakkersuisut for erhverv og råstoffer Ove Karl Berthel-
sen i en pressemeddelelse i forbindelse med kildevandsprodu-
centens prøveproduktion i november.
Forventninger som allerede er ved at blive indfriet.
Vi har kontakt til interesserede aftagere i blandt andet Indien,
Japan, Skandinavien, Tyskland og Canada, siger Mark Zulian,
direktør for Greenland Spring Water AG.
Kildevandsproduktionen i Qeqertarsuaq er det første store re-
sultat af den strategi for is og vand, som Grønland lancerede i
2004. Målet i strategien var og er at fremme is og vand som et
nyt erhverv. Som opfølgning på strategien blev der i 2005 igang-
sat et flerårigt erhvervsfremmeprojekt. Resultaterne af projektet
skal bidrage til at skabe bedst mulige rammer for nye og eksiste-
rende virksomheder inden for erhvervet, således at nye projek-
ter som netop Greenland Spring Water ApS opstår. Og behovet
skulle være der. Fra 2002 til 2007 steg salget af mineralvand fra
131 milliarder til 200 milliarder liter på verdensplan. Det svarer
til, at det gennemsnitlige forbrug pr. indbygger forøgedes fra
21.2 til 28.8 liter pr. år – en stigning på 7.6 procent.
 Saalamiit Møller Lorentzen

SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010 43


Spring water for the world market
Greenland Spring Water ApS has carried out the first test production
from its facility in Qeqertarsuaq. From April 1st onwards, a continuous
stream of water will fill millions of bottles with spring water
By Christian Schultz-Lorentzen
A long awaited business venture is finally about to make
its historical start in Qeqertarsuaq on Disko Island in
West Greenland. After several years of preparation Greenland
Spring Water ApS will shortly be sending bubbling spring water
from Lyngmark’s Spring out to consumers all over the world.
This is now definite following a successful test run of the facility
last autumn.
– The production facility is designed to produce 10,000 bot-
tles per hour. During the test run 8,000 bottles per hour were
produced. This was very satisfactory – fully acceptable, says
Ove Berthelsen, director of Greenland Spring Water ApS, which
is owned by the Swiss investment company Greenland Spring
Water AG. The circle of owners includes, among others, the
Greenlandic investment company Greenland Venture and inter-
national companies that have supermarket chains all over the
world as customers. With this, the all-important distribution net
should be in place. The next hurdle is effective marketing on a
world market where the competitively priced Greenlandic spring
water must compete with other “unique” spring water products.
CHINESE LUCKY NUMBERS
The test production run in Qeqertarsuaq was carried out by nine
part time employees working at bottling and palletizing. No
44
KAL Qeqertarsuarmi Uunartuarsuup KAL Tunisassiorfik akunnermut
puilasua puilasup ernganik puiaasanik 10.000-inik tunisas-
nunatsinneersumik pilersui- siorsinnaassuseqarpoq.
suuvoq.
DK Produktionsanlægget er gearet
DK Lyngmarkskilden ved Qeqertar- til at producere 10.000 flasker
suaq leverer det grønlandske kildevand i timen.
kildevand.
GB The production plant is geared
GB Lyngmark’s Spring at to producing 10,000 bottles of
Qeqertarsuaq provides the spring water per hour.
Greenlandic spring water.
Saalamiit Møller Lorentzen
less than a half a million bottles of spring water were produced,
75,000 of which were sold on the home market under the name
“938”, while 425,000 bottles were shipped with Royal Arctic
Line to Europe. Furthermore, 16 cubic metres of so–called bulk
water were sent to Denmark and Switzerland for other produc-
tion purposes than spring water – just as Greenlandic inland ice
is already used by other companies to a smaller extent in the
production of beer and vodka.
The name 938 comes from the water’s pH value which is 9.38.
When the company told its Chinese business connections about
the pH value, they were very enthusiastic. In China the number
938 means happiness, good health and other desirable traits.
With this, the name for the Greenlandic spring water was found.
Greenland Spring Water ApS, which is expected to be the
spearhead for future producers of spring water, acquired an ex-
ploitation licence to export spring water in March of 2006. The
company was then granted a period of three years in which to
examine the commercial potential before an actual export could
begin. The studies showed that there was a potential for selling
Greenlandic water products on the international market. On
April 1st this year, Greenland Spring Water ApS will start actual
production of spring water which will be piped through a 2.3

kilometre long pipeline from Lyngmark’s Spring to the produc-
tion facility. This direct connection to the spring – without the
water coming into contact with air – ensures that the fine qual-
ity of the water is exactly the same when it ends up in the bottle
and is sealed with a cap.
MONEY IN THE BANK
But all challenges have not been met to full satisfaction.
– The amount that is produced is dependent on Royal Arctic
Line. We could fill around 80 20-foot containers each week, but
we have to make do with 15 containers because Royal Arctic
Line cannot take more. This means that instead of employing 27
people in three shifts a day, we have to keep to nine employees
with eight hours of production, five days a week, says Ove Ber-
thelsen.
The start of the new export company will obviously benefit the
whole of society since spring water and other exports help to
improve the trade balance. In addition a – not publicly known –
royalty agreement will generate extra income for the treasury
and the spring water production will bring new jobs and tax
income to Qeqertarsuaq.
– Interest in Greenlandic spring water is huge and Greenland
SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010
Saalamiit Møller Lorentzen
Spring Water ApS has very high expectations with regard to the
sales, said Minister for Commerce and Resources, Ove Karl Ber-
thelsen in a press release in connection with the test production
of spring water in November.
Expectations are already being fulfilled.
– We are in contact with interested buyers in places such as
India, Japan, Scandinavia, Germany and Canada says Mark
Zulian, director for Greenland Spring Water AG.
Spring water production in Qeqertarsuaq is the first big result of
the strategy for ice and water which was launched in 2004. The
aim of this strategy was and is to promote ice and water as a
new business enterprise. As a follow up to the strategy, a multi-
year project to promote business was initiated in 2005. The
results of the project will contribute to creating the best possible
environment for new and existing businesses within the field
so that new projects like Greenland Spring Water ApS emerge.
The demand is there. From 2002 to 2007 sales of mineral water
increased from 131 billion to 200 billion litres world wide. This
is the equivalent of an increase in the average consumption per
person from 21.2 to 28.8 litres per year – an increase of 7.6 per
cent.
45
 THULE AIR BASE
EN UNIK ARBEJDSPLADS I GRØNLAND
Greenland Contractors driver det lille basesamfund
i Thule - unikt placeret i det nordlige Grønland.

Vi beskæftiger ca. 400 medarbejdere inden for

talrige spændende jobfunktioner f.eks.:

Administration Kantinedrift Lufthavn

Ingeniørafdeling Byggeledere IT
Klinik Brandvæsen Mekanikere
Fritidsaktiviteter Rengøring Indkøb/Lager
Teknikere Miljø Håndværkere

Læs mere om vores aktiviteter på:

www.gc.gl

Indiavej 1, Postboks 2669, 2100 København Ø, tlf.: +45 36 34 80 00

 Nalinginnaasumik atugarisatit oqilisarnissaanut
SPARBANK-imi pitsaanerusumik siunnersorsinnaavatsigit

Ulluinnarni nalinginnaasumik bankinnut

attaveqartarnerit apeqqutaasorujussuuvoq,
aalajangertarnerit allatigullu nalaataqartarnerit
inuunerup ilagilluinnarpai, aaqqissuussinerillu
tamakku amerlasuutigut bankerisat suleqatigalugu
pisarput.
SPARBANK-imut iserlutit qanoq ikiuisinnaanersugut
erseqqinnerusumik paasiniaagit.

I SPARBANK giver vi dig bedre råd til en lettere hverdag

Det er i hverdagen, at forholdet til din bank skal stå sin prøve, da de beslutninger
og begivenheder, som livet består af, ofte involverer sparring med din bank.
Kom ind i SPARBANK og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig i hverdagen.

SPARBANK NUUK
Qullilerfik 2, 3900 Nuuk
Tlf.: 00 299 34 79 00
Fax: 00 299 34 79 01
nuuk@sparbank.gl

SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010 47

NEWS
Qamutit tammaarsimaarutit
Qamutit qimussernermi atorne-
qartartut issittup silarsuaani as-
sigiinngitsorpassuarnik iluseqartarput.
Siunissamili qamutit qanoq isikkoqarnissaat
pillugu siunnersuummik nutaamik ullut ta-
maasa takkuttoqartanngilaq. Siorna taama
pisoqarpoq. Hollandimiup eqqumiitsuliortup
Rob Sweerep qamutitut tammaarsimaarutitut
siunnersuutini Uummannami saqqummiup-
paa: Iluamik oqaatigalugu qamutit mikisumik
angallattakkamik illuarartallit.
Apeqqutaassagunarporli pissusiviusuni ator-
sinnaassanersoq. Kisianni piniartut issimut
akiuussinnaassusaat piginngikkaanni is-
sileruttorneranilu qamutini unnuineq misilis-
simagaanni taava sikumi tammaassagaanni
immaqa misilitassaqqissinnaavoq.
Rob Sweere ”Silent Sky”-mik, nunamut
nallarluni silaannarmut isiginnaarnermik
imaqartumik, nunarsuaq tamakkerlugu
aamma Uummannami qamutit tammaar-
simaarutit isumassarsiarineqarfigisaanni
takutinneqareersimasumik, takutitsisartutut
nunarsuarmi ilisimaneqarluareerpoq.
KAL Qamuteralannik angalanissaq pisariaaruppoq.
Qamutinit tammaarsimaarutinit
nutaaliaanerusoqanngilaq.
DK Nu kan snescooterne godt pakkes væk.
Intet er mere moderne end en campingslæde.
GB Put the snowmobiles away. Nothing is
Privat
trendier than a camping sled.
48
Campingslæder
Hundeslæden har mange forskellige
udformninger i den arktiske verden.
Men det er ikke hver dag, der kommer et nyt
bud på en fremtidig model. Det gjorde der
sidste år. Her præsenterede den hollandske
kunstner Rob Sweere i Uummannaq sit bud
på en campingslæde: Mere nøjagtigt en
hundeslæde forsynet med en lille transpor-
tabel hytte.
Om den i praksis vil kunne fungere, er for-
mentlig en anden sag. Men er man uden
fangernes kuldetolerance og har man prøvet
at overnatte på en hundeslæde i bidende
kulde, var den måske værd at afprøve, når
der camperes på havisen.
Rob Sweere er i forvejen verdenskendt for
sine ”Silent Sky” events, hvor man skal ligge
ned og kigge op i luften, hvilket han har gjort
i hele verden – også i Uummannaq, hvor
ideen til campingslæden blev undfanget.
Camping sleds
Dog sleds have many different de-
signs in the Arctic world. It is not
every day that a new idea for a future model
turns up, but this happened last year in Uum-
mannaq. Here, the Dutch artist Rob Sweere
presented his suggestion for a camping sled:
To be more precise, a dog sled equipped with
a small portable cabin.
Whether it would work in practice is prob-
ably a different story. But if you don’t have
the tolerance for cold that hunters have and
if you have tried to spend the night on a dog
sled in biting cold, it might be worth trying
out for camping on sea ice.
Rob Sweere is known worldwide for his
“Silent Sky” events, where you lie down and
look up at the sky. These events have taken
place all over the world – also in Uumman-
naq, where the idea of the camping sled was
born.

Nannunik illersuineq
Nannut Canadami Nunavup Kalaallit
Nunaatalu akornanni ingerlaartartut
illersorneqarnissaannik Canada Kalaallit Nu-
naallu isumaqatigiissusiorput.
Isumaqatigiissutip kinguneranik ataatsi-
miititaliamik ataatsimoorussamik, ukiumut
nannuttarineqartartussat amerlanerpaaf-
filerneqarnissaannik inassuteqartussamik,
pilersitsisoqassaaq. Taamatuttaaq nannut-
tassat qanoq agguataarneqarnissaannik
najoqqutassiuussisoqarpoq.
Nannunik 1973-imi atuutilersinneqartumik
piniaqqusiunnaarnermi Inuit ilaatinneqan-
ngillat. Nannut piniaqqusaajunnaarnerannut
Inuit ilanngunneqannginnerannut issittumi
innuttaasut qangarsuaaniilli ileqqui isiginiar-
neqarput. Taamaattorli nanoqassuseq
illersorsinnaajumallugu pisassiissutinik
killiliisariaqarneq pisariaqartoq ilisimatuut
isumaqarput.
Canadap nunavittaani kiisalu Canadap Ka-
laallit Nunaatalu akornanni sikuusartumi
nannut 15.000-it sinnerlugit amerlassuseqar-
nissaat missingerneqarpoq.
SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010
Nettet
Beskytter isbjørne
Canada og Grønland har indgået en
aftale om at beskytte isbjørne, som
strejfer om mellem det canadiske Nunavut-
territorium og Grønland.
Aftalen medfører, at der nedsættes et fæl-
les udvalg, som vil anbefale et loft over det
årlige jagtbytte af isbjørne. Der er også en
fordelingsnøgle for de nedlagte dyr.
Inuit er undtaget fra det forbud mod jagt på
isbjørne, som blev indført i 1973. Undtagels-
en skyldes hensynet til den oprindelige ark-
tiske befolknings ældgamle traditioner. Men
videnskabsmænd mener, at det er nødven-
digt med kvoter for at værne om bestanden
af isbjørne.
Der skønnes at være over 15.000 isbjørne
på det canadiske fastland og i det isdækkede
område mellem Canada og Grønland.
KAL Canadami Kalaallit Nunaannilu nannut ukiumut
pisarineqarsinnaasut amerlanerpaaffissalerneqarput.
DK Der kommer nu loft over det årlige jagtbytte på
isbjørnene i den canadisk-grønlandske bestand.
GB New limits on annual quotas for hunting polar bears
from the Canadian-Greenlandic population are on the
way.
Protection for polar bears
Canada and Greenland have agreed to
protect the polar bears that wander
around between the Canadian Nunavut terri-
tory and Greenland.
The agreement involves the establishment
of a joint committee which will recommend
an annual hunting limit on polar bears. There
is also a plan for allocating quotas for the
number of animals to be shot.
The Inuit are exempt from the ban on hunting
polar bears which was implemented in 1973.
The exemption is due to regard for the indig-
enous Arctic peoples’ ancient traditions. But
scientists believe that quotas are necessary
to protect the polar bear population.
There are an estimated 15,000 polar bears on
the Canadian mainland and in the ice-cover-
ed areas between Canada and Greenland.
49
NEWS
Uuliaqarsinnaanera
ilimagigaat
Nunani avannarlerni uuliasiornermik
gassisiornermillu suliffeqarfissuit
annersaata, norimi Statoilip, Kalaallit Nu-
naata imartaata annertuumik uuliaqarlunilu
gasseqarsinnaaneranik ujaasiffigeqqilerpaa.
Nunat tamalaat akornanni uuliasioqatigiiffis-
suit arlallit allat, Kalaallit Nunaata kuultianik
qernertumik aatsaat taama annertutigisumik
ujaasinialersut, assigalugit.
– Kalaallit Nunaata ”hotspot”-iusinnaanera
ilimagaarput, Statoilimi aningaasaliisartunut
attaveqarnermi akisussaasoq Lars Troen Sø-
rensen Norgemi aviisimut Dagens Nærings-
livimut oqarpoq. Statoil 2000-imi Kalaallit
Nunaata kitaani qillerigaluarpoq susaarlunili.
Taamani 2.000 meterinik itissusilimmut misi-
liilluni qillerineq Statoilimut 350 mi0. norske
kroninik akeqarpoq. Taamaattorli Statoil
suli isumalluarpoq. Statoilip isumalluarner-
minut minnerunngitsumik U.S. Geological
Surveyimit (USGS), ujarassiooqarnikkut mi-
sissuinermut Amerikami naalagaaffiup inger-
latsivianit, misissuisimaneq tunngavigaa.
USGS-imit Kalaallit Nunaata sineriaata kitaa
isumalluarnartorujussuartut nalilerneqarpoq
isumaqartoqarlunilu tamanna nunarsuarmi
uuliaqarfiit gasseqarfiillu annerpaartaasa
ilaannik toqqortaqarsinnaasoq. Sumiiffik
pineqartoq USGS naapertorlugu Nordsømit
tamarmiusumit pingajorarterut sinnerlugu
uuliaqassangatinneqarpoq.
– Kalaallit Nunaannut atatillugu qanorpiaq it-
tumik isumalluarnitsinnik oqaaseqarsinnaan-
ngilanga. Kisianni ukiualuit matuma siorna
ujarassioortavut nalilersuilerput sumiiffiit
sorliit hotspotitut isumaqarfigineqarsinnaa-
nerannik. Taamani Mexicanske Golf aamma
Kalaallit Nunaat tikkuarpaat. Kalaallit Nunaat
eqqarsaatigalugu tamanna ilumuussanersoq
suli qulakkeerniagassaraarput, Lars Troen
Sørensen oqarpoq.
KAL Ujarassiuut uuliasioqatigiiffiillu naapertorlugit
Kalaallit Nunaata imartaani siunissami
takuneqartalersinnaasussatutut ilimagineqartoq:
uuliasiorluni qillerivik.
DK Ifølge geologer og olieindustrien et sandsynligt
kommende syn i farvandet ved Grønland: en
olieboreplatform.
GB According to geologists and the oil industry, this
Nettet
is a probable sight in future in the waters around
Greenland: an oil rig.
50
Tror på hotspot
Nordens største olie- og gaskoncern,
norske Statoil, satser nu igen på, at
farvandet ud for Grønland indeholder store
mængder olie og gas. Nøjagtigt som en
række andre internationale olieselskaber, der
flokkes om Grønlands sorte guld som aldrig
før.
– Vi tror på, at Grønland kan være en såkaldt
”hotspot”, siger ansvarlig for investorkontakt
i Statoil Lars Troen Sørensen til den norske
avis Dagens Næringsliv.
Statoil borede en tom boring vest for Grøn-
land i 2000. Prøveboringen, der gik ned til
2.000 meters dybde, kostede dengang Statoil
350 mio. norske kroner.
Statoil er dog stadig optimistisk. Den baserer
Statoil ikke mindst på en undersøgelse fra
U.S. Geological Survey (USGS), det ameri-
kanske statsorgan for geologiske undersø-
gelser.
USGS betegner området vest for Grønlands
kyst som meget lovende og mener, at det
kan gemme på et af verdens største olie- og
gasfelter. Feltet kan ifølge USGS rumme op
til en tredjedel mere olie end hele Nordsøen
tilsammen.
Jeg kan ikke sige noget om, præcist hvilke
forventninger vi har til Grønland. Men for
nogle år siden satte vores geologer sig for
at vurdere, hvilke områder der kunne være
mulige hotspots. Her udpegede de den Mexi-
canske Golf og Grønland. Hvorvidt det viser
sig at stemme med Grønland, har vi fortsat til
gode at se, siger Lars Troen Sørensen.
Belief in hotspot
The biggest oil and gas company in
the North, Norwegian Statoil, is again
betting that there are large amounts of oil
and gas to be found offshore Greenland. The
same is the case for a series of other inter-
national oil companies which are flocking to
Greenland’s black gold as never before.
– We believe that Greenland could be a so-
called ”hotspot”, says the man responsible
for investor communication at Statoil, Lars
Troen Sørensen, to the Norwegian newspa-
per Dagens Næringsliv.
Statoil drilled a dry hole west of Greenland
in 2000. The test drill hole, which was 2,000
metres deep, cost Statoil NKK 350 mill. at
that time.
But Statoil is still optimistic. Statoil bases
its optimism not least on a study carried
out by the U.S. Geological Survey (USGS),
the American government’s organization for
geological surveys.
USGS describes the area west of Greenland’s
coast as very promising and believes that
one of the world’s biggest oil and gas fields
could be found here. According to the USGS,
the field could contain up to a third more oil
than the whole of the North Sea.
I can’t say anything precise about the ex-
pectations we have of Greenland. But some
years ago, our geologists sat down to evalu-
ate which areas could be potential hotspots.
They pointed at the Gulf of Mexico and
Greenland. We will have to see whether they
were right about Greenland, says Lars Troen
Sørensen.

Imaq itsarnitsanik neriuisoq
Tunup avannaarsuani kangerliumar-
ngup Dødemandsbugtenip sineriaa
Thulekulturi inuusaaserlu immikkuullarissoq
pillugit uppernarsaatissanik pingaarutilin-
nik toqqortaqarpoq. Kisianni ukiut tamaasa
sineriak mallinit ilanngartorneqartarpoq nu-
naqarfiusimasullu piujuaannartitassaqqissut
imaanut nakkaasarlutik.
– Dødemandsbugtenimi nunaqarfippassuit
Thulekulturimeersut 1930-kkunni misissor-
neqarput taamanilu allanngunngilluinnanga-
jassimapput. 2007-imi aasaanerani uteratta
suna tamarmi allatorluinnaq isikkoqarpoq.
Sinerissap ilarujussua tammakkarsimavoq
tamakkununnga ilanngullutik piniariartarfiit
Thuleeskimonit ukiuunerani puisinniartarsin-
naajumallutik arfanniartarsinnaajumallutillu
imaq tikivillugu pilersiortorneqarsimasut,
Bjarne Grønnow, SILA-p – Katersugaasivis-
suarmi Etnografisk Samlingimi Arktisk Cen-
terip – ulluinnarni aqutsisua, oqaluttuarpoq.
Kalaallit Nunaata Katersugaasivia Allagaate-
qarfialu naapertorlugu Dødemandsbugtenimi
nunaqarfitoqarpassuit immamit nunguti-
taannginnerini assaavigineqarnissaannut
aningaasassaqartoqanngilaq.
SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010
Privat
Havet æder fortiden
Kyststrækningen langs Dødemands-
bugten i Nordøstgrønland gemmer på
vigtige vidnesbyrd om Thulekulturen og dens
særegne levevis. Men hvert år tager bølgerne
en grådig bid af kysten, og bevaringsværdige
bopladser styrter i havet.
De mange Thule-pladser ved Dødemands-
bugten blev undersøgt tilbage i 1930-erne
og var dengang særdeles velbevarede. Da vi
vendte tilbage i sommeren 2007, så det hele
anderledes ud. Mange meter kyststrækning
var væk og med dem de fangstpladser, som
Thuleeskimoerne anlagde helt ud til vandet
for at jage sæler og hvaler om vinteren, for-
tæller Bjarne Grønnow, daglig leder af SILA
– Arktisk Center ved Etnografisk Samling på
Nationalmuseet.
Ifølge Grønlands Nationalmuseum og Arkiv
er der ikke økonomiske midler til at udgrave
de gamle bopladser ved Dødemandsbugten,
før de bliver slugt af havet.
KAL Bjarne Grønnow
DK Bjarne Grønnow
GB Bjarne Grønnow
The sea is erasing the past
The stretch of coast along Dead
Man’s Bay in Northeast Greenland
hides important evidence of the Thule Cul-
ture and its particular way of life. But each
year, the waves grind away at the coast and
preservation-worthy villages are consumed
by the sea.
– The many Thule villages at Dead Man’s Bay
were studied back in the 1930s and at that
time they were very-well preserved. When we
returned in the summer of 2007, everything
looked very different. Many metres of coast
had disappeared together with the hunting
camps the Thule Eskimos had built at the
water’s edge to hunt seals and whales in
winter, tells Bjarne Grønnow, head of SILA
– The Arctic Centre at the National Museum’s
Ethnographic Collection.
According to Greenland’s National Museum
and Archive, there are no available funds to
finance excavation of the old settlements
at Dead Man’s Bay before they are taken by
the sea.
51

John Rasmussen, Narsaq Foto
– Aappara oqartarpoq qanittuk-
kut nerisassanik nalinginnaasunik
nerissannginnersugut. Kisianni nerisas-
sat nalinginnaasut suuppat? Nerisassat
mamassuseqartussaapput. Taamaattumik
nerisassiornermi immikkut akunnermik
ataatsimik atueqqissinnaasaraluarpunga.
Aamma aappannut nerisassioraangama,
22-nik ukiulik Inunnguaq Hegelund,
siorna Narsami Inuussutissaleriner-
mik Ilinniarfimmi nunatsinni igasunik
unammisitsinermi pissartanngortoq,
illarluni oqarpoq. Pissartanngornera
pivoq Ilulissani Hotel Arcticimi, Kalaallit
Nunaanni igasuni pingasoriarluni pis-
sartap, Jeppe Ejvind Nielsenip, igasutut
pisortaaffigisaani, igasutut ilinniagaqar-
nermini naammassilluni allagartartaar-
neraniit ullut tallimaannaat qaangiut-
tullu.
– Ajugaalluni pikkunaqaaq. Igasut pik-
korilluinnartut unammivakka. Siunnerfe-
qaqqissaarnissaq pisariaqarpoq, uangalu
pitsaanerit pingasut akornannut inissin-
nissara siunnerfigaara – ajugaallungalu,
Inunnguaq Hegelund, 2007-imi igasun-
ngorniat pissartanngorniunneranni aju-
gaasoq, oqaluttuarpoq.
NAMMINEERLUTIT KAAGILIORIT
Inunnguaq Hegelund Paamiuni inun-
ngorpoq arfineq-marlunnillu ukioqarluni
Danmarkimut nuussimalluni, 16-inillu
ukioqarluni Kujataani illoqarfimmut
inunngorfimminut uteqqissimalluni.
Igasut pissartaata meeraanini kingumut
eqqarsaatigileraangamiuk qularinngil-
luinnartarpaa kingorna igasunngornialer-
nerminut anaanani aallarniutaasimasoq.
Pingaartumik aqqanillit missaannik ukio-
qarluni misigisani eqqaamavaa.
52
Anaanap kaagiliai
aallarniutaapput
2009-mi igasut pissartaattut toqqarneqartoq
– Inunnguaq Hegelund – nerisassiassanik
nunatsinneersunik pingaartitsisuuvoq
Allattoq: Irene Jeppson
– Anaanaga kaagilioraangat nuannaril-
luinnartarpara, pingaartumillu kokos-
snittiliai mamarilluinnartarlugit. Kaagi-
liuuteqqullunga kimigiiserfigiuartarpara.
Ullut ilaanni uanga nammineerlunga kaa-
giliornissara siunnersuutigaa.
Oqartoqarneratut pisoqarpoq. Nukap-
piaraq kaagiliornissamut najoqqutas-
siamik tunineqarpoq piumassuseqar-
luarlunilu kaagiliornerup tupinnartuinik
paasiniaalerluni.
– Kaagiliornera iluatsippoq, mamarluin-
narporlu. Mamartumik naammassisaqar-
sinnaanera misigisaavoq nuannersoq,
ukiullu ingerlaneranni kokossnittit arla-
lissuit kaagiliarisarpakka.
Piffissap ingerlanerani qatanngutinnut
nerisassiorneq aamma ilikkarpara, naak
nerisassat angisoorsuunngikkaluartut.
Maanna qanoq ilillunga nerisassius-
sanerlunga anaanaga aperisariaarup-
para. Anaanama nalornisuuleraangami
aperisalerpaanga, Inunnguaq Hegelund,
anaanami nerisassiaanik, naak tamakku
eqqaamasaaniinnerugaluartut, suli ma-
marisaqarluartoq, oqarpoq.
– Ataatsimuuleraangatta uanga anaanan-
nut nerisassiortuusalerpunga. Tamanna
akissarsiassaraa.
Inunnguaq Hegelundip nukaa Hotel
Sisimiuni igasunngorniatut aamma ne-
risassiortarnermik aallussilersimavoq.
Taamaalilluni ilaqutariinni ileqquulersu-
mik nutaamik tunngaviliisoqarsimanera
ilimanarsilluinnarpoq.
Inunnguaq Hegelund naapertorlugu
nerisassiornerup nuannersua tassaavoq,
qaaqqusat misigisaqartinnissaat.
– Aalisakkat mamarisorujussuuakka,
pingaartumik suluppaakkat, nunatsin-
nilumi mamarluartut tamaasa qanillugit
inuuvugut. Pinngortitaq silateralaan-
nguatsinniippoq. Nerisassiassat tamaasa
eqqarsaatigalugit taamaappoq, aasaane-
ranilu aamma nunatta naasuinik kater-
siinnarsinnaasarpugut.
NERISASSIAQ AJUGAASSUTAASOQ
Igasut pissartanngorniunneranni sassaal-
liutissat suliarisussanngoramigit nerisas-
siannik nunatsinneersunik sapinngisamik
amerlasuunik atuinissaq Inunnguaq
Hegelundimut pingaaruteqarsimavoq.
Unamminissaq ullormik ataatsimik
sioqqullugu igasut ilisimatinneqarput
nerisassiarineqartussat tassaasut qeeraq,
uiluiit nunattalu assagiarsui. Akunnerit
sisamangajaat ingerlaneranni igasut sas-
saalliutissanik inunnut arfinilinnut mar-
lukkuutaanik minutsinik 20-nik akun-
nequtserlugit sassaalliutigineqartussanik
suliaqartussaapput.
– Nerisassiulersinnanga akunnerit mar-
lussuit titartaanermut allannermullu
atorpakka. Nerisassiassat nunatsinneer-
sut mamassusaannik sapinngisamik an-
nertunerpaamik susunneqartitsinissaq
pingaartuuvoq, nerisassiassat tassaam-
mata pissarsiarisinnaasanni pitsaaner-
paat ilaat. Taavalu sassaalliutissat soo-
runami illinnartuliarineqartussaapput,
igasut pissartaat oqarpoq.
INUNNGUUP AJUGAANERMINI NERISASSIAI
Igasut unammisinneqarneranni ajugaa-
sut mamarsaakkanik nerisassiornermi
silarsuaa misilillugu aqqusaarusukkukku
Inunnguaq Hegelundip ajugaanermi neri-
sassiai, matumani najoqqutassartalerlugu
ilanngussavut, nerisassiarisinnaavatit.
 SIULEQQIUT: ASSAGIARSUK. (INUNNUT ARFINILINNUT)
Assagiarsuit kinaradisemik aamma skotsk timianimik/tu-
paarnanik qallerlugit imusat. Gulerodi x 2 sequtsigaq kiisalu
glaserigaq. Meloni agurkilu tassungalu ilanngullugu punneq
kajortitaq brøndkarselu akuleriissitat.
PERIUSISSAQ:
Assagiarsuk: matumani 500 gram miss. atorneqassaaq
(qaleruallit)
Uunneqareersimasut imaluunniit nutaat dild aamma citron
kiisalu taratserlugit uunneqartussat serminillu nillorserneqar-
tussat. Tamatuma kingorna nerpii qaleruaanit piiaarneqassap-
put.
Assagiarsuup nerpia skalotteløginut dildinullu (sequtseqqis-
saakkanut) mumeralanneqassaaq, kinaradise kipparissun-
ngorlugu aggorneqassaaq mandolinjernilu atorlugu saattua-
rarsuanngorlugu kitserneqassalluni. Tamatuma kingorna
assagiarsuup nerpia kinaradisemut iliorarneqassaaq. Imune-
qassapput qaavanullu skotsk timian/tupaarnat nakkalaarne-
qassallutik. Atorneqarnissaannut nillataartumiitinneqassap-
put.
GULERODI:
Gulerodit kusanartut pingasut qalipaajakkit noisettejernilu
atorlugu mikisunik ammalortuliorit taavalu imermut annikit-
sumut, punnermik, honningimik, rosmarinimik taratsunillu
akuukkamut ikillugit, taavalu honningip gulerodinut nippu-
simalernissaa tikillugu qajua annikillitserlugu qalaartillugit.
Gulerodit sinneri aggorneqassapput flødemilu 2-3 dl-imi aqili-
sillugit qalaartinneqassallutik. Tamatuma kingorna gulerodit
thermomix imaluunniit blender atorlugu kinertunngorlugit
SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010
sequtserneqassapput. Taratsunik qasilitsunillu mamarsaaser-
neqassapput.
MELONI:
Honningmeloni qalipaajarneqassaaq, sisamanngorlugu avin-
neqassalluni kigutaalu peerneqassallutik, tamatuma kingorna
udstikkeri atorlugu meloni ammalortulianik peersiffigine-
qassaaq. Tamatuma saniatigut sirup citronilik kininngitsoq
suliarineqassaaq melonilu vakuumposenut immiunneqassaaq
taakkulu silaannaarneqassallutik atorneqarnissaannullu nil-
lataartumiitinneqassallutik.
AGURKI:
Agurki marlunngorlugu avinneqassaaq, taakkunanngalu qor-
suttaa atussavat mandolinjern kingumut atorlugu juliennenut
(ikitsisinut assingusuliaralugit amitsuaranngorlugit) kilillugit.
Taamaanngippat savik ipittoq atorlugu amitsuaranngorlugit
aggorneqassapput. Atorneqannginnerini olivenoliemut pitsaa-
sumut taratsumullu mumeralanneqassapput.
PUNNERMIK KAJORTITAMIK KINERTULIAQ:
Punneq igamut ikineqassaaq »qalaartinneqassallunilu« ka-
jortinnissaata tungaanut, annoraamineq pitsaasoq atorlugu
puugutaasamut nakkartinneqassaaq. Igamut allamut hvidvins-
eddike alussaat 1 manniullu sungaartortaa (pasteuriseret)
ikineqassapput kiisalu taratsilaarneqarlutillu qasilitsulilaar-
neqassallutik. Taakku »qapuusanngortillugit« aalaterneqas-
sapput. Tamatuma kingorna punneq annikitsukkuutaarlugu
akulerunneqassaaq »mayo«-tut pissuseqalersillugu. Punneq
kissarpallaassanngilaq kissarpallaaruni immikkuutitaalissam-
mat.
Sassaalliutiginera: assimisut.
53
Mors kager satte
det hele i gang
Årets mesterkok – Inunnguaq Hegelund –
sværger til grønlandske råvarer
Af Irene Jeppson
– Min kæreste plejer at spørge,
om vi ikke snart skal have noget
normal mad. Men hvad er almindelig
mad? Maden skal smage af noget. Derfor
kan jeg sagtens bruge en ekstra time på
madlavningen. Også når jeg laver mad
til min kæreste, griner 22-årige Inun-
nguaq Hegelund, der sidste år vandt det
traditionsrige grønlandsmesterskab for
kokke på Levnedsmiddelskolen i Narsaq.
En titel, der kom i hus blot fem dage efter,
han var blevet udlært på Hotel Arctic i
Ilulissat, hvor den tidligere tre-dobbelte
grønlandsmester for kokke, Jeppe Ejvind
Nielsen, huserer som køkkenchef.
– Det var stort at vinde. Jeg var oppe
imod nogle meget dygtige kokke. Det
gælder om at være fokuseret, og jeg satse-
de på at være blandt de tre bedste – og så
vandt jeg, fortæller Inunnguaq Hegelund,
der vandt elevkonkurrencen for kokke i
2007.
TILBERED DIN EGEN KAGE
Inunnguaq Hegelund er født i Paamiut og
flyttede til Danmark som syv-årig, inden
54
han som 16-årig vendte hjem til fødebyen
i Sydgrønland.
Når kokkemesteren lader tankerne gå til-
bage til barndommen, er han overbevist
om, at moderen var igangsætteren til det
forløb, der senere førte ham ind i kokke-
faget. Særlig tydelig står en oplevelse fra
11-års alderen.
– Jeg elskede, når min mor bagte kage,
specielt hendes kokossnitter. Jeg plagede
hende altid om at lave kage til mig. En
dag foreslog hun, at jeg skulle bage min
egen.
Som sagt – så gjort. Den lille purk fik op-
skriften og gik med fuld energi i krig med
at afkode bageriets mysterier.
– Det lykkedes mig at bage en kage, som
smagte dejligt. Det var en rar følelse
at kunne lave noget velsmagende, og i
årenes løb er det blevet til mange kokos-
snitter.
Jeg lærte efterhånden også at lave mad til
mine brødre, selv om det ikke var de helt
store retter. Nu spørger jeg ikke længere
min mor, hvordan jeg skal lave en ret. Nu
er det hende, der spørger mig, når hun
John Rasmussen, Narsaq Foto
er i tvivl, siger Inunnguaq Hegelund, der
stadig elsker smagen af mors mad, selv
om det mest er et hvilepunkt i erindrin-
gen.
– Nu er det mig, der laver mad til hende,
når vi er sammen. Det har hun fortjent.
Inunnguaq Hegelunds lillebror er som
kokkelærling på Hotel Sisimiut også gået
i gang med potter og pander. Dermed
tyder alt på, at en ny familietradition er
grundlagt.
Ifølge Inunnguaq Hegelund er glæden
ved at tilberede mad, at give gæsterne en
oplevelse.
– Jeg elsker fisk, specielt rødfisk, og i
Grønland lever vi jo tæt på alle herlighed-
erne. Naturen er lige ude foran vores dør.
Det gælder for alle råvarer, og om som-
meren kan vi desuden plukke vores egne
urter.
VINDER-RETTEN
For Inunnguaq Hegelund var det vigtigt
at bruge så mange grønlandske råvarer
som muligt, da han skulle kreere retterne
ved årets grønlandsmesterskab.
Dagen før konkurrencen fik kokkene at
vide, at råvarerne bestod af havkat, kam-
musling og grønlandskrabbe. På knapt
fire timer skulle kokkene tilberede to
gange seks retter, der blev serveret med
20 minutters interval.
– Jeg brugte et par timer på at tegne og
skrive, inden jeg gik i gang med tilbered-
ningen. Det var vigtigt at få så meget af
smagen fra de grønlandske råvarer frem,
da det er noget af det bedste, du kan
få. Og så skulle retterne naturligvis se
indbydende ud, lyder det fra mesterkok-
ken.
INUNNGUAQS VINDER-RET
Hvis du har lyst til at kaste dig ud i vin-
derkokkens smagsunivers, kan du gen-
tage Inunnguaq Hegelunds vinder-forret.
Suluk bringer vinderopskriften.

FORRET: KRABBE PÅ VEJ (6 PERSONER)
Krabber rullet med kinaradise og skotsk timian/grønlandsk
timian. Gulerod x 2 puré samt glaseret. Melon og agurk hertil
emulsion af brunet smør samt brøndkarse.
FREMGANGSMÅDE:
Krabbe: Ca. 500 gram (med ben)
Enten forkogt eller friske som koges med dild og citron samt salt
afkøles med is. Herefter pilles kødet fra benene.
Vend krabbekødet med (meget fint hakket) skalotteløg og dild,
skær kinaradisen til nogle firkantede klodser og skær nogle me-
get tynde skiver på mandolinjern. Hvorefter krabbekødet kom-
mes på kinaradisen. Rul dem og kom skotsk timian/grønlandsk
timian på toppen. Stilles i køl til det skal tages i brug.
GULEROD:
Skræl 3 flotte gulerødder og lav nogle små kugler med noisette-
jern og kom dem i lidt vand, smør, honning, rosmarin og salt,
kog vandet ned til honningen begynder at hænge fast på gule-
roden. Resten af guleroden skæres til og koges godt mør i 2-3
dl fløde. Herefter røres gulerødderne til en lind konsistens i en
thermomix eller en blender. Smages til med salt og peber.
SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010
Edvard Rosbach
MELON:
Honningmelonen skæres til, så der ikke er mere skræl, del i 4 og
tag kernerne ud, herefter stikkes der runde former af melonen
med en udstikker. Hertil laves en let sirup med citron og melon-
en kommes i vakuumposer og vakuumeres og stilles i køl til det
skal tages i brug.
AGURK:
Agurken deles i 2, hvoraf du bruger den grønne del ved at skære
det til julienne (tændstiklignende strimler) ved at bruge mando-
linjernet igen. Ellers skæres de med en skarp kniv i meget tynde
strimler. Vendes med lidt god olivenolie og salt samt peber før
brug.
EMULSION AF BRUNET SMØR:
Smør kommes i gryde hvor den »koger« til den bliver brun
(brændt), sigtes over et fint klæde i en beholder. 1 spsk hvid-
vinseddike kommes i en anden gryde med en æggeblomme
(pasteuriseret) samt lidt salt og peber. Rør de to ting sammen,
til det bliver »skummet«. Kom herefter smøret i lidt efter lidt, til
den bliver som »mayo«. Smørret må ikke være for varmt, da den
ellers vil skille.
Anretning: som på billedet på side 53.
55
It all started with mother’s cakes
Champion chef of the year – Inunnguaq Hegelund – swears by
Greenlandic ingredients
By Irene Jeppson
– My girlfriend used to ask, if we
couldn’t have some ordinary food
soon. But what is ordinary food? Food
should be tasty. This is why I can easily
spend an extra hour cooking, even when I
cook for my girlfriend, laughs 22-year old
Inunnguaq Hegelund, who won the tra-
dition-rich championship for cooks at the
catering school in Narsaq last year. A title
that was home and dry just five days after
he completed his training at Hotel Arctic
in Ilulissat, where the former three-times
winner of the Greenland Championship
for Cooks, Jeppe Ejvind Nielsen, resides
as head chef.
– Winning was a huge experience. I was
up against some very skilled cooks. You
have to stay focused and I was betting on
being amongst the three best – and then I
actually won, says Inunnguaq Hegelund,
who won the trainee cooks competition
in 2007.
BAKE YOUR OWN CAKE
Inunnguaq Hegelund was born in
Paamiut and moved to Denmark when
he was seven years old. When he was 16
he returned to his hometown in South
Greenland.
When the champion cook lets his
thoughts wander back to his childhood,
he is convinced that his mother started
the process that later led him to the cook-
56
ing profession. A particular experience
from when he was eleven stands out.
– I loved it, when my mother baked cakes,
specially her coconut slices. I always
badgered her to bake me a cake. One day,
she suggested that I bake my own cake.
No sooner said, than done. The little boy
was given a recipe and he applied himself
energetically to decoding the mysteries
of baking.
– I succeeded in baking a cake that tasted
wonderful. It was a great feeling to have
made something so delicious and over the
years I have made many coconut slices.
Gradually I also started to cook for my
brothers, although the dishes weren’t
complicated. I don’t ask my mother any
more how to cook a dish. Now it is she,
who asks me, when she is in doubt, says
Inunnguaq Hegelund, who still loves the
taste of his mother’s food, even though it
is mostly a memory.
– Now I do the cooking for her when we
are together. She deserves it.
Inunnguaq Hegelund’s little brother has
also started juggling pots and pans, as a
trainee cook at Hotel Sisimiut. With this,
a new family tradition has been estab-
lished.
According to Inunnguaq Hegelund, the
pleasure of cooking lies in giving the
guests an experience.
– I love fish, especially red fish and in
Greenland we live close to all this glori-
ous food. Nature is right outside our door.
This applies to all the ingredients and in
the summer we can also pick our own
herbs.
THE WINNING DISH
It was important for Inunnguaq Hegelund
to use as many Greenlandic ingredients
as possible when he created the courses
at the annual Greenland Championship
for Cooks.
The day before the competition the cooks
were told that the ingredients would be
wolffish, scallops and Greenlandic crab.
In barely four hours the cooks were to
prepare two times six courses served at
20-minute intervals.
– I spent a couple of hours drawing and
writing and then I started the prepara-
tion. It was important to bring out as
much taste as possible from the Greenlan-
dic ingredients, because they are among
the best you can get. And naturally, the
courses had to look inviting, explains the
master chef.
INUNNGUAQ’S WINNING STARTER
Should you want to plunge into the win-
ner chef’s gastronomic taste-universe,
you can repeat Inunnguaq Hegelund’s
winning starter with the recipe we give
you here.
 STARTER: CRAB COMING. (6 SERVINGS)
Crabs rolled with Japan-radish and Arctic
thyme. Glace carrots and puree. Melon and
cucumber with emulsion of browned butter
with water cress.

METHOD:
Crab: use about 500 grams (with shell)

Use either boiled or fresh – boil with dill

weed, salt and lemon then cool with ice.
Remove shell.

Roll the crab in (very finely chopped) shal-

lots and dill weed, cut the Japan-radish into
square blocks and slice blocks into very thin
slices on a mandolin cutter. Place the crab
on the Japan-radish. Roll and top with Arctic
thyme. Set in a cool place before serving.

CARROTS:
Peel 3 nice carrots, cut out some small balls
with a Parisienne scoop and put them in a
pan with water, butter, honey, rosemary and
salt. Boil down the water until the honey
starts to stick to the carrots. Cut the rest of
the carrots up and boil until tender in 2-300
ml of cream. Then blend them until consist-
ency of the carrots is thin. Season with salt
and pepper.

MELON:
Remove all the peel from a honey melon,
cut it into four pieces and remove the seeds.
Cut rounds with a melon baller. Make a light
lemon syrup and place syrup and melon in
a vacuum bag and vacuum. Leave in a cool
place until needed.

CUCUMBER:
Split the cucumber into two. Julienne the
green part (match-thin sticks) using the
mandolin cutter again. Otherwise cut into
very thin strips with a very sharp knife.
Dress with a little fine olive oil and salt and
pepper before use.

EMULSION OF BROWNED BUTTER:

Place the butter into a pan and »boil« until
it becomes brown (burnt). Strain through
a fine cloth into a container. Add 1 tbsp of
white wine vinegar to another pan together
with an egg yolk (pasteurized) and a little
salt and pepper. Whisk together until frothy.
Then add the butter a little at a time until
John Rasmussen, Narsaq Foto

the mixture has a consistency like mayon-

naise. The butter must not get too hot, or it
will curdle.

Serve as shown on page 53.

SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010 57

Timmiaaraq
SISORAATIT
Inuit apisartumi najugaqartut uumasut angisuut saarngi qupillugit kingornalu qisuit
qulloorlugit sisoraatigisinnaagitik paasigamikkuli sisorartalersimapput.
Oqaaseq ’ski’ (sisoraatit) nunani avannarlerni oqaasittoqamit “skíð ”-imit pisuuvoq,
taannalu isumaqarpiarpoq ’qisuk qullugaq’. Sisoraatit siulliit amiminermik
kamippannut atisarfiliinnarneqartarsimapput nunamilu manis-
sukajaaginnarmi atorneqarsinnaasarsimallutik.
Ullumikkut sisoraatit assigiinngitsorpassuit nalunngisavut tamangajammik
kulfiberinik sanaajupput.

Ukiut 4-5000-it matuma siorna

Norgemi ataasiinnarmik ajaappisserluni
angummik sisorartumik ujaqqamut
kigartugaq.
Helleristning (billede hugget i sten) af
en mand som løb på ski med kun en
stav i Norge for 4-5000 år siden.
Engraving (picture carved in stone) of
a man skiing with just one ski stick in
Norway 4-5000 years ago.
SKI
At løbe på ski har mennesker, som lever i snedækkede
landskaber, gjort siden de fandt ud af at spænde først
store flækkede dyreknogler, siden kløvet træ på fød-
derne.
Ordet ‘ski‘ stammer fra det gamle nordiske ord ‘skið‘,
der netop betyder ‘kløvet træstykke’. De første ski var
blot bundet til støvlerne med læderremme og var kun
egnede til løb på rimelig fladt terræn.
De mange forskellige skityper vi kender i dag,
er næsten alle lavet af kulfiber.

SKI
Skiing is something people who live
in snow-covered landscapes have
been doing since they first thought
of tying large, split animal bones and
later, split wood to their feet.

The word ‘ski’ comes from the old Nordic word

“skíð” which actually means ‘split wood’. The first
skis were simply tied to the boots with leather straps
and were only suitable for skiing on rather level terrain.
The many different types of skis we know today are
almost all made of carbon composite.

Samit tuttuutillillu angalaannartut

allat Skandinaviap avannarpasissuani
Ruslandimilu nunaqartut sisoraatinik
iluaquteqarnermi ineriartortitsinermilu
siullersaasimapput. Allaammi ullumikkut,
assartuinerup ilarujussuani qamuteralaat
qulimiguullillu atorneqalerfigisimasaanni,
taakkununnga tuttut qaqqani narsartanilu
qeriuaannartoqarfiusuni isumagineqassatil-
lugit sisoraatit pisariaqarluinnartuusarput.
Samer og andre rensdyrnomader i det nordlige
Skandinavien og Rusland var de første til at ud-
nytte og udvikle skiene. Selv nu, hvor snescootere
og helikoptere har overtaget meget af trans-
porten, er skiene for dem en nødvendighed, når
der skal tages vare på renerne i fjeld og tundra.
The Sámi and other reindeer nomads in northern
Scandinavia and Russia were the first to use and
develop skis. Even now, where snowmobiles and
helicopters have taken over much of the trans-
port, skis are still necessary when taking care of
the reindeer in the fells and on the tundra.

Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages

 sunngiffimmiinnaanngitsorlu, kisianni
aamma aallaaniartoqassatillugu.
Taamatuttaaq misigisassarsiorlutik anga-
laartartoqarpoq sapiitsunik, sisoraaserluik
sermersuarmik itiviisartunik. Taakkununnga
ilaapput kalaallit arnat sapiitsut sisamat,
2006-imi ullut 32-t atorlugit sermersuarmik
Kalaallit Nunaanni, itiviisut.
Nunavumi Alaskallu Nunarsuarmi sisoraatinik sukkaniunnerit
avannaani Inuit qanittoq sakkortunersaat, Arctic Circle Race ukiut
tikillugu sisoraatinik atuisuusi- tamaasa Sisimiuni ingerlanneqartarpoq
manngillat. Taamani qimmeqar- nunanit tamalaaneersut 100-t sinnerlugit
fiusuni ullumikkutut qimussit amerlassuseqartut peqataasoralugit. Ullut
atorneqartarput. pingasuinnaat atorlugit 160 km ujakkaarfi-
Qallunaatsiaat sisoraatinik naat- gineqartarpoq.
sunik, taamani samenit Skandi- “Heliskiing” tassaavoq Kalaallit Nunaanni
naviamiunillu atorneqartunik, sakkortuumik sisorariaaseq alla. Allaat
Kalaallit Nunaannut nassataqarsimapput. aasami ingerlanneqartartoq. Qulimiguulimmut ilaallutit ser-
mip qaavanukaanneqarsinnaavutit assersuutigalugu Maniit-
Ullutsinni Kalaallit Nunaanni sisorarneq nuannarineqarluar- sup eqqaani Apussuit Adventure Campimut tassanngaanniillu
tuuvoq. Illoqarfiit anginerit arlallit sangusaarluni sisorarnermut aput nutaarluinnaq sisorarfigalugu.
majuartaatinik peqarput. Tamatumali saniatigut sisoraatit
ujakkaarutit atorneqartarput. Timersornermiinnaanngitsoq

Inuitterne i Grønland, Nunavut og Nordalaska brugte
indtil nyere tid ikke ski. Hvor der var hunde, benyttede man
sig dengang som nu af hundeslæder.
Nordboerne medbragte til Grønland korte træski af samme
type, som samerne og skandinaverne brugte på den tid.
I vore dage er skiløb populært i Grønland. Flere af de større
byer har skilifte til alpinløb. Men ellers er det på med lang-
rendsskiene. Ikke kun i sports- og fritidssammenhæng, men
også når der skal jages.
Endelig er der de modige eventyrere, som sætter over ind-
landsisen med “brædder under fødderne”. Blandt dem var
en ekspedition på 4 seje grønlandske kvinder, som i 2006 på
32 dage krydsede indlandsisen.
Verdens hårdeste langrendsløb, Arctic Circle Race finder
sted i Sisimut hvert år med over 100 deltagere fra alverdens
lande. Over blot tre dage løbes der 160 km.
“Heliskiing” er en anden form for ekstrem skiløb i Grøn-
land. Selv om sommeren. Med en helikopter kan du flyve
op til toppen af en gletsjer f.eks. ved Apussuit Adventure
Camp i nærheden af Maniitsoq og her suse afsted over den
uberørte sne.

The Inuit in Greenland, Nunavut and North Alaska did alpine skiing. Otherwise you have to use your cross coun-
not used skis until more recent times. Where there were try skis, not just for sports and recreation, but also to go
dogs they used dog sleds, as they still do today. hunting. Finally there are the brave adventurers who set out
The Norsemen brought to cross the inland ice with “boards on their feet”. Among
short wooden skis to them was an expedition with 4 tough Greenlandic women
Vikingit nalaanni sisorar-
nerup guutia arnaq Greenland of the same who in 2006 crossed the inland ice in 32 days.
”Skade”. type that the Sámi and the The world’s longest cross country ski race, Arctic Circle
Vikingetidens Scandinavians used at the Race, takes place in Sisimiut every year with more than
© ASTRID VEBÆK

skigudinde ”Skade”. time.
Viking ski goddess
“Skade”.
Nowadays skiing is very
popular in Greenland.
Several of the bigger
towns have ski lifts for
100 participants from all over the world. The course is 160
kilometres long and is run in just three days. “Heliskiing”
is another form of extreme skiing in Greenland. Even in the
summer. You fly in a helicopter to the top of a glacier, e.g. at
Apussuit Adventure Camp close to Maniitsoq and from here
you speed off across untouched snow.

Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages

 Kukkunerit tallimat nassaarikkit · Find 5 fejl · Spot the 5 mistakes

Quiz
1 Sisoraatit qummukarnermi
sisusaqqunagit qangaanerusoq
sunik atortulerneqartarpat?
a) mattak
b) puisip amia
c) aalisakkap uuliaa
Hvad placerede man i What did they put under
gamle dage under skiene, their skis in olden days, so
så de ikke skulle glide they didn’t slide backwards
tilbage op ad bakke? when they went up hill?
a) hvalhud a) Whale skin
b sælskind b) Seal skin
c) fiskeolie c) Fish oil

2 Nunarsuarmi sangusaaris- Verdens hurtigste alpinløber, In 2006, the world’s fastest

sani sisorartartut sukka-
nersaat, Italiamiu Origone,
2006-imi nalunaaquttap
akunneranut ima sukkaner-
paaffeqarluni sisuvoq
italieneren Origone, nåede i alpine skier, the Italian Origone,
2006 op på en timefart af achieved a speed per hour of
1 km b) 120 km 7 km
a) 25 c) 43

Ved Vinter OL 2010 Which discipline

3 2010-mi deltager den grønland- will Øystein Slettemark
Ukiuunerani OL-imi ske Øynstein Slettemark compete in at the
Kalaallit Nunaanneersoq i diciplinen 2010 Winter Olympics?
Øystein Slettemark unamme- a) skihop a) Ski jumping
riaatsimi uani peqataassaaq b) bobslæde b) Bob sledding
a) tinngallattaarneq c) skiskydning c) Biathlon
b) qamutaasarneq d) kunstskøjteløb d Figure skating
c) sisoraaserluni
ooqattaasarneq
d) sukuutserneq

4 2010-mi Ukiuunerani Where will the 2010

OL sumi ingerlan- Hvor afholdes Winter Olympics take
neqassava? Vinter OL 2010? place?
a) Holland a) Holland a) Holland
b) Canada b) Canada b) Canada
c) Saudi Arabia c) Saudi Arabien c) Saudi Arabia

4: b 3: c 2: a 1: c Akissutit / Quizsvar / Quiz answers:

Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages

Kina apuuppa?
”Super Skrap Skirace”-mi ilungersu-
narluinnartumi navianarluinnartumilu
peqataasut tallimat ilaat sisamat aju-
toornerit, navianartorsiornerit allallu
pissutigalugit suli apuunnatik uterta-
riaqalerput. Kina apuuppa?

Hvem når i mål?

Fire af de fem deltagere i det
udmattende og farlige “Super
Skrap Skirace” må på grund
af uheld, farlige situationer og
andet vende tilbage før mål.
Hvem når frem?

Who gets to
the finishing line?
Four of the five participants in
the exhausting and dangerous
“Horribly Hard Ski Race” have
to turn back before the finish
because of accidents, dangerous
situations and other reasons.
Who reaches the finishing line?

Apu u
ffik · Mål · Goal

Quiasaarut · Vits · Joke

Tinngallattaarfimmi misileeqqaartoq
Første gang på skihopbakken
First time at the ski jump

...Ilissi timmissat
kussarlusi timmisusi?
...I fugle på ryggen?
...are you birds flying
upside down?
© ASTRID VEBÆK

Nå, ajunngitsumik
ingerlalerpunga, ajornanngissusia,
kisianni sooruna...
Nå, så fik jeg rettet op,
det var da nemt, men hvorfor flyver... Åh, åh!
OK! I straightened up, that was Uh oh!
easy, but why ...

Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages


KAL Air Greenland akitigut periarfissanik DK Air Greenland tilbyder nu langt flere
assigiinngiiaarnerujussuarnik neqerooruteqalerpoq. forskellige prismuligheder.
Air Greenlandimi akit nutaat
2010-p aallartinneranit Air Greenlandimi akinik nutaar-
luinnarnik atuutilersitsivugut. Suli killeqarnerusunik
(maannamut ”aappaluttunik”) eqaannerusunillu (maannamut
”qorsunnik”) bilitseqassaaq, akerlianilli akitigut periarfissat
assigiinngiiaarnerujussuit aamma atuutilersippavut.
Tunngaviusumik periuserineqartoq tassaavoq bilitsissat siusi-
Ny prisstruktur i Air Greenland
Fra starten af 2010 har vi indført en helt ny prisstruktur i
Air Greenland. Der vil stadig være både restriktive (hidtil
”røde”) og fleksible (hidtil ”grønne”) billetter, men til gengæld
siger vi også goddag til langt flere forskellige prismuligheder.
Air Greenland has new price structure
At the beginning of 2010 Air Greenland introduced a
completely new price structure. There are still restricted
(previously “red”) and flexible (previously “green”) tickets but
we have also introduced many new price types.
The fundamental principle is the longer in advance you buy
62
Air Greenland
GB Air Greenland now has more price variations.
naarluarlutit pisiarigukku bilitsit akikinnerit periarfissaas-
sapput. Maannamut utoqqarnut 60-it sinnerlugit ukiulinnut
akikillisaat utoqqarnut akigititanik aalajangersimasumik ap-
pasissunik, angalasoqarnerpaaffiata avataani amerlanerpaasus-
sanik, taarserneqarpoq.
Det grundlæggende princip er, at jo længere tid i forvejen du
køber din billet, jo billigere billetter er der til rådighed. Den nu-
værende seniorrabat til rejsende over 60 år afløses af faste, lave
seniorpriser, som der vil være flest af uden for højsæsonen.
your ticket, the cheaper the tickets that are available to you. The
present senior discount for travellers over 60 years of age has
been replaced by permanent, lower senior prices and most of
these will be available in off-peak periods.
 A IR GREENL A NDIP N A MMINEQ SIL A RSUA A NIT
Islandimut ingerlaarfik
nutaaq 2010-milu
timmisartuussinissamut
pilersaarutit
Nunatta iluani timmisartuussiviit ilaannik
naammassinnissinnaajumalluni Air Greenland
timmisartunik Dash 8-200-nik marlunnik pisivoq
aasarulu Islandimut ingerlaarfimmik ammaassalluni
Allattoq: Jesper Kunuk Egede
Angalasoqarnerpaaffiata nalaani – 26. junimit 4. septemberi-
mut – Nuup aamma Keflavikimi mittarfiup akornanni sapaatip-
akunneranut ataasiarluta toqqaannartumik timmisartuussisas-
saagut. Tamatuma saniatigut piffissani 5. majimit 19. junimut
kingumullu 11. septemberimit 29. septemberimut sapaatip-
akunneranut ullormi ataatsimi Nuuk – Reykjavik – Narsarsuaq
– Nuuk kiisalu sapaatip-akunnerata ulluani allami Narsarsuaq
– Reykjavik – Nuuk – Narsarsuaq timmisartuussivigisassavavut.
Air Greenlandip Islandimut ingerlaarfeqalernikkut sullitat qi-
nigassanik amerlanernik periarfissikkumavai kiisalu Europami
Amerikamilu ornigassanut arlalissuarnut Keflavikimi nunat
tamalaat akornanni mittarfik aqqutigalugu pitsaanerusumik
aqqutissaqalersikkumallugit. Tamatuma peqatigisaanik timmi-
sartuutileqatigiiffimmit soorunami neriuutigineqarpoq nunanit
allanit Kalaallit Nunaannut tikeraat amerlanerit kajungilersin-
neqarsinnaassasut.
Oqaatsit kusanartut tamakku oqaatigineqareerpata soorunami
tamanna aamma Air Icelandip Kalaallit Nunaannut ingerlaar-
fiinut illua’tungiliineruvoq. Islandimi timmisartuutileqatigiif-
fimmit Kalaallit Nunaannut ingerlaarfiit tallimat, aasaanerani
sinneqartooruteqarfiusartut, toqqarneqarsimapput. Unammil-
lertitsinnut sanilliulluni Air Greenland ukioq kaajallallugu orni-
gassanut 63-inut timmisartuussisarpoq (Qeqertarsuup Tunuani
aasaanerani timmisartuussisarneq kisiat minillugu) imaanngit-
sorlu aatsaat piumalleraangatta iluanaarutigisinnaagaangatsi-
gulu. Taamaattumik Air Icelandimut allanullu aasaanerani Ka-
laallit Nunaanni niuerfimmik ilanngartuerusuttartunut aamma
illua’tungiliilluta akissuteqartariaqarpugut.
SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010
Tassami aasaanerani (ornigassanut immikkut toqqakkanut tal-
limanut) akikinnerusumik timmisartuussisinnaanerannut pil-
liutissaq soorunami tassaavoq ukiuunerani Kalaallit Nunaanni
allanut tamanut timmisartuussinerup akisunerulersarnera.
Imaluunniit periarfissatut allatut ingerlaarfinnik ikililerisaria-
qarnerput, ukiuunerani timmisartuussineq aamma akilersin-
naasunngoqqullugu.
Islandimut attaveqaatip nutaap saniatigut Air Greenland tim-
misartuussinissamut pilersaarutit sinnerini arlalitsigut pitsan-
ngorsaavoq.
PIFFISSAT ANGALAFFIUSUT NUTAAT
Januar aallarnerfigalugu Kangerlussuarmit Københavniliarluni
aallarnerit siornatigumut sanilliullugit akunnernik marlunga-
jannik kingusinnerusukkut pisalerput. Tamanna ilaasut amerla-
nerit ulloq taanna Danmarkimut ingerlaqqittarnerannik kingu-
neqarpoq, tamatumalu saniatigut ullup-qeqqata siornatigut
Nuummit kingusinnerusukkut aallartoqartalerneranik aamma
kinguneqarluni. Maanna Nuummit nal. 11 timmisartortoqarsin-
naalerpoq sulilu Danmarkiliartoq angumerineqarsinnaalluni.
Københavnimut tikinneq nal. 21.30 pisassaaq, taamalu asser-
suutigalugu Aalborgimut Århusimulluunniit ingerlaqqinnissaq
suli angumerineqarsinnaalluni.
2010-mut timmisartuussinissamut pilersaarummi aamma ullut
tamaasa ataasinngornermiit arfininngornermut Nuup, Sisimiut,
Aasiaat Ilulissallu akornanni ”sinersortaat” atorlugu illoqarfiit
akornanni timmisartuussisoqartarpoq. Pingasunngornik-
kut timmisartuussinermut tamatumunnga Maniitsoq aamma
ilanngunneqartarpoq.
63
 FR A A IR GREENL A NDS EGEN V ERDEN
KAL Jacob Nitter Sørensen aamma Ståle Rogstad tassaap- DK Jacob Nitter Sørensen og Ståle Rogstad er de første to af
put siulliit marluk Dash 7-mi timmisartortartuni arfineq
pingasuusuni Dash 8-mik ingerlatsinermut ilinniaqqittut.
Ny islandsrute og fartplan i 2010
Air Greenland har indkøbt to Dash 8-200 fly til at klare dele af
indenrigsruterne og åbner til sommer en rute til Island
Af Jesper Kunuk Egede
I højsæsonen – fra den 26. juni til den 4. september – vil vi flyve
direkte mellem Nuuk og Keflavik lufthavn en gang om ugen.
Hertil kommer, at vi i perioderne 5. maj til 19. juni og igen 11.
til 29. september vil flyve rundturen Nuuk – Reykjavik – Narsar-
suaq – Nuuk en dag om ugen og Narsarsuaq – Reykjavik – Nuuk
– Narsarsuaq en anden dag om ugen.
Air Greenland ønsker med islandsruten at give kunderne flere
valgmuligheder og bedre forbindelser til en række europæiske
og amerikanske destinationer via den internationale lufthavn i
Keflavik. Samtidig håber selskabet naturligvis at kunne tiltræk-
ke flere udenlandske gæster til Grønland.
Når disse flotte ord er sagt, er det selvfølgelig også et modtræk
mod Air Icelands ruter til Grønland. Det islandske selskab har
udset sig fem ruter til Grønland, der giver overskud i som-
mermånederne. I modsætning til vores konkurrenter, flyver
Air Greenland hele året til 63 destinationer (på nær sommer-
distriktsbeflyvning i Diskobugten) og ikke kun, når vi gider og
kan tjene på det. Derfor er vi også nødt til at gøre et modtræk
mod Air Iceland og andre, der ønsker at lænse det grønlandske
marked i sommermånederne.
64
Air Greenland
GB Jacob Nitter Sørensen and Ståle Rogstad are the first two
otte Dash 7-piloter, der er blevet omskolet til Dash 8-fly. of eight Dash 7 pilots to undergo schooling in flying Air
Greenland’s new Dash 8.
For prisen for, at de kan flyve billigere end Air Greenland om
sommeren (til fem udvalgte destinationer) er naturligvis, at det
bliver dyrere for alle andre i Grønland at flyve om vinteren.
Eller alternativt, at vi sætter antallet af ruter ned, så det også
bliver rentabelt at flyve om vinteren.
Ud over den nye forbindelse til Island, har Air Greenland for-
bedret sin øvrige fartplan på flere punkter.
NYE REJSETIDER
Fra januar er afgangene fra Kangerlussuaq til København be-
gyndt at afgå knapt to timer senere end tidligere. Det giver flere
passagerer sammedags-forbindelser til Danmark, og så betyder
det også, at der er senere afgange fra Nuuk om formiddagen. Nu
kan man flyve fra Nuuk kl. 11 og stadig nå forbindelsen til Dan-
mark. Ankomst til København vil være kl. 21.30, så man stadig
kan nå en eventuel videreforbindelse til eksempelvis Aalborg
eller Århus.
I fartplanen for 2010 er der desuden mellembys forbindelse med
den såkaldte ”kysthopper” mellem Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og
Ilulissat hver dag fra mandag til og med lørdag. Om onsdagen er
Maniitsoq også med i denne flyvning.
 FROM A IR GREENL A ND’S WORLD
New route to Iceland and new
flight schedules in 2010
Air Greenland has purchased two Dash 8-200 aircraft to
handle some of the domestic routes and intends to open
a route to Iceland in the summer
By Jesper Kunuk Egede
In the peak season – from June 26th to September 4th – we
will operate a direct route between Nuuk and Keflavik airport
once a week. In addition, in the periods May 5th to June 19th
and again from September 11th to 29th September we will fly a
round trip from Nuuk – Reykjavik – Narsarsuaq – Nuuk one day
a week and Narsarsuaq – Reykjavik – Nuuk – Narsarsuaq on
another day of the week.
With the Iceland route, Air Greenland wants to give customers
more choices and better connections to a series of European
and American destinations via the international airport at Kef-
lavik. At the same time, the airline hopes of course to attract
more foreign guests to Greenland.
Once this is said, the new route is of course a response to Air
Iceland’s routes to Greenland. The Icelandic airline has singled
out five routes to Greenland that make a profit during the sum-
mer months. Contrary to our competitors, Air Greenland flies
all year round to 63 destinations (except summer flights to
some districts in Disko Bay) and not only when it suits us, or we
can make a profit. We therefore find it necessary to take coun-
termeasures against Air Iceland and others who wish to drain
the Greenlandic travel market in the summer months.
KAL Air Greenlandip timmisartuutai nutaat Dash 8-200. DK Air Greenlands nye Dash 8-200.
SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010
The cost of flying cheaper than Air Greenland in the summer
(to five selected destinations) is that it is more expensive for
everyone else in Greenland to fly in the winter. The alternative
is that we reduce the number of routes, in order to make it pro-
fitable to fly in the winter.
In addition to the new connection to Iceland, Air Greenland has
also made several improvements to its flight schedules.
NEW DEPARTURE TIMES
From January, flights from Kangerlussuaq to Copenhagen will
depart almost two hours later than previously. This gives more
passengers a same-day connection to Denmark and also means
that there are later departures from Nuuk in the morning. Now
you can fly from Nuuk at 11.00 hrs and still make the connec-
tion to Denmark. Arrival in Copenhagen will be at 21.30, so
you can still make connecting flights to e.g. Aalborg or Århus.
In the flight schedules for 2010 there is also an intercity con-
nection with the so-called “coast hopper” between Nuuk, Si-
simiut, Aasiaat and Ilulissat every day from Monday to Satur-
day inclusive. Maniitsoq is included on Wednesdays.
Air Greenland
GB Air Greenland’s new Dash 8-200.
65
FILM
MARTS

OLD BOYS
KALAALLIT NUNAANNUT / TIL GRØNLAND / FROM DENMARK TO GREENLAND

Angut utoqqasaaq Vagn ima qasoqqarpalullunilu nikallungatigaaq, allaat

oldboysimi arsaattartoqataasa Sverigimut arsariartillutik orsersortarfimmi
puigorlugu. Bussi angumeriniassaguniuk periarfissatuaraa pinerlunniakujuttartoq
John ilaaffigissallugu, sunaaffa nalusaminnik ataatsimoorfeqarnerullutik. Arnaq
pinnersoq Jeanne ilaasorileramikku, qanga pisimasut saqqummertalerput.

Træmanden Vagn er så grå og trist, at hans oldboys-fodboldhold glemmer

ham på en tankstation under en tur til Sverige, hvor de skal spille med i en
turnering. Hans eneste chance for at indhente bussen er, at hægte sig på den småkri-
minelle John, der viser sig at have mere tilfælles med Vagn, end nogen af dem aner.
Da den kønne Jeanne slutter sig til de rejsende, begynder fortidens knuder at løsne
sig.

Vagn is a middle-aged man whose life has slowly ground to a halt. He lives
by himself, has a job and plays old boys’ football. On the annual team trip
to Sweden, the other members of the team forget him at a gas station. As Vagn well
knows, he is all too forgettable. Throwing his lot in with a hapless robber, John, he
hustles to catch up with the team bus, beginning a journey that slowly but surely
brings him out of himself and back among the living.
SIDSTE CHANCE
KALAALLIT NUNAANNIIT / FRA GRØNLAND / FROM GREENLAND TO DENMARK

Harvey New Yorkimiit Londoniliarpoq panimmi katinnerani najuukkiartorluni.

Paasigamiuk panimmi ataatassani altarimut ingiortiginiaraa nuannaarun-
naarpoq. Utimut timmisartornissani angumerinngilaa oqarasuaatikkullu soraar-
sitaalluni. Nuannaassaqarani nikallungaqalunilu mittarfimmi ataasitorujuulerpoq.
Tassani kisitsisinik naatsorsueqqissaartartoq Kate naapippaa. Taanna naalagaa-
niaqisumik anaanaqarpoq asanninnerullu tungaatigut iluatsitsivallaarsimanani. Im-
maqa inuunerat allanngulerunarpoq.

Harvey tager fra New York til London for at deltage i sin datters bryllup. Da
han erfarer, at datteren vælger at lade sin stedfar følge sig til alters, bliver
han ked af det. Han når ikke sit fly tilbage og bliver fyret over telefonen. Fortvivlet og
nedtrykt tager han en øl i lufthavnen. Her møder han statistikeren Kate. Hun har en
dominerende mor, men ikke held med kærligheden. Måske er det et vendepunkt for
dem begge...

Harvey Shine is in London for the weekend for his daughter’s wedding.
His work in New York preoccupies him: he writes music for ads, and he
knows his boss is pushing him aside for younger talent. With family he’s also on the
sidelines – long divorced, his wife remarried and her new husband is closer to his
daughter than he. After Harvey’s terrible day, he chats up with Kate at a Heathrow
bar. She’s not interested. Where can this conversation lead?

66
A PRI L

THE UGLY TRUTH

KALAALLIT NUNAANNUT / TIL GRØNLAND / FROM DENMARK TO GREENLAND

Ullaakkut tv-kut aallakaatitassiami produceritut Abby sakkortuumik

aqutsivoq. Isiginnaartartuniilli soqutigineqarunnaariartorpoq, sulili ajor-
neraaq naalagaaniarpalunnerata angutit ingalassimaartittarmagit. Ilaanni angut
angutaaniar toq Mike aallakaatitsivimmi pulaartigaa, taannalu angutinut arnanullu
isiginnittaatsimigut sakkortuumik isummernermigut aalassatsitsivoq. Mikep nalun-
ngilaa angutit sunik piumanersut, immaqalu arnaq naalagaajumatooq eqqaamiumi
kusanartup pisarinissaanut ikiorsinnaavaa?

Som producer på et tv-morgenshow styrer Abby slaget med hård hånd. Men
seerne begynder at svigte, og hvad værre er, at hendes dominerende facon
skræmmer alle fyrene væk. Da hun får machomanden Mike i studiet, vækker han
opsigt med sit brutalt ligefremme syn på kønsrolledebatten. Mike ved alt om, hvad
mænd vil have, og måske kan han endda hjælpe den kønne kontrolfreak med at score
sin lækre nabo?

Katherine Heigl stars as a lovelorn television producer who’s made to run a

gauntlet of romantic exploits by a pig-headed morning-show host (played by
Gerard Butler) as a way to prove whose romantic methods are more accurate.

OLD DOGS
KALAALLIT NUNAANNIIT / FRA GRØNLAND / FROM GREENLAND TO DENMARK

Ussassaarisartoq avinneq Dan meeqqat tungaatigut ilisimasaqanngilaq.

Ikinngutiginerpaasaata suleqataatalu Charliep arnat nuannannerlu kisiisa
soqutigisarai. Nukappiatoqqat marluk unnersiutiginngivippaat, arnap takkulluni
meeqqani marlulissat arfineq marlunnik ukiullit qimmerlu tunniummagit. Tassaasi-
mappullu Danip meerai, meeqqanillu paarsinerat ikinngutigiit utoqqasaanngulersut
ulluinnarni inuunerannik allanngortitsivoq.

Den fraskilte marketingmand Dan har slet ikke tag på børn. Hans bedste ven
og kollega, Charlie, interesserer sig kun for kvinder og det søde liv. Så de
to ungkarle er alt andet end begejstrede, da en kvinde dukker op for at aflevere to
syvårige tvillinger og en hund i deres varetægt. Børnene viser sig at være Dans, og
børnepasningen vender op og ned på hverdagen for de to midaldrende kammerater.

John Travolta and Robin Williams team up in the Walt Disney Company’s Old
Dogs, a family comedy that pairs the two as close business partners whose
lives are thrown into disarray when twin seven-year-olds are put into their care.
Travolta’s wife, Kelly Preston, co-stars, along with the couple’s daughter, Ella, who
makes her big-screen debut here.

SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010 67

FILM
MAJ

WHIP IT
KALAALLIT NUNAANNUT / TIL GRØNLAND / FROM DENMARK TO GREENLAND

Filmimi Marcia Gay Hardenip inuuttaaffigaa arnaq pinnernerpaajusimasoq,

panimmi Blissip pinnerneqqusaattunut ilaanissaanik ilungersuuteqarne-
rusoq sukuutsernissaaninngarnit. Juliette Lewis tassaasuusaarpoq sukuutsertar-
torsuaq, Zoe Bellili tassalluni nakorsaatilerisoq, unnukkaangat saniatigooralugu
derbyleritooq Bloody Holly.

I filmen spiller Marcia Gay Harden en eks-skønhedsdronning, der hellere så,

at datteren Bliss deltog i skønhedskonkurrencer fremfor rulleskøjteløb.
Juliette Lewis spiller stjernen på et skøjtetophold, mens Zoe Bell har rollen som en
medicinsk tekniker, der, når mørket falder på, bijobber som derbystjernen Bloody
Holly.

The story of an ex-beauty pageant contestant named Bliss who leaves her
crowns behind after joining a roller-derby team. While her mother would
prefer that Bliss unlace her skates and step back before the judges, the rebellious
teen instead seeks the wisdom of rowdy mentor Malice in Wonderland in learning the
tricks of the circuit track.

THE YOUNG VICTORIA

KALAALLIT NUNAANNIIT / FRA GRØNLAND / FROM GREENLAND TO DENMARK

Tuluit Nunaat 1837-mi. Kunngi William toqulerpoq kunngillu pania inuuso-

qisoq Victoria kunnginngortussanngorpoq. Tassani pissaaneqarniunneq
annertooq pilerpoq, akimasuut arlallit Victoriamut sunniiniartorsuanngormata.
Kunnginngoreernerup kingorna ukiut siulliit pisoqarfioqaat, taamaakkaluartoq
dronningi inuusuttoq prins Albertimut sakkortuumik asannilerpoq. Tamannali
aamma ajornaatsuinnaanngilaq.

England, 1837. Kong William ligger for døden og den purunge prinsesse
Victoria står til at overtage tronen. Det giver anledning til et gigantisk magt-
spil, hvor en række adelsmænd forsøger at gøre deres indflydelse gældende over for
Victoria. Årene efter kroningen bliver turbulente, men alligevel har den unge dron-
ning tid til at blive stormende forelsket i prins Albert. Men heller ikke dette er uden
komplikationer.

Director Jean-Marc Vallée takes the helm for this look at the turbulent early
years of Queen Victoria who was crowned at the age of 18, and whose
ill-fated marriage to Prince Albert would later prompt her into a life of mournful
seclusion

68
 %/8(:$7(5*5((1/$1'
%OXH:DWHU*UHHQODQGEOHYHWDEOHUHWL*U¡QODQG
LRJHULGDJUHSU VHQWHUHWPHGHJQH
NRQWRUHU L 1XXN 6LVLPLXW RJ ,OXOLVVDW RJ YLD
DJHQWHULDOOHJU¡QODQGVNHKRYHGKDYQH

6HUYLFHQGHUWLOE\GHVJU¡QODQGVNH¿UPDHURJ
SULYDWSHUVRQHURPIDWWHUWUDQVSRUWDII¡GHYDUHU
RJVW\NJRGVSUVNLERJÀ\WLORJIUD'DQPDUN
VnYHOVRPUHVWHQDIYHUGHQ'HVXGHQWLOE\GHV
WROGEHKDQGOLQJ YDUHIRUVLNULQJ RSODJULQJ
PYHQSDNNHO¡VQLQJIUDG¡UWLOG¡ULQNOXVLY
GRNXPHQWDWLRQ

8GRYHUGLVVHDNWLYLWHWHUV¡UJHU%OXH:DWHUIRU
NODUHULQJDIWUDZOHUHRJVNLEHVRPDQO¡EHUGH
JU¡QODQGVNHKDYQH+DYQHDJHQWHQDUUDQJHUHU
ORGVDVVLVWDQFH NDMSODGV VWHYHGRULQJ FDWH
ULQJ PDQGVNDEVVNLIW EHVWLOOLQJ DI GLYHUVH
IRUV\QLQJHUWLOVNLEHQHVnYHOVRPUHVHUYDWLRQ
DIÀ\KRWHOPYWLORI¿FHUHURJEHV WQLQJ
%OXH:DWHURSWU GHUVRPDJHQWIRU/OR\G¶V

%OXH :DWHU *UHHQODQGV YHOXGGDQQHGH

SHUVRQDOH HU VDPPHQ PHG %OXH :DWHU
NRQWRUHUQH L 'DQPDUN RJ GHW ¡YULJH XGODQG
'HUHV IUDJWP VVLJH IRUELQGHOVH WLO KHOH
YHUGHQG¡JQHWUXQGW

%OXH:DWHU*UHHQODQG$6,QGXVWULYHM32%R[1XXN7HO)D[HPDLOEZJQXXN#EZVGN
%OXH:DWHU*UHHQODQG$63RVWERNV0XXQXS$TTXVHUQD%6LVLPLXW7HO)D[HPDLOVLVLPLXW#EZVGN
%OXH:DWHU*UHHQODQG$6$URQ0DWKLHVHQLS$TTXWDD3RVWERNV,OXOLVVDW7HO)D[HPDLOLOXOLVVDW#EZVGN
MUSIC
CHANNEL 1
Eqqissisimaarnartut · Roligt · Relax
Grace Snatam Kaur Ong Namo, Ray
Man Shabad, Hari Har, Ra Ma Da Sa,
By Thy Grace, Long Time Sun.
CHANNEL 2
Sallaatsut · Blød rock · Soft
Leona Lewis I See You (The Theme
From Avatar), The Radiohooligans
Happy Valentine, Enya Aniron, The
Soldiers Coming Home, Barbra
Streisand If You Go Away (Ne Me
Quitte Pas), Bryan Ferry I Don’t Want
to Go On Without You, Gurrumul
Gurrumul History, Peter Andre Uncon-
ditional, Rickie Lee Jones feat. Ben
Harper Old Enough, Alesha Dixon To
Love Again, Florence Rawlings Love
Can Be A Battlefield, Susan Boyle
I Dreamed A Dream, Alex Cornish
Untied, Michael Buble Cry Me A River,
Absent Elk Change My World, McEl-
derry The Climb.
CHANNEL 5
Qangatuut · Klassisk · Classic
Mozart Don Giovanni Vienna Radio
Symphony Orchestra, Cond. Bertrande
de Billy. First Act Ouvertura, Notte e
giorno faticar (Leporello, Donna Anna,
Don Giovanni, Il Commendatore),
Leporelle, ove sei- (Don Giovanni,
Leporello), Ah! del padra in perigolo
(Donna Anna, Don Ottavio), Ma qual
mai s’offre, oh Dei (Donna Anna, Don
Ottavio), Fuggi, crudele, fuggi! (Donna
Anna, Don Ottavio), Giovinette che
fate all’amore (Zerlina, Masetto, Caro
di contadine e contadini), Ah chi mi
dice mai (Donna Elvira, Don Giovanni,
Leporello), Chi é là- Stelle! che vedo!
(Donna Elvira, Don Giovanni, Leporello),
Madamina, il ataloge é questo (Lepo-
rello), In questa forma dunque (Donna,
Elvira), Giovenette che fate all’amore
(Zerlina, Masetto, Coro di contadine
e contadini), Manco mal é parita (Don
Giovanni, Leporello, Zerlina, Masetto),
Ho capito, signor si (Masetto), Alfin
siam liberati (Don Giovanni, Zerlina),
70
MUSIC ON FLIGHTS BETWEEN GREENLAND AND DENMARK
Là ci darem la mano (Zerlina, Don
Giovanni), Fermati scellerato (Donna
Elvira, Zerlina, Don Giovanni), A fuggi, il
traditor (Donna Elvira), Mi par ch’oggi il
demonio di diverta (Don Giovanni, Don
Ottavio, Donna Anna), Non ti fidar, o
misera (Donna Elvira, Donna Anna, Don
Ottavio, Don Giovanni), Povera sventu-
rata (Don Giovanni), Don Ottavio, son
morta! (Don Ottavia, Donna Anna), Or
sai chi l’anore (Donna Anna), Come mai
dreder deggio (Don Ottavio), Lo deggio
ad ogni patto (Don Ottavio), Fin ch’han
dal vino (Don Giovanni), Masetto, senti
un po’l! (Zerlina, Masetto), Batti, batti,
o bel Masetto (Zerlina), Guarda un po’
come seppe (Don Giovanni, Zerlina),
Presto, presto pria ch’ei venga, Ripo-
sate, vezzose ragazze, Ecco il birbo
(Donna Anna, Donna Elvira, Zerlina,
Don Ottavio, Don Giovanni, Leporello,
Masetto). Johann Strauss, Royal
Concertgebouw Orchestra - Amster-
dam, Cond. Nikolaus Harnoncourt, Der
Zigeunerbaron Overture, Kreuzfidel
op.301, Leichtes Blut op.319.
CHANNEL 6
Pop-imi nuannarineqarnerpaat
Pop hits
Ella Chi Gobstopper, Pet Shop Boys
My Girl, t.a.T.u. White Robe, Saman-
tha Fox Touch Me, Alicia Keys Love
Is Blind, Music Go Music Just Me,
Take That Hold Up A Light, N-Dubz I
Need You, Ocean Colour Scene Magic
Carpet Days, Codeine Velvet Club
Hollywood, Rydell & Quick Everybody
Want’s To Be A Star, Scooter The
Sound Above My Hair, Alexandra
Burke Broken Heels, Aqua My Mama
Said, Robbie Williams You Know Me,
Europe New Love In Town, Madness
Forever Young, Westlife What About
Now, Joss Stone Free Me, UB40 Get
Along Without You Now, Florence
Rawlings Hard to Get, Röyksopp feat.
Karin Andersson This Must Be It,
Xanima The Essence Of Being, Claire
Tchaikowski Undone, Agnes I Need
You Now.
CHANNEL 7
Rock
Rydell & Quick Fly Away From The
Darkness, The Pink Robots Curly, Leif
& the Future Let You Go, Europe New
Love In Town, The Answer Comfort
Zone, Natascha Sohl Fade, One Re-
public Secrets, Skunk Anansie Squ-
ander, Athlete Black Swan Song, Brett
Anderson The Hunted, Biffy Clyro
The Captain, Mumford & Sons Winter
Winds, Natascha Sohl Naked, Newton
Faulkner Over And Out, Empire Of
The Sun Without You, Lostprophets
It’s Not The End Of The World But I Can
See It from Here, Seasick Steve Never
Go West.
CHANNEL 8
Danmarkimi nuannarineqarnerpaat
Danske favoritter
Danish favourites
Thomas Helmig feat. Medina 100
Dage, Hvid Bille Her og herfra, Fede
Finn & Funny Boyz Du må godt få lov,
Bypopgruppen ”&” Blinkende lygter,
Lars B Du er en af de få, Flemming
Bamse Jørgensen Som dug for solen,
Rasmus Seebach Glad igen, Nephew
Sov for satan mand, Hej Matematik
Party i provinsen, Sys Bjerre Den
lille malkeko, Bjarne Druedal Drøm-
mepige, Mads Westfall Min første LP,
Daniel Pop, Kim Olsen mfl Så hold nu
op, Bo Young Jeg vil give dig en rose,
Peter Vesth Stillekupé, Two-Step
Appelsiner i min turban, Crazy Duo
Du var ung, Lis & Per Trækfuglene,
Medina Velkommen til Medina.
CHANNEL 9
60-70-80
10cc I’m Not In Love, Aretha Franklin
I Say A Little Prayer, Barry White Let
The Music Play, Bee Gees You Should
Be Dancing, Billy Joe Royal Hush,
Boney M. Love For Sale, Captain &
Tennille Love Will Keep Us Together,
Crowded House Weather With You, Dr.
Hook A Little Bit More, Elton John &
Kiki Dee Don’t Go Breakin’ My Heart,
Free All Right Now, Gary Puckett
Young Girl, Gloria Gaynor Never Can
Say Goodbye, Hot Chocolate So You
Win Again, Joe Cocker Unchain My
Heart, John Miles Music.
CHANNEL 10
Meeqqanut
Børnekanalen · Children
Svinedrengen af H.C.Andersen, Dyre-
ne i Hakkebakkeskoven af Thorbjørn
Egner, Mek Pek and the Pek’a’billies
Den lille frække Frederik, Anne Dorte
Michelse Bjerget i skoven, Michael
Falch Verden Er så stor, så stor, Mor-
ten Remar Jens Hansens bondegård.
CHANNEL 11
Kanali sallaatsoq
Den bløde kanal
The soft channel
GR-7 Isiginninneq, Liima Inui Nam-
mineq Inuuvunga, Nanook Seqinitta
Qinngorpaatit, Inuk Silarsuup Nag-
gataani, Naneruaq Aqqusineq, Among
Relatives Devil’s Work, Peter O. Pe-
tersen Kiguserigama, Kalak Seqineq,
Peand-eL Isitit Oqaluttuassaqaqisut,
Arne Fisker Siuligut Tusaamasarsuit,
Nuunoq Project A:M P:M Blues, Na-
nook Timmissat Taartut, Inneruulat
Inuit Ilannguat.
CHANNEL 12
Kanali eqeersimaartoq
Den friske kanal
The lively channel
Nivé Nielsen Room, Ole Kristiansen
Anorersuaq, Liima Inui Meerannguaq,
Nanook Meeraq Kingulleq, Rasmus
Lyberth Ullorissat Ungataanni, Zi-
kaza Seqinersuup Inui, Simon Lynge
London Town, Naneruaq Ikitsisaarni-
annguaq, Sume Eqqaamavara, GR-7
Taarsiorfiup Nalaani, Ulf Fleischer
Takorluulertuarpagit, Karl Sivertsen/
ULO Sinnattoraangama Takusarpagit.
Timmisartumut tikilluarit
Velkommen ombord
Welcome on Board
Timmisartup iluata aaqqissuunnerani ilaa-
sutta angalanerminni toqqissisimallutik
qasuernartumillu angalanissaat pingaartillugu suli-
niuteqarsimavugut.
• Timmisartumi ilaasut ilorrisimaarnissaannut
naatsorsuussanik tippeqarlunilu akiseqarpoq
– timmisartumi saqisunut apeqqutigikkit.
• Nanoq Classimi ilaasut angalanermi atugassanik
ataatsimoortunik tunineqartarput makkunannga
imaqartunik: kigutigissaatit taakkulu qaqorsaa-
titaat, alersit, siutinut simissat, skuunut qillaris-
saat, sinissatilluni ”isaruaasat” amermut tarnut
siggunnullu tarnut.
• Timmisartumi aamma atuagassanik assigiin-
ngitsunik nutaarsiassanillu peqarpoq.
Ved indretningen af flyet har vi lagt stor
vægt på komforten for vores passagerer,
så flyvningen bliver så god og afslappende en ople-
velse som muligt.
• For din komfort findes tæpper og puder på vore
fly – spørg kabinepersonalet.
• Til vore Nanoq Class passagerer er der et rejse-
sæt.
• Dette sæt indeholder tandbørste, tandpasta, sok-
ker, ørepropper, skopudser, sovemaske, lotion og
læbepomade.
• Som en ekstra service har vi også blade og aviser
ombord.
When we outfitted our aircraft, we put a
great deal of emphasis on the comfort of
our passengers so their flight would be as comfor-
table and relaxing as possible.
• Blankets and pillows are available on board for
your comfort – please ask a cabin attendant.
• Our Nanoq Class passengers receive an amenity
kit.
• The kit contains a dental kit, socks, earplugs,
shoeshine, eye shades, lotion and lip salve.
• Our service on board includes a selection of ma-
gazines and newspapers.

ILITSERSUUTIT MAKKU FØLGENDE VEJLEDNINGER ER THE FOLLOWING INFORMATION

AIRBUS 330-200-MUT ATUUPPUT
Ikitsissut issiaviup ikusiffianiippoq. Ikitsissut nipi-
lersukkanut kanalinut quliusunut imaluunniit video-
kanalimut nuutsissutigisinnaavat, nipittortaatitut
atorlugu, atuarnermi qulleeqqamut ikitsissutigalugu
aammalu saqisunik aggeqqusissutigalugu. Ikitsis-
sut attataasaq sisamanik teqeqqulik qorsuk ajal-
lugu peerneqartarpoq, attataasarlu ammalortoq
qorsuk tuujutigalugu inisseqqinneqartarluni.
GÆLDENDE FOR VOR AIRBUS 330-200
Fjernbetjeningen findes på siden af armlænet. Med
fjernbetjeningen kan du: skifte mellem lyd på mu-
sik- og videokanal, vælge mellem 10 musikkanaler,
regulere lydstyrke, tænde for læselys samt tilkalde
betjening. Fjernbetjeningen frigøres ved at trykke
på den firkantede grønne knap. Den sættes tilbage
ved at trykke på den runde og den grønne knap på
samme tid.
– APPLIES TO OUR AIRBUS 330-200
The remote control is stowed in the side of the arm-
rest. The remote control is used to select the music
and video channels, to choose between 10 music
channels, to adjust the volume, to turn the reading
light on and to call for service. The remote control
is released by pushing the square, green button and
it is stowed by simultaneously pressing the round,
green button.

3 2 1 Mode: video-mut (vid) nipilersukanullu (aud) nuutsissut/Mode: Skift mellem lyd på video
(vid) og musikkanal (aud)/Mode: Select video (vid) or music channels (aud)

4 2 Atuarnermi qulliup ikittaataa-qamittaataa/Tænd-sluk for læselys/On-off for reading light

3 Nipilersukkanut nuuttaat/Skift mellem musikkanalerne/Selecting audio channels

5 4 Nipaanut aaqqissuut/Justering af volumen/Adjusting volume

5 Saqisumik aggeqqusissut/Tilkald kabinepersonale/Calling for service

TIMMISARTUMI INISSANI NALINGINNARNI ISSIAVIIT

Issiaviup ikusiffiata sinaani attataasat ammalortut marluk atorlugit issiaviup inissisimanera
allanngortissinnaavat.

SÆDER PÅ ØKONOMIKLASSE
Du kan regulere indstillingen på dit sæde ved hjælp af de to runde knapper på siden af dit armlæn.

SEATING IN ECONOMY CLASS

You can adjust your seat with the two round buttons on the side of your armrest.

SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010 71

 NANOQ CLASSIMI
TUSARNAARUTIT
Tusarnaarutit nipip pit-
saassusaa pitsaanerulersin-
niarlugu nipiliorpalummut
nipikillisaatitaqarput. Tusar-
naarutit minnissaq sioqqul-
lugu katersorneqartarput.
HOVEDTELEFONER
PÅ NANOQ CLASS
Hovedtelefonerne er med
indbygget støjdæmpning for at
forbedre lydkvaliteten. Hoved-
telefonerne bliver indsamlet
inden landing.
HEADSET
IN NANOQ CLASS
The headsets are with noise
reduction to give better sound
quality. The headsets will be
collected before landing.

NANOQ CLASSIMI ISIGINNAARUT rende refleksioner. Lyden justeres på skærmen

Isiginnaarut issiaviup ikusittarfianiippoq: ikusif-
fiup qulaatungaa sanimut kiviguk, attataasarlu
aappaluttoq toorlugu isiginnaarut kivillugu
saqqummersillugu. Isiginnaarut sammivinnut
marlunnut nikisinneqarsinnaavoq, tassa siumut
utimullu aammalu sanimut, taamaasilluni qulliit
tarraat ajoqutiginagit isiginnaar toqarsinnaavoq.
Nipaalu isiginnaarummi attataasat marluk +
-mik aamma – -mik nalunaaqutallit atorlugit
aaqqissorneqassaaq.
SKÆRM PÅ NANOQ CLASS
Videoskærmen findes i armlænet: Løft armlæn-
ets overdel til siden og tryk på den røde knap
for at få skærmen frigjort. Derefter kan den
trækkes op. Skærmen kan justeres i to retning-
er, frem/tilbage og til siden for at undgå gene-
ved de to knapper angivet med + og – eller fra
fjernbetjeningen.
SCREEN IN NANOQ CLASS
The video screen is found in the armrest: Lift
the top of the armrest to the side and press the
red button to release the screen. It may then be
pulled up. The screen can be adjusted in two di-
rections, back/forward and to the side, to avoid
reflections. The volume can be adjusted on the
screen with the two + and – buttons or from the
remote control.

NANOQ CLASSIMI NERRIVIK BORD PÅ NANOQ CLASS TABLE IN NANOQ CLASS

Nerrivik ikusiffiup iluaniippoq: Ikusiffiup qu-
laatungaa kiviguk, nerrivillu qaqillugu. Nerrivik
patitinneqarsinnaavoq assigiingitsunik marlun-
nik angissuseqalerluni. Issialluarnissat eqqar-
saatigalugu nerrivik siumut tunummulluunniit
nikisinneqarsinnaavoq issiavinniillu nikuissaguit
sanimut illuartinneqarsinnaalluni.
Bordet findes i armlænet: Løft armlænets
overdel til siden og træk bordet op. Bordet kan
foldes, så det har to størrelser. Af hensyn til din
komfort kan bordet trækkes frem og tilbage
samt drejes, så du nemt kan forlade dit sæde.
The table is found in the armrest: Lift the top
of the armrest to the side and pull the table up.
The table can be folded, so it has two sizes. For
your comfort, the table can be pulled back and
forward and also turned, so it is easier for you
to leave your seat.

NANOQ CLASSIMI ISSIAVIIT 1 Nissunut ikorfap siumut kingumullu nikisittaataa/

Issiaviup ikusiffianiippoq issiaviup
inissisimaneranut aaqqiissut. Tassani nissunut
ikorfap allanngortittarfia, pukusummut tunum-
mullu iigarfiup aammalu issiaviup iigarfiata
iluarsisaatai aaqqissinnaavatit.
Benstøtte frem og tilbage/ Leg-rest back and forward
1 2 3 4 5 2 Nissunut ikorfap qummut ammullu nikisittaataa/Benstøtte
op og ned/Leg-rest up and down
3 Pukusummut iigarfiup siumut tunummullu nikisittaataa/
Nakkestøtte frem og tilbage/ Headrest back and forward
4 Tunumut iigarfiup pullattakkap aallartittaataa/Aktivering af
oppustelig rygstøtte/ Activation of inflatable backrest

SÆDER PÅ NANOQ CLASS
På siden af armlænet finder du panelet, hvorfra
du kan ændre dit sædes indstilling. Du kan her
justere benstøtte, nakkestøtte og rygstøtte samt
ændre ryglænets position.
SEATING IN NANOQ CLASS 5 Issiaviup iigarfiata qummut ammullu nikisittaataa/Justering
The panel where you can adjust your seat is af rygstøtte op og ned/Adjustment up and down of backrest
on the side of the armrest. You can adjust the
leg-rest, headrest and backrest as well as the
inclination of the backrest.

72
Siunnersuutit pitsaasut
ingerlaartilluni atugassat
Gode råd undervejs
Good Advice When Flying
IMERLUARNISSAT EQQAAMAJUK
Pisariaqarluinnarpoq ingerlaarnermi sapinngi-
samik imerluarnissat. (Uku quinartut pinnagit:
imigassaq aalakoornartulik, kaffi tiilu). Inger-
laarnermi arlaleriarluta imermik juice-milluun-
niit piumasunut neqeroortarpugut – periarfis-
sarlu tamanna atorluaqquarput timivit imermik
amigaateqalinnginnissaa qulakkeerniarlugu.
HUSK AT DRIKKE VÆSKE
Det er vigtigt, at du indtager en rigelig mængde
væske undervejs (alkohol, kaffe og te tæller ikke
med, da disse er vanddrivende). Vi tilbyder vand
og juice flere gange undervejs – tag endelig
imod vores tilbud, som vil være med til at holde
din væskebalance i orden.
REMEMBER TO DRINK
PLENTY OF FLUIDS
It is important to drink plenty of fluids when
flying (alcohol, coffee and tea don’t count, as
these are diuretic.) Please take advantage of the
repeated offers of water and juice during the
flight, as this will help prevent dehydration.
Isumannaallisaanermik pissuteqar tumik
sulisugut pisinnaatitaapput pisariaqartil-
lugu imigassallernerminni inummut ataatsimut
marluinnarnik sassaalliisarnissamut. Imigassat
aalakoornartullit nammineq nassatat timmisar-
tuutitsinni imeqqusaanngillat.
SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010
AALALAARNISSAT EQQAAMAJUK
Ingerlaarnermi timip nukiisa sukaqattaarnis-
saat, nissut taliillu peqeqat taarnissaat ta-
sitsaalaartarnissarlu pisariaqarpoq – soorlu
akunnermut ataasiarluni minutsini tallimani.
Ajornanngippat nikuilaarlutit issiaviit akornisigut
uteqattaalaarsinnaavutit. Ilaasulli allat sulisullu
ajoqusersornaveer saarlugit.
HUSK AT RØRE DIG
Det er en god idé at lave små spænde-, bøje- og
strækøvelser med arme og ben undervejs –
gerne i 5 minutter hver time. Hvis det er muligt,
så rejs dig og gå evt. lidt frem og tilbage i mel-
lemgangen. Men vis venligst hensyn til de øvrige
passagerer og personalet.
REMEMBER TO MOVE AND STRETCH
It is a good idea to spend five minutes bending
and stretching your arms and legs, and increase
circulation in your feet by moving your toes up
and down. If possible, get up and walk up and
down the aisle. But please show consideration
to your fellow passengers and the cabin at-
tendants.
Af sikkerhedsmæssige årsager er vort
personale autoriseret til i visse tilfælde
at begrænse servering af alkoholiske drikke til
to pr. person. Det er endvidere ikke tilladt at
drikke medbragte alkoholiske drikke ombord på
vores fly.
ILUAALLIORPIT?
Ingerlaarnermi iluaalliulissagaluaruit inger-
laannaq timmisartumi sulisut saaffigissavatit,
taakkumi sapinngisartik tamaat atorlugu ilaa-
sutta qasuer simallutik peqqillutillu ornitaminnut
apuunnissaat isumagisussaavaat.
UTILPAS?
Hvis du føler dig det mindste utilpas undervejs,
så kontakt venligst vores kabinepersonale med
det samme – de vil gøre alt for, at alle vores
passagerer ankommer friske og veloplagte til
deres bestemmelsessted.
NOT FEELING WELL?
If you feel unwell in any way, please contact our
cabin personnel at once. Our cabin attendants
will do their best to ensure that all our passen-
gers arrive at their destination in good shape.
Please note that crew members are
authorised to limit alcoholic drinks to
two per person due to safety on board. It is pro-
hibited to consume your own duty free alcoholic
beverages on board our flights.
73
 HOTEL HANS EGEDE
BUDGETVÆRELSER ∙ STANDARDVÆRELSER ∙ POLARVÆRELSER ∙ JUNIORSUITER ∙ SUITER

141 moderniserede værelser · Værelsespriser fra kr. 1.050,- pr. nat

12 gratis tv-kanaler
3 timers gratis trådløst internet i alle suiter og på polar class

M O DE RNE H OT E L L E J L I GH E D E R
Eget køkken med opvaskemaskine
Adgang til hurtigt internet
Lækkert badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler
Kan lejes i perioder på minimum 3 døgn.

HOTEL HANS EGEDE ∙ SPISESTEDET SARFALIK · SKYLINE BAR · A HEREFORD BEEFSTOUW

Tlf. +299 7432 42 22 _ booking@hhe.gl _ www.hhe.gl

Nammineq timmisartuutit
EGEN FLYFLÅDE FLEET
AIRBUS 330-200
Number: 1
Max. no of seats: 245
Average speed km/t: 870
Max. altitude m: 13,666
BOEING 757-200
Number: 1
Max. no of seats: 200
Average speed km/t: 860
Max. altitude m: 14,000
DHC-7 (DASH-7)
Number: 6
Max. no of seats: 44
Average speed km/t: 450
Max. altitude m: 6,200
DASH 8-200 (starter maj 2010)
Number: 2
Max no. of seats: 37
Avarage speed km/t: 537
Max altitude meter: 7.620
DHC-6-300 (TWIN OTTER)
Number: 2
Max. no of seats: 14
Average speed km/t: 290
Max. altitude m: 8,113
BEECH SUPER KING AIR 200
Number: 1
Max. no of seats: 7
Average speed km/t: 480
Max. altitude m: 10,670
BELL 222U
Number: 1
Max. no of seats: 8
Average speed km/h: 240
SIKORSKY S-61N
Number: 2
Max. no of seats: 19
Average speed km/t: 220
Max. altitude m: 3,650
BELL 212
Number: 7
Max. no of seats: 9
Average speed km/t: 185
Max. altitude m: 3,000
EUROCOPTER AS-350B2 & B3
Number: 12
Max. no of seats: 5
Average speed km/h: 234
Max. altitude m: 7.000
Max. take-off weight kg: 230,000
Max. range km: 10,500
Length m: 58.37
Wingspan m: 60.3
Max. take-off weight kg: 113,400
Max. range km: 7,315
Length m: 47.3
Wingspan m: 38.0
Max. take-off weight kg: 20,000
Max. range km: 2,300
Length m: 24.58
Wingspan m: 28.35
Max take off weight: 16.470 kg
Max range km: 1.713
Length m: 22.25
Wingspan m: 25.89
Max. take-off weight kg: 5,700
Max. range km: 1,435
Length m: 15.77
Wingspan m: 19.81
Max. take-off weight kg: 5,700
Max. range km: 2,400
Length m: 13.4
Wingspan m: 16.6
Max. take-off weight kg: 3700
Max. range km: 684
Lenght m (incl. rotor) m: 15,38
Rotordiameter m: 12,80
Max. take-off weight kg: 9,300
Max. range km: 600
Length m. (excl. rotor): 18.00
Rotor diameter m: 18.9
Max. take-off weight kg: 5,080
Max. range km: 370
Length m. (incl. rotor): 17.42
Rotor diameter m: 14.63
Max. take-off weight kg: 2.250
Max. range km: 670
Lenght m (incl. rotor) m: 12,94
Rotordiameter m: 10,69
Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney
Engines: 2 pcs. Rolls Royce
Engines: 4 pcs. Pratt & Whitney
PT6A-50, Turbo Props
Total engine power HP: 4,480
Engines: Pratt & Whitney type,
PW123D.
Total engine horse power, 2 x 2150
hp. 4.300 hp.
Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney
PT6A-27, Turbo Props
Total engine power HP: 1,240
Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney
PT6A-41
Total engine power HP: 1,700
Engines: 2 pcs. Honeywell LTS 101-
750C-1
Total engine power HP: 2x684
Engines: 2 pcs. General Electric
CT58-140-2
Total engine power HP: 3,000
Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney
PT6T-3B
Total engine power HP: 1,800
Engine: 1 pc. Turbomeca Arriel
1D1/2B/2B1
Total engine power HP: 732/847
FLYRUTER FLYRUTER ROUTE MAP

Qaanaaq
✈

Pituffik
Thule Air Base

✈
Paamiut

Narsarsuaq

✈
Narsaq

Qaqortoq

Alluitsup Paa

Nanortalik
✈

Upernavik

Nerlerit Inaat
✈

Qaarsut
Ittoqqortoormiit
Uummannaq

Qeqertarsuaq
(winter)
✈

Ilulissat
✈

Aasiaat
Qasigiannguit
(winter)
✈

Sisimiut
✈

Københ avn
Kangerlussuaq

Kulusuk
✈
✈

Maniitsoq
Tasiilaq
Keflavik
✈
✈

Nuuk

avn
enh
Kø b
✈

Paamiut
= Boeing 757/Airbus 330

= Dash 7

= Dash 8
✈

Narsarsuaq
= Helicopter

76
KØBENHAVNIP MITTARFIA KØBENHAVNS LUFTHAVN COPENHAGEN AIRPORT
Mittarfimmiittut
1 Ilaqutariinnut naatsorsuussaq (1) 9 Air Greenland kontor 17 Europcar Pitzner 25 Told VAT
Metrostation
2 Issiaartarfik 10 Air Greenland Check-in 18 Hertz 26 Noviap tikittunut sullissivia (B)
3 Naapittarfik 11 Issiaartarfik 19 Biilinut inissiisarfik 27 SAS-ip tikittunut sullissivia (B)
4 Novia 12 Atisaasivik 20 Avis 28 SAS-ip bilitseerniarfia
5 Servisair Billetkontor 13 Danske Bank 21 Nordea 29 Naapittarfik
6 Meeraaqqanik nangilersuivik 14 Nordea 22 Issiaartarfik 30 Nassatanut angisuunut tunniussivik
7 Qasuersaartarfik (1) 15 Sixt 23 Global Refund T Akunnittut aqqusaartagaat
8 Danske Bank 16 Budget 24 Servisair Ankomst Service (B)

Togstation

(1) = 1. sal (2) = 2. sal

(B) = Bagageområde

30

29
4 5 9
3 12 13 28
Security Ankomster
2 15 16 17 18 19 20 21 25
Til bagage
10 8 T 23 24 26 27
Politi 14 @ Til bagage
Til bagage @
1 11 22
@
6 7

D
Gates C2-C9 Gates D1-D6
Gates C10
Gates A18-A23
A T
Gates D101-D103

Gates A2-A17
Terminal 2 Gates B2-B19
@ Terminal 3
@
Gates C15-C40

B C

AKITSUUTEQANNGITSUMIK PISIARISINNAASAT TOLDREGLER DUTY REGULATIONS

DANMARKIMUT KALAALLIT NUNAANNUT VED INDREJSE VED INDREJSE ENTERING ENTERING

TIKINNERMI TIKINNERMI TIL DANMARK TIL GRØNLAND DENMARK GREENLAND

Sikaritsit 200-t Sikaritsit 200-t Cigaretter 200 stk. Cigaretter 200 stk. Cigarettes 200 pcs. Cigarettes 200 pcs.
Imaluunniit Imaluunniit eller eller or or
Sikaavaqqat Sikaavaqqat Cigarillos Cigarillos Cigarillos Cigarillos
(max 3 gr. stk.) 100-t (max 3 gr. stk.) 100-t (max. 3 gr. stk.) 100 stk. (max. 3 gr. stk.) 100 stk. (max. 3 g. a piece) 100 pcs. (max. 3 gr. a piece) 100 pcs.
Imaluunniit Imaluunniit eller eller or or
Sikaat 50-t Sikaat 50-t Cigarer 50 stk. Cigarer 50 stk. Cigars 50 pcs. Cigars 50 pcs.
Tupat 250 gr. Tupat 250 gr. Røgtobak 250 gr. Røgtobak 250 gr. Rolling tobacco 250 gram Rolling tobacco 250 grams
Imigassaq kimittooq 22%-init Sikaritsinut imusivissat Spiritus over 22% 1 liter Cigaretpapir eller Spirits above 22% 1 litre Cigarette papers 200 pcs.
kimittunerusoq 1 literi iml. immertariaannaat 200-t eller cigarethylstre 200 stk. or Spirits above 22% 1 litre
Imaluunniit Imigassaq kimittooq 22%-init Hedvin under 22% 2 liter Spiritus over 22% 1 liter Dessert wine or
kimittunerusoq 1 liter
Imigassaq 22%-init Bordvin 4 liter eller below 22% 2 litres Dessert wine
kimikinnerusoq 2 literi imaluunniit
Øl 16 liter Hedvin under 22% 2 liter Table wine 4 litres below 22% 2 litres
Viinni 4 literi Imigassaq 22%-init
Parfume 50 gr. Bordvin ikke Beer 16 litres Table wine
Immiaaqqat 16 literi kimikinnerusoq 2 literi over 15% 2,25 liter Perfume 50 grams below 15% 2,25 litres
Eau de toilette 250 ml.
Tipigissaatit 50 gr. Viinni 15%-init Øl 2 liter Eau de toilette 250 ml. Beer 2 litres
kimikinnerusoq 2,25 literi
Tipigissaatit sakkukinnerit Værdi af toldfri varer udover Parfume 50 gr. Perfume 50 grams
250 ml. Immiaaqqat 2 literi ovennævnte må ikke over- Eau de toilette 250 ml. In addition, other duty-free Eau de toilette 250 ml.
Tipigissaatit 50 gr. stige DKK 1.300. goods not exceeding DKK
Qulaani pisiat saniatigut Kaffe eller the 1 kg 1.300 total value. Coffee or tea 1 kilo
Tipigissaatit
akitsuuteqanngitsumik sakkukinnerit 250 ml. Alderskrav: Kød, kødvarer eller Meat, meat products
pisisoqarsinnaavoq katil- Tobak 17 år fjerkræ 5 kg Age limits: or poultry 5 kilo
lugit 1.300 kr-it sinnernagit Kaffit imaluunniit tiit 1 kg
Spiritus og vin 17 år Herudover kosmetik og andre Tobacco 17 years
nalilinnik. Neqi, neqinit nioqqutissiat In addition cosmetics and
imaluunniit timmissat 5 kg hudplejeartikler til en samlet Spirits and wine 17 years other toiletries for a total ma-
Pisisussat ima maksimal værdi af DKK 1.000. ximum of DKK 1.000.
ukioqalersimassapput: Qulaani allattorsimasut
Tupanik 17-inik saniatigut amerissaatit pisia- Chokolade Chocolate
rineqarsinnaapput 1.000 kr-it og slik 2 kg i alt and candy 2 kilos total
Imigassanik sinnernagu nalillit.
viinninillu 17-inik Alderskrav: Age limits:
Sukkulaatit mamakujuillu Tobak 18 år Tobacco 18 years
katillugit 2 kg.
Spiritus og vin 18 år Spirits and wine 18 years
Pisisussat ima
ukioqalersimassapput:
Tupanik 18-inik
Imigassanik
viinninillu 18-inik

SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010 77

 NUUK
NUUK

Malermester
H. Nørgaard

Postboks 1885 • 3900 Nuuk

Telefon 27 12 57 • Mail: simik@greennet.gl

Greenlandic art,
NUUK

handicraft og fur

7XSLODN
,PDQHT32
1XXN*UHHQODQG
7OIQU
WXSLODNWUDYHO#JUHHQQHWJO
+ROGHUnEHQWDOOH
XJHQVGDJH
GRAFISK PRODUKTION

G R E E N L A N D I C A RT, H A N D I C R A F T A N D F U R
NUUK

NUUK
Reklamebureau Rationel produktion
Produktudvikling Alle slags tryksager
Funktionel grafisk design God service

Info Design kan også kontaktes, såfremt De skal i kontakt med:

Lokaltelefonbogen eller Grønlands Medie Central.

Info Design aps · Boks 889 · Noorlernut 33 · 3900 Nuuk Indaleeqqap Aqqutaa 14 · P.O.Box 890 · 3900 Nuuk · Greenland
Telefon: +299 32 25 41 · Telefax: +299 32 27 41 Tlf./Fax: 32 78 74 · anori@greennet.gl
E-mail: infodesign@greennet.gl www.infodesign.gl O P E N 7 D AY S A W E E K
MANIITSOQ

78
 I6C9A¡<: C^ZahCn\VVgY6eH

NUUK
NUUK

IjVeVcc\j^i)%q7d`h')%q(.%%Cjj`
Ia[#(&(%%&q;Vm(&(%%'
bV^a5`^\ji^i#\aqlll#`^\ji^i#\a

K>@6C=?¡AE:
9><B:9/
SPINDLERSBAKKE 2B • POSTBOKS 1000 • 3900 NUUK ™;VhiZgZ\Zab¨hh^\Z
jcYZgh©\ZahZg
™;naYc^c\Zg
CAFÉ SANDWICH-BAR ™IVcY`©YhWZi¨cYZahZ
d\eVgdYdcidhZ
ÅBENT: MANDAG-FREDAG . . . 8.00-17.00 ™@gdcZg
LØRDAG-SØNDAG . . . . . . . . . . 10.00-18.00 ™7gdZg
™EgdiZhZg
LEVERING AF MAD UD AF HUSET
™Ign`a€hegdiZhZg
Frokoster ™@^gjg\^
Receptioner ™7^YZh`^ccZg
Rejsegilder
™IVcYha^Y
Buffet’er m/koldt og lunt
Sejlerpakker og meget andet. ™7aZ\c^c\
™AViiZg\Vh
Få vores menuforslag tilsendt. ™>beaVciViZg/

TLF. 32 15 06 .FȠ
ӦȪͩ͝JH
̢̙͝ҕȪ͸

FAX. 32 35 06 UǑOȜMHȺ
/JȢ͝T
/ZHBǑSȠ

LP-Invest

ILULISSAT
NUUK

Postboks 485
lpinvest@greennet.gl Tlf. 55 77 55
Fax 32 38 55
NUUK

NUUK

Fra Nuussuaq 363600

Fra Qinngorput 363602
Mail: nuuktaxi@nuuktaxi.gl
www.nuuktaxi.gl
Fax: 320469

SULUK #02 Air Greenland Inflight Magazine 2010 79

QAQORTOQ

NUUK
– Landets største
mediehus
og en samarbejdspartner
med mange muligheder!

Sermitsiaq.AG er det
største uafhængige
mediehus i Grønland,
og vi er i daglig kontakt
med de fleste i Grønland.

NYHEDER · ERHVERV · KULTUR

SPORT · FOTOS · POLITIK

NUUK
NUUK

ANINGAASALEERIAATSIT
KAPITALFORMIDLING

Kalaallit Nunaanni
inuussutissarsiutitigut
aningaasaliisarfik

Grønlands Ventureselskab
Kapitalformidling til
erhvervslivet i Grønland

Aqqusinersuaq 48 A
Postboks 1068, 3900 Nuuk
Telefon :32 72 57
Telefax :32 79 21
Tlf. +299 32 26 30 Email: greenland@venture.gl
Inspektørbakken 9 Homepage: www.venture.gl
3900 Nuuk

80
NUUK

Nioqqutissanik Danmarkimi
pisinermi momsimik
utertitsisinnaaneq!
Takuuk: www.atuisoq.gl
– Aamma sianerfigisinnaavatsigut
nal. 9 - 16 akornani tlf. 32 80 33
Byens økologisk frisør
Aqqusinersuaq 34 A, 1. th Refusion af moms på varer,
(Sømandshjemmi eqqaani – Nær Sømandshjemmet)
købt i Danmark!
Tlf: 32 27 27 Se: www.atuisoq.gl
Mandag-fredag kl- 9-17
– Du kan også ringe til os
mellem kl. 9 og 16 på 32 80 33

NUTAARSIASSAT · INUUSSUTIT · INUIT · TIMERSORNEQ · ASSIT · POLITIKKI

NUUK
WWW.

3XODDUQHULWLWVLQQHUOXJLW
0HUHHQGEHV¡J

Sermitsiaq.AG qaammammut 500.000-it sinnerlugit

pulaarneqartarami Kalaallit Nunaanni websidet
nuannarineqarnerpaartaraat!

Med mere end 500.000 besøg om måneden er Sermitsiaq.AG

det mest populære website i Grønland!

NYHEDER · ERHVERV · KULTUR · SPORT · FOTOS · POLITIK