Aagaard et al.

(2020)
Displacement hypothesis: Tid foran skærm er lig med manglende tid til fx at sove eller træne
● Dette har forårsaget at man i naturvidenskaben har betragtes skærmtid som en numerisk
faktor der kan måles med et stopur og dermed misser vigtige perspektiver.

Skærmtid er i høj grad blevet undersøgt ud fra de psykologiske effekter den har på individer

Meget forskning har drejet sig om effekterne af skærmtid

Aagaard et al. (2020) ser nærmere på konceptet omkring skærmtid i sig selv
● Tager et blik på fænomenet "phubbing" der er vanen med at tilvælge telefon/skærm brug
fremfor samvær med fysisk tilstedeværende personer.
● Vil vise vigtigheden i konteksten for skærmbrug i højere grad end effekter af skærmbrug
● Phubbing betragtes som et udbredt negativt begreb og er også blevet påvist at have negative
effekter for interpersonelle forhold og meningsfulde interaktioner i empiriske undersøgelser.

Hermeneutikker:
● Undersøgelsen af den menneskelige eksistens i sig selv som sker igennem en fortolket
forståelse af denne.
● Brugen af hermeneutik i denne artiklen kommet til udtryk ved at man ser phubbing som et
meningsfuldt fænomen som ikke kan reduceres til mængden af tid brugt på skærm eller at
person A bruger telefonen X når der interageres med person B.

Selve studiet:
● Fandt sted på dansk gymnasium
● Både brug af deltagerobservation og semistrukturerede interviews (altså holdt sig til en guide
men gav mulighed for at udforske spontane udviklinger i samtalen).
● Eks på spørgsmål:
○ Bruger du din computer til ikke-opgave aktiviteter.
○ Bruger du nogensinde telefon når du er sammen med venner
● Vigtigt at der var fokus på elevernes oplevelse af phubbing fremfor elevernes oplevelse af
hvad der leder til phubbing.

Fund (går ikke så meget ind i fundene):

● Alle eleverne havde mange negative holdninger til phubbing og dens indflydelse som
arrogant, irriterende, disrespektfuld mm.
 ● Eks på svar: En elev forklarede hvordan det at en person virker ligeglad med noget der
fortælles om giver følelsen af at personen er ligeglad med den man er som person.
● En anden fortæller at accepten af telefonbrug afhænger af hvor godt man kender en person.
Hvis man lige har mødt en ny er det ikke ok at bruge telefonen. Men hvis man er tætte venner
og bruger meget tid sammen er det mere ok.
● Forskel på om man bruger telefonen alene eller bruger den til at vise andre noget på den

Diskussion
● De finder at phubbing er et meningsfuldt fænomen der i høj grad afhænger af kontekst og
interaktionsbestemte ting.
● De finder at der er omstændigheder der gøre det mere acceptabelt at have phubbing
○ Hvis samtalen ikke behøver fuld opmærksomhed
○ Hvis man er sammen med tætte venner
○ Eller hvis man har en vigtig årsag til at bruge telefonen.
● Forfatterne forslår altså at man erstatter det negativt ladede ord phubbing med et begreb der
både rummer positive og negative aspekter af digital brug: Digital social multitasking
(DSMT).

Kvalitativ metode som vigtig:

● Det er ikke selve resultaterne der er vigtige for denne artikel da de kan siges at være
ukontroversielle og self-evident
● Deres fund antyder netop at ikke al skærmtid er skabt på samme grundlag og derfor kvalitativt
kan betragtes som forskelligt, idet forskellige slags skærmtid i nogle kontekster er meget
upassende og i andre er mere acceptable.
● Disse er nuancer der kunne gå tabt i kvantitative undersøgelsesmetoder

Nielsen (2008)
Introduktion
● Nielsen (2008) er en empirisk artikel som gennem et kvalitativt studie af et bageri søger at
afdække hvorvidt vedligeholdelsen af kønsforskelle i valg af arbejde og arbejdsopgaver er
noget der tillæres i hverdagspraksis.
● Hypotese: Kønnet deltagelse (eng. gendered participation) er noget som tillæres på
arbejdspladsen og kommer dermed ikke af en naturlig (eng. natural - tænker der menes noget
evolutionært) adskillelse af kønnene
● Studiet fokuserer hovedsageligt på de læringsprocesser kvindelige lærlinge går igennem i et
bageri
 ● Baggrunden for studiet:
○ Opridses gennem bl.a. statistikker der viser, at mandlige lærlinge dominerer i de
fysisk krævende arbejdsområder, samt maskineri og teknologi, hvorimod kvinderne
hovedsageligt skal findes i servicebranchen og omsorg/sundhed
○ Det fremhæves også hvordan denne tendens synes at være i høj grad stabil over tid
■ F.eks. I uddannelser der handler om social/health var 6,5% af de studerende
mænd i 1995 og i 2004 var procentdelen på 7,5% → ikke en stor stigning
■ Der er også eksempler der viser samme tendens for mandligt prægede fag
○ Samme mønster findes i mange forskellige lande → global tendens
○ I en undersøgelse af Willis (1977) ser man, at en af de største årsager til, at mænd i
arbejdsklassen uddanner sig indenfor noget manuelt arbejde er stereotypiske og
kulturelle fortællinger om at “En rigtig mand bruger sine hænder”
■ Hermed incitament for Nielsen (2008) til at tro der er tale om noget
sociokulturel indflydelse snarere end noget naturligt forekommende

Køn og profession (eng. vocation)

● I lang tid har bagerier været maskuline arbejdspladser, men i de sidste par år har man set flere
og flere kvindelige elever/lærlinge
● En af grundene hertil er negativ økonomisk udvikling indenfor faget
○ bake-offs ved kiosker osv. har vist sig at være stor konkurrence for bagerierne, og
mange bagerier har set sig nødsaget til at lukke
■ Over de sidste 10 år (1998-2008) er der gået fra at være 1800 til omkring
1300 bagerier
■ I 1995 var der 1324 bagerlærlinge i Danmark, men i 2004 var det faldet til
589
● I Tanggaard (2006) undersøges det hos elektromekanikerlærlinge og mejerilærlinge, hvilke
faktorer der kan bidrage til den fortsatte mandlige erhvervsmæssige dominans og man finder
frem til følgende faktorer:
○ Symbolske diskurser såsom taleemner om kvinder og biler, dresscodes og spisevaner
○ Værdistruktur, hvor konkurrence, en hård tone og depersonaliseret interaktioner er
hyppige
○ Tanggard (2006) argumenterer for at kvindelige værdier ses som afvigende på disse
arbejdspladser og at kønnet kultur bliver reproduceret som en del af at lære faget

OBS: Her springer jeg afsnittet køn og uddannelse og køn og situeret læring over, da jeg ikke finder
det relevant for studiet
Metodiske overvejelser
● To metodiske tilgange vælges: Deltagerobservation og semistrukturerede interviews
○ Deltagerobservation: Nielsen selv arbejder som første dags lærling i tre forskellige
bagerier af varierende størrelse i og omkring Aarhus
○ Interviews:
■ 7 individuelle interviews
● 4 med bagerlærlinge
● 2 bagersvende
● 1 bagermester
■ 3 gruppeinterviews med 4 bagerlærlinge i hver gruppe (lige kønsfordeling)
■ Semistrukturerede interviews centreret omkring emner, men med mulighed
for at udforske nogle emner mere i dybden
■ Research spørgsmål blev lavet på forhånd til at guide samtalen ind på
emnerne: læringsressourcer og barrierer på arbejdspladsen, køn og identitet,
læringsveje og forholdet mellem at lære på skolen og på arbejdspladsen
■ Alle interviews blev transkriberet og analyseret

Empiriske fund
● Man finder, at når de mandlige medarbejdere bliver adspurgt direkte, ser de tendensen med
den større kvindelige deltagelse i bagerfaget som en forbedring
● Men holdninger vedr. køn er ofte grundfæstet i praksis og traditioner ved faget, hvilket
kommer til udtryk i et interview af en kvindelig bagerlærling der fortæller om hvordan man
først blev accepteret af de mandlige bagermestre, hvis man selv var i stand til at løfte 50 kg
sukker op på bordet - dette blev nonverbalt belønnet ved at de andre ville fylde ingredienser
op for en
○ Bagerlærlingen beskriver dette som en slags “stille hævn for at kvinderne har bevæget
sig ind på deres territorium” - først når kvinder kan leve op til de samme krav som
mændene (fysisk styrke) accepteres de i et mandsdomineret bageri.
● Dette påvirker de kvindelige medarbejderes selvopfattelse til at forstå dem selv som
manglende fysisk styrke, fordi det altid er i relation til mandlige kollegaer
● Udover at bagerfaget historisk har været domineret af mænd, er selve bageriets indretning
også tilpasset den mandlige fysik
○ Størrelsen af ​plader, vogne, mængden af ​dej i mixeren osv. er konstrueret på en sådan
måde, at en mand vil være i stand til at løfte og arbejde med produkterne
 ● Kvinderne er ikke klar over, at bageriet et tilpasset den mandlige krop og risikerer derfor at
forstå sig selv som second-rate arbejdskraft
● Den kønnede fortælling om kvinder som svage (og mænds fysiske styrke) bliver den delte og
dominerende forståelse af køn på arbejdspladsen, og er implicit og ukritisk afspejlet i de fleste
af interviewene af både kvindelige og mandlige lærlinge
○ Fordi kvinderne er fysisk underlegne, betyder dét at have kvinder i et bageri mere
arbejde til resten af medarbejderne (mændene) → kvinderne bliver en byrde og derfor
mindre værdsat

● Denne kønnede fortælling ekskluderer ikke kvinder fra bagerfaget direkte, men indirekte
● Upålidelighed er også et ord der implicit kommer til udtryk i forståelsen af kvinder i
bagerfaget
○ At være optaget af at skulle stifte en familie ift. at blive gravid og skulle gå på barsel
bidrager til forståelsen af kvinder som upålidelige, hvilket endnu engang giver
mændene mere at lave (nogen skal dække kvindernes opgaver ind) → byrde
● Familie og fremtidsplaner var et generelt tema i alle de kvindelige samtaler, men i ikke i nogle
af samtalerne med mandlige medarbejdere
○ Særligt for bagerfaget er det næsten umuligt at kombinere at have små børn med at
skulle op kl. 3 om natten, hvorfor flere kvinder ender med ikke at blive i faget
Det økonomiske aspekt
● I takt med der i de seneste år har været generel nedgang i bagerfaget (bl.a. pga. konkurrencen
fra bake-offs) er bagermestre blevet tvunget til at acceptere flere kvinder
● I denne undersøgelse tyder resultaterne på, at de kvindelige lærlinge ses af mestre og nogle
svende, og endda af dem selv, som andenrangs arbejde inden for en typisk og traditionelt
mandsdomineret handel.
● I interviewene fortæller alle kvindelige lærlinge den samme historie om, hvordan de blev
afvist som lærlinge i diverse bagerier, på grund af deres mangel på fysisk styrke, og hvordan
mestrene frygtede de ville blive gravid og skulle holde barsel → det kønnede narrativ påvirker
altså hvorvidt de bliver ansat eller ej
Køn og læringsstrategier
● Den kønnede diskurs om at kvinder er svage og upålidelige og mænd er stærke påvirker også
den læringsstrategi, som kvinderne påtager sig
○ Restriktiv læringsstrategi: 5 ud af 7 af de kvindelige lærlinge tilhørte denne strategi,
hvor de identificerer sig med den kønnede diskurs og ikke gør noget for at ændre
denne i overensstemmelse med deres ønsker. De accepterede, at det var på denne
måde tingene var og ved at videreføre denne kønnede diskurs uden at stille
spørgsmålstegn til diskursen.
 ○ Ekspansiv læringsstrategi: 2 ud af 7 kvinder. Disse var ældre og mere erfarne kvinder
der stillede spørgsmålstegn ved diskursen og ønskede at redesigne den

Konklusion
● Som fremført ovenfor er det kombinationen af de kulturhistoriske rammer og kønsbestemte
fortællinger, der gør kvindelige lærlinge iøjnefaldende som mindre kvalificerede og mindre
vidende medarbejdere i praksis
○ De fysiske begrænsninger kreerer nogle rammer, hvor manden ofte ses som den
foretrukne medarbejder, hvorfor nogle arbejdsopgaver også nogle gange forbeholdes
mænd

Wetherell & Potter (1992): Mapping the language of

racism, kap. 3: Discourse, power and subjectivity

Fra pensum: Wetherell og Potters undersøgelse af diskriminerende diskurser med racistiske

undertoner i det New Zealandske samfund er et eksempel på en velgennemført interviewundersøgelse
inden for den moderne diskurspsykologi. Undersøgelsen viser hvordan racistiske stereotyper
videreføres i hverdagssamtaler.

Introduktion
● Kapitlets tilgang antager, at diskurs er aktivt konstituerende for både sociale og psykologiske
processer.
● Det psykologiske og sociale felt - subjektivitet, individualitet, sociale grupper og sociale
kategorier - er konstrueret, defineret og artikuleret gennem diskurs
● Racisme skal ses som en række ideologiske effekter med et fleksibelt, flydende og varierende
indhold.
● Alle videnskabelige påstande bør være åbne for kritisk opmærksomhed, og opmærksomheden
bør vende sig fra sandheden af racistiske påstande til de processer, hvorved disse påstande
bliver kommunikeret som 'fakta' og bemyndiget som ' sandhed'.
● Artiklen er påvirket af nogle af Foucaults forskellige formuleringer af diskurs, magt og
sandhed, og af nogle nyere forsøg inden for marxistiske traditioner på at arbejde med nye
analyser af betydning.
Diskursiv praksis
● Ideologi er ikke et sæt ideer, der blot legitimerer ulemper, men en del af de mekanismer, der
skaber ulemper.
● Ideologi er afgørende for reproduktionen af samfundet, idet den arbejder gennem forskellige
specifikke institutioner og 'statsapparater' såsom medierne og uddannelsessystemet for at sikre
for eksempel en ny generation af 'uddannede' arbejdere.
● Forestillingen om ideologi som et sæt temmelig uudsigelige ideer og vidensystemer bliver
forladt i disse nye teoretiseringer, efterhånden som ideologi bliver opfattet som primært en
form for praktisk handling, instansieret i politiske erklæringer, i udtalelser fra politiske
spindoktorer, i notater, i taler, i dokumenter, i aviser, i samtaler, beretninger, forklaringer,
versioner, anekdoter og historier.
● Ideologi bliver transformeret fra tankens kategorier og logik til diskursiv praksis.
○ Det, der bliver tydeligt i denne nye formulering, er, at diskurs er aktiv, overbevisende
og en gennemgående del af det sociale liv.
○ Ydermere ophører ideologien med at blive opfattet som en elegant sammenhængende
helhed, men som fragmenteret og selvmodsigende, hvor selve belastningerne og
variationerne i den er afgørende for dens funktion.
● Diskurs og ideologisk praksis er uadskillelige fra andre sociale praksisser.
○ Ikke kun i den forstand, at nogle ord har konkrete virkninger, men fordi det kan ses,
hvordan ethvert træk ved det konventionelle sociologiske landskab - sociale strukturer
og opdelinger, institutioner, finansielle, militære, sundhedsmæssige og pædagogiske
praksisser - er gennemsyret af ideologi og diskurs.
● Ideologisk diskurs bliver til folkelig diskurs, anerkendt som 'sandhed' og kommer til at virke
som effektiv retorik.
● Når først diskursens konstituerende rolle bliver tydelig, bliver simple distinktioner mellem
forvrænget diskurs og virkelig beskrivende diskurs stadig mere uholdbare.

Diskurs og dens genstande

● Goffman (1981) antager, at sproget er som vanillecreme eller marmelade, et påtrængende og
stivnende medium.
○ Ideologi bliver set som en slags midlertidigt rod blandet med andre sociale praksisser,
en betinget komplikation i sociale aktørers liv og en komplikation i analyser af
sociale relationer;
■ men det antages også, at med ikke-ideologisk forståelse kan overfladen tørres
ren for at give en veridisk repræsentation, en som lader de virkelige objekter
komme frem igen.
 ● Diskursen er efter forfatternes opfattelse ikke delvist konstitutiv eller kun konstitutiv under
nogle betingelser, men er gennemgående konstitutiv.
○ Beretninger om objekter konstruerer altid disse objekter på bestemte måder, og denne
konstruktion er uundgåelig.
○ Nogle versioner af virkeligheden kan være at foretrække frem for andre og bør
argumenteres for og skubbes frem, når det er muligt, men der er ingen 'versionsløs'
virkelighed.
● Ideologi er kendetegnet ved sin involvering i magtforhold, og specifikationen af falskhed
lægger en større begrænsning på, og faktisk hindrer, undersøgelsen af ideologisk praksis.
● Konstitutionen af objekter er socialt organiseret og i høj grad afhængig af vores eksisterende
diskursformer og tidligere diskursive historie.
○ Du dør stadig, hvis dit fly styrter ind i en bakke, uanset om du tror, at bakken er et
produkt af et vulkanudbrud eller den størknede form af en mytisk hval.
○ Den materielle virkelighed er dog ikke mindre diskursiv for at kunne komme ind i
vejen for fly.
○ Hvordan disse dødsfald forstås (se Hirst og Woolley, 1982), og hvad der forårsagede
dem, er konstitueret gennem vores diskurssystemer.

Status for videnskabelige beretninger om racisme

● Mange tror, at der er forskelle mellem videnskabsmænds diskurs og lægfolks diskurs, men
disse forskelle er betingede snarere end absolutte.
○ Forskelle afhænger af den sociale og politiske kontekst, som videnskaben typisk
udføres i, de ressourcer, videnskabsmænd normalt kan mobilisere, og de forskellige
principper, som den videnskabelige diskurs hører til, hvilket giver videnskaben sin
egen specifikke historie og diskursive antecedenter.
● Samfundsvidenskab generelt, og de biologiske og naturvidenskabelige videnskaber, bør ses
som områder af diskursiv kamp.
○ En del af kampen handler om, hvad der skal accepteres som 'faktisk', og en del
vedrører fortolkningen af disse 'kendsgerninger'.
● Videnskabens sociologi og historie (se Bloor, 1976; Collins, 1981; Gilbert og Mulkay, 1984;
Latour, 1987) viser, at det, der tælles som sandt og falsk, ændres regelmæssigt, hvilket tyder
på, at det ville være urådigt at betragte noget aktuel syn som definitivt og tidløst.

Sandhed og anti-racistisk praksis

● Vanskeligheder med repræsentationsanalyser af racistisk diskurs - dvs. de analyser, der findes
i nogle beretninger om ideologi og i det meste af social kognitionsforskning:
 ○ Det, der antages at være 'sandt', bliver ikke-socialt, udover efterforskning, mens
falskhed eller fejl bliver åbne for undersøgelse og ses som typiske sociale fænomener.
■ Som i socialpsykologien bliver sociale påvirkninger ofte kun bragt ind, når en
negativ handling, eller en fejl eller 'forrigtig fremstilling' skal forklares.
● I stedet for at behandle sandheden af visse kendsgerninger som det afgørende spørgsmål, bør
man spørge, hvordan disse kendsgerninger er konstrueret som kendsgerninger, og hvilke
konsekvenser disse særlige konstruktioner kan få (Edwards & Potter, 1992; Potter &
Edwards, 1990).
● Foucaults brede argument er, at en måde at underminere en 'sandhed' på ikke er at modsætte
den med en anden 'sandhed', men at undersøge den diskursive proces, hvorved sande og
falske udsagn skelnes.

Fra ideologi til ideologisk praksis

● Miles ønsker at definere racisme som en ideologi, der indeholder visse (falske) doktriner.
○ Analyse bliver derefter en sammenligningsproces. Hvis et stykke diskurs også
indeholder doktriner X, Y og Z, så kan det betegnes som racistisk.
● Racistisk diskurs bør efter forfatternes opfattelse ses som diskurs (uanset indhold), der har den
virkning at etablere, opretholde og forstærke undertrykkende magtforhold mellem dem, der i
New Zealands tilfælde defineres som Mäori og dem, der defineres som Päkehä.
○ Som sådan kan dens identifikation og analyse være særlig subtil - sådanne
konsekvenser bliver sjældent præciseret eller behandlet som eksplicitte mål.
○ Forfatterne ønsker derfor at støtte et skift fra studiet af ideologi i sig selv til studiet af
ideologisk praksis og ideologiske resultater.
■ Racistisk diskurs er diskurs, som har den effekt at kategorisere, fordele og
diskriminere mellem bestemte grupper, og i sammenhæng med New Zealand
er det diskurs, der retfærdiggør, opretholder og legitimerer de praksisser, der
fastholder Päkehä New Zealands magt og dominans.
● Der er en fare for at blive bragt til tavshed, når racistisk diskurs fortsætter med at undertrykke,
men ikke længere opfylder hovedkarakteristikaene i samfundsvidenskabelige definitioner af
racisme.

Opbygning af sociale grupper

●

Baarts (2010)
Håndværket - Opbygning af viden
Forfatteren af dette kapitel har i sit feltarbejde arbejdet som lærling i et sjak af jord- og betonarbejdere
på en dansk byggeplads. I det første lange stykke af teksten beskrives rummet, hvori håndværkerne
mødes om morgenen, stemningen og håndværkernes vaner. Da håndværkerne tager hjem har de fri,
men der er stadig masser at lave for en antropolog der forsøger at transformere kulturel viden til viden
om felten. I antropologien findes der ikke en opskrift på hvordan man skal foretage sådan en
undersøgelse. I stedet handler det om at lære et håndværk i praksis.

Baarts (2010) fremsætter at den antropologiske praksis kan anskues som vidensopbygning. En proces
der i princippet påbegyndes længe før feltarbejdet og kommer til synes i antropologens forundring
over noget. Forfatterens forundring opstod, da hun blev ansat i en tværfaglig forskningsenhed der
beskæftige sig med arbejdsulykker.
Hun beskriver, hvordan hun i løbet af de første par uger, bliver accepteret som en del af sjakket,
hvilket bliver tydeligt for hende, da hun bliver involveret i en af de såkaldte løgnehistorie, som
florerer på byggepladsen. En løgnehistorie, som alle godt ved er løgn, og som handler om at
forfatteren er blevet så vild med øl, at hver gang hun holder tissepause osv. drikker hun øl i smug.

Kofoed (2011)
Kofoed (2011) argumenterer for, at det langt fra er ligegyldigt hvilke benævnelser vi anvender om
forskellige fænomener/ting. Tværtimod har vi ifølge Kofoed (2011) en særlig forpligtelse til at
forholde os kritiske og reflekteret til hvorvidt benævnelser skal erstattes, justeres eller forblive.

I kapitlet argumenterer Kofoed (2011) for to ting: Nødvendigheden af at vi velvilligt forholder sig
kritiske til om de benævnelser vi bruger, fortsat er adækvate og at ord som “hvidhed” og
“racialisering” passende kunne være to ord, som kunne rejse sig fra vores videnskabelige analyser og
spredes ud blandt praktikere og politikere.

Selvom der igennem tiden er blevet gjort lidt grin med de mange forskellige benævnelser for det
samme fænomen, f.eks. indvandrere, som igennem tiden også er blevet kaldt for fremmedarbejdere,
etniske minoriteter osv, så slipper vi ikke af med besværet ved den politiske korrekthed. Vi må fortsat
spørge os selv hvornår benævnelser mister præcision og betydning.

Når Kofoed bruger “vi” henviser hun til forskningsfællesskabet, men emnet er ikke desto mindre
relevant for praktikere og politikere på skoleområdet, selvom det kan føre til stor irritation. Det
vigtige er nemlig, at forskellige benævnelser fremhæver noget bestemt, og ser bort fra noget andet -
og at dette er betydningsfulde forskelle.
Resten af artiklen handler netop om disse overvejelser i relation til emner såsom tosprogethed,
etnicitet og race. Her vil jeg kun opridse de dele af det, som jeg føler man kan generalisere til generel
viden om diskurs og sprogbrug.

● Når man de senere år har talt om et begreb som minorisering, har der ifølge Kofoed (2011) i
høj grad været fokus på det processuelle og tilblivelser → her fremhæves altså en bestemt del
af fænomenet. Koefoed ønsker at man også tager stilling til, hvilke kategorier vi så vælger at
tale om og hvornår og om vigtigheden af at have mangfoldige kategorier til rådighed.
● Når man har snakket om at blande skoler, så de i højere grad afspejler området hvori de
befinder sig - dvs. at blande flere forskellige minoriteter, har det været med en benævnelse om
at blande tosprogede med etnisk danskere.
○ Kofoed fremhæver dog, at selvom det også handler om sprog, så handler det langt fra
udelukkende om sprog. Markeringen af sprog gennem benævnelsen “tosprogethed” er
misvisende, da det handler ligeså meget om etnicitet, race og nationalitet.
● Et ord som race er blevet usynlig i dansk sammenhæng til fordel for tosprogethed, hvilket
Kofoed (2011) hypotiserer skyldes det åbenlyse ubehag, man forbinder med ordet race.

Hvidhed
● Hvidhed beskrives af Kofoed som værende det dominerende ideal. Det bliver normalen,
hvilket eksemplificeres ved noget så indlejret og uskyldigt, som når børnehavebørn rækker ud
efter den lyserøde tusch, når de skal bruge en “hudfarvet”.
● Det ikke-hvide bliver der forklaringskrævende og forfatteren anser på trods af forandringer i
folkeskolerne stadig hvidhed som et virkningsfuldt ideal

Rationale-figurer
● I dette afsnit benytter forfatteren sig af en særlig formidlingsform kaldet Social Science
Fiction, hvor hun legemliggør de rationaler der er på spil og belyser deres virkningsmåde og
gennemslagskraft
● I stort set alle felter af videnskabelig og samfundsfaglig interesse findes der forskellige
rationaler, hvor nogle er stærkere end andre - disse betegnes som figurer
● rationalerne er ikke uskyldige, og indebærer, at mens noget iagttages som et problem, så er
der noget andet, som forstås som særligt uproblematisk. Man siger altså noget om begge sider,
ved at sige noget om den ene
● Figurerne er ikke konkrete mennesker eller instanser, men i stedet en form for virkningskraft
som hvisker, råber og sniger sig ind i mange sammenhænge og ved forhandlingsbordet
 ● Koefod understreger, at når hun nærmest lader som om disse har menneskelige egenskaber, så
skyldes det, at hun ønsker at understrege hvordan de taler til og igennem forskellige
mennesker herunder embedsmænd, politikere og skoleledere.
● Figurene der tales om er mange, men i teksten nævnes tre af dem:
○ Entydigheds-ingeniøren:
■ Hjernen bag fordringen om, at mennesker sjældent kan være mange
forskellige “slags” på en gang. En af disse rationaler er således, at man ikke
kan være to nationaliteter på én gang - der opereres med enten eller fremfor
både og.
■ Entydighedsingeniøren ville ikke være så virkningsfuld, hvis den ikke havde
fæller der bevægede tingene i samme retning såsom kategorigroupien.
○ Kategori-groupien:
■ Den der deler og fordeler de sociale kategorier
■ Trækker på samme logik som entydighedsingeniøren om, at man må være en
slags af gangen
■ Når kategori-groupien er på spil opererer den ofte i parallelle
kategorifællesskaber, hvor nogle kategorier kommer til at hænge sammen
med andre gennem en slags usynlig snor f.eks.
tosproget-indvandrer-ressourcesvag-sort. I det andet kategorifællesskab
findes så derimod dansk-ressourcestærk-hvid.
■ Det kan veksle indenfor hvert kategorifællesskab hvilke betegnelser, der
bliver fremhævet, men meget sjældent på tværs af kategorifællesskaber,
hvilket ville kræve at andre figurer/rationaler blander sig
○ Danskheds-gartneren:
■ Denne figur har en veludviklet tro på, at danskhed højner standarder i skolen
■ Opererer ved at så frø og lægge spirer og er villig til at få mange slags
danskhed til at vokse og gro
■ Til tider vil en bestemt slags danskhed nurses - denne ofte en
entydighedsingeniøren lægger op til - men figuren kan egentlig få alt til at
gro, ikke kun bestemte sorter

Hvordan handler disse figurer?

● Disse figurer hvisker, råber og herser og trygler skribenter og læsere om at lytte til sig, hvilket
kan komme til udtryk i diverse dokumenter, lovforslag og bekendtgørelser.
● I analysen af københavnermodellen er det lykkedes entydighedsingeniøren og
kategori-groupien at fremhæve betegnelsen tosproget som særlig relevant og der glides i
kategorifællesskabet tosproget-etnisk-ressourcessvag.
● Mens figurerne slås og kæmper for deres synspunkt, lægger de samtidig betingelserne for
hvilken “slags” børnene kan være
● Rationalerne determinerer ikke ord, handlinger og betydninger, men de lægger de betingelser
til rette, som politikere osv kan bevæge sig indenfor → de guider handlinger
● Kofoed (2011) foreslår at der løsnes op, sådan sp begreber som hvidhed og racialisering kan
vinde indpas hos praktikerne, og på den måde gør det mere tydeligt hvornår noget faktisk
handler om tosprogethed, eller om det i stedet eller også kunne handle om race eller hvidhed
eller noget helt tredje
● Vi må ikke lade begreberne falde fredeligt i søvn, vi skal hele tiden spørge os selv, hvilke
benævnelser der er de mest præcise